Det er hul i hovedet ikke at tænke på sikkerhed! Springrytter Rikke Haastrup og dressurrytter Nanna Merrald fortæller i magasinet Riders NOTEBOOK om hændelser, som har gjort dem mere sikkerhedsbevidste. Alvorlige uheld, som heldigvis gik godt. Og de er begge enige: Tænk jer om inden det er for sent!
Som premium medlem på Zibrasport, kan du læse magasinet online GRATIS.
Der findes et væld af reflekser på markedet til heste og deres ejere – alt fra diskrete reflekser til tøjet, refleksveste og blinkende lygter, f.eks. på rytterens venstre ben.
Når der nu findes så mange forskellige reflekstyper, kan det være svært at beslutte sig for, hvad der er bedst. Reflekser, der bevæger sig, f.eks. i hestens hale, er at foretrække. Sørg også for, at I er synlige både forfra, bagfra og fra siden.
En god refleks skal kunne ses på 140 meters afstand, når den bliver ramt af en lyskegle. Hvis du ikke har refleks på, er du først synlig ved ca. 20 meters afstand, og det efterlader ikke meget tid for bilisten til at reagere.
Noget som mange ikke tænker på, er, at reflekser bliver slidt ret hurtigt. De fleste holder kun et års tid og skal så skiftes ud. Bliver refleksvesten hyppigt vasket, og ligger reflekserne i lommen sammen med dine nøgler, skal de skiftes ud med jævne mellemrum.
Gør det derfor til en vane at kontrollere gamle reflekser ved at lyse på en gammel og en ny refleks med ca. fire meters afstand. Sammenlign forskellen mellem den gamle og den nye refleks, og skift den gamle ud, hvis den ikke ses lige så tydeligt som den nye refleks.
Agria Dyreforsikrings råd om reflekser til hest og rytter
Pressemeddelelse: Agria Dyreforsikring
Vi kender det alle – biler med hestetrailere påspændt bremser trafikken, fordi bilisten selvfølgelig skal tage hensyn til, at vedkommende har et levende dyr med.
Desværre er det ikke alle medtrafikanter, der respekterer, at hestetrailere bevæger sig langsommere i trafikken. Det beretter Magasinet Motor i det nyeste blad, der netop er udkommet.
Du kan læse interviewet med Jette Jønsson, der fortæller om sine oplevelser her samt se videoen om Jettes problemer, når hun spænder traileren bag på bilen.
Hesteejeren har en bøn til dem, hun møder på vejene.
“Folk forventer, at jeg trækker ud for at give plads til dem – eller at jeg bremser eller sætter farten op. Men jeg kører langsommere, så jeg kan ikke trække ud i overhalingsbanen, hvor bilerne kører 110. Jeg vil gerne give plads og bremse op, men jeg har svært ved at bremse for meget op, for det forstyrrer hesten rigtig meget, og det er sjældent, jeg kan gasse op. Så det allerbedste, andre kan gøre, når de kører ud på motorvejen, er at sætte farten ned, så jeg kan komme forbi, eller gasse op og selv køre forbi”.
Motor har desuden listet nogle tips op til dem, der kører med hestetrailere:
Og til dem, der bliver irriteret, når de kører bagved en transporter med dyr:
Se alle de gode råd her
.
Heste er flugtdyr. Vi kan ikke lave om på deres trang til at flygte, når de skræmmes, men vi kan i høj grad ændre deres opfattelse af, hvad der er farligt, og hvad der ikke er farligt.
Jan Ladewig
Sikkerhed omkring heste og i ridesporten er noget, vi alle tænker over. Desto længere tid man har været i ridesporten, desto mere indgroet bliver de gode vaner omkring hesten, og desto bedre bliver man til at læse hestens kropssprog og forstå dens adfærdsmønstre. Heste er store dyr med masser af kræfter, og dertil er de flugtdyr, hvilket betyder, at deres bedste forsvar er at reagere hurtigt og gerne væk fra det, der skræmmer dem. Derfor er det en nødvendighed for ryttere og hesteejere altid at være på forkant med de potentielle farlige situationer, der kan opstå i dagligdagen med heste, og det er netop, hvad Jan Ladewigs nye bog Sikkerhed for hest og rytter – tryg i stalden, på folden og under ridning stiller skarpt på.
Omgang med hesten på folden
Der findes mange hverdagssituationer, der kan være potentielt farlige, hvis man ikke kender til hestens adfærd. Bare sådan en ting som at hente hesten fra fold. Det er noget, vi alle gør jævnligt – eller måske ligefrem dagligt – uden måske at tænke over det. Men når man nærmer sig en eller flere heste. der går frit, kan der opstå situationer, hvor hesten bliver forskrækket og sparker ud, eller hvor hesten ikke vil fanges og truer rytteren. Heste kan også lege sammen, hvilket kan være voldsomt, og har du en godbid med til hesten, kan det udvikle sig til skænderier slagsmål mellem de slikglade heste.
Men hvordan indfanger du så hesten på den mest sikre måde? Det giver Jan Ladewig sit bud på her:
”Når du nærmer dig hesten, skal du lade den vide, at du kommer. Du kan for eksempel kalde på den. Du skal gå roligt hen mod hesten. Du må ikke løbe. Når du nærmer dig en hest, skal du gøre det fra siden, helst den venstre side og lidt forfra. Der kan hesten se dig komme. Hvis hesten er tilbøjelig til at løbe væk, bør du nærme dig fra den retning, hesten er mest tilbøjelig til at løbe, så du afskærer dens flugtmulighed. Så er der større chance for, at den bliver stående stille.”
Min hest vil ikke med ind!
Hvis hesten ikke vil fanges, kan det være fristende at løbe efter, men hestene kan opfatte det som at blive jagtet, og dermed sparke ud efter sin forfølger. Den bedste og mest sikre måde at få fat i en hest, der ikke vil fanges, er ifølge Ladewig:
”Du bør starte med at gå roligt efter hesten uden at jage den. Det kan tage lang tid. Stop eventuelt op hvis du kan se, at hesten vil gå væk. Du skal være mere tålmodig (eller stædig) end hesten. Efter et stykke tid finder den som regel ud af, at den ikke kan slippe af med dig. For nogle heste kan det tage lidt lang tid, inden de opgiver at undvige, men det er som regel besværet værd. Næste gang vil hesten ikke være helt så vanskelig at fange.”
Kom sikkert ud på den anden side
Når man har fanget hesten, så kender de fleste nok problemet med at få hesten ud fra folden. Nogle gange står man og balancere med hegnet i den ene hånd, en utålmodig hest i den anden hånd, samtidig med at man skal passe på at de andre heste ikke løber med ud, når man åbner leddet. Det kan igen være en potential farlig situation, hvor man kan blive trådt på, sparket, eller løbet ned, hvis alle hestene prøver at komme ud af leddet på en gang. Derfor er det vigtigt, at du lære din hest at stoppe og gå frem på kommando, så du kan kontrollere den i situationen, hvor du skal have den gennem leddet:
Har hesten tendens til at rive sig løs fra sin rytter på vej ud fra folden og selv løbe tilbage til stalden, så har Jan Ladewig følgende råd:
”Inden hesten drejer sig rundt for at løsrive sig, begynder den med at dreje hovedet. Hvis du ved, at hesten er tilbøjelig til at stikke af, kan du dreje den hoved en smule ind mod dig, eventuelt samtidig med at du presser din albue mod hestens hals. Derved kan du nemmere kontrollere hesten, idet den er mindre tilbøjelig til at dreje rundt og rive sig løs.”
Om Jan Ladewig
I forbindelse med udgivelsen af Jan Ladewigs bog ’Sikkerhed For hest og rytter – tryg i stalden, på folden og under ridning’, sætter vi fokus på en række dagligdagssituationer med heste, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Jan Ladewig er professor i husdyrsadfærd og -velfærd på Københavns Universitet. Siden 2007 har han været æresmedlem af The International Society of Equitation Science. Du kan læse og lære meget mere om sikkerheden for heste og ryttere i Ladewigs bog, der kan købes i alle landets boghandlere, diverse netboghandlere og på www.shop-egolibris.dk
