Skip to main content

Author: admin

Video: Holst debuterede som Carlsberg-hest

I indslaget, som du kan se nedenfor, fortæller Kusk Petter Jonasson, hvad der skal ske i løbet af dagen – og så giver han et indblik i, hvilke heste de har spændt foran vognen i dagens anledning.

Der var en lille smule spænding i luften, for unghesten Holst var for første gang med på tur uden for København.


Bryggerheste kørte rundt med tre kasser Wiibroe Årgangsøl 2021 i Helsingør, og borgmester Benedikte Kiær fik overrakt en af de stærke øl foran Rådhuset, hvor også kunstneren bag etiketten, Rose Eken, var til stede.

Flere indslag i serien

Carlsbergs imponerende selekammer

Rundvisning i Carlsbergs historiske stalde

På eventyr i vilde Skotland med 2 rå ponyer

Da Emma satte sig for at krydse det skotske højlands flotte men barske natur med to ponyer, der stort set kun var grimevant, troede hun, at turen i høj grad ville handle om at træne de to unge ponyer, gøre dem vant til mennesker og til at blive redet. Realiteten var, at det kom til at handle om noget helt andet… om at skabe et bånd til hestene, opbygge tillid og fortrolighed og ikke mindst få de hårdføre Highland ponyer til at acceptere hende som leder og en del af deres flok.

De flotte optagelser fra den hårde men smukke tur kan ses i videoen nedenfor.

Mere om Emma Massingale

Foreninger kan igen søge penge fra DIF og DGI’s corona-hjælpepulje

Denne gang er der godt 80 millioner kroner i puljen til dækning af tab i 2020 som følge af coronarestriktionerne. F.eks. i form af aflyste arrangementer eller nedlukning af aktivitet.

Alle idrætsforeninger kan søge puljen. Også de foreninger, som tidligere har søgt puljen og modtaget delvis kompensation for deres tab.

Puljen er siden midten af april løbende blevet tilført midler i kraft af politiske aftaler på Christiansborg og har været et vigtigt værktøj til at sikre, at der vil være et godt foreningsliv på den anden side af coronakrisen.

Bemærk at midlerne fra puljen går til lokale idrætsforeninger, herunder også de foreninger, som afholder store breddeevents (med over 500 aktive deltagere) og herudover også foreningsbaserede eventarrangører.

Corona-hjælpepuljen er altså ikke etableret til støtte for eliteidræt eller idrætsforeninger/forbund, der søger dækning af udgifter til aflyste større mesterskaber og øvrige arrangementer med over 350 deltagere. Disse henvises til kompensationsordningen for faste udgifter, lønkompensationsordningen og kompensationsordningen for arrangører af større arrangementer.

Alle foreninger vil først i de nye år få direkte besked om puljeåbningen via CentraltForeningsRegister (CFR). Læs mere om puljens retningslinjer og hvordan man søger på adressen www.dif.dk/stotte

Kilde: DIF

Nyt om brug af ridehaller

SAMME REGLER FOR MOTIONERING AF HESTE I RIDEHALLER GÆLDER I HELE LANDET – OGSÅ KOMMUNERNE MED SKÆRPEDE RESTRIKTIONER

Så er coronasmitte.dk endelig opdateret med et specifikt afsnit om motionering af heste i ridehal, gældende for de 69 kommuner, som er underlagt skærpede restriktioner frem til den 3. januar 2021. Det fremgår nu tydeligt, at der gælder de samme regler for motionering af heste i ridehaler både nationalt og lokalt.

Læs formuleringen her: https://coronasmitte.dk/…/saerligt-om-midlertidige…

I forlængelse heraf, har vi naturligvis opdateret vores ‘svar på jeres oftest stillede spørgsmål’: https://www.rideforbund.dk/…/20201214%20-%20Opdaterede…

Kilde: DRF

Ny serie om ridefysioterapi kommer snart

Hvad skal ridefysioterapi egentlig gøre godt for, hvem kan have gavn af tilbuddet, og hvilke heste kan man bruge til det?

Det er bare nogle af de spørgsmål, seerne kan få svar på, når vi inden længe har premiere på vores nye serie om netop ridefysioterapi.

Charlotte König guider os gennem de mange aspekter af behandlingen, og hun har om nogen en forståelse for, hvordan heste kan have en gavnlig effekt. I 2018 blev berideren nemlig ramt af to blodpropper. Hendes personlige historie får vi også et indblik i.

Læs mere om fysioterapi med heste her, mens du venter på vores nye indslag.

Julehilsen fra Firkløverets Springakademi, der fyldte fem år i 2020

Hvorfor var det egentligt, at Firkløverets Springakademi blev til i 2015? Hvad ville de 4 entusiaster opnå? –  og hvor langt er de kommet i dag? 

Dette interview med Firkløverets bestyrelse viser, at de visioner som bestyrelsen havde 2015, var det der skulle til for at skabe noget nyt i Springsporten, og i dag er resultatet at alle både Dansk Ride Forbund, Dansk Varmblod og  de unge talenter i Danmark arbejder konstruktivt sammen på at højne de danske springrytteres resultater og internationale niveau frem mod hold deltagelse i olympisk sammenhæng.

Læs julehilsnen her

Meget mere springakademi

I løbet af 2020 har Zibrasport Equest mødt akademirytterne til stævner og clinics.

Dyk ned i vores videoarkiv og få tips til din springning

Se 3. afsnit i adventskalenderen med Sofie og Stallone

Det er en kold men hyggelig tid, og hygge skal der til, når man fejrer julen med sin pony. I dag skal Sofie og Stallone på en tur i skoven, og det kræver naturligvis sikkerhedsvest og reflekser. Som I kan se i videoen, er et godt råd at finde nogle reflekser, der passer til hestens størrelse 😉 Men Stallone tager nu det hele i stiv arm, som han plejer.

Skibby HC A/S lægger bunden under VM

ECCO FEI World Championships Herning (DEN) afvikles i august 2022, og eventet bliver det største internationale ridesportsmesterskab i Danmark nogensinde. Konkurrencen i både dressur og springning indgår i kvalifikationen til OL 2024 i Paris og de paralympiske lege.

Verdensmesterskaberne afvikles i springning, dressur, paradressur og voltigering i august 2022, og der skal etableres ridebaner svarende til mere end fem fodboldbaner på MCH Messecenter Hernings store udendørsarealer. Det er det sjællandske firma Skibby HC A/S, som er valgt til officiel leverandør af baneopbygningerne til alle ridearenaer ved VM.

Vi glæder os meget over samarbejdet med Skibby HC. Vi har gennem de sidste 4 år haft et rigtig godt samarbejde omkring hingstekåringen i Herning og World Cup Herning. Det har været vigtigt i processen, at både produktet og samarbejdet blev det helt rigtige, udtaler Casper Cassøe, der sammen med Jens Trabjerg står bag Herning2022.

36.000 m2 ridebane
Der skal anlægges konkurrencebaner inde på Stutteri Ask Stadium (det nuværende MCH Arena), på arena II udenfor stadion samt inde i Jyske Bank Boxen. Hertil kommer et antal opvarmnings- og træningsbaner fordelt ud over området. Der skal etableres mere end 36.000 m2 ridebane.

– Vi er utrolig stolte over at blive valgt til ”Official footing supplier” til Herning2022, og vi glæder os helt vildt til samarbejdet med Casper Cassøe og Jens Trabjerg og ikke mindst vores samarbejdspartner Otto Arena Systems GmbH, udtaler Janus Haubroe, Skibby HC A/S.

– Vi oplever, at alle står sammen om VM på mange måder. Det er ekstra dejligt, specielt i disse svære tider, og vi ser virkelig frem til VM i august 2022, slutter Casper Cassøe.

Om Skibby HC A/S
Skibby HC A/S er forhandler af det verdenskendte Otto Arena Systems GmbH, der er en af de største leverandører af ridebaner i verden. Otto Arena Systems fremstiller bl.a. verdens mest anvendte ridebanemåtter: Otto Hulmåtter. Og det er netop gennem et tæt samarbejde med Otto Arena Systems, at Skibby HC A/S har valgt at give deres bud.

Ifølge videnskabelige undersøgelser absorberer Otto hulmåtten op til 40% af anslagsenergien fra hestenes hove, og det skåner hestens bevægeapparat. Denne måtte er den eneste i verden, der har videnskabelig dokumenteret effekt.

Fakta om VM Ridesport 2022

  • Fire discipliner (dressur, springning, paradressur og voltigering)
  • MCH Messecenter Herning danner rammen om eventet, der afvikles i MCH Arena og Jyske Bank Boxen
  • Stævnet strækker sig over to uger fra 6. august til 14. august 2022
  • Der bliver etableret mere end 36.000 m2 ridebane.
  • Der forventes 200.000 besøgende.

Pressemeddelelse Skibby HC A/S

Video: Mød vildhestene i Høje Gladsaxe

Første indslag i vores serie om vilde heste i Høje Gladsaxe kan ses nedenfor.
Vi er taget på besøg i det 12 hektar store naturareal, der ligger tæt ved højhuse og trafikerede veje.

Det virker de tre konik-heste dog ikke til at ænse, når de går og græsser blandt krat og vandkilder.

Vi vil gerne øge biodiversiteten, og man ved, at heste og kvæg er gode til netop det.

Ayla Nurkan Gretoft, biolog fra Naturteamet,

NIVO og Dansk Ride Forbund indgår samarbejde

– Dansk Ride Forbund har altid fokus på at støtte og udvikle ridesporten i Danmark, både på bredde- og eliteniveau. Men vi er – mere end nogensinde før – yderst bevidste om, at udviklingen ikke må ske på bekostning af hestevelfærden, og derfor giver det så god mening at samarbejde med NIVO, fordi de leverer et værktøj, som kan give både rytter, træner og dyrlæge værdifuld indsigt i hestens performance og velbefindende, så man kan optimere træning og forebygge skader fortæller direktør i Dansk Ride Forbund, Morten Schram Rodtwitt.

Også direktør i NIVO, Birgitte Hass, ser et oplagt match i samarbejdet:

– Hos NIVO arbejder vi målrettet på at bringe teknologi ind i ridesporten som et naturligt værktøj til hjælp for både rytter, træner, dyrlæge mv., for vi tror på, at det er vejen frem, hvis vi skal sikre en sund og vedvarende balance mellem performance og et sundt helbred. Den mission kan Dansk Ride Forbund se et stort potentiale i, og derfor er et samarbejde helt oplagt.

Både Dansk Ride Forbund og NIVO ser meget frem til samarbejdet, der officielt skydes i gang pr. 1. januar 2021.

Læs mere om NIVO her

Nyt afsnit i Vis Mig din Pony – mød Ella og Sonny Boy

Sonny Boy er en Amerikansk Miniature, og racen er så lille og fin, at de ikke egner sig til ridning. Men Ella har stor glæde af mange andre ting. Hun laver eksempelvis agility med Sonny Boy, og så er han kørt til, og drømmen er at komme ud at køre rigtige løb. Se hele indslaget nedenfor.

Mere miniature?
Vil du gerne se mere om miniature heste, så har vi lavet en helt serie om den lille skønne race, og den kan ses her

#TBT til Bundgaard Byg Cup Finalen 2019

I dette lille sammenklip kan du se top 3 i Bundgaard Byg Cup finalen 2019, der blev afgjort i de flotte rammer under Blue Hors Dressurfestival. Vinder blev Betina Jæger Jensen og Nørregårds Denzel, mens Selina Solberg Vittinghus og Atterupgaards Kawasaki kom ind på en andenplads, tæt fulgt af Carina Nevermann Torup og Soda Pop på tredjepladsen.

Du kan se hele finalen fra 2019 ved at følge linkene nedenfor.

Bundgaard Byg Cup finale 1. afd. (Intermediare I)

Bundgaard Byg Cup finale (2. afd.) Intermediaire I Kür