Skip to main content

Author: admin

Udskiftning i landsholdsteamet hos senior-dressurrytterne

”Det er vores vurdering, at tiden er moden til at gentænke det eksisterende set-up, og derfor vælger vi at sige farvel til Helle. Som forbund vil vi have fokus på at skabe optimale rammer og betingelser for, at både vores bruttogrupperyttere og ikke mindst landsholdsryttere fortsat kan præstere optimalt – både individuelt og som hold”, udtaler direktør i DRF, Morten Schram Rodtwitt.

”Jeg er oprigtigt ærgerlig og ked af beslutningen, og jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg kommer til at savne alle de kompetente mennesker, eminente ryttere og ikke mindst fantastiske heste, som jeg har været så heldig at omgive mig med de sidste tre år. Jeg håber, at rytterne får al den opbakning fremadrettet, de fortjener, så dansk dressursport fortsat kan være en del af den absolutte verdenselite”, udtaler Helle Krasnik Trolle. 

Næste skridt er nu, at DRF’s Elitechef Kimi Nielsen, i tæt samarbejde med dressurlandstræner H.K.H Prinsesse Natalie zu Sayn-Wittgenstein, hurtigst muligt får etableret et nyt set-up, der også fremadrettet har fokus på ekvipagernes behov og forskelligheder, og som samler holdet som en helhed. 

//Pressemeddelelse DRF//

Hubertusjagten er aflyst

Endnu et arrangement er nu blevet aflyst som konsekvens af covid-19. Denne gang har arrangørerne bag den årlige Hubertusjagt i Dyrehaven nord for København blevet nødt til at droppe deres populære ridetradition.

– Det har været en meget svær beslutning. Det er en kæmpe tradition, som har kørt i cirka 120 år og kun været aflyst under Anden Verdenskrig. Men vi synes simpelthen ikke, at det er forsvarligt eller muligt at afholde jagten under de nuværende omstændigheder. Der er jo forsamlingsforbud og arrangementsbegrænsninger, og inden for de rammer kan vi ikke holde hubertusjagten, siger May-Britt Kattrup fra Sportsrideklubben ifølge Ritzau.

Ses i 2021

Årets Hubertusjagt skulle have være afholdt den 1. november 2020, men det er især forsamlingsforbuddet, der har medført en aflysning.

– Det har ikke været nogen nem beslutning, og forskellige muligheder har være vendt og drejet, men konklusionen er, at det hverken vil være muligt eller ansvarligt at gennemføre i år.

Vi beklager overfor jagtrytterne og ikke mindst overfor de 25.000-45.000 tilskuere, som hvert år har en stor oplevelse i Dyrehavens smukke efterårsdragt, hvor Sct. Hubertus i ca. 120 år har kaldt sine jægere til jagt, lyder det endvidere.

I 2021 finder Huberhusjagten sted den 7. november 2021.

Herning Rideklub vandt guld – se hele finalen

Med en samlet score på 444.780 procent var der ingen, der kunne slå Herning Ridekub ved weekendens Agria DRF Mesterskab i ponydressur for hold, der blev afholdt af Frederikshavn Rideklub.

De fire piger, der repræsenterede Herning Rideklub, var Isabella Struntze Torp, Sophia Boje Obel Jørgensen, Jasmin Struntze Torp og Nathalie Thomassen.

Andenpladsen blev indtaget af Sportsrideklubben, mens Slagelse Rideklub placerede sig som nummer tre.

Se hele resultatlisten her

Nyd en bid af Sophia Boje Obel Jørgensen og Adriano Bs ridt, der blev belønnet med 77.642

Zibrasport Equest streamede hele finalen, og den er nu tilgængelig i vores videoarkiv:

LA4

PRI

PRM

PRT

Most expensive foal sold to Helgstrand Dressage


16 out of the registered 23 foals changed owners when Følauktion Syd took place at Esbjerg and Omegns Rideklub.

The most expensive foal of the evening was the stallion foal Mindegaard’s Davidoff. Helgstrand Dressage with Esben Møller in the lead ended up winning the duel – and had to pay 145,000 for the charming foal with sire D’avie and grandsire Blue Hors Rosoff.

Watch the auction

Dyreste føl blev solgt til Helgstrand Dressage

16 ud af de tilmeldte 23 føl skiftede ejere, da der lørdag blev afholdt Følauktion Syd på Esbjerg og Omegns Rideklub.

Den gennemsnitlige pris for de 16 føl blev 39.800 kroner, men det var især én herre, der var med til at trække prisen opad.

Populær fyr

Hingsteføllet Mindegaards Davidoff fik nemlig buddene til at ryge helt i vejret. Da det røde føl trådte ind i hallen fik auktionarius Flemming Schultz nok at se til – både Helgstrand Dressage og Nordentoft ville gerne have fingrene i den smarte herre efter D´avie / Blue Hors Rosoff.

Helgstrand Dressage med Esben Møller i spidsen endte med at vinde duellen – og måtte altså betale 145.000 for dressurstjernen in spe.

Hos Dansk Varmblods Region 4 var der tilfredshed at spore efter auktionen.

– Følauktion Syd forløb over al forventning i år på trods af coronapandemien, som vi havde forventet ville lægge en dæmper på salget.

Vi oplevede en god interesse for kollektionen inden selve auktionen. Vi kunne selvfølgelig ikke lukke mange tilskuere ind i hallen pga. afstandskrav, men de kunder der havde fået plads var parat til at byde.

Vi solgte 70 procent af de udbudte katalognumre til en gennemsnitspris på 39.800 kr. Et meget tilfredstillende resultat.

Munkedal købte næstdyreste føl Brazzaville Pilekær e. Bohemian til 66.000 kroner over telefon. Han blev også ejer af det dyreste springføl Askalon K8 fra Helle Heede. En flot auktion dygtigt styret af auktionarius Flemming Schultz, fortæller Mette Hansen fra Region 4.

Mindegaards Davidoff fik buddene til at strømme ind:

Du kan se hele auktionen her

De kommende uger byder på masser af streaming

Vores kalender med streaming-events er netop blevet opdateret, og vi tør godt love dig, at der bliver masser af seværdig hestesport at opleve de næste mange weekender.

Allerede i denne weekend kan du følge Følauktion Syd – der løber af stablen lørdag, men vores flittige kamerafolk fortsætter arbejdet søndag, hvor vi sender direkte fra DRF-mesterskabet i dressur for ponyhold.

Uge 38

Fredag og lørdag er vi på pletten, når Fjordhesten Danmarks Hingstekåring afvikles på Vilhelmsborg.

Lørdag og søndag kan du også glæde dig til at se de kommende topheste vise deres kunnen, når vi streamer mellemrunden i Pavo og DRFs Championater i dressur.

Er du mere til springning, så er det også samme søndag, du kan tune ind og følge de bedste danske ponyhold dyste om medaljer i Agria DRF-mesterskabet i springning.

Uge 39

Den 25.-26. september dedikerer vi til frieserne her på Zibrasport Equest.

Vi er til stede, når Dansk Frieser Forbund arrangerer kåring og rideprøve. Og du kan selvfølgelig se det direkte.

Gå på opdagelse i streaming-programmet her

Disse klubber er vært for 2021-mesterskaber

Stævnesæson 2020 er slet ikke slut endnu, men skal man være vært for et mesterskab kræver det meget forberedelse. Derfor har Dansk Ride Forbund allerede nu tildelt nogle af 2021-mesterskaber til stævnearrangørerne.

Arrangørerne er:

DM i military, 2021-2023: Copenhagen Eventing (Sportsrideklubben)

Agria DRF-mesterskab i dressur for ponyer, 2021 – 2023: Hovgaard Rideklub

Agria DRF-mesterskab i spring for pony & children, 2021-2023: Sportsrideklubben

Indendørs Agria DRF-mesterskab i springning for pony og children, 2022-2024: Herning Rideklub

Husk at du søndag kan se med fra netop et mesterskab, når Frederikshavn Rideklub afholder DRF-mesterskabet for hold.

Jens Trabjerg forventer at se toprytterne til World Cup

I uge 42 ligger det nationale hestesportscenter Vilhelmsborg bund til World Cup-kvalifikation i dressur. Derudover vil der også være masser af spændende springning på programmet, når bl.a. det uofficielle EM for ungdomsryttere bliver afviklet.

I forbindelse med Equitour mødte vi stævnearrangør Jens Trabjerg, der glæder sig til at se toprytterne i aktion:

Landstræneren ser frem til stævnet

På grund af Covid-19 har FEI i år besluttet at aflyse EM i springning for pony-, children, junior- og ungryttere. 

– Vi prøvede at overbevise FEI (det internationale rideforbund) om at vi de kunne flytte mesterskabet til senere, som det blev gjort for dressurrytterne. Arrangøren var med på en flytning, men FEI var meget konsekvente i deres nej, indleder Bo K. Møller, som er landstræner for junior-, ungryttere og seniorer. 

– Det er ærgerligt for de unge mennesker, at de mangler et EM, og derfor fik vi den ide, at lave et mini EM i forbindelse med World Cup Herning. Nu er stævnet flyttet til Vilhelmsborg, hvor der kun er en opvisningshal, men ved at strække programmet over nogle dage, kan det lade sig gøre at afvikle European Trophy, fortæller Bo. Han har præsenteret konceptet for flere af sine udenlandske kolleger ved stævnerne i eftersommeren, og de er meget begejstrede for, at de unge mennesker kan få deres mesterskab i år, selvom det er uofficielt. 

– I ungdomsarbejdet er det godt at have et mål at arbejde henimod, selvom et mesterskab ikke må være et mål i sig selv, men er en del af vejen mod at blive bedre. Det giver rytterne noget “hår på brystet”, at ride under det pres, understreger landstræneren.

Stævnet begynder fredag den 9. oktober med pony- og children, hvorefter junior- og ungrytternes konkurrencer tager deres begyndelse om søndagen, og fortsætter til onsdag den 14. hvor der er individuelle finaler.

European Trophy afviklet både med en hold- og en individuel konkurrence. Se programmet HER

Følg finalen i DRF-mesterskab for hold i ponydressur

Fra fredag til søndag er Danmarks bedste dressur-ponyekvipager at finde i Nordjylland. Der byder Frederikshavn Rideklub nemlig velkommen til Agria DRF Mesterskab for hold i ponydressur – for 11. år i træk.

Og igen i år er stævnet noget af et trækplaster. Hele 35 hold har meldt til start i mesterskabet. Fredag og lørdag gælder det de indledende klasser, mens søndag er helliget finalen – og du kan følge hele hold-finalen live!

Listen med startende ekvipager afslører, at flere ryttere fra det sølvvindende EM-hold kan opleves i DRF-mesterskabet for hold.

Natalie Thomassen repræsenterer sammen med Sophia Boje Obel Jørgensen Herning Rideklub, mens Josephine Gert Nielsen skal hive point hjem til Slagelse Rideklub.

Info om streaming

De bedste danske ponyhold samles hos Frederikshavn Rideklub for at dyste om medaljer i Agria DRF-mesterskabet i dressur. Vi streamer finalerne søndag d. 13. september.

Pris

Premium Medlemmer: Gratis
Basic Medlemmer/Pay pr view: 79 kr.

Se startlisterne her

Se Følauktion Syd live på lørdag

Vi er live med både præsentation og auktion. Der kan bydes på telefon, og det kan gøres ved at kontakte Mette Hansen på mail metteulf@live.dk eller på telefon 60461377 inden auktionen.

Sidste år blev auktionens dyreste føl Honiara Pilekær e. Asgard’s Ibiza/ Sandro Hit fra Stutteri Pilekær i Aabenraa. Hoppeføllet fik hammerslag på 50.000 kr:

Auktion Syd er et aftenarrangement, og afholdes i 2020 lørdag den 12/9 på Esbjerg og Omegns Rideklub. Auktionen er kendt som et hyggeligt og festligt arrangement, hvor der er plads til alle.

Tidsplanen for arrangementet er:

Kl. 16.00 Præsentation af føllene i hallen

Kl. 17.30 Spisning

Kl. 19.00 Auktion

Se kataloget her

Mere info om auktionen

Følg auktionen her