Skip to main content

Tag: Smed

Mia er beslagsmed – og trives fint i et mandsdomineret fag

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder.

Langt størstedelen af de registrerede baslagsmede i Danmark er mænd. Faktisk er kun 23 af de 453 registrerede beslagsmede kvinder. En af dem er Mia Stolbjerg Pedersen. Hun erkender, at det kan være fysisk krævende, men det skal hendes køn ikke sætte en stopper for. Dog kan kønnene noget forskelligt, når det kommer til hestene, mener Mia Stolbjerg Pedersen.

– Mændene kan godt virke store og skræmmende på nogle heste, fordi de er lidt større. Måske har kvinder bedre fornemmelse for de mere sensitive. Nogle gange synger jeg da også en lille sang for dem, fortæller Mia Stolbjerg Pedersen med et grin.

Læs også: En sko er ikke bare en sko, og en smed er ikke bare en smed

Samtidig er hun ikke bleg for at tale om de fysiske fordele mændende kan have i faget. Dem kan hun ikke ændre på, og må derfor finde andre og smartere måder at arbejde på.

Mia Stolbjerg Pedersen bliver ikke selv skræmt væk af de mange mænd i erhvervet. Hun mener, at man skal turde at give igen på det spas, der kommer.

Derfor blev hun beslagsmed

Mia har arbejdet som dyrepasser, men trængte til at prøve noget nyt, og valget fald på beslagsmedfaget, efter en køretur med Steen Martinsen fra Vejle. Det gjorde det fordi Mia synes det er givende at være med til at sikre hestens velfærd, for som man siger; Uden hov, ingen hest.

Fleksibiliteten er altafgørende

For Mia er fleksibiliteten i jobbet altafgørende. Hun er netop kommet så småt tilbage efter barsel med sønnen Viktor, og hun ser en stor fordel i at kunne planlægge timerne på job, omkring familielivet.

Det er dejligt at kunne være fleksibel med min tid. Jeg kan prioritere at være sammen med min søn, men jeg tror også, det er vigtigt for kunderne. Mange vil gerne være der, når hesten får sko på, og så er det jo uden for de normale arbejdstider, slutter Mia Stolbjerg Pedersen.

Kilde: Horsens Folkeblad

Ny forskning sætter fokus på heste uden sko i topsport

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Faglig viden.

Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU) og Agria Dyreforsikring har igangsat et forskningsprojekt, der skal belyse hvordan sportsheste påvirkes af at blive redet med og uden sko. Baggrunden er Peder Fredricsons exceptionelle resultater, der er opnået på heste uden sko, kombineret med hans positive erfaring med hestenes sundhed.

De varetager projektet

Forskningsprojektet “En undersøgelse af bevægelser og kræfter med og uden sko” foretages af:

  • Lars Roepstorff, forsker og professor ved Institut for Anatomi, Fysiologi og Biokemi ved Sveriges Landbrugsuniversitet (SLU).
  • Peder Fredricson, der i skrivende stund er verdens nummer et i springning, og som de seneste år har trænet og konkurreret på højeste niveau uden sko på hestene. Dette med positive oplevelser.
  • Staffan Lidbeck, dyrlæge på Löberöds Hesteklinik.
  • Undersøgelsen er udført i samarbejde med Agria Dyreforsikring.
    “Agria har i flere år bestræbt sig på at mindske risikoen for, at heste bliver halte. Nu går vi med i et nyt studie sammen med et drømmehold inden for hesteviden. Jeg har store forhåbninger til, at resultaterne på sigt kan komme flere heste og hesteejere til gode”, siger Agnes Fabricius, administrerende direktør i Agria Dyreforsikring i Sverige og initiativtager til vidensprojektet #stophalthed.

Baggrund

Baggrunden for undersøgelsen er, at flere toprytterer i springning, heriblandt Peder Fredricson, er begyndt at ride deres heste uden sko. Holdet bag studiet, ledet af forsker Lars Roepstorff, skal undersøge effekten af de manglende sko på hestens helbred og ydeevne.

Lars Roepstorff fortæller, at studiet er struktureret i tre dele, hvor første del er et litteraturstudie for at få et indblik i den forskning, der allerede er lavet på området. Derefter gennemføres dybdegående interviews med initierede ryttere, dyrlæger og beslagsmede om deres oplevelser. Det afsluttende delstudie består af avancerede målinger ved hjælp af SLU’s bevægelsesanalysesystem.

“Det faktum, at hesten er biologisk født uden sko, er en kendsgerning. Så er der spørgsmålet om, hvor meget vi har tæmmet dyrene, og hvor meget deres anvendelse påvirker biomekanikken. Jeg forventer ikke, at vi kommer til den konklusion, at “det er det, du skal eller ikke bør gøre”. Men vi ønsker at give en dybere forståelse af et komplekst område.” slutter Lars.

Læs også: Barfods – for og imod

Sådan opstod ideen til projektet

Peder Fredricson tog selv kontakt Professor Lars Roepstorff for at få en videnskabelige forklaring på hans positive resultater på hestene uden sko.
Det var lidt et tilfælde at Peder i første omgang kom til at konkurrere på heste uden sko. En skadet hest, og efterfølgende genoptræning blev starten på dette forskningsprojekt. De positive oplevelser har ledt til et nyt fokus på hoven og hestens formåen uden sko.

Samarbejde er nøglen

De bedste oplevelser med heste uden sko udspringer af et tæt samarbejde mellem smed, hestepasser og rytter. Det er selvfølgelig ikke 100% problemfrit at ride uden sko. Man skal have underlaget for øje, og må nogle gange ride med boots hvis man skal ud i terrænet, eller færdes på ujævnt underlag. Skal der springes på græs kan det også være nødvendigt med sko, for at give hesten mordax i, så man er sikker på at stå ordentligt fast på underlaget.

Peder Fredricson oplever at hesten er mere i kontakt med underlaget når den er uskoet, og derved bedre fornemmer hvordan den sætter hoven. Det betyder også at bevægelsesmønstret ændres, hvorfor dressurrytterne måske vil være mere tilbøjelige til at fortsætte med skoede heste end tilfældet er for springrytterne. Her skal der i så fald gang i en helt anden debat, om vurdering af hestens bevægelsesmønster i konkurrencerne.

Undersøgelsen afsluttes i 2022.
Klide: Agria

Erfarne beslagsmede klar til Herning2022

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder.

Der bliver passet godt på hestene under det 4-dobbelte verdensmesterskab i Herning. Og det omfatter naturligvis også den vigtige opgave, det er at sikre, at hestene får den rigtige og hurtige behandling, hvis de mister en sko under træning eller i konkurrence. I et samarbejde med Mustad Hoofcare Group, som har et nært samarbejde med veluddannede beslagsmede og andre eksperter på området, bliver der oprettet en beslagsmedje med tilhørende værksted, to behandlingsbokse og et loungeområde, Mustad Farrier Corner.

I praksis medfører det, at der på stedet kan smedjes sko, som minutiøst kan tilpasses den enkelte hest. Beslagsmedjen og dyrlægeklinikken oprettes i den første staldbygning. Og dermed er de helt centralt placeret.

Der oprettes også et område: Farrier Service – på tre lokationer ude på selve stævnepladsen, ved Jyske Bank Boxen, ved Boehringer Ingelheim Warm-up og ved BB Horse Arena. De pladser vil være bemandet af en veluddannet beslagsmed under alle konkurrencer, og fuldt udstyret med esser og topprodukter fra Mustad, som har sko og tilbehør med fra virksomhedens store sortiment.

Danske smede i aktion

”Det er beslagsmed Mark Christiansen tilknyttet Højgaard Hestehospital som sammen med Mustad er ansvarlig for at løse opgaven. Mustad kommer med en af deres veluddannede smede, og han bliver suppleret af de danske beslagsmede RayPawers ved Jack Ray og Jeff Paw Nielsen,” fortæller Casper Cassøe CEO Operations, som er meget tilfreds med at overlade denne vigtige opgave til Mustad.

Mustad – verdens største

Mustad Hoofcare Group er verdens største producent og sælger af Hoofcare-produkter, der opfylder behovene hos beslagsmede, hesteejere og dyrlæger. Mustad-gruppen har været aktiv på hovplejemarkedet i 190 år, og blev grundlagt i Gjøvik, en lille industriby i Norge, i 1832. I dag drives fabrikker over hele verden og Mustad leverer hovplejeprodukter til hele verden.

Produkterne omfatter hestesko-søm, hestesko, hesterasper, beslagværktøj, vitamin- og mineraltilskud, samt specialprodukter til pleje af hestehove. I dag er det 7. generation af Mustad, der ejer og driver virksomheden.

Vi vil være en del af VM

Aksel Vibe fra Mustad fortæller om virksomhedens engagement under Herning2022:

”Vi sponsorerer alle materialer, som skal bruges af beslagsmedene under VM, og stiller en af vores dygtige beslagsmede til rådighed,” indleder han. Sædvanligvis er Mustad udelukkende involveret i at støtte arrangementer for beslagsmede, men med et VM i Danmark har virksomheden valgt at engagere sig.

”Grunden til, det er interessant for os at være en del af VM, skyldes vi alle er interesserede i heste, og alle gerne vil være en del af VM. Det bliver fantastisk også set ud fra en personlig interesse,” fortæller Aksel Vibe og han uddyber: ”Vi vil vældig gerne benytte lejligheden til at informere hesteejere om, hvor vigtig deres beslagsmed er. Vi vil gerne være beslagsmedenes talsperson.”

Aksel Vibe får lejlighed til at sprede det vigtige budskab, da han går på Zibrasport Equest Scenen i EquiPark under Herning2022 med et foredrag om hovpleje.

”Det er vigtigt at vide, hvor meget beslagsmeden rent faktisk kan bidrage med i det forebyggende arbejde, men også ved at indgå i et samarbejde med dyrlægen. I kombination med den moderne diagnostik kan der fremstilles specielle ortopædiske skoninger, som målrettet afhjælper problemer.”
”Professionel hovpleje er nøglen til hestens sundhed, præstation og generelle velbefindende,” udtaler Aksel Vibe fra Mustad.

/Herning2022

Beslagsmede hamstrer hestesko – kan blive ramt af gasstop

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder.

170.000 heste i Danmark kan også blive ramt i form af mangel på hestesko.

Det forudser i hvert fald landets største grossist på området, firmaet Ib Jessen Aps i Kolding.

– De tre største producenter af hestesko i Europa kører på gas. Det ene firma er ved at lægge om til strøm, men de to andre kører udelukkende på gas.

– Vi frygter, at der kan blive et leveringsproblem, hvis der bliver lukket for gassen, siger direktør Ernst Jessen.

Den familieejede virksomhed leverer hver måned 40 til 50 ton hestesko til danske beslagsmede, der forsyner hestefolket med nye sko til de firbenede gangere.

Efterspørgslen har nået nye højder, efter at virksomheden har advaret kunderne om en mulig mangel på hestesko.

– Vi har halvvejs ferielukket og kører kun med halvt mandskab. Men lige nu ligger vi vandret og har mere end rigeligt at lave, siger Ernst Jessen.

Mange industrivirksomheder er afhængige af gas i deres produktion.

Men hvis der opstår en situation med alvorlig mangel på gas i Europa, vil gassen blive prioriteret.

Og her står boliger og hospitaler først for, mens virksomheder kommer i anden række.

Det gælder også herhjemme, hvor cirka 50 virksomheder kan komme til at mangle gas. 

Det gælder blandt andet Danish Crown, Arla, Novo Nordisk og Carlsberg.

En af de beslagsmede, der har været på storindkøb af hestesko, er Kjetil Hansen fra Stor Smeden i Haslev på Sjælland.

Han er også formand for beslagsmedene organiseret i Tekniq Arbejdsgiverne.

Beslagsmeden finder det fornuftigt at opbygge et større lager af sko end normalt. 

– Det er en måde at sikre sin forretning og sine kunder – hesteejerne – i denne helt usædvanlige situation, siger Kjetil Hansen.

Nord Stream 1, der er hovedforsyningslinjen for russisk gas til Europa, skal efter planen genåbne efter vedligehold 21. juli.

/ritzau/

Hold øje med føllets benstilling

Written by admin on . Posted in Artikler>Avl, Artikler>Fagligt.

Som opdrætter er det selvfølgelig en streg i regningen, når føllet er født med skæve ben eller udvikler bukkehov, men faktum er, at det ofte er muligt at rette op på. Men jo tidligere en forkert benstilling tilses og behandling igangsættes, jo bedre betingelser har føllet for at kunne vokse op og blive en holdbar hest med korrekt benstilling.

Født med forkert benstilling

Føl kan fødes med benstillingsfejl; de mest almindelige er kalveknæet, kohaset, hjulbenet, indfodet, fransk benstilling og sabelbenet. Hvis et føl er født med forkert benstilling, er det vigtigt at få sat føllet i behandling hurtigst muligt – efter to måneder kan det være for sent at rette noget i tåregionen. Benstillingsfejl kan skyldes hurtig vækst, halthed, vækstlinjebetændelse, for lidt eller for meget motion m.m. I de første måneder kan føllet udvikle bukkehov, mens senestyltefod oftest udvikles, når hesten vokser som plag.

Den mest almindelige benstillingsfejl hos føl er bukkehov. En bukkehov er en hov, der er stejl i tåvæggen og brudt fortil i hovleddet. Dragterne kan ikke trædes i jorden, og bøjesenerne føles meget stramme.

Bukkehov er oftest en tilstand, som udvikler sig over få uger til måneder, i mange tilfælde fordi føllet har smerter i benet og derfor ikke træder igennem.

Samarbejde med dyrlægen

Det vigtigste ved en benstillingsfejl er at have et tæt samarbejde med både dyrlægen og smeden, for at det bliver godt. Benstillingsfejl kan korrigeres på forskellige måder, bl.a. beskæring, anlæggelse af kunsthorn, små følsko med vinge og kile som limes på hoven, smertestillende medicin og kontrolleret motion.

Der er ikke meget forskning i, hvorfor føl er født med forkert benstilling. Nogle hingstelinjer ser ud til at arve bløde koder i større grad, mens andre har flere tilfælde af bukkehov. Grunden til, at et føl fødes kohaset, kalveknæet eller windswept er normalt, at føllet har ligget forkert i hoppens mave.

Et tip til alle, der får et føl med forkert benstilling, er at fotografere det hver dag for at se ændringer. Ændringerne sker hurtige på føl, både i den rigtige og i den forkerte retning!

At have hoppe og føl på en klinik bliver hurtigt dyrt, og derfor har Agria en særlig forsikring for dem, der venter føl – Agria Foster/Føl Forsikring. Forsikringen omfatter både en livsforsikring, men også en sygeforsikring for føllet i de første 30 levedage.

Almindelige benstillingsfejl hos føl:

  • Kohaset eller kalveknæet
    Føls benstilling ligner et X forfra eller bagfra, det vil sige knæene eller haserne er tætte på hinanden, mens hovene har lang afstand mellem dem. Ofte kan kohaset eller kalveknæet rette sig selv, men man skal have regelmæssig kontakt med dyrlæge og smed for at kunne få gang i  behandlingen i tide. I dette tilfælde består behandlingen af restriktiv motion og evt. kirurgi, hvis føllet ikke retter sig.
  • Windswept
    Føllet er født, så det ser ud, som om føllet er i kraftig vind og benene bøjer sig for vinden i én retning, deraf navnet Windswept. Ofte retter benene sig ud inden for et par uger, men det er vigtigt at have en tæt dialog med en dyrlæge for at kunne behandle føllet, inden det er for sent.
  • Bløde koder
    Det er ganske almindeligt, at føl fødes med bløde koder, hvilket medfører, at føllet går på koderne i starten. Normalt retter det sig selv efter et par dage eller op til en uge. Hvis føllet går på sine koder, er det meget vigtigt at sørge for, at det ikke får sår, som der nemt kan gå infektion i. Sørg for en tæt dialog med dyrlægen, hvis føllet har bløde koder.
  • Bukkehov
    Bukkehov kan udvikle sig, hvis føllet vokser for hurtigt og betyder, at den dybe bøjesene bliver for kort, hvilket betyder, at føllet vil stå på tåen. Bukkehov er mest almindeligt på føl, der er 1-5 måneder gamle. I lette grader kan problemet løses ved at lægge en tåsko på det pågældende ben, smertebehandle og derefter give føllet boksro, hvoraf nogle timer bør tilbringes på hård bund. Føllet trækkes ved hånd minimum en gang dagligt. Hvis der ikke i løbet af 2-3 uger ses bedring ved anlæggelse af tåsko, bør føllet opereres. Hvis tilstanden er så alvorlig, at hoven peger bagud, skal føllet straks opereres. Ved operation overskæres støttebåndet til den dybe bøjesene, og efter operation anlægges tåsko. Efter operationen går føllet fuldstændigt normalt på hoven.
  • Senestyltefod
    Typisk udvikles denne benstilling hos plage. Behandlingen består af både beskæring og sygebeslag, hvor tåen forlænges og dragten hæves, så den overfladiske bøjesene og gaffelbånd belastes. I vanskelige tilfælde kan kirurgi være en mulighed.

Pressemeddelelse: Agria Dyreforsikring 

Kan hestens sko forbedre bevægelsen?

Written by admin on . Posted in Zibrasport.

Et flot bevægelsesmønster hos dressurhesten ønsker de fleste ryttere sig nok, men er det egentlig muligt at forbedre skridt, trav og galop ved hjælp af den rette type sko.
Svaret er et tydeligt ja fra en dyrlæge, som thehorse.com har interviewet.

– Den rette sko kan forbedre hestens gang på flere måder. Når vi beskæftiger os med skoens betydning for hestens gang, skal vi have fokus rettet på tre faktorer:

Hovtypen (knogle, muskulatur og proportioner), beskæring af hoven samt skotype.

Hovtypen
Når en hest først er færdig med at vokse, er det meget lidt, som skoene kan ændre på hestens gangarter, når det er forbundet med dens lemmer. Hvis man forsøger at ændre hestens bevægelsesmønster, kan det nemlig forårsage ekstra belastning af led, knogler og hove, så alle forbedringer vil være kortvarig og i sidste ende ikke være til hestens fordel.

Det samme gælder i forhold til hovtypen.
I disse tilfælde er vi nødt til at vurdere hoven for at se, om abnormaliteten skyldes overskydende hovlængde eller upassende beskæring, som kan løses, eller om det skyldes et permanent problem i hovtypen.
Et eksempel på det sidstnævnte er bukkehov. Disse heste har bl.a. en tendens til:

Unormalt/abnormt slid i tåspidsen
Hoven bliver mere stejl

Forsøg på at ændre vinklerne kan føre til tryk på lemmer, led og hove, som vi også ser, når vi prøver at ændre gangarterne hos en hest med dårligt eksteriør.
Man kan forsøge at ændre det til idealet, men ofte er ændringen ubetydelig. Mange heste klarer sig fint med uens hove, men forskellen i skridtlængde kan have negative effekter på konkurrenceresultaterne.

Beskæring
Den vigtigste detalje ved en god skoning er, hvor perfekt hestens hov er beskåret. Målet er at
beskære hoven, så det passer til hestens bentype samt sørge for maksimal aflastning.
Nogle beslagsmede kan finde på at ændre hestens hovbeskæring, så hestens gang bliver mere passende til en disciplin. Dette kan være en kortvarig løsning, fordi når man beskærer hoven forkert, så kan det medføre ekstra pres på vitale dele af hoven. Denne voldsomme ændring kan forårsage revner i hoven, underløbne dragter og meget flade hove.

Skotype
Det betyder altså, at det vi har tilbage er at nærstudere er skoen. Det er nemlig her, vi kan ændre ting uden at indgå en for stor risiko på hestens vegne.
For eksempel er aluminiumsko meget lettere end sko lavet af stål. Og det kan have indflydelse på bevægelsen hos hesten. En tungere sko får nemlig hesten til at hæve knæene højere.

Hvis du ønsker, at din hest skal tage længere og mere flydende skridt, kan en lettere sko reducere knæaktivteten.
Vi skal altid overveje, hvad det er, vi skal bruge hesten til. Springhesten med aluminiumssko får måske ikke den rette støtte, mens en jagthest muligvis bevæger sig bedre med lette sko og derfor ikke har brug for sko lavet af stål.

Det har også stor betydning, hvor skoens såkaldte ”breakover” bliver placeret på hestens hov i forhold til gangarterne.
”Breakover” defineres som det øjeblik, hvor hestens hov løftes og tåen er lige ved at løfte sig fra underlaget.
Når man skal finde den passende sko til sin hest, så er det altid vigtigt at tage hestens type, og hvad den bruges til, med i overvejelserne. Man skal altid stræbe efter at sko hesten, så det stemmer overens med dens hov og lemmernes type samt hvilken disciplin den bruges til.

Kilde: Thehorse.com