Heiline’s Danciera er kun ni år, men den smukke hoppe efter Fürstenball og De Niro og dens faste rytter, Carina Cassøe Krüth, må siges at være stærke kandidater til en OL-plads, når det endelige hold udtages senere på året.
I weekenden deltog ekvipagen i CDI5* i Herning, og Carina og Danciera blev nummer to i GP og GP Special fredag og lørdag – lige i hælene på Cathrine Dufour og Bohemian.
Se endnu mere video fra Hingstekåringen i Herning:
Ridehesten.comDansk Varmblods Hingstekåring blev i høj grad en hyldest til avlen og sporten. Fem dages hestemekka har søndag nået sin afslutning i Herning, hvor Jyske Bank Boxen og samtlige haller i MCH Messecenter Herning har dannet rammerne om den årligt tilbagevendende Dansk Varmblod Hingstekåring med tilhørende udstyrsmesse, Hest & Rytter. Besøgende blev forkælet med alt fra gode messetilbud, imponerende unghingste til dressur i verdensklasse, da arrangementet i år bød på en ekstra dimension, nemlig femstjernet dressur, DWB Five Star Dressage og iagttagelsesstævne for de danske dressurryttere på vejen mod OL.
Det dressurkyndige publikum kvitterede med store klapsalver, og smilene blev kun større, i takt med at OL-dommerne strøede 9- og 10-taller ud over de bedste danske ryttere. Helt magisk blev det, da Cathrine Dufour og Bohemian satte trumf på med to sejre til rekordscoren på cirka 83 procent. Det gav genlyd i fagmedier verden over, ikke mindst fordi dronningen af Herning, Cathrine Dufour, har fået en kronprinsesse i Carina Cassøe Krüth, som helt uimponeret red sin kun 9-årige Dansk Varmblodshoppe Heiline’s Danciera ind på andenpladsen med over 80 procent. Det gav en fantastisk stemning i Jyske Bank Boxen, og dermed begyndte dressurholdets rejse mod Tokyo i Herning på fremragende vis.
Fyrige, friske hingste og storslået gallashow OL-temaet satte også sit tydelige aftryk på det traditionsrige gallashow, der i år havde fået titlen ”Let the Games begin”. Showet blev afholdt både fredag og lørdag aften i Jyske Bank Boxen, der lagde gulv til alt fra imponerende hestefortolkning af ”Guldfireren” til flotte musikalske indslag. Showet bidrog i høj grad til underholdningen, stemningen og oplevelsen af at være til Dansk Varmblods Hingstekåring. Det er i år 40 år siden, at Dansk Varmblod valgte at flytte forbundets kåring af hingste til Herning, og siden har begivenheden udviklet sig til at være helt unik i verden – faktisk den eneste af sin art, som formår at kombinere både udstilling, international springning og dressur samt kåring af hingste på allerhøjeste niveau. Igen i år har fremsynede hingsteholdere indkøbt unghingste fra den øverste hylde på de store, internationale kåringspladser. Så Dansk Varmblods kåring i Herning har udviklet sig til en europafinale for de unge hingste, som fortsat skal sikre, at dansk ridesport og avl fastholder momentum.
Ved lørdagens gallashow overrakte Georg Sørensen sammen med formand for Dansk Varmblod Jan Pedersen den traditionsrige og ærefulde MCH’s Varmblodspris, der i år gik til Bøgegården ved Irma og Theodor Schmidt som en anerkendelse af en enestående avlerpræstation. Prinsesse Nathalie overrakte sin mor H.K.H. Prinsesse Benediktes vandrepræmie til avler Søren Knudsen for opdræt af den fantastiske springhest Albert K, der var på landsholdet ved EM i Rotterdam sidste år. Årets program har været spækket med aktiviteter for de besøgende. Foruden kåring af hingste, dressur og gallashow har arrangementet budt på en række gratis foredrag med anerkendte folk fra branchen, ligesom besøgende har kunnet overvære Tom Williams fra Haderslev beslagsmede tage titlen som landets bedste beslagsmed i Danish Open Farrier Championship 2020.
Båret af frivillighed Dansk Varmblods organisation ledes af en bestyrelse bestående af frivillige, og anført af direktør Casper Cassøe og 12 ansatte på sekretariatet har der bag hingstekåring stået 350 frivillige, som har arbejdet hårdt for at få det store arrangement afholdt på bedste vis. Årets udgave blev desværre afholdt i en mørk skygge af coronavirus. Forebyggende foranstaltninger blev på opfodring af myndighederne implementeret i samarbejde med MCH forud for begivenheden, og fredag tog Dansk Varmblods ledelse en beslutning om at fortsætte det igangværende arrangement og hæfte sig ved, at statsministeren kom med en anbefaling og ikke et påbud. – Jeg er stolt over det store arbejde, som vores mange frivillige har udført alle dage, og jeg glæder mig over opbakningen fra de mange deltagere, udstillere og besøgende, som lagde vejen forbi. Vi har tilbudt dem, som måtte være utrygge ved at deltage, at ombytte dette års billet med en ny til næste års hingstekåring, og det er der nogle få hundrede, som har taget imod, fortæller Jan Pedersen, som tilføjer: – Nu kan vi begynde at se fremad mod efterårets World Cup her i Herning og til næste års hingstekåring – forhåbentlig uden corona i fokus, slutter Jan Pedersen.
Dansk Varmblods Hingstekåring og Hest & Rytter afholdes igen den 10.-14. marts 2021.
I januar var det unge Emil Hallundbæk, der sørgede for, at Dannebrog vil være at spotte på listen over deltagere i ridebanespringning, når de olympiske lege i Tokyo bliver afviklet om få måneder.
Den 21-årige Emil Hallundbæk lå ved årsskiftet nummer ét i gruppe A på Det Internationale Rideforbunds (FEI) individuelle OL-rangliste. Han sikrede dermed Danmark en nationplads, hvilket ligeledes betyder, at det ikke er ham, der automatisk får lov til drage mod øst.
FEI bekræfter nu, at Danmark også har opnået en kvoteplads i military. Det er den 43-årige Peter Flarup, der har sikret pladsen på hesten Fascination. Det var selvsamme rytter, der repræsenterede Danmark ved OL i military i 2008 i Beijing – dengang på hesten Silver Ray.
Ligesom med kvotepladsen i springning er det ikke nødvendigvis rytteren, der sikrer pladsen, som ender med at skulle afsted. Den endelige beslutning om, hvem der indstilles til at skulle deltage, træffes af Elitechef i Dansk Ride Forbund Kimi Nielsen, når vi nærmer os sommeren og afhænger af de relevante ekvipagers samlede præstationer indtil udvælgelsen.
– At vi ender med at været repræsenteret i både dressur, springning og military ved OL er et tydeligt bevis på, at vores øgede fokus på talentudvikling i dansk ridesport fungerer, og det kan vi kun være yderst tilfredse med, lyder det fra Kimi Nielsen.
Læs mere om kvalifikationskravene for military ved OL her.
Ridehallen i Rørbæk ved Hobro er langt fra de olympiske banemål, men det betyder ikke noget for Carina Cassøe Krüth, hun arbejder målrettet og fokuseret i de rammer, hun nu har. Dagen begynder tidligt, for hun har 10-11 heste under sadel, og en af dem er Heiline’s Danciera med det meget passende kælenavn ”Danse”.
Den 9-årige dansk varmblodshoppe har været i Carinas hænder, siden den var 4 år. Det er Carina, som har taget en usleben diamant og formet den til en international konkurrencehest gennem fire års effektiv og målrettet træning. 9 år er en ung alder for en international hest, men Danciera elsker at arbejde, og sammen med Carina udstråler de to et overskud, som har fået de internationale dommere til at falde i svime.
Carina og Danciera har tre gange repræsenteret Danmark ved verdensmesterskaberne for unge dressurheste, og alle tre gange var de et mulehår fra medaljer. Deres samarbejde er forfinet og udviklet i en grad, der nu har bragt dem i landstrænerens søgelys. Det er prinsesse Nathalie, som står i spidsen for de danske seniorryttere, og hun skal sammensætte et konkurrencedygtigt landshold til sommerens OL. De hjemlige dressurryttere gør det så godt internationalt, at de har en reel medaljechance i Tokyo. Og Carina er på bruttoholdet, som lige nu består af syv ryttere.
Drømmen får måske vinger i Herning? De syv ryttere på bruttoholdet kæmper om tre pladser og en plads som rejsende reserve. Og de syv ryttere skal ride op imod hinanden ved det internationale stævne i MCH Messecenter Herning til marts. Hvordan rytterne klarer sig i den internationale konkurrence der, bliver afgørende for deres videre skæbne i kampen om OL-pladserne. Der er derfor meget på spil for Carina og Danse, når de flytter ind i stalden ved Dansk Varmblods Hingstekåring med internationale spring- og dressurkonkurrencer fra den 5. til 8. marts. DWB 5-star Dressage i Herning – dressur på allerhøjeste internationale niveau – er imødeset med spænding.
Carina har haft heste som passion gennem hele livet. Hun er udlært berider på Mors i 2011 og har siden arbejdet professionelt med at uddanne heste. Danciera ejes af avlerparret Ingrid og Poul Thøgersen fra Odder, og de giver deres totale opbakning til Carinas OL-drøm sammen med deres talentfulde hoppe.
– Det giver os så mange dejlige oplevelser, fortæller Poul Thøgersen om ejerskabet af hoppen. Han og hustruen Ingrid er pensionerede, og de nyder at tage til stævner for at følge Carina og Danciera.
– Vi har ikke rigtig drømt om, at det kunne blive så stort, men vi havde et ønske om, at de sammen kunne blive en international ekvipage, fortæller ægteparret. De følger Carinas OL-forberedelse tæt, tager med til træningssamlinger og nyder processen frem mod den endelige udtagelse.
– Det er en ung hest, og vi bliver ikke skuffede, hvis de ikke skulle komme til OL. De har fremtiden for sig. Men vi tror, den har en chance, fortæller ægteparret. Skulle drømmen gå i opfyldelse, så er Ingrid og Poul klar til at booke en flybillet til Tokyo for at følge deres hest på den største scene. Carina selv har samme indstilling:
– Jeg rider og træner hver dag, men uden at forcere noget. Og så må vi se, hvor langt det rækker.
Hun kender sin hoppe til bunds og ved, hvad hun kan byde hende. – Grand Prix er svært, men det er anderledes med Danciera, hun har noget at byde ind med. Og det gør det lidt lettere, at jeg selv har installeret alle ”knapperne”. Vi kender hinanden, og hun ved 100%, hvor hun har mig, og det har også noget at sige, understreger Carina.
Positiv landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein har stået i spidsen for det danske landshold siden 2017, hvor holdet vandt EM-sølv. Hun ser absolut Carina og Danciera som et godt emne til en landsholdsplads, men stævnet i Herning i marts og et par store internationale opgaver i foråret og sommeren kommer til at afgøre, hvem der får plads på landsholdet.
– For mig udstråler de to en særlig harmoni, og det skyldes også, at de kender hinanden så godt. Danciera er den mest ukomplicerede hest, jeg nogensinde har mødt. Det er en dejlig ekvipage, og det hele ser så legende let ud for dem. Og det skyldes ikke mindst Carinas gode uddannelse af hoppen. Hun og hesteejerne er ude på et eventyr, og det kan blive rigtig spændende for dem
Nathalie zu Sayn-Wittgenstein
Topdommere skal afgøre dysten Dressurrytternes ridt i de tre programmer: Grand Prix, Grand Prix Special og Grand Prix Kür ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning bedømmes af et dommerteam bestående af fem dommere, som er placeret rundt om banen. De fem erfarne topdommere er udvalgt blandt de bedste i verden, og blandt dem er to dommere, som til sommer skal dømme OL i Tokyo. Den ene af dem er danske Hans-Christian Matthiesen.
– Det er fantastisk, at vi skal afvikle 5-stjernet dressur i Danmark. Det viser, at vi har et højt niveau og en helt utrolig stor opbakning fra alle parter, om det er stævnearrangøren, sponsorer og personer involveret i landsholdet, indleder Hans-Christian Matthiesen, der til daglig er dyrlæge på Hørsholm Hestepraksis. Han fortsætter:
– Jeg håber, der bliver super god sport med deltagelse af gode udenlandske ryttere, for det vil hæve niveauet. Vi oplever, når vi har et stærkt startfelt, at rytterne opnår personligt bedste resultater, fordi de er under pres. Det håber jeg, vi oplever i Herning, for det er noget af det, jeg synes er allersjovest at opleve, når jeg sidder og dømmer.
OL-dommeren skal selv bruge stævnet som et led i egne forberedelser til opgaven ved OL. – Jeg trives bedst med at have dømt meget inden store opgaver. Så ved jeg, at jeg er skarp og har set en masse ridt, slutter Hans-Christian Matthiesen.
Året var 1952, de olympiske lege fandt sted i Helsinki og for første gang i historien dystede kvinder og mænd mod hinanden i dressurkonkurrencen.
Danmark var repræsenteret af 31-årige Lis Hartel og hoppen Jubilee, som hun havde overtaget fra sin søster Tove, der havde konkurreret på hesten forinden.
Lis måtte dog grueligt meget igennem, før hun kunne træde op på sejrskamlen ved OL og fryde sig over sølvmedaljen – en succes, hun gentog fire år senere i Stockholm.
OL var ikke første gang hun, mod alle odds, klarede sig godt. I midten af 1940’erne kæmpede den dengang 23-årige kvinde mod polio, mens hun var gravid med sit andet barn.
Sygdommen lammede den dygtige dressurrytter, og selv om hun aldrig genvandt fuld førlighed, fightede Lis Hartel sig tilbage i sadlen.
Allerede i 1947 kunne Lis og Jubilee igen opleves på konkurrencebanerne, men først i 1951 debuterede ekvipagen internationalt. Parret vandt Prix St. Georges i Rotterdam, men det var i selve OL-året, at Lis Hartel opnåede kvalifikation til legene i Finland. Med en DM-sejr stod det klart, at de nu skulle dyste mod verdens bedste dressurryttere langt mod nord.
Her kan du se Lis Hartels ridt til OL i Helsinki i 1952
Hest ombord Jubilee blev læsset på en færge og fragtet til Finland, hvor Lis Hartel skulle dyste mod mænd og kun tre andre kvinder. Det var Tysklands Ida von Nagel, amerikanske Majorie Haines og norske Elsa Christophersen.
– Lis Hartels strålende skoleridt på den smukke, brune hoppe Jubilee vil sent blive glemt inden for international ridesport. I konkurrence mod verdens bedste ryttere hævdede denne viljestærke kvinde sig smukt. I ét med sin hest gennemførte hun de mest krævende øvelser i fin og sikker stil, og sølvmedaljen var mere end velfortjent, lød det fra kommentatoren under legene i Helsinki.
Da Lis Hartel mange år senere gav et interview til TV, huskede hun stadig følelserne, der strømmede igennem kroppen dengang i 1952.
– Hele ens liv passerer jo revy, når man står der. Jeg tror heller ikke, andre kunne holde tårerne tilbage, hvis de stod på den skammel, hvor jeg stod, forklarede hun og italesatte samtidig sin sygdomsperiode:
Jeg havde aldrig fået min teknik udviklet, hvis jeg ikke havde fået polio. Jeg har ikke de kræfter længere, så jeg rider mest på min teknik. Jeg tror aldrig, jeg havde vundet sølvmedaljerne, hvis jeg ikke havde fået polio.
Lis Hartel
Farvel til Jubilee Den flotte andenplads til OL var langt fra ekvipagens eneste succes. To år senere vandt Lis guld ved det uofficielle VM i dressur i Aachen, og i 1956 tog makkerparret turen til Sverige for igen at repræsentere Dannebrog til OL.
Konkurrencerne i ridning var blevet flyttet til vores svenske naboer, fordi værtsnationen Australien havde strenge karantænebestemmelser for heste.
Igen blev det til en sølvmedalje for Lis, men det blev desværre også den sidste gang, vi så Jubilee på en dressurbane. Jubilee blev syg efter OL i Sverige, og den nu 16-årig hoppe døde året efter.
– Jeg får aldrig en Jubilee igen…
Det var svært at komme hjem til husarbejdet igen, for du levede lidt over jorden i al den virak. Jeg fik jo hyldest alle de steder, jeg red. Men så kom der en mærkelig stilstand, og jeg har da prøvet mange heste derefter. I 1960 ville den olympiske komite gerne have, at jeg startede min hest Limelight, en halvbror til Jubilee, men jeg sagde, at jeg ikke var god nok på den hest. Og det var ikke for at være krukket.
Lis Hartel døde i 2009, 87 år gammel. Hun nåede at blive optaget i dansk idræts Hall of fame og International Women’s Sports Hall of Fame for sine sportslige præstationer.
Spurgte man hende om, hvad hun selv så som sin største sejr, faldt svaret prompte:
– Min største sejr var min kamp over polio. Det tror jeg, det var.
Følg med på Zibrasport Equest de kommende uger, hvor vi sætter fokus på tidligere OL-ryttere fra Danmark.
Henderson Milton (tidligere Marius Silver Jubilee) blev født i 1977. Han var en krydsning mellem en Hollandsk varmblods hingst og en Irish Draught hoppe. På begge sider af stamtavlen var der gode sportsheste, og allerede da Milton var ung, viste den hvide vallak stor kapacitet i springning. Så talentfuld var den hvide hest, at hans daværende rytter Caroline Bradley, ikke var i tvivl om, at Milton ville sikre hende deltagelse ved OL.
En magisk konstellation
Mange var interesseret i at købe den charmerende hest, men det var først efter Caroline Bradleys død i 1983, at Milton skiftede hænder, for at ende op ved springrytter John Whitaker. Parret startede deres internationale karriere sammen i 1985.
John Whitaker og Milton var en nærmest magisk konstellation. Sammen vandt ekvipagen adskillige titler og konkurrencer. Det blev blandt andet EM-guld for hold og individuelt guld i 1987, EM-guld for hold og individuelt sølv i 1989 samt individuelt sølv og holdbronze ved VM i 1990. Derudover tog parret også sejren i World Cup finalen i 1990 og 1991.
Altid publikumsfavorit
Milton var en hest, man ikke kunne undgå at lægge mærke til. Stor og hvid og med en positiv og glad udstråling. Han rørte sjældent en bom og var kendt for at lave et begejstret bukkespring efter en veludført runde. Selvfølgelig var han en publikumsfavorit. Selvfølgelig havde han sin egen fangruppe. Og så var han den eneste hest uden for væddeløbssporten, der havde vundet mere end 1 mio. pund i præmiepenge.
Bevægende afsked
Milton blev officielt pensioneret fra sporten under Olympia Horse Show i London i 1994. Det var en bevægende afsked med den firebenede verdensstjerne, der havde begejstret så mange hesteglade mennesker gennem årene. Efterfølgende dukkede han stadig op ved specialarrangementer til stor glæde for hans fans.
Milton døde i 1999 og blev begravet på Whitaker familiens farm i Yorkshire, England.
Stroller (1950 – 1986) var født i Irland og senere importeret til England. Her blev han erhvervet som en talentfuld springpony til Marion Coakes. Marion og Stroller fandt hurtigt hinanden, og den unge rytter nød tiden med sin pony. Da Marion blev 16 år, ville hendes far sælge Stroller, men Marion var så glad for ham, at hun besluttede sig for at beholde ham og prøve at starte ham i klasser mod heste.
Det blev lidt af en sensation i springsporten, da Marion og hendes pony snart efter sejlede over dobbeltspring, vandgrave og banketter bedre end mange af de store springheste. Størrelse betød åbenbart ikke noget som helst, og i 1965 vandt Marion og Stroller verdensmesterskabet for kvinder i England. Marion var blot 18 år.
I den anden sæson hvor Stroller sprang mod heste, var han og Marion med til at sikre England tre Nations Cups, The President Cup og VM -guld for hold. I 1967 tog Stroller og Marion sejren i Hickstead Derby – de var den eneste ekvipage ud af 44 der var fejlfri! I 1970 blev det en fantastisk sejr i Hamburg Derby i Tyskland, hvor Stroller igen var den eneste fejlfrie hest. 25.000 tilskuere gik amok og hyldede ponyen, der ikke kun vandt derbyet, men også havde gennemført nummer 50 fejlfri runde på banen – og første fejlfri runde af en kvindelig rytter.
Strollers største triumf var under OL i Mexico 1986. Her vandt den lille jernhest individuelt sølv- selvfølgelig med Marion i sadlen. Det flotte resultat betød, at Marion senere samme år tog titlen Sportswoman of the Year i England.
Listen af Strollers resultater er lang og temmelig fantastisk, og sammen med Marion blev det til 61 internationale sejre. Ponyen blev selvfølgelig både publikumsfavorit og tv-stjerne og havde en stor fangruppe. Stroller blev pensioneret i 1990 – og levede til han var 36 år, hvor han døde af hjertestop.
