Skip to main content

Tag: Springning Ponyer

Vi streamer fra Riders Cup/Scandinavia Jumping Tour

Glæd jer til et forrygende springstævne for pont- og hesteekvipager, hvor Riders Cup inviterer indenfor i Odense Congress Center til Scandinavia Jumping Tour med bl.a. kvalifikation i Stutteri Ask Trophy.

Vi streamer fra onsdag den 15. til søndag den 19. februar. Onsdag og torsdag er det pronyrytterne, der springer, mens det er heste-ekvipagerne, der indtager congress-centeret fredag til søndag.

Vores Premium-medlemmer (49,- kr. pr. måned) kan se med gratis (live og efterfølgende i arkiv), mens øvrige kan købe Pay Per View-adgang til 129,- kr. (kun adgang til LIVE).

Læs mere her: Ofte stillede spørgsmål – Zibrasport Equest

Kom direkte til LIVE siden HER

Knap 900 ponyekvipager har været til start på Vilhelmsborg

Den seneste uge har ponyerne indtaget Vilhelmsborg, og det har betydet fart over feltet og en hules masse fantastiske juleudklædte ryttere og ponyer. Hvis ikke du er kommet i julestemning efter denne uges Christmas Show Warm Up, så må det være selvforskyldt. De knap 900 ekvipager, der har været til start, har nemlig i den grad skruet op for julefeberen!

Nissehuer, nissetøj, julelys, rensdyrgevir og andet udklædning på rytter såvel som pony er næsten mere reglen end undtagelsen, og her kan du få et lille glimt af nogle af de flot pyntede ekvipager:

I løbet af ugen er Messingturen, Kobberturen, Bronzeturen, Sølvturen og ikke mindst Guldturen blevet afviklet, og i dag blev de sidste vindere af årets Christmas Show Warm Up for pony fundet. Således har vinderne i hver kategori fordelt sig:

VINDERE AF MESSINGTUREN:
Kat. 1: Anna Sofia Fuhrmann og LITTLE MISS MILTON 
Kat. 2: Mia-Maja Moesby Hansen og BALTIC HEXIA 
Kat. 3: Dicte Rigmor Stampe og MARSHALL

VINDERE AF KOBBERTUREN:
Kat. 1: Maria Lundqvist og AHORN’S MARENGO
Kat. 2: Sille Nexø Andersen og BOOM TIME
Kat. 3: Emma-Katniss Jørgensen og FIRE-FLY

VINDERE AF BRONZETUREN:
Kat. 1: Emma Røhrmann og JACK THE LAD
Kat. 2: Natasja Jørgensen og HALSKOVS GRABB
Kat. 3: Ellen Sønderstrup Ponsaing og JULIETTE

VINDERE AF SØLVTUREN:
Kat. 1: Klara Branick og BALLYADAM CHUNKY 
Kat. 2: Sofie Bjerkan Knoff og KEEGAN´S DUFFY 
Kat. 3: Laura Sloth Kjær og BOOM BOX

VINDERE AF GULDTUREN:
Kat. 1: Knirke Emilie Lebeck og BLACK ASSASIN
Kat. 2: Emilie Sehested Boll og FLACH BACK
Kat. 3: Maya Kathrine Mulbjerg Larsen og STALD POPPELS HARMONY

Du kan se alle resultater fra Warm Up Pony her

På torsdag starter Baltic Cup

Afrundingen på ponyugen betyder samtidig, at opvarmningsugerne for både hest og pony er slut, og vi træder derfor ind i anden halvdel af det store, traditionsrige julestævne på Vilhelmsborg. Først er der dog et par hviledage, inden det går løs med Baltic Cup fra på torsdag. Husk du fortsat kan se med LIVE her på Zibrasport Equest!

Mit største ønske er et FEI-pas

Jeg har altid haft heste i mit liv,” indleder 10-årige Palma Sophie Jansson-Christensen, og det skyldes hendes forældre Thea og Nils Jansson-Christensen, som ejer flere galopheste. Dog har de aldrig været involveret i ridesporten, indtil Palma fik smag for ridning i 2018.

”Jeg ville gerne begynde at ride og startede med en lille shetlandspony. Det var rigtig hyggeligt,” husker Palma, som hurtigt fik part i en pony, og dernæst en egen 3’er pony, som betyder rigtig meget for hende. Det var med ham, at hendes brændende interesse for ridning blev kickstartet.

Palmas storesøster, Elvira Anouska, er elitegymnast, og derfor har elitesport været en del af familielivet i mange år. Da forældrene oplevede lillesøster Palmas brændende interesse for heste, tog de derfor konsekvensen, købte en springpony i november 2019 og fik den opstaldet hos berider Thomas Dresler, som tog sig af Palmas første træning. På blot otte måneder fik Thomas udviklet Palma fra at springe en bom på jorden til at være B-rytter.

Mød det 10-årige springtalent Palma Sophie Jansson-Christensen.

Fokus på både udvikling og trivsel

Den ene pony blev til tre, og Palma blev flyttet til CapaCity. Her mødte familien Christina Domino, som i dag er en vigtig person i dagligdagen for familien og Palma. Det er Christina, som står for undervisningen af Palma, hjælper hende hver dag og har ansvaret for den ridemæssige udvikling sammen med Palmas anden træner, Emil Hallundbæk.

Det er også Christina, som har ansvaret for de to ansatte, der hjælper med til at sikre et godt management af familiens 10 springheste og ponyer.

Fokus er hele tiden på Palmas udvikling og trivsel. Derfor er familien også dybt taknemmelige for den hjælp og det input, som kommer fra både tidligere trænere som Thomas Dresler og Martin Neergaard, samt det input og den erfaring som Jesper Haastrup Kristensen kommer med. Christina er dog altid lige omkring Palma, og hun kender hende efterhånden virkelig godt og kan se på hende, om tingene virker.

Mor Thea forklarer: ”Vi fik hurtigt at vide, at hun er dygtig og har flair for det. Og fordi vi kunne se, at hun virkelig elsker ridesporten og er dygtig til det, så er det naturligt for os at bakke op. Også fordi vi kan se, hun er så passioneret omkring det.”

Læs også: Video: 10-årige Palma glæder sig til snart at få sit FEI-pas

Og hvorfor lige springning? ”Fordi det er virkelig sjovt at se på, og se, hvordan hesten bruger sin krop,” fortæller Palma.

For forældrene er det vigtigt, at Palma passer sin skolegang og tager del i sociale arrangementer på skolen og i fritiden. Udfordringen for forældrene er, at Palma stortrives i stalden sammen med hestene, til stævner sammen med kammerater fra hele landet og næsten hader at skulle holde ”hestefri” om mandagen, som er et krav indført af forældrene.

Bygger stald og bolig

Palma rider ca. tre heste eller ponyer om dagen. Hun har ponyer i alle tre kategorier, og derudover har hun også heste. Palma er ikke stor af sin alder. Den lille spinkle pige fylder ikke meget på sine heste, men hestene stiller krav til hendes ridekundskaber, og selvom det kan være udfordrende at ride dagligt og arbejde på en hest, så gør det ridningen på ponyerne så meget lettere.

”I starten var det svært at komme til hest fra pony – der er ikke stor forskel længere. Jeg er blevet mere vant til at ride på hestene. Det var meget nyt at ride på heste, og mine ben skulle lige vænne sig til, at de ikke gik længere ned end sadelunderlaget,” fortæller Palma med et smil. Men er det så hestene eller
ponyerne, hun foretrækker nu? Palma siger: ” Man kan arbejde mest med hestene, men ponyerne er stadig virkelig sjove. Hestene kan flere ting, men man er nødt til at lære at ride hestene, og der skal derfor mere dressur til. Hvilket er langt mere udfordrende end f.eks. med de små 3’er ponyer.”

Forældrene er ved at lægge sidste hånd på et byggeri nær Fredensborg, og det betyder, at Palma snart kan få sine heste hjem på gården, hvilket hun glæder sig til.
Jeg kan være med til at fodre, give aftenhø, og gå ud til hestene om aftenen,” fortæller Palma, som ser frem til at være tæt på sine heste og mere en del af deres hverdag. Samtidig ser forældrene frem til ikke at skulle bruge tid på at transportere Palma til og fra hestene dagligt.
”Jeg har altid arbejdet meget,” forklarer Nils, og han fortsætter: ”Da det blev muligt for mig at arbejde mindre, har det været en god tid sammen med Palma og hestene. Man møder en masse søde mennesker til ridestævner, og der kan altid findes god stemning til stævnerne.” Nils erkender også, at det har været nogle hektiske første år i ridesporten, og at der ikke er tegn på, at det bliver mindre hektisk fremadrettet, men dog både sjovt og givende.

Sabbatår i 5. klasse – er det muligt?

Da Palma både starter pony og hest, er familien ofte til ridestævner, og så skal Palma ofte have fri fra skole om fredagen. Lektier klarer hun inden eller under stævnet. ”Palma har hørt om nogle, som har holdt et sabbatår, og det spurgte hun, om hun ikke kunne få lov til i 5. klasse,” fortæller Thea med et smil. Forældrene er meget opmærksomme på, at lektierne bliver klaret – også når hun til næste forår skal en måned på Sunshine Tour i Spanien med hestene og ride flere stævner i udlandet. Det glæder hun sig meget til, men endnu mere til, at hun i december fylder 11 år og derefter kan få sit FEI-pas. ”Så skal jeg ud at ride nogle internationale stævner, som jeg ikke rigtig har prøvet før. Jeg har fået at vide, at det er anderledes, og at man danner mange nye venskaber med andre ryttere fra udlandet. Det glæder jeg mig rigtig meget til,” fortæller Palma med begejstring.

Store heste og vakse ponyer

Palma har fået dispensation (pga. hendes alder) fra rideforbundet til at ride klasser op til MB2-niveau. Men bliver hun aldrig bange, når hun springer? ”Det bliver jeg tit spurgt om,” fortæller hun, men nej,
bange bliver hun ikke. ”Jeg skal lige finde ud af, at hestene bruger deres krop anderledes, når springene bliver større, og at jeg altid skal være godt forberedt på opgaven,” forklarer hun. Men nervøs, det kan hun godt blive, især når hun er med på et hold, hvor hendes resultat er vigtigt for andre. ”Jeg er tit sidste rytter på holdet, men jeg har Chris (Christina Domino red.) til at hjælpe mig, og hun kan altid sige det rigtige,” fortæller Palma.

Det er tydeligt, at Christina har stor betydning for Palma både i hverdagen og til stævner. ”Chris og jeg taler sammen om, hvad vi skal hjem og træne, når vi kører hjem fra stævne. Så ved jeg, hvorfor og hvad vi skal øve på de forskellige heste og ponyer, da jeg bedst kan lide, at træningen er i system,” fortæller Palma.
Hun elsker at være til ridestævner, at sove på stævnepladsen og møde gode venner fra hele landet. Nogle af Palmas bedste veninder bor i Jylland. De taler rigtig meget i telefon sammen, mens de ordner negle, fortæller Palma, og det hygger hun sig helt enormt meget med.

Talentfuld og meget flittig

Landsholdsrytter, Emil Hallundbæk, træner Palma, så ofte han kan finde tid til det. Han var selv en succesfuld ponyrytter, og kom også hurtigt til hest.
”Jeg har aldrig mødt et så dedikeret og hårdtarbejdende yngre menneske, og så har hun meget talent og flair for springning,” fortæller Emil. Han nyder at træne Palma: ”Det gør det ekstra sjovt, når det er en, der er så talentfuld.”

Palma rider mange sejre og placeringer hjem ved ridestævnerne, og Baltic Cup er en klar favorit, ikke mindst fordi der også er en holdkonkurrence. ”Det er godt at få rutine til Baltic, da jeg er sikker på, at det vil hjælpe mig i fremtiden, når jeg rider ind til store stævner,” fortæller hun. Med 10 heste og ponyer i stalden er der så en favorit? Ja, det er der – men det er svært at vælge, når man har et specielt bånd til dem alle.

”Min første 3’er pony, Nutbourne Paper Moon, har en helt særlig plads i mit hjerte. Vi startede vores allerførste bom på jord sammen, og siden da har vi haft utallige af gode ture og placeringer sammen.” Noddy, som 3’er ponyen også bliver kaldt, har været en god første pony for Palma, da han har kunnet hjælpe hende meget i starten.

”Min 1’er pony, Bodyssee Des Avelines, er helt særlig! Den er en rigtig kammerat og en helt fantastisk pony”, fortæller Palma og fortsætter: ”Sådan en pony finder man ikke igen. Den kan redde mig ud af alt – kommer jeg virkelig dumt ind i en 3-kombination, kommer den fejlfrit ud, og det lærer man rigtig meget af, og jeg har udviklet mig rigtig meget på den pony.”

Til VM i Herning – med succes

Den største oplevelse hun har haft med sine heste og ponyer kom ved VM-stævnet i Herning i august. Her var hun meldt til stævnet sammen med sin 1’er pony, Bodyssee Des Avelines, i de to ponyklasser, der blev afholdt under VM – og hun vandt dem begge. ”Ved VM i Herning spillede det hele. Det var virkelig specielt, og sidste dag tænkte jeg: Når jeg rider ud af denne store arena, skal dem der rider VM ride herinde, hvor jeg lige har redet – det var kæmpestort.”

Palmas klassekammerater forstår ikke helt, hvad det er, Palma opnår med sine heste. Og det er måske også lidt svært for hende helt at forklare den succes hun har, og de mange træningstimer det kræver. For hende er det ikke kedelig træning. Hun nyder at arbejde sammen med sine heste og ponyer, med Chris og alle som hjælper hende. Hun er også inspireret af sine trænere i forhold til fremtiden: ”Jeg vil gerne lave min egen salgsstald og ride nogle store klasser og stævner på dygtige heste, og få ungheste ind og uddanne dem – det ved jeg, at man lærer meget af.”
Og hvad drømmer man så om, når man er 10 år og allerede er en top-talentfuld springrytter: ”At ride om OL-, VM- og EM-medaljer er mit store mål,” slutter Palma Sophie Jansson-Christensen.

5-årige Liva falder af og bliver bange for at ride

I 4. afsnit af TV2 Østjyllands serie “Op på hesten” møder vi Anne og hendes datter Liva på 5 år. Anne lever af at ride og træne heste, og har for nyligt selv været ude for et grimt styrt med et brud på nakken til følge. Derfor bliver Anne også ekstra nervøs, da datteren Liva kort tid efter falder af ponyen Freja, og lander på næsten sammen måde, med hovedet først. Heldigvis sker der ikke noget med Liva, andet end at hun bliver bange. Og hvordan kommer man frygten til livs og op på hesten igen?

Se også: Beriderelev brækker ryggen

DRF-mesterskaberne i dressur for hold og springning for ponyhold er i arkiv

I weekenden blev årets DRF mestre i henholdsvis dressur for hold og springning for ponyhold fundet på Sportsrideklubben og Riders Cup. Trods ustadigt vejr blev begge mesterskaber velafviklet og bød på mange flotte runder.

Læs også: Nye DRF mestre i spring for ponyhold

Gik du glip af noget fra søndagens finaler, så kan du nu se alle streamede klasser fra begge mesterskaber i vores videoarkiv som Premium medlem:

Se eller gense Agria DRF-mesterskab i holddressur (hest)

Se eller gense Agria DRF-mesterskab i springning for ponyhold

Læs også: Ertebjerggaard Sports Rideklub vinder Agria DRF mesterskabet for klubhold

Glæd dig til en weekend med dressur, spring og følauktion

I weekenden kan du følge med live fra flere forskellige spændende events i hesteverdenen, når Zibrasport Equest viser både dressur, spring og følauktion.

Følauktion Jylland

Lørdag den 17. september kan du se med fra følauktion Jylland på Vestbirk Ridecenter, når 52 føl sættes på auktion. Alle kan se med gratis, når præsentationen starter kl. 15.30 og selve auktionen starter kl. 19. Vær opmærksom på, at der kan være cirka 30 sekunders forsinkelse på streamingen. Følg med i følauktionen her.

DRF mesterskab i dressur for hold (heste)

Du kan også se med fra Agria DRF mesterskabet i dressur for hold, som afvikles på Sportsrideklubben i weekenden. Vi streamer live fra finalerne på søndag den 18. september. Som Premium medlem kan du se med gratis, og ellers kan du købe pay pr. view for 79 kr. Se med live fra Bernstorffsparken her.

DRF Mesterskab i springning for ponyhold

Sidst men ikke mindst kan du se med fra Agria DRF mesterskabet i springning for ponyhold på Riders Cup, når vi sender live fra finalen på søndag den 18. september. Her kan du ligeledes se med gratis som Premium medlem, mens du kan købe pay pr. view adgang for 79 kr., hvis du ikke er medlem. Se med live og se programmet her.

Flere medaljer til de danske springponyryttere ved NM

Idag har springponyrytterne redet individuelle finaler til Nordisk Mesterskab i Sverige. Og sikke nogle flotte runder de danske ryttere leverede.

Kat II holdbronze og individuelt guld & bronze

Kat II holdet bestående af Selma Hundborg Dresler, Emilie Øvlesen, Augusta Jungersen, Smilla Kirial Hylleberg, Ingrid Christine Laursen og Silje Fersløv Grøftehauged fik hold bronze efter værterne fra Sverige og Norge på 2. pladsen.

Individuelt sikrede Selma Hundborg Dresler/ Burnbrae Jack sig guld efter 5 forrygende runder. Kun adskilt af svensk på 2. pladsen var der igen dansk bronze, denne gang til Emilie Øvlesen/Carnhill Bertas Lad.

Selma Hundborg Dresler (th) og Emilie Øvlesen( tv) i vandgraven efter de har fået henholdsvis guld og bronze ved NM – Foto:privat

Kat I holdsølv og individuelt sølv & bronze

Det sølvvindende danske kat I hold, har også redet flotte individuelle runder idag, og det blev til både dansk sølv og dansk bronze. Sølvet gik til Selmas storesøster, Olivia Hundborg Dresler/Jasmins Holly og bronzemedaljen tog Laura D. Sargent/Foxtown Elderberry sig af.

Ponyspringrytterne har idag redet individuelle medaljer hjem ved de Nordiske Mesterskaber på svenske Flyinge.
Præmieoverrækkelse for kat I ponyerne med Olivera Hundborg Dresler på 2. pladsen og Laura D. Sargent på 3. pladsen Foto:privat

Et rigtig flot Nordisk Mesterskab er slut for de danske springponyryttere, der kommer hjem med rygsækken fyldt med gode erfaringer.

Tillykke til DRF-mestrene i springning for pony og children

Children

Guld: Noah Just Broch

Sølv: Silje Dalgaard

Bronze: Anna Ley

Kat 3

Guld: Knirke Emilie Lebeck

Sølv: Julie Bille Andersen

Bronze: Vanessa Warburg

Kat 2

Guld: Silje Fersløv Grøftehauge

Sølv: Augusta Michaela Jungersen

Bronze: Jessica Holm Svensson

Kat 1

Guld: Izabella Tardrup Frandsen

Sølv: Sofie Pørksen Conradsen

Bronze: Silje Frederikke Kristoffersen

Gense de spændende finaleklasser

Velafviklet bruttogruppesamling for kat. 1 ponyer i springning

Der var ikke sat høje spring op i hallen, da bruttogrupperytterne samledes hhv. lørdag i Fredericia Sportsrideklub og søndag i Barthahus Ridecenter i Kokkedal.

Landstræner Lars Trier Kjøller trænede nemlig rytterne i springdressur med fokus på smidighed, bæring og lydighed. Landstræneren, som allerede kender rytterne fra konkurrencebanen, var interesseret i at se rytterne i den daglige træning.

Læs også: Regitze Ericsson – ny holdleder for pony & children

Med til samlingerne var også den nye elitesports chef Janni Thermann og holdleder Regitze Ericsson, der fik hilst på ryttere og forældre.

”Vi arbejder på at lave en langsigtet plan for rytterne, så vi kan fastholde dem i sporten og hjælpe dem med at dygtiggøre sig – både i ridningen og på det mentale plan.

Vi har desuden fokus på hestenes sundhed og vil i løbet af året afholde flere samlinger, hvor der bl.a. vil komme indlæg fra dyrlæger, mentaltrænere og fysioterapeuter, der arbejder med rytterfitness,” udtaler Janni Thermann.

Kilde: Dansk Ride Forbund

DanmarksCup får ny arrangør

Nu kan Dansk Ride Forbund endelig løfte sløret for, at Silkeborg Rideklub er ny arrangør for både hest og pony af Danmarkscup.

Den endelige dato for DanmarksCup 2022 er endnu ikke fastlagt, men forventes af blive afholdt i løbet af sensommeren.

Silkeborg Rideklub har allerede erfaring med større arrangementer og har bl.a. i flere år afviklet Jysk Rideuge. Derfor er klubben også mere end rustet til at afvikle DanmarksCup for både heste og ponyer, og de planlægger bl.a. at have en helt ny ebbe-flod bane klar til stævnet.

Silkeborg Rideklubs stævneansvarlige Helle Knop udtaler: 

”I over 20 år har vi holdt et af Danmarks største C-stævner, så vi var ikke i tvivl om, at vi kunne løfte denne opgave, da DanmarksCup kom i udbud. Vi er også gået i gang med at anlægge ny fiberbane, så rytterne har de bedst mulige faciliteter under stævnet. Generelt elsker vi bare at afvikle stævner, og vi har et indtryk af, at rytterne godt kan lide at være her.”

DanmarksCup afvikles over tre dage og er et mesterskab, der bliver afviklet på C-niveau for både hest og pony. Finalen for hest rides i 2* metode A, mens finalen for ponyer rides i stilspringning metode S2. 

”Cuppen har i mange år ligget trygt hos Kallehavegaard, men nu var det tid til at få andre klubber på banen, som kunne puste nyt liv i den. At en klub som Silkeborg Rideklub har budt ind på den, er jeg utrolig glad for, og jeg glæder mig til samarbejdet, så vi kan få skabt en helt unik oplevelse for stævnerytterne,” fortæller Klub- og Sportschef i Dansk Ride Forbund Anne Silfwander.

Kilde: DRF

Ponyryttere udtaget til EM i springning

Assisterende landstræner Lars Trier Kjøller har nu sat navne på fire ponyspringryttere, der skal repræsentere Danmark ved EM i Strzegom, Polen, i august. Stort tillykke til jer alle!

Følgende ryttere er udtaget:

  • Emma Ponsaing
  • Karoline Sloth Kjær
  • Leonora Sandberg Nielsen
  • Olivia Høyer Pedersen

Der udtages muligvis en femte rytter, og i så fald vil der blive sat navn på denne mandag den 2. august efter Baltic Cup på Capacity weekenden forinden.

EM for J og YR

I denne uge er der fuld gang i EM i springning for junior- og ungryttere i Portugal, og du kan se her, hvem der kæmper om medaljer til Danmark – og hvor du kan følge med LIVE.

Kilde: Dansk Ride Forbund

  • 1
  • 2