Skip to main content

Tag: tina-lund

Tina Lund ser frem til familieforøgelse

Siden Tina Lund og familien er flyttet hjem til Danmark, efter at have været bosat i ørkenstaten Dubai i en årrække, er der kommet flere nye medlemmer i familien. Blandt andet de 2 skønne Jack Russel hunde Bossi og Bayla.

Læs også: Riders Corner with Tina Lund – Herning 2022

Og nu kommer endnu en lille ny og beriger familien Lund på gården i Skævinge. Tina deler et billede af deres lille nye pelsbaby på Instagram med ordene:

Velkommen til vores familie. Vi kan slet ikke vente til at vi må få dig med hjem på gården.

Se opslaget med billedet af den søde Rotweiler i Tinas Instagram opslag herunder.

Tina Lund vinder CSI2* Grand Prix i Herning

De danske ryttere har været super springende i de internationale klasser ved det imponerede ECCO FEI World Championships i Herning. I dag blev det således til dansk sejr i CSI2* Grand Prix (145 cm), i det Tina Lund og talentfulde Chacceldi tog sejren efter tog flotte 0 runder.

Andenpladsen var også dansk, da den gik til Torben Frandsen og Elmegaardens Dakota, mens norske Simon Yde og Spartacus blev nummer tre.

Se alle resultater her

Eller se eller gense hele klassen i videoarkivet

I går havde vi Tina Lund i Riders Corner, og her fortalte den populære springrytter blandt andet om det at være en del af et hold, og om hvilke heste hun har på vej i sporten. Se hele interviewet nedenfor.

Tina Lund: It’s nice being back on the team

Tina talked about the disappointment of not being able to compete at the ECCO FEI World Showjumping Championship herself, moving back to Denmark, and what we can expect of the danish showjumping team.

We also talked with ringmaster Patrick Bosman.

Tina Lund in Riders Corner

Video: Tina Lund har flere kvalitetsheste i stalden

“Jeg er tilfreds, men også lidt ærgerlig, jeg ville gerne have vundet,” siger Tina Lund ærligt efter andenpladsen i Vodskov Bolighus 145 cm klasse. Hun har redet i Dubai i en årrække, men er nu hjemme, og hun rider for Riders Cup, og hun har flere spændende heste godt på vej i sporten. Hun har desværre været ramt af nogle uheld og skader, men nu er hun ved at finde tilbage i den rytme vi kender, når vi ser Tina Lund på banen.

Det blev den svenske rytter Stephanie Holmén og H&M Crusader Ice som sejrede i klassen med et fejlfrit ridt og tiden 39,02 sekunder. Tina Lund og den 8-årige Cordani PS e. Balou du Reventon kom også fejlfrit over målstregen, men en lille smule langsommere i tiden 40,72 sekunder. Hoppen er endnu ikke helt klar til at gå en super hurtig runde i omspringningen, men hun er godt på vej. Tina har blot redet hende i 3 måneder og det var hoppens hidtil største klasse.

Lars Bak Andersen og Carayuno kom ind i anden runde, men fik desværre et nedslag i omspringningen. Det gav dem en 7. plads. Og så var der også placering til Andreas Schou og Granate, der fik 4 fejl i hovedrunden.

Se springning i topklasse, når Helgstrand Event afholder Longines EEF Series™ Aalborg 2022 præsenteret af Radisson med CSIO3*, CSI2* og CSIU25 den 18.-22. maj 2022.

Premium Medlemmer: 0 kr. (adgang købes i kassen til 0 kr.)
Basic Medlemmer/Pay pr view: 199 dkr.

Se program her

Start- og resultatlister

Tina Lund til start på tre heste til DM

De bedste danske springryttere indtager i denne uge Absolute Horses, når DM i springning skal afgøres for S/U25/YR/J.

Tina Lund, der scorede en flot sølvmedalje ved DM i springning i 2021, vil uden tvivl gøre sit bedste for at ombytte medaljen til en af guld i år.

Læs også: DM i springning: Der skal rides stærkt

Den rutinerede rytter har nemlig meldt tre heste til DM – Chacceldi, Cordani og Carallo.

Vildt cv

Tina Lund (f. 1981) kommer fra en familie, hvor sport altid har haft stor betydning. Hun er datter af den tidligere landsholdsspiller i fodbold Flemming Lund og søster til springrytteren Charlotte von Rönne.

Allerede som helt ung ponyrytter viste hun stort talent i ridesporten, og både hun selv og Charlotte var at finde i toppen af dansk springsport, da de var ponyryttere, en sport som hendes far bakkede op omkring.

Tina Lund har vundet det danske mesterskab 19 gange, det nordiske mesterskab tre gange og europamesterskabet en gang i sine pony-ungdomsår. Hun var den mest vindende seniorrytter i 2006 i Danmark.

Hun var den første danske rytter, der vandt både det danske og det nordiske mesterskab, og blev europamester samme år.

Program (foreløbigt):

Fredag d. 29. april
1. kval, Agria DRF-mesterskab U18
1. kval DM i springning seniorer

Lørdag d. 30 april
LA2** (120 cm)
2. kval. og Finale, Agria DRF-mesterskab U21
2. kval. og Finale, Agria DRF-mesterskab U25
S1* (145 cm)

Søndag d. 1. maj
MB2** (130 cm)
2. kval og Finale, Agria DRF-mesterskab U18
2. kval og Finale DM i springning seniorer

Se med på Zibrasport Equest

Har du ikke mulighed for at tage turen til Sommersted, så kan du se med på Zibrasport Equest. Vi streamer fra fredag eftermiddag og hele weekenden. Se mere her

Bruttogrupperne i springning er blevet opdateret

Efter opdateringerne af bruttogrupperne i springning for senior, ungrytter og junior ser bruttogrupperne nu således ud:

Senior (A-gruppe)

Senior (B-gruppe)

  • Benedikte Rie Truelsen
  • Camilla Ernst
  • Christina Nielsen
  • Clara Hallundbæk
  • Jack Ray Nielsen
  • Jeff Paw Nielsen
  • Martin Neergaard
  • Mathias Nørheden Johansen
  • Mikkel Laursen
  • Nicolas Pedersen
  • Renee Ulvsbjerg
  • Rikke Andersen
  • Rikke Belinda Barker
  • Sofie Yderstræde Bucka
  • Thomas Velin

Ungrytter

  • Anna Victoria Weilsby
  • Caroline Rehoff Pedersen
  • Cecilie Kjær
  • Christian Svendgaard
  • Emilie Mosegaard Christiansen
  • Frederik Fensholt
  • Gabrielle Strigel
  • Gustav Christian Jacobsen
  • Hanna-Sofie Dahle
  • Josefine Sandgaard Mørup
  • Laura Baaring Kjærgaard
  • Line Busk Heltborg
  • Linnea Ilsøe Madsen
  • Lærke Isabel Godsk
  • Maria Nørregaard Langhoff
  • Maria Barnewitz Schou
  • Sophie Studd
  • Mette Askham Jensen
  • Mie Stuhr-Petersen
  • Sarah Svendgaard
  • Rie Rose Lindegren Roed
  • Theodor Wildfang Linde
  • Victoria Sophia Hjort-Madsen

Junior

  • Alberte Filuca Brünning Conradsen
  • Anne-Kathrine Hjorthøj
  • Caroline Sand Bugge
  • Cecilie König
  • Caroline Knudsen
  • Celina Fink Aabo
  • Clara Roesgaard Kristensen
  • Emma Ponsaing
  • Frida Munk Lassen
  • Ina Meldgaard Slettnes Møller
  • Jacob Theodor Schmidt
  • Josephine Christian Jacobsen
  • Karoline Sloth Kjær
  • Laura Christensen
  • Laura Thomey
  • Leonora Løwe Skjold
  • Natasha Kaspersen
  • Nikita Aabo
  • Noona Wildfang Linde
  • Olivia Neergaard
  • Rosemarie Heering

Rikke Andersen vandt indendørs DM for seniorer

Lørdag aften blev den nye vinder af indendørs Agria DRF-mesterskabet for seniorer fundet. 15 ekvipager stillede til start i 145 cm-klassen, der som reglementet foreskriver, blev afviklet efter metode A.

Bedste udgangspunkt før finalen havde Mikkel Laursen, der vandt fredagens afdeling med Gin. Han havde dog valgt hesten Come Undone One til finalen, som han ligeledes red fejlfrit på fredag.

Læs mere om fredagens spændende klasser

Det samlede resultat af mesterskabet beregnes ved sammenlægning af de opnåede fejl fra første afdeling og finalen

Og kun én ekvipage formåede at ride en runde med 0 fejl både fredag og lørdag. Rikke Andersen og COLAKLI BOY var fuldstændige suveræne, og de kan dermed kalde sig vinder af indendørs Agria DRF-mesterskabet for seniorer 2022.

Mikkel Laursen fik ærgerlige fire fejl, hvilket dog rakte til en sølvmedalje.

Omspringning om bronzen

Stine Cassøe Jakobsen, Jack Ray Nielsen Christian Jansen havde begge otte fejl sammenlagt efter de to runder. Det betød, at de måtte ud i en omspringning om bronze-medaljen.

Og en hæsblæsende og fejlfri runde kunne Jack Ray Nielsen glæde sig over tredjepladsen.

Resultatet finder du her

Se med søndag

Igen i morgen søndag er der masser af springning LIVE på Zibrasport Equest. Glæd dig til finale for Youngriders og juniorer.

Gå til streaming

Camilla Ernst i top ved Equitour

Camilla Ernst, 26 år var ene dansker i omspringningen i CEGO Medium Tour Finalen ved Equitour i Uggerhalne i dag, hvor hun sluttede på 5. pladsen. Hun har været en del af ungdomslandsholdene, og har de seneste to år redet professionelt i Sverige hos landsholdsrytter Royne Zetterman. I vinter kom hun til skade, og kunne ikke ride en periode, fortæller hun. Nu er hun tilbage i Danmark, hvor hun er igang med at starte egen trænings- og konkurrencestald på Sjælland.

Hun kom til start på den 11-årige hoppe Fiona Ask e. Ci Ci Senjor Ask, som havde sin debut 1.50 m i dag. Det ser dog ud til, der er mange flere, flotte runder i vente fra den kombination i fremtiden. Fiona Ask sprang ubesværet godt støttet af Camilla Ernst, der sine unge alder til trods, rider med stort overblik og har meget erfaring fra mange forskellige heste, hun kan trække på.

Rikke Andersen og Lucky Number Slevin kom ind på 9. pladsen. Foto: Zibrasport Equest

Rikke Andersen blev placeret i klassen med Lucky Number Slevin, men ellers var resultatlisten domineret af internationale profiler. Andre Thieme fra Tyskland sejrede på Contadur foran OL-rytter Jur Vrieling fra Holland med en super velspringende Toulon-søn Etoulon VDL.

Tina Lund dobbelt placeret

Dagen åbnede i Uggerhalne med Krafft Small Tour, og endnu en tysk sejr, denne gang til Felix Hassmann og Quiwitino WZ. Den erfarne tysker var marginaler foran Tina Lund, som red sig ind på anden og tredjepladsen med Centina og Cloi. Benedikte Rie Truelsen og Hait Ask blev placeret på 8. pladsen.

Nu venter den store Helgstrand Grand Prix med start kl. 14. Følg med på livestreamingen.

Start- og resultater

Følg livestreamingen HER Premium Medlemmer har fri adgang. Basic Medlemmer kan købe Pay pr view til 129 dkr. Læs mere eller Bliv Premium Medlem

FEI sætter fokus på danske Tina Lund

I et nyt portræt, som FEI netop har udgivet, fortæller den danske springrytter Tina Lund blandt andet, hvorfor hun i 2013 rykkede til Dubai.

Det var i høj grad sønnen Louis, der var udslagsgivende – for det er svært at balancere tilværelsen som ambitiøs konkurrencerytter og livet som mor.

“Jeg ville bruge tid med min søn og ikke være af sted til stævner konstant. Men jeg ville stadig være med i sporten. I Dubai er alle ridestævner samlet på et område, så det aldrig tager længere tid end en time at nå dertil.

Du kan tage til stævne og så tage hjem igen om aftenen. Så her kan jeg både være mor og rytter,” fastslår Tina Lund.

I indslaget fortæller hun også om barndommen med en far, som dyrkede fodbold på landsholdsniveau og hverdagen med Allan Nielsen i emiratet.

DRF-mesterskabet for klubhold – nu i arkivet

Der var masser af spænding i årets Agria DRF-mesterskab i springning for klubhold (finalen i Wabler og Stutteri Ask Cup), der blev afgjort hos Riders Cup på Sjælland i weekenden. Vi streamede hele mesterskabet samt søndagens MB2** og MA1*.

Se eller gense klasserne her

Populær hjemmebanesejr
Mesterskabet blev vundet af holdet fra Riders Cup, og det var naturligvis en populær hjemmebanesejr. I videoen nedenfor kan du se klip af de fire guldvindere fra omspringningen:
Malene Lykke Nielsen / ACORADA
Shannon Ketterle / CHICO-VITZ
Jessica Toelstang / BJERGLUNDS CAMPARI
Tina Lund / CENTINA

Læs også: Riders Cup vandt DM guld på hjemmebane

Sådan reagerer verdens bedste på udskydelsen af OL

Juli og august skulle have været de helt store OL-måneder, men IOC meldte tirsdag ud, at legene først finder sted i 2021.
Det betyder, at ryttere og heste nu skal ændre i deres træning og turneringsplaner, og selv om ærgrelsen, over et rykket OL, er til at føle på, så reagerer toprytterne med overskud på de sociale medier.

Ingrid Klimke:
– OL bliver rykket til næste år! Vi havde glædet os til Tokyo2020! Dog er andre ting vigtigere lige nu; vores familier, venner og andres menneskers sundhed. Det har første prioritet. Jeg er meget lettet over IOCs beslutning om at rykke OL til 2021. De næste 12 måneder vil vi fokusere på at træne mod målet Tokyo2021.

Cathrine Dufour
– Jeg er skuffet, og jeg havde håbet på OL i 2020. Men lige nu lider store dele af verdenen under coronavirussen, og vi skal alle tage os af hinanden.
Nu vil jeg fokusere på 2021 sammen med mit fantastiske team. Jeg ved, at vi kan gøre det. Så sæt i gang.

Severo Jurado López
– Beslutningen er endelig taget, og OL bliver rykket til 2021. Jeg kan ikke sige, at jeg ikke er en smule frustreret og ked af det, men vi har større problemer lige nu.
Et af OLs største mål er at bringe mennesker fra hele verden sammen for at fejre sporten. Nu håber jeg, vi kan overvinde udfordringerne, og jeg ser allerede frem mod Tokyo 2021.

Peder Fredricson
– Jeg har netop modtaget nyheden om, at OL vil blive skubbet til 2021 på grund af coronavirus-pandemien. Det er en svær beslutning at tage, men sikkert den rigtige. Jeg har arbejdet hen mod OL de tre seneste år, og jeg er ked af det lige nu.
Det er samme situation for alle atleter, organisatorer og alle sportsfans i hele verdenen. Men vi skal nok komme gennem denne hårde periode, og nu har vi vished, så vi kan begynde at planlægge frem mod OL i 2021.
Pas godt på hinanden!

Stinna Tange
– Det skal ikke være nogen hemmelighed, at nyheden om at PL bliver udskudt et år bliver mødt med stor lettelse herfra. Med Soletto som kun lige er blevet 6 år og et partnerskab, der ikke engang er et år gammelt endnu, er det faktisk lidt et drømmescenarie for os at få et år mere at forberede os og træne i! Så får vi virkelig tid til at nørde med dressurens fine kunst på en ordentlig og rolig måde. Vi skal nok give den alt, vi har.
Imens må i passe på jer selv og hinanden og blive inde døre så vidt, det er muligt.

Simone Blume
– Tokyo 2020 var vores store mål i år. Vores stævneplan frem til OL var så godt som fastlagt. Det var en stram tidsplan lige efter fødslen af Hanna, men at for få chancen for at deltage i OL var jeg indstillet på at kæmpe hårdt. Men så skete alt dette.
Nu har vi ingen stram tidsplan – nu har vi i stedet tid til at tænke efter og reflektere… I min situation er udskydelsen af OL nok ret positiv, fordi der først har været en babypause og nu en tid uden stævner, hvilket havde gjort det noget nært umuligt at være fit i begyndelsen af august.

Tina Lund
– Vi er med på listen til at måske ride OL og ride for Danmark. Min hest er i god form nu, og vi har arbejdet længe for at opnå dette mål. Men forstår det selvfølgelig. Der er ikke noget vigtigere end vores helbred. Dog har man lov til at være lidt ked over det. Græder lidt nu

Tina Lund afslører: Overvejer USA eller Kina

I 2013 tog Tina Lund og husbonden Allan Nielsen en stor beslutning – de rykkede til Dubai, hvor Tina kunne kombinere karriere med familielivet. 

De seneste syv år har Tina Lund derfor undervist uddannet og redet stævner på mange forskellige heste, men sluppet Danmark helt har hun bestemt ikke.
I forbindelse med Hingstekåringen i Herning afslørede den succesrige rytter, at hun overvejer forskellige muligheder for fremtiden:

 

Se det fulde interview med Tina Lund

Har du lyst til endnu mere ridning, så tjek vores arkiv ud med masser af indslag fra Herning Hingstekåring