Skip to main content

Tag: Skade

Tragisk ulykke ved et springstævne i Mannheim

En tragisk ulykke har ramt Maimarkt-turneringen i Mannheim.

Tyskeren Pia Reich styrtede i Grand Prix’en med sin hest PB Maserati, og en hesteambulance med en mobil operationsstue og fem dyrlæger stod klar til at hjælpe vallakken med det samme.

Men det stod hurtigt klart, at den tiårige vallak ikke kunne rejse sig.

I en pressemeddelelse udsendt af arrangøren skriver chefdyrlæge prof. dr. Kuno von Plocki, at PB Maserati lå stille på jorden efter faldet, men da hesten havde fået en indsprøjtning gik den frivilligt med ind i veterinærtransporteren, hvor hesten blev røntgenfotograferet.

Læs også: Dorothee Schneider: Jeg lider stadigvæk

Intet at gøre

Desværre afslørede undersøgelsen en fatal diagnose – Maserati havde brækket benet.

“Skaden kunne ikke behandles, og hesten kunne desværre ikke reddes,” forklarede prof. von Plocki.

“Efter samråd med ejeren og rytteren blev hesten aflivet for at skåne den for smerte og lidelse.”

”Vi er dybt chokerede og kede af ulykken. Vores medfølelse går til hestens rytter og ejer, som ikke kun mistede en fantastisk hest, men også en kær kammerat,” sagde turneringsleder Paul Hofmann efter ulykken.

Læs også: Emilie Schäfer kæmpede sig tilbage efter rideulykke

”For os som arrangører og alle involverede kommer hestenes trivsel først. Sikkerheden for mennesker og dyr i ridesport er vores topprioritet.

Banerne og forhindringerne er altid tilrettelagt med det formål at forebygge ulykker og eventuelle skader. Ikke desto mindre kan der aldrig være 100 % sikkerhed.”

Helt knust

Maseratis rytter Pia Reich var i chok efter ulykken:

“Jeg er knust. Som rytter er det værste for mig at miste min hest PB Maserati på denne måde. Han var min partner og min ven i mange år.

Vi vil alle savne ham frygteligt, men jeg er taknemmelig for den tid, vi havde sammen. Vi står tilbage med mindet om en store personlighed.”

Ifølge FEI-reglementet skal vallaken nu obduceres.

Kilde: Pferderevue

Boks-ro eller fri leg på folden?

Først og fremmest er det vigtigt at have fokus på hestens skade, før man begynder at diskutere fordele og ulemper ved boksro vs. fold. Ved seneskader, som f.eks. forstrækninger eller delvis eller total overrivning af senen, skal man virkelig overveje, hvordan hesten skal genoptrænes. Det samme gælder, når hesten har en muskelskade eller brud på knoglen.

“Hvornår en hest skal komme sig i boksen, og hvornår den skal gå på fold, er altid et individuelt spørgsmål. Derfor skal du som heste-ejer forhøre dig hos din dyrlæge, understreger fysioterapeut Marina Meyer.

Heling af skaden i boksen

Du kommer ikke udenom at give hesten boksro de første uger, hvis hesten har et brud. Det samme gælder dybe rifter, og ved operationer, fordi såret skal holdes helt rent.

Når bevægelse er nøglen

Når hesten har fået ok fra dyrlægen til at måtte bevæge sig, så er det bare med at sætte i gang. Når hesten bevæger sig, bliver blodgennemstrømningen aktiveret, hvilket er med til at optimere helingen, og affaldsstoffer bliver fjernet.

”Samtidig bliver hestens krop holdt i gang, muskelmassen tabes ikke fuldstændig, og hesten forbliver rimelig elastisk,” forklarer Marina Meyer. Desuden påvirkes heste med f.eks. slidgigt, der skal stå længe stille, særligt negativt.

”Benytter man bevægelse i hestens regenerering, så kan det betyde en mere effektiv recovering. Det kan også have den positive konsekvens, at hesten ikke er så tilbøjelig til at få et tilbagefald.”

Fri bevægelse vs. kontrolleret bevægelse ved skader

Træningen af heste med seneproblemer, knoglebrud eller muskelskader skal altid være gennemtænkt og planlagt.  

For meget eller for lidt træning og bevægelse kan nemlig skade kroppen. Ved for lidt træning kan man forårsage forkortede sener, mens der ved for hård træning kan ske overbelastninger.

”For mig er det vigtigt, at heste-ejeren tager sig den tid, det tager. Så snart hesten kan forlade boksen, så skal hestens genoptræning sættes i gang. Man skal følge den træningsplan, dyrlægen har anbefalet,” fortæller Meyer.

Hesten kan med fordele begynde sin genoptræning med skridtture for hånden. Skridtmaskinen eller skridtbåndet kan også anvendes – og derefter kan ridningen stille og rolig genoptages. Igen er det vigtigt, at følge dyrlægens anbefalinger, da enhver skade er individuel.

Genoptræningen afhænger derudover også af hestens temperament, og hvordan den blev trænet før skaden opstod.

“Det bliver kritisk for mig, hvis hesten ikke tidligere har gået på store folde. At den pludselig bliver lukket på fold pga. en skade, kan forårsage, at hesten bliver overmodig og ender med at forværre skaden.”

Hvad skal heste-ejeren være opmærksom på?

Når hesten sættes i genoptræning, skal man altid være opmærksom på, at de grundlæggende rammer er ok. Bunden skal være god – den må ikke være dyb, tung eller glat.

Før hesten lukkes på fold, så kan det være gunstigt at have gået en tur forinden. Derved mindskes risikoen for, at hesten udvikler fiberskader, fordi den ikke er ordentligt varmet op.

Når hesten har været i bevægelse, så sørg for at den bliver skridtet af og kølet optimalt ned. Derudover skal hesten fodermængde også tilpasses dens aktivitetsniveau.

Kilde: About Horses

Forskning: Næsebånd kan give skader på hesten

Nogle hestes knogler i kraniet bliver unormalt tykkere eller tyndere, der hvor næsebåndet er placeret. Det kan i værste tilfælde medføre læsioner, der kan ses på røntgenbilleder og nogle gange endda ses med det blotte øje. Det viser en ny undersøgelse ifølge thehorse.com.

Sådanne ændringer i knoglestrukturen kan antyde, at hestene selv skader deres kranie, når  de forsøger at søge væk fra presset fra næsebåndet, siger Paul McGreevy, professor i dyreadfærd og dyrevelfærdsvidenskab på University of Sydney.

Hesten giver op

– Hvis trykket på biddet foranlediger hesten til at åbne munden, så kan et stramt næsebånd sætter en stopper for hesten. Den vil muligvis give op, eller det kan være, at den arbejder imod næsebåndet, uddyber McGreevy.

Jeg frygter, at disse læsioner kan være tegn på dyr i træning og konkurrence faktisk skader sig selv.

McGreevy

McGreevy og resten af teamet af forskere, der også inkluderer Lucia Pérez-Manrique, undersøgte næsten 150 varmblodsheste, der alle bliver benyttet til ridesport i det mexicanske kavaleri. Hestene blev bl.a. afprøvet i dressur, ridebanespringning og military.

Eksperterne undersøgte hestene visuelt og gennemgik derefter deres hoveder for anormalitet. Der blev desuden foretaget en røntgenfotografering af deres kranier for at tjekke næseben og underkæbe.

To uafhængige dyrlæge med ekspertviden inden for røntgenfotografi, der også undersøgte de udvalgte heste, bekræftede teamets resultat.

Nemlig at 37 procent af de 150 varmblodsheste havde minimum en skade på næsebenet, og næsten 14 procent havde mindst en læsion på underkæben.
Skaderne inkluderede fortykkelse og udtynding af knoglerne – og ved mange af hestene påviste de begge dele.

Svært at se med det blotte øje

Ifølge McGreevy er det dog vigtigt at understrege, at mange af skaderne ikke var synlige, når man kiggede på hestene med det blotte øje. Men når man undersøgte områderne via røntgenfotos, kunne der ofte påvises læsioner.

Mange personer vil højst sandsynlig slet ikke bemærke disse læsioner, fordi det små deformiteter er blevet det ”nye normal”, forklarer McGreevy endvidere.

Teamet af forskere undersøgte ikke, hvad der kunne være specifik årsag til læsionerne, så det er ikke muligt at sige, at visse slags næsebånd, en bestemt ridestil eller næsebåndets stramhed ligger til grund for skaderne.  Men det er planen, at yderligere undersøgelser skal se på netop disse faktorer.

Forskerne vil også gerne undersøge grupper af heste, der bruges i andre discipliner og sportsgrene i andre dele af verden

– Vi er meget taknemmelige for det mexicanske kavaleri for deres gennemsigtighed, slutter Paul McGreevy.

Kilde: Thehorse.com

Fysioterapi hjalp voldsom bækkenskade

Når uheldet er ude
Det her er netop historien om ponyen Domingo, der kom til skade i boksen, men ved hjælp fra fagfolk og stor indsats fra ejeren, er ponyen atter frisk igen. Det er også et eksempel på, hvordan man kan have rigtig stor nytte af at bruge hestefysioterapi til sin hest, hvis der skulle opstå et uventet problem.

Der ventede ejeren af Domingo noget af et chok, da hun en helt almindelig morgen trådte ind i stalden. Hendes pony stod med tydelige smerter i boksen og kunne knap røre sig. Domingo, en 16-årig sportspony, havde dagen før været fuldstændig sund og rask og sit sædvanlige glade jeg. Dyrlæge blev selvfølgelig straks tilkaldt, og da ponyen var i store smerter blev den smertestillet. Dyrlægen kunne se, at det var muskulatur og led, den var helt galt med, og der blev derfor ringet efter hestefysioterapeut Kirsten Warming Larsen fra Equicenter.

”Da jeg kommer ud til ponyen, har den meget stiv ryg og vil stort set ikke gå, selvom den er på smertestillende. Ponyen har en historie med forfangenhed, og det er både dyrlægen og jeg meget obs på i den akutte fase. Det er dog tydeligt, at det ikke er forfangenhed, vi har med at gøre her. Ponyen var helt låst i ryggen og henover bækkenet og meget låst i knæ og hofter,” fortæller Kirsten.

Bækken og knæ er trukket skævt
Teorien om hvad der er sket i løbet af natten er, at Domingo har kløet sig så meget, at den har skubbet sit bækken skævt. Dette er kun muligt, fordi ponyen er hypermobil og selvfølgelig har været meget uheldig i den måde, den har kløet sig på. Idet bækkenet er trukket skævt, er det også gået ud over bagknæet, der slet ikke sidder, som det skal. Det er utrolig smertefuldt for ponyen at bevæge sig det mindste.

Kirsten begynder omgående at behandle ponyen, men hun må gå forsigtigt til værks. Første step er at løsne musklerne med laser. Selv om ponyen er smertedækket, kramper den rigtig meget ved behandlingen. Kirsten får alligevel løsnet så meget op, at det tydeligvis hjælper den plagede pony.

”Jeg brugte laser til at få rygmusklerne til at slappe af og tage hævelserne ved knæet. Laseren er hurtigere end hænderne, men jeg kunne have brugt hænderne til at massere musklerne, hvis nu ikke det var muligt med laseren. Nogle heste bliver nemlig bange for laseren. De synes, den øgede cirkulation i det behandlede område er ubehagelig,” forklarer Kirsten.

Fysioterapi hjælper
Inden for den første halvanden uge behandler Kirsten Domingo to gange. Derefter går der 14 dage, før hun ser den igen. Ponyen er stadig på smertestillende og læner sig tilbage som en forfangen hest. Dyrlæge og smed bliver igen konsulteret. Der gives mere smertestillende, og ponyen får sygebeslag på.

”Jeg var faktisk meget i tvivl om, at ponyen kunne reddes. Den havde det virkelig dårligt, og det var en voldsom skade, den havde påført sig. Men et godt samarbejde med dyrlæge, smed og ejer var virkelig altafgørende i denne situation. Heldigvis kom bækkenet på plads efter nogle behandlinger, og det betød, at knæet også kom på plads. Hævelsen forsvinder, og muskulaturen bliver atter strammet op.”

Næste skridt – genoptræning
Til stor lettelse og glæde for ejere og alle de involverede, hjælper behandlingerne så meget, at Domingo bliver bedre og bedre. Det er afgørende skridt, da behandlingerne er overstået, og det nu handler om genoptræningen. De tre første måneder i genoptræningen er meget essentielle, idet risikoen for tilbagefald er stor. Men efter et lille halvt års tid skulle strukturen gerne være helet så meget, at ponyen er helt i gang og kan erklæres rask.

”Når ponyen er behandlingsfri, er det op til ejeren at følge den sidste helingsproces til dørs med genoptræning. Som fysioterapeut udarbejder jeg et genoptræningsprogram til ponyen samt instruerer ejeren i, hvad hun skal være opmærksom på fremadrettet. Eksempelvis hvis ponyen begynder at træde kort på det bagben, hvor den var skadet i knæet, eller hvis der er varme i leddene. Jeg prøver at give så mange informationer til ejeren som muligt, således at ejer har chancen for at reagere med det samme, hvis hesten skulle få tilbagefald,” slutter Kirsten.

Fakta: Kristen Warming Larsen er uddannet humanfysioterapeut i 2005 og Hestefysioterapeut i 2009. De sidste 10 år har hun praktiseret som både heste- og humanfysioterapeut. Kirsten har redet siden barnsben og rider pt. dressur på C-plan og spring på hyggeplan. Kirsten har tre børn og bor i Ærøskøbing på Ærø, hvor hun er ejer af Equicenter.dk.

Læs også

Hvad er hestefysioterapi