Skip to main content

Tag: World Cup Herning

Nanna og Zepter kommer også til start i Herning

Der venter det hjemlige publikum en rigtig lækkerbisken ved World Cup i Herning – Nanna Skodborg Merrald har OL-sølvvinder Zepter til start

Publikum kan se frem til at se de tre danske OL-sølvvindere fra OL i Paris i Jyske Bank Boxen i Herning, når nogle af Europas og dermed verdens bedste dressurryttere tørner sammen i jagten på points i den præstigefyldte FEI Dressage World CupTM i Herning fra den 16. – 20. oktober.

Nanna Skodborg Merrald har netop meddelt, at hendes partner i World Cup Herning bliver Zepter e. Blue Hors Zack. Dermed kommer hele OL-sølvholdet til start i World Cup Grand Prix-klassen fredag i Herning.

Om valget af Zepter fortæller Nanna, at han er i fin form, og klar til at vise sin fantastiske kür for hjemmepublikummet i Boxen.

– Det er altid en fornøjelse at få lov til at ride i Herning. Der er en god stemning, og megagod opbakning til rytterne. Det glæder jeg mig helt vildt til at være en del af, fortæller Nanna Skodborg Merrald.

Nanna vil ride sin forholdsvis nye kür, som hun viste første gang ved CDI5* ved Lövsta Top Ti i Stockholm i december sidste år. Küren, der er komponeret af hollandske Joost Peters, består af et medley af skønne, velkendte 80’er melodier. I Stockholm scorede de 89,625% 0,1 points fra Jessica von Bredow-Werndl og TSF Dalera BB, som har domineret dressursporten de senere år.

Nanna ser også frem til at ride Blue Hors Znickers e. Blue Hors Zack i Herning i CDI3*. – Det bliver også spændende, for han har udviklet sig rigtig fint, fortæller hun.

Med Nanna og Zepter til start i Herning fuldendes det trekløver, som vandt OL-sølv i Paris i sommer, idet Cathrine Laudrup-Dufour er til start med Mount St. John Freestyle, og Daniel Bachmann Andersen starter Vayron. Dermed stiller det danske team i absolut stærkeste opstilling i kampen om at få Dannebrog til tops i World Cup-klassen på hjemmebanen i Boxen i Herning.

Livestreaming alle dage fra World Cup Herning

Har du ikke mulighed for at opleve OL sølvholdet når det går løs i Jyske Bank Boxen, kan du se med hjemmefra, eller på farten, da www.clipmyhorse.tv streamer LIVE fra hele stævnet i år.
Kom direkte til streamen HER.

Kilde: World Cup Herning

Vinder Freestyle freestyle ved World Cup Herning?

Det danske OL-sølvhold har meldt sin ankomst til FEI Dressage World Cup™ Herning – og Cathrine Laudrup-Dufour kommer til start på Mount st. John Freestyle

Hjemmepublikummet kan godt begynde at glæde sig til World Cup-stævnet i Herning i uge 42: Det danske sølvteam fra OL i Paris har meldt deres ankomst til stævnet. Cathrine Laudrup-Dufour kommer med sin OL-partner Mount st. John Freestyle. Det kan publikum i Jyske Bank Boxen godt glæde sig til. Deres imponerende og flotte freestyle vil med garanti tryllebinde publikum undervejs. Fire gange tidligere har Cathrine vundet World Cup i Danmark, skal det blive femte gang i år? Vinder Freestyle freestyle lørdag i Boxen?

Konkurrence fra udlandet

Mens Cathrine har sin herlige hoppe til start i World Cup, kommer Daniel Bachmann Andersen med sin OL-partner den power fulde hingst Vayron. Deres samarbejde har udviklet sig over det seneste år, hvor den godt 180 cm store hingst også har fået styrken til at vise sit fulde potentiale i de svære Grand Prix-øvelser.

OL-rytter Nanna Skodborg Merrald har flere Grand Prix-heste hun kan vælge imellem på Blue Hors. Valget er faldet på den topcharmerende avlshingst Blue Hors Don Olymbrio. Nanna har fundet ”nøglen” til den charmerende og kraftfulde hingst, og det skal blive interessant at se dem danse gennem deres kür.

Selvom Danmark dermed stiller med stærke kort i konkurrencen om vigtige points i World Cup-serien, kommer der hård konkurrence fra udlande. Det tyske, svenske og hollandske forbund har sat sig på pladser i World Cuppen, hvor der, i skrivende stund, er sat nogle få navne som Tysklands Ingrid Klimke og Hollands Marlies van Baalen.

Hold øje med World Cup sitets nyheder, hvor vi vil opdatere med nyt om navne, info med meget mere.

LINK TIL PROGRAMMET

De seneste års vindere i FEI Dressage World Cup™ Herning:

2017: Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy

2018: Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Zack

2019: Cathrine Dufour og Bohemian

2020: Cathrine Dufour og Bohemian

2021: Cathrine Laudrup-Dufour og Atterupgaards Cassidy

2022: Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera

2023: Patrik Kittel (SWE) og Bohemian

Kilde: World Cup Herning

World Cup Herning 2024 – billetsalget er åbent

Nu kan alle ridesportsentusiaster begynde at glæde sig til uge 42 fra den 16. – 20. oktober for den danske afdeling af FEI Dressage World CupTM er igen på plads i MCH Messecenter Herning. Der bliver international springning og dressur i to haller: Jyske Bank Boxen og Blue Hors Arena M.

Arrangørerne anført af Casper Cassøe Krüth har løftet stævnet til nye højder med et program, som vil tiltrække internationale profiler og den hjemlige elite.

World Cup i Boxen fredag og lørdag
Det er uhyre vigtigt at fastholde en afdeling af den præstigefyldte World Cup på dansk grund – i år bliver det 18. gang. Derfor er det glædeligt, at det igen er lykkedes at få alle ender til at nå sammen for at give publikum og rytterne denne unikke mulighed for at opleve verdensklasse dressur på hjemmebanen i Herning. Programmet bliver sammensat, så FEI Dressage World CupTM Grand Prix bliver afviklet fredag aften inden i Jyske Bank Boxen.
World Cup-konkurrencen kulminere med den afgørende Grand Prix kür lørdag eftermiddag.
Det er vigtigt for os, at så mange publikummer som muligt vil komme til Herning for at opleve nogle af verdens bedste ryttere og deres heste live i hallerne. Derfor har vi lavet et helt nyt billetsetup indleder Casper Cassøe Krüth, og han fortsætter: – Vi kommer kun til at opkræve entre fredag og lørdag i Boxen, til en reduceret pris i forhold til tidligere år – ellers vil der være fri entre i Blue Hors Arena M alle dage og også i Boxen torsdag og søndag.
World Cup kvalifikationerne fredag og lørdag bliver afviklet inde i Boxen, og efter topdressur følger en storspringklasse, hvor det lørdag aften bliver Grand Prix-springningen som vil holde publikum tryllebundet. Mellem afviklingen af World Cup küren i dressur og den store Grand Prix-springning vil en god håndfuld modige springryttere ride heste med imponerende kapacitet gennem Six-barren, hvor der er mulighed for, at nogle af dem springer fejlfrit på 2 meter!

Læs også: Bohemian og Kittel vinder CDI3* Grand Prix i Boxen

Også fokus på de kommende stjerner
Dansk dressur er i verdenstoppen, og det kommer vi til at hylde i World Cup-konkurrencerne, men der er mange ryttere på vej, og vores topryttere har nye og spændende heste undervejs i deres uddannelse. Derfor vil der blive CDI3* på Grand Prix niveau. Og som noget helt nyt inviterer arrangørerne til en international Ungheste Grand Prix- tour for 8-10-årige heste.

Der bliver også fokus på de yngre ryttere i en tour for U21-rytterne samt den prestigefyldte Lövsta Future Challenge International Dressage Tour for U25-ryttere. En turnering som strækker sig over tre World Cup-stævner og med deltagelse af nogle af de bedste unge seniorer i Europa.

Springsporten bliver opgraderet
De internationale springklasser er tilbage i Herning for fuld udblæsning. Efter nogle år med springning på 2-stjernet niveau afvikles springningen på 3- og 1-stjernet niveau med 3 rankingklasser, hvor springrytterne også rider om vigtige points til Longines verdensranglisten.
Linket mellem ungdomsrækken og den store springsport bliver synliggjort i en afdeling af FEI Jumping Ponies Trophy – en international turnering for ponyer med en finale, som man kender det fra World Cup serien samt en international springpony-tour. Også den særlige europæiske turnering for U25-springryttere, EY Cup er tilbage i Herning, og der vil være finale for de bedste ryttere i Salzburg i december.


Som altid vil der være en World-Cup messe inde i Blue Hors Arena M. Og er man til noget ekstra forkælelse og networking er der en stor VIP-lounge inde i Boxen.

World Cup Herning har fået ny hjemmeside: www.worldcupherning.com og her kan man finde hele programmet, finde yderligere informationer samt købe billetter til stævnet.

Schou løb med sejren i CSI2* Grand Prix i Boxen

Her mødtes 36 ekvipager på den 145 cm høje bane, hvor banebyggerteamet ledet af Rasmus Rise, havde lavet en udfordrende bane. Fire ekvipager red fejlfrit i hovedrunden, og dermed var det blandt disse fire, at vinderen af årets Stutteri Ask Grand Prix skulle findes. 

Den første på banen i omspringningen var irske Shane Carey, som i sadlen på Candy e. Coventry/ King Loui leverede en fejlfri og hurtig runde, og dermed lagde han pres på de øvrige tre. Efterfølgende kom Christian Jansen på banen med Stenvangs Daiquiri e. Catoo/ Clarimo, og også han leverede en fejlfri runde, dog en smule langsommere end Shane, og dermed lagde han sig ind på en foreløbig andenplads. Efter Christian fulgte tyske Magnus Schmidt med Miss Balou e. Balou du Rouet/ Cornet Obolensky, som fik et nedslag i omspringningen. 

Schou red sejren hjem

Sidste mand i omspringningen var Andreas Schou, som i sadlen på den 9-årige Lady Corlina e. Casiro 3/ Corlensky leverede et lynhurtigt ridt, og med et publikum, der sad helt ude på kanten af stolene, blev han heppet i mål og modtog et stort bifald, da det var en realitet, at sejren var i hus. 

– Det har været en rigtig god dag, og det var en dejlig afslutning på stævnet for mig. Jeg er rigtig rigtig glad, fortalte Andreas efter sejren. 

Femtepladsen i klassen blev sikret af danske Zascha Nygaard Lill som red med én enkelt tidsfejl i sadlen på en velspringende Stanley e. Stakkato/ Calido I. 

Kilde: World Cup Herning

Du kan se hele klassen i arkivet hos ClipMyHorse.tv HER

Bohemian og Kittel vinder CDI3* Grand Prix i Boxen

”Det er den bedste runde vi har haft hidtil,” indleder svenske Patrik Kittel efter sit ridt på Bohemian e. Bordeaux/Samarant, der tidligere har været redet af danske Cathrine Laudrup-Dufour i international topsport. Cathrine vandt World Cup kvalifikationen i Danmark i 2019 og 2020 netop på Bohemian, og Patrik har blot siddet på Bohemian i 2 måneder.

”Det er altid svært at overtage en hest fra en fantastisk rytter som Cathrine, og folk er hurtige til at brokke sig (over hvordan det går), men man skal huske på, jeg har kun haft ham i 2 måneder. Hun har haft ham siden han var ung,” indleder Patrik med et smil, og han fortsætter: ”Man må tage tiden til at lære hinanden at kende, og vokse sammen, men efter nu tre starter på ham er dagens ridt den absolut bedste runde, jeg har redet indtil nu”.

”Kan jeg fortsætte i denne stil, kommer han helt sikket til at få vældig flere og højere points. Jeg er mega fornøjet med ham, det er en fantastisk fin hest. Han veluddannet, rar og frem for alt utrolig sjov at ride, om det er hjemme i træning, i skoven – overalt.”

R62_9047.JPG
Patrik Kittels ridt på Bohemian blev fulgt af taktfaste klapsalver fra de mange tilskuere i Boxen. Foto: World Cup Herning

Cool at ride i Boxen

”Jeg elsker Boxen,” siger Patrik med eftertryk, det er cool at ride her! ”Publikum er altid fantastiske her, og så er speakeren virkelig herlig. Jeg nyder altid at ride i Danmark, og mærke også meget opbakning her. Så vi er top, top lykkelige, og nu er første start klaret, så er det næste som gælder – World Cup!” slutter Patrik Kittel.

Patrik Kittel kommer til start kl. 15.12 i FEI Dressage World Cup Grand Prix presented by Blue Hors med Touchdown e. Quaterback/Sack

Kilde: World Cup Herning

Billetsalget er åbent til FEI World Cup i Herning

Det populære World Cup-stævne med dressur og international springning er tilbage i MCH Messecenter Herning i dagene fra den 18. – 22. oktober. Billetsalget er åbent til stævnet, og du kan købe billetter via stævnets hjemmeside www.worldcupherning.com her finder du billetpriser, tidsplan med mere. Der er gratis adgang onsdag og torsdag, og messen åbner fra torsdag til søndag.

Adgang med forkælelse

Husk, du kan også forkæle dig selv og gode venner med en helt særlig oplevelse i den imponerende VIP-loge.

I år bliver der også en helt ny billettype, World Cup de Lux, som er en kombination af gode siddepladser i Jyske Bank Boxen og en meget lækker frokost incl. drikkevarer forud for World Cup klasserne lørdag og søndag. Frokosten serveres i det eksklusive terrasse-område på 1. sal i ankomstbygningen til Jyske Bank Boxen.

Dressur og springning på programmet

Dressurentusiaster kan se frem til en weekend med dressur på højt niveau. Programmet for FEI Dressage World Cup™ kvalifikationen afvikles med Blue Hors Grand Prix lørdag middag fra kl. 13.00 og Grand Prix kür, FEI Dressage World Cup™ Grand Prix Freestyle presented by ECCO søndag fra kl. 14.00.

Søndagen i Jyske Bank Boxen bliver dedikeret til dressur, da der under stævnet skal afvikles CDI3* Helgstrand Dressage Grand Prix og Grand Prix Special samt den

gennemgående, internationale cup; Lövsta Future Challenge for U25-ryttere. Der arbejdes også på at invitere til en amatørtur for dressurryttere.

Stemingen er altid noget helt særligt i Jyske Bank Boxen, når de danske verdensmestre er i konkurrence med topryttere fra flere Europæiske nationer. Det er, som altid, FEI World Cup i Herning som åbner World Cup-sæsonen i den vesteuropæiske liga. Danskerne er så stærke, at vi de senere år har kunnet krydre en stor sportslig oplevelse med dansk sejr. Senest vandt Carina Cassøe Krüth og herlige Heiline’s Danciera World Cup kvalifikationen på dansk grund.

Springrytterne er i gang fra onsdag

For springrytterne åbner stævnet onsdag kl. 15.30, og der bliver både 3- og 1-stjernede konkurrencer samt klasser for U25-ryttere og en pony-tour.

De 3-stjernede springkonkurrencer kulminere inde i Boxen med Stutteri Ask Grand Prix lørdag aften, med start kl. 20.30. Her skal de bedste springryttere kæmpe om placeringerne, som tæller til Longines Verdensranglisten, og der er i alt 3 rankingklasser til verdensranglisten under stævnet.

Inden Grand Prix-springning vil man kunne opleve; Agria Afternoon Show, og det er også lørdag fra kl. 17.30, at Blue Hors Arena M danner rammen om følauktionen, DWB World Cup Foal Auction, med 25 særligt udvalgte føl af høj kvalitet.

Den praktiske afvikling af stævnet står Casper Cassøe Krüth og Jens Trabjerg for, sammen med entusiastiske ansatte og frivillige som glæder sig til at gøre World Cup-stævnet i Herning til endnu en god hesteoplevelse for alle gæster.

På hjemmesiden www.worldcupherning.dk kan du løbende finde informationer og nyheder om stævnet, ligesom du via World Cup Hernings Facebookside kan deltage i konkurrencer, når vi sætter billetter på spil.

Kilde: Pressemeddelelse

FEI World Cup er tilbage i Herning

Arrangørerne er i fuld gang med planlægningen af World Cup Herning fra den 18. – 22.
oktober, og nu er det populære stævne tilbage i MCH Messecenter Herning. Jyske Bank
Boxen og Arena M danner rammen om spring- og dressurkonkurrencer samt show,
DWB følauktion og en udstyrsmesse.

Vi glæder os til igen at komme tilbage til MCH Messecenter Herning, hvor vi har plads
til at afvikle international dressur og springning. Vi er ved at sammensætte et godt
program for ryttere og publikum
, fortæller en af arrangørerne bag, Jens Trabjerg.
Tilbage til velkendt afvikling
Dressurentusiaster kan se frem til en weekend med dressur på højt niveau.
Programmet for FEI Dressage World Cup™ kvalifikationen er tilbage i velkendt afvikling
med Grand Prix lørdag eftermiddag og Grand Prix kür, FEI Dressage World Cup™
Freestyle søndag eftermiddag.
Søndagen i Jyske Bank Boxen bliver dedikeret til dressur, da der under stævnet skal
afvikles CDI3* i Grand Prix og Grand Prix Special og den gennemgående, internationale
cup; Lövsta Future Challenge for U25-ryttere. Der arbejdes også på at invitere til en
amatørtur for dressurryttere.
Søndag kulminerer med FEI Dressage World Cup™ Freestyle, hvor de placerede ryttere
opnår points til World Cup serien. Kür-klassen er åben for de 15 bedste ryttere fra
lørdagens FEI Dressage World Cup™ Grand Prix, så det er den absolutte top, man kan
nyde søndag eftermiddag.
De hjemlige ryttere har haft stor succes på hjemmebane i FEI Dressage World Cup™
Freestyle i kamp mod flere af verdens bedste ryttere. Det har udløst en helt fantastisk
stemning i Jyske Bank Boxen, en stemning som rytterne er helt vilde med. De nyder at
præstere foran det entusiastiske publikum, og både ryttere og arrangører ser frem til
at opleve det i Boxen igen i år.
I sidste års FEI Dressage World Cup™ kvalifikation, som blev afviklet på Vilhelmsborg,
sejrede Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera foran sine holdkammerater fra
guldholdet ved VM i Herning Nanna Skodborg Merrald og Daniel Bachmann Andersen.

Springrytterne er i gang fra onsdag
For springrytterne åbner stævnet onsdag middag, og der bliver både 3- og 1-stjernede
konkurrencer samt klasser for U25-ryttere. Linket mellem ungdomsrækken og den
store springsport bliver synliggjort i en afdeling af FEI Jumping Ponies Trophy – en
international turnering for ponyer med en finale, som man kender det fra World Cup
serien samt en international springpony-tour.
Grand Prix, show og auktion
De 3-stjernede springkonkurrencer kulminere inde i Boxen med Stutteri Ask Grand Prix
lørdag aften. Her skal de bedste springrytterne kæmpe om placeringerne, som tæller til
Longines Verdensranglisten, og der er i alt 3 rankingklasser til verdensranglisten under
stævnet.
Inden den spændende Grand Prix-springning sammensætter arrangørerne; Agria
Afternoon Show. Lørdag eftermiddag kan man i Arena M opleve en spændende
følauktion, DWB World Cup Foal Auction, med over 25 føl.

Vi har sammensat et godt og alsidigt program, hvor der bliver meget at opleve for
publikum i begge haller. Vi forventer at få deltagelse af de hjemlige eliteyttere i
dressur og springning, så vi kan give publikum den bedste oplevelse ved World Cupstævnet i Herning,
siger Casper Cassøe Krüth, der sammen med Jens Trabjerg står bag
den praktiske afvikling af stævnet.


Billetsalget åbner den 2. juni.
Se mere på www.worldcupherning.dk
Kilde: Pressemeddelelse

FEI World Cup flytter til Vilhelmsborg

Den danske afdeling af FEI Dressage World CupTM i dressur flyttes fra Jyske Bank Boxen i Herning til Vilhelmsborg, Aarhus i 2022. Årsagen er en usikkerhed hos arrangørerne i forhold til, hvor mange tilskuere man kan tiltrække til endnu et stort, internationalt stævne på dansk grund inden for en 2-måneders periode.

“Vi har gjort os nogle overvejelser i forhold til at tiltrække sponsorer og et stort publikum til Herning kort tid efter VM, og da vi er usikre på, om det kan lade sig gøre at fylde Jyske Bank Boxen til World Cup, har vi valgt at lave en anden plan,” indleder Casper Cassøe, der sammen med Jens Trabjerg står bag World Cup-eventet herhjemme.

“I et godt samarbejde med FEI og Aarhus Kommune er det lykkes os at flytte stævnet til Vilhelmsborg, på den sædvanlige afviklingsdato i skolernes efterårsferie i uge 42.

Under coronapandemien blev World Cup-stævnet i 2020 flyttet fra MCH Messecenter Herning til Vilhelmsborg, og rytterne var glade for de gode faciliteter på stedet. Vilhelmsborg har tilskuere kapacitet på ca. 2000 samtidig, og der bliver også plads til en mindre messe inde i hallen i tilknytning til stævnet.”

International dressur og springning

Stævnet største klasse bliver naturligvis FEI Dressage World CupTM med Grand Prix kvalifikation lørdag og kürfinale søndag. Sideløbende med dette vil der blive afviklet 3-stjernet dressur i både stor og lille tur. Disse konkurrencer suppleres med klasser for junior- og ungryttere samt U25. Dressurkonkurrencerne vil strække sig fra fredag den 21. oktober til søndag den 23. oktober.

Det bliver den store opvisningshal på Vilhelmsborg, som danner rammen om samtlige konkurrencer, og derfor er det de internationale springklasser, som åbner en uges dressur- og springkonkurrencer på Vilhelmsborg.

Springkonkurrencerne starter mandag den 17. oktober, og arrangørerne inviterer til CSI2* springklasser kombineret med international ponyspringning frem til og med torsdag den 20. oktober. I samme tidsrum mødes nogle af Europas bedste ponyryttere i FEI Pony Trophy, der er ponysportens svar på World Cup-serien i springning. Finalen i den populære stilspringningsserie for børn, Mustang Cup afvikles også under stævnet.

Som man kan se, er der lagt op til et spændende og alsidigt program over en uges konkurrencer på Vilhelmsborg. Billetsalget åbner d. 15. maj.

Se mere på www.worldcupherning.dkFor yderligere information, kontakt venligst:
FEI Dressage World Cup™ Vilhelmsborg – www.worldcupherning.dk – Press Officer  Britt Carlsen – press@herning2022.com – +45 31696887

Dinja van Liere: Nogle gange taber du big time

Selv den mest rutinerede rytter kan nogle gange komme ud for uforudsete udfordringer. Sådan er det at have med levende dyr at gøre, og det blev understreget i forbindelse med CDI5* i Doha i forrige weekend.

Læs også: Video: Se Patrik Kittels debut på Blue Hors Zepter

Den ene dag var Dinja van Liere og Hermés lige i hælene på vinderen Patrik Kittel, men da ekvipagen skulle ride kür var Hermés bestemt ikke med på legen.

“Nogle gange vinder du, nogle gange taber du BIG TIME!

Se også: Nyt ansigt på hollandsk dressur

I dag var en dag jeg bare vil glemme meget hurtigt.
Jeg kan komme med 100 undskyldninger, men det giver ingen mening, de er levende dyr, og så kan sådan noget ske – Heste er ikke maskiner!
Nu er det bare med at komme op på hesten igen og øve sig,” fastslog Dinja efterfølgende på sin Instagram.

Søren Møller Rohde om VM: “Det er det eneste, der er i mine tanker”

Stutteri Ask-rytteren Søren Møller Rohde var endelig tilbage på startlisterne med Todt Un Prince Ask i forbindelse med World Cup Herning i oktober.

Den 13-årige hingst har været ude med en skade i et års tid, men nu er ekvipagen ved at finde tilbage til deres gamle form.

Søren satser på VM 2022 med den velspringende røde hest, der tidligere har deltaget i EM.

Todt er ikke den eneste, som Søren har succes med for tiden. I weekendens landsstævne på Riders Cup stillede berideren til start på Alegra Ask i 150 cm-klassen med en fejlfri runde og en sejr til følge.

20.408 til hestefest i Herning: Cathrine Dufour sejrede igen

Der var stor glæde hos arrangører, ryttere og publikum over endelig at være tilbage i Herning og Jyske Bank Boxen i uge 42 for at nyde den præstigefyldte, verdensomspændende serie FEI Dressage World Cup™. Mere end 700 heste fra store dele af Europa var samlet i staldene. Det gav høj aktivitet fra morgen til aften på de to konkurrencebaner i Jyske Bank Boxen og Blue Hors Arena M i MCH Messecenter Herning.

Mere end 20.000 kom til Herning

Flere internationale topekvipager og rytterne fra det danske OL-landshold var samlet for at dyste om vigtige World Cup-points i dressur, og der blev vist verdensklasseridning i World Cup-konkurrencerne samt i de internationale dressurklasser. Der var god søgning til den internationale turnering for amatørryttere, Almased Dressage Amateurs, og i de mange internationale springklasser, som blev gennemført alle dage.

Flere end 20.000 tilskuere har fulgt konkurrencerne over fem dage fra onsdag til søndag. I år har arrangørerne ændret på afviklingen, og det betød, at World Cup-klassen, FEI Dressage World Cup™ Freestyle presented by ECCO, blev afgjort lørdag aften foran et stort, entusiastisk publikum.

De blev i høj grad forkælet, for der var tre ryttere blandt top fem, og det fik publikum på benene for at hylde de danske stjerner.

Topdressur gav spændende World Cup start

Da danske Carina Cassøe Krüth red på banen med den 10-årige hoppe Heiline’s Danciera, meget rammende kaldet Danse, var det den hollandske rytter Dinja van Liere og den 9-årige avlshingst Hermes, som førte klassen med 84,36%. ”Danse” levede i høj grad op til sit navn, og da Carina Cassøe Krüth red op mod dommerne for at afslutte sit ridt, begyndte publikum at klappe taktfast. Publikum røg op ad stolene, da de hilste af til 86,395%

”Danse er bare en super god kammerat derinde. Hun er så ærlig, og hun gør alt, hvad jeg beder hende om, og endnu mere. Hun er bare fantastisk,” udtalte Carina Cassøe Krüth efter sit ridt, som var hendes personlige rekord.

Publikum gav også stående ovation til Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy, der er i sin flotte karrieres efterår, Cathrine fortæller:

”Med Carinas score var der et ganske stort pres på os, da vi kom ind i Boxen, men Cassidy føltes virkelig skarp. Og så er det danske publikum fantastisk. Det er bare betagende. Da dette er et af Cassidys sidste shows, var det specielt at gå derind og vise, at han stadig er skarp. Jeg er super stolt af ham”, sagde Cathrine Dufour, der brød ud i tårer efter makkerparrets sidste konkurrence. Siden hun var juniorrytter har Atterupgaards Cassidy e. Caprimond været hendes partner, og følelserne overvældede hende, da hun trådte ind i arenaen til præmieoverrækkelsen.

Tak for opbakningen

World Cup Herning er et samarbejde mellem Dansk Varmblod, Dansk Ride Forbund og Equitour Aalborg. Formålet med selskabet er at sikre afvikling af World Cup dressur på dansk jord, og samtidig arbejde på udviklingen af internationale stævner i Danmark i både dressur og springning. 

Afviklingen sker i et godt og konstruktivt samarbejde med Herning Kommune og MCH A/S.

”Vi har haft fantastik sport og jeg må virkelig takke publikum for deres opbakning til rytterne,” udtaler Jens Trabjerg, Sports Director, World Cup Herning, og han fortsætter:
”Opbakningen mærker vi også fra rytterne, fra de velvillige sponsorer og gode samarbejdspartnere. Jeg håber alle sætter kryds i kalenderen til næste år, når vi arrangerer VM i Ridesport her i Herning.”

Dansk Ride Forbunds formand Ulf Helgstrand fremhæver værdien af at danske ryttere får muligheden for at ride internationale stævner som en vigtig del i forberedelsen frem mod VM i Ridesport i Herning:
”Det som springer i øjnene, er oplevelsen af så meget fin ridning, og sport på et meget højt niveau vist af de danske ryttere. Det er glædeligt i forberedelserne til vores 4-dobbelte verdensmesterskab i Herning til august næste år. World Cup-klassen viste, at vi har en bred top i dansk dressur, og jeg forventer, vi kan levere et topresultat i den disciplin på hjemmebane ved VM. Alt dette er muligt, fordi vi herhjemme kan være vært for internationale stævner med absolut topsport, som publikum under World Cup Herning har haft mulighed for at opleve i Jyske Bank Boxen,” siger Ulf Helgstrand.

Casper Cassøe, Event Director, World Cup Herning udtaler:
”Det har været fantastisk endeligt at samle vores dygtige team igen efter den lange pause som følge af coronapandemien. Alle har glædet sig helt vildt til at mødes igen, og det har vi kunnet mærke hele vejen rundt. Afviklingen af World Cup Herning har fungeret fantastisk.”, og han fortsætter: ”Vi skylder alle en tak for opbakningen. Hestene fik en meget fortjent hyldest i en ekstatisk Jyske Bank Boxen. Vi skaber minder sammen, der varer for evigt. Vi ses i Herning i 2022, og vi glæder os!”

En rigtig god tradition

Hos samarbejdspartnerne Herning Kommune og MCH A/S er der også glæde efter et velgennemført World Cup-stævne i Herning.
Borgmester Dorte West udtaler:
”Jeg er glad for at World Cuppen endnu en gang er velafviklet i Jyske Bank Boxen i Herning. Det er blevet en fast tradition for mange interesserede borgere fra nær og fjern at lægge vejen forbi Herning for at opleve ridesporten og stemningen under eventen,” og hun fortsætter:

”Jeg glæder mig over, at vi om under et år skal være værtsby for VM i ridesport i hele fire discipliner. Det bliver det største ridesportsevent i Danmark nogensinde, og jeg er glad for den tillid, som arrangørerne viser Herning Kommune. Vi ser frem til at være med til at give både deltagere og publikum oplevelser i verdensklasse til august 2022”, siger Dorte West.

Borgmesteren suppleres af Georg Sørensen, administrerende direktør i MCH A/S:
”Et stort tillykke og tak til arrangørerne Dansk Varmblod, Equitour Aalborg og Dansk Ride Forbund med endnu en imponerende hestefest i Herning. Et flot og stærkt comeback til World Cup’en og traditionen i uge 42, der bød på store sportslige højdepunkter og masser af oplevelser for de hesteglade. Tak til udstillerne for opbakningen og til de dedikerede deltagere og de mange tusind gæster fra hele Danmark og udlandet, der har skabt en unik stemning. På godt gensyn til alle”, siger Georg Sørensen, og ser frem til de næste store hestebegivenheder, Dansk Varmblods Hingstekåring og Gallashow i marts og det store VM-stævne i august 2022.

Resultatet af den første etape af FEI Dressage World Cup ™ Herning:

  1. Cathrine Dufour (DEN) – Atterupgaards Cassidy 87,115%
  2. Carina Cassøe Krüth (DEN) – Heilines Danciera 86.395%
  3. Dinja van Liere (NED) – Hermes 84.360%
  4. Helen Langehanenberg (GER) – Annabelle 81.215%
  5. Nanna Skodborg Merrald (DEN) – Blue Hors Zack 80.880%

Pressemeddelelse: World Cup Herning