SE HELE INDSLAGET: KUNSTEN AT RIDE MED EN HÅND
Se også med i næste afsnit, hvor Christina fortæller, hvordan hun kom igang med Working Equitation, om det at ride og arbejde i Portugal og hendes passion for hestesporten.
Du kan selvfølgelig også se det første afsnit i serien om Working Equitation Alt om Working Equitation i vores arkiv, og hvis du vil vide mere om sporten, kan du få mange flere oplysninger her
Ligesom mange andre sektorer er idrætten hårdt ramt af corona-krisen. Og udfordringerne rammer også bredt ude i foreningslivet. Derfor er der hos DIF stor ros til regeringen og folketinget for, at kompensationsordningen for arrangementer nu bliver udvidet.
Først og fremmest forlænges ordningen, så den nu løber frem til 31. august, og samtidig bliver deltagergrænsen med tilbagevirkende kraft sænket fra 1000 til +350 deltagere.
”Helt konkret betyder det, at mange flere af vores foreninger kan få hjælp, når de står til at tabe penge på arrangementer, de har måtte aflyse pga. corona. Og vi ved, at mange af dem har penge i klemme, som skaber alvorlige udfordringer for dem. Derfor kan udvidelsen af arrangementsordningen får stor betydning” fastslår Niels Nygaard
Han understreger, at hjælpen vil rette sig mod foreninger, der arrangerer både mindre elitearrangementer og breddeevents. På elitesiden kan det bl.a. være lavere rangerede fodbold-, håndbold- og ishockeyklubber med mellem 350 og 1.000 tilskuere, der kan søge kompensation med tilbagevirkende kraft fra den 6. marts 2020.
Og inden for breddeidrætten vil der være hjælp at hente i forbindelse med fx aflyste motionsløb, stævner og opvisninger. I påsken måtte flere store håndboldstævner blandt andet aflyses, og foråret er i det hele taget højsæson for mange idrætsarrangementer.
Mistede indtægter er fortsat et stort problem
Selvom der helt sikkert er stor tilfredshed med den foreløbige hjælp til idrætslivet, så ser DIF fortsat alvorlige perspektiver for fremtiden.
”Vi har gennem flere uger arbejdet på en udvidelse af kompensationsordningen for arrangementer, så vi er naturligvis meget tilfredse med politikernes beslutning. Men det betyder ikke, at foreningerne er sikkert i mål. Arrangementsordningen dækker kun omkostningstab og hjælper derfor kun i begrænset omfang de foreninger, som har indtægter på fx stævner. Der er ofte tale om indtægter, der bruges til at drive foreningen resten af året og som er nødvendige for at idrættens fællesskaber også fremover kan være et stærkt aktiv i vores samfund” siger Niels Nygaard.
Derudover understreger han, at DIF fortsat vil være i tæt dialog med både ministre og ordførere fra et bredt udsnit af folketingets partier om idrætten, der som sektor er hårdt ramt af bl.a. forbuddet mod større arrangementer.
”Arrangementsforbuddet rammer rigtig mange af DIF’s idrætter hårdt. Det gælder blandt andet fodbold, ishockey, håndbold, golf, ridning, gymnastik, cykling og en række foreningers store motionsløb. Mange taber i løbet af foråret og sommeren store millionbeløb, som normalt bruges til at støtte det frivillige foreningsliv i dagligdagen” slutter Niels Nygaard.
DIF har knapt to millioner medlemmer fordelt på næsten 9.000 foreninger.
Kunsten ved at være en god uddanner, er at ride hestens svagheder væk…
Daniel Bachmann Andersen
Stævnesæsonen er lige nu på hold i hele verden på grund af Coronaviruset, men det betyder bestemt ikke, at vi ikke stadig kan træne og uddanne (og nyde) vores heste. Har du en 5-års dressurhest, så kan du i nedenstående sammenklip fra championatsfinalen på Blue Hors sidste år, få gode råd og input til din træning gennem Mette Ehlers og Daniel Bachmann Andersen betragtninger og kommentarer.
Har du lyst til at se mere – så kan hele klassen ses her
Klubberne skal hjælpes
Klubberne under Dansk Ride Forbund – og især dem, der driver elevskole – lider i høj grad under den aktuelle corona-pandemi. Manglende elever på elevskolen, yderst begrænsede muligheder for undervisning på alle niveauer, og ikke mindst aflysningen af alle stævner. De mange restriktioner har gjort, at næsten alle aktiviteter har måttet suspenderes, og næsten alle disse er indtægtskilder, som selvsagt udebliver på nuværende tidspunkt. Det gør omkostningerne imidlertid ikke, for hestene skal stadig passes med smed, dyrlæge, foder, motion osv. Hjælpepakker og diverse kompensationsmuligheder vil forhåbentlig kunne hjælpe mange, men desværre nok ikke alle. Og netop derfor har DRF i starten af april nedsat en task force på 7 af administrationens medarbejdere, som løbende ringer rundt til alle forbundets klubber for at yde hjælp og rådgivning, bl.a. omkring hjælpepakkerne.
Bliver der kæmpet nok for idrætten?
I Danmark har vi i den organiserede ridesport (klubber under DRF) ca. 230.000 stævnestarter årligt. Et forsigtigt skøn er, at vi blot fra midt marts til midt april har mistet ca. 30.000 af disse starter. Vi er således langt den største spiller i hestesektoren, endda med et stigende medlemstal i år. Derfor kan man undre sig over, at andre og væsentligt mindre spillere har fået tilladelse til at afholde aktiviteter allerede fra den 21. april. Dette ganske vist uden tilskuere, men ridesporten ville uden tvivl ligeledes være i stand til at gennemføre stævner uden tilskuere uden at gå på kompromis med sikkerheden.
Dansk Ride Forbund er et specialforbund under Danmarks Idræts Forbund (DIF) og er dermed underlagt de anbefalinger, vi får fra paraplyorganisationen. Det er mit indtryk, at man i sine forhandlinger med regeringen og sundhedsmyndighederne ikke har været proaktive nok i den forstand, at man ikke har fremlagt forslag til løsninger, men i stedet har indtaget en afventende position. Hvorfor skulle andre spillere i sektoren (som ikke hører under DIF) ellers have fået grønt lys? Utvivlsomt fordi de selv har fremlagt løsningsforslag, som har været acceptable sundhedsmæssigt. Denne kritik er forelagt DIF, men jeg savner stadig svar på konkrete løsningsforslag.
I min optik er det vanskeligt, hvis ikke umuligt, for en paraplyorganisation at skære mere end 60 forskellige idrætter over én kam, men det virker til, at det er det, man har gjort. F.eks. kan idrætter med og uden kropskontakt næppe have ensrettede anbefalinger, når det gælder smitterisiko. Overordnet set må det være målet, at alle idrætter hurtigst muligt kommer i gang igen, og det gør de ikke uden en vis grad af forståelse for den enkelte idræt, når der laves anbefalinger. Hertil har DRF naturligvis tilbudt vores hjælp ift. ridesporten.
Det er DRFs klare forventning, at DIF fremadrettet lægger et massivt pres på regeringen på vegne af al idræt i Danmark, især med henblik på at få defineret ’store forsamlinger’. Kun på den måde kan vi afstemme forventninger med vores medlemmer i forhold til hvornår og i hvilket omfang ridesporten – og andre udendørsidrætter for den sags skyld – kan begynde at åbne for aktiviteter igen.
Hvordan ser fremtiden så ud?
En af de største udfordringer, vi står over for, er at få plads i kalenderen til alle de stævner, som er blevet aflyst. Mit bedste bud er, at det ikke kan lade sig gøre for alle, for vi ved jo stadig ikke, hvor længe der går, før der igen kan åbnes op for stævner. Jo længere krisen varer, jo mere umuligt bliver det at finde nye datoer for de aflyste stævner, som blot vil stige i antal. Dette gælder såvel nationalt som internationalt. Se blot på de olympiske lege, som er udsat til næste år. Som konsekvens heraf bliver der ikke EM for seniorer i de olympiske discipliner, og således kan man blive ved. Løser man et problem i kalenderen, laver man blot flere nye.
Lige nu er vi så småt begyndt at lukke Danmark op, men vi mangler fortsat mange informationer. Mest presserende lige nu er det at få svar på, hvordan større forsamlinger defineres. Er det 10, 100, 1000 eller 10.000, der er max? Dette er jo helt afgørende for, hvordan vi skal planlægge. Her forventer vi som sagt, at DIF kommer på banen og afkræver regeringen et konkret svar.
Vi har hørt, at der først åbnes op for større forsamlinger sidst i august. I praksis kan dette meget vel betyde, at udendørssæsonen 2020 er mere eller mindre tabt, for man skal huske på, at det jo også skal være muligt at forberede sig, inden der lukkes op for stævner. På den internationale scene skal man ydermere forholde sig til lovgivningen i de enkelte lande. Hvis det er tilladt i Danmark men ikke i f.eks. Tyskland, nytter det ikke at samles i konkurrence.
Min mavefornemmelse siger, at vi inden sommerferien kan afvikle stævner på C og D niveau, men at de store seniormesterskaber og internationale stævner først er på banen i september.
Jeg ville gerne være mere optimistisk, og derfor håber jeg også, at jeg i denne sag tager fejl.
God sommer,
Ulf
Fra vildhest til ridehest
I USA lever store flokke af vilde mustanger frit i flere stater. Faktisk er flokkene så store, at de slider hårdt på landområderne og miljøet, og der derfor ikke er føde nok til de mange heste, hvis man ikke hele tiden sørger for at regulere flokkene. En af de ting, man har gjort for at kontrollere bestanden, er at indfange de vilde heste og gøre dem tamme og ridevante, så de kan fungere som rideheste i fremtiden.
Det at træne i fuldstændig vild og urørt hest, er både farligt og grænseoverskridende, men også så uendeligt givende, når det lykkes. Kan man tæmme og beherske en vildhest, så kan man også beherske sig selv. Kropssprog og signaler er nemlig altafgørende i interaktionen mellem mand og hest – og hesten, hvis stærkeste overlevelsesinstinkt er flugt, læser alle menneskets signaler og hensigter i løbet af få sekunder. Den tanke, at det både kræver noget af menneske og hest er grundidéen bag samarbejdet mellem stationer for vilde mustanger og indsatte i fængsler i Amerika.
Mennesket spejler sig i hesten – og omvendt
I dokumentaren The Wild Horse Redemption fra 2007, følger vi flere indsatte i et fængsel i Colorado. De indsatte, der har mod på det, har muligheden for at lære at arbejde med heste, og senere hen selv tæmme, træne og ride de vilde mustanger. For de fleste indsatte er det ikke kun et afbræk i en ensformig hverdag. Det er en personlig rejse, ikke kun i samarbejdet med hesten, men også i den måde de anskuer verden på. For en ting er det, de lærer de vilde heste, en anden ting er alt det, de lærer om dem selv. De fleste af de indsatte har aldrig før haft med heste at gøre, og når de står foran en hest, der aldrig har været rørt af et menneske, der er taget ud af sin flok og sit velkendte miljø, så kræver det både mod, kontrol og sympati at få tingene til at lykkes.
Mændene lærer at træne hestene ud fra det, der kaldes hestehvisker-principper. I bund og grund er det at læse hestens kropssprog og forstå dens reaktioner (som flugt og flok), og så handler det om at lægge pres på hesten på de rigtige tidspunkter og tage presset af, så snart hesten reagere, som man ønsker. Det utrolige er, at disse vilde heste på tre måneder kan blive forvandlet til gode rideheste, og de fleste af dem får efterfølgende et liv, hvor de både er til gavn for deres ryttere, samtidig med at de bliver passet og plejet som rideheste gør. Mustangerne har gennem årtier i det fri udviklet sig til stærke, holdbare og modige heste, der kan begå sig i det meste terræn, hvilket gør dem til attraktive rideheste.
Om Amerikas Mustanger
Mustangerne har levet frit i Amerika i mere end 300 år. De vilde heste stammer fra de heste, som europæerne tog med fra Europa, efter Amerika blev opdaget. Mustangerne var dog tæt på udryddelse i det forrige århundred, og derfor har de vilde heste været beskyttet af lov siden 1971. Amerikas Bureau of Land Management har redegjort for at offentlige jordarealer i 10 stater kan brødføde 27.500 mustanger. Ved at indfange tusindvis af heste hvert år og omskole dem til rideheste, reguleres bestanden, og man undgår at ødelægge økosystemerne på de vilde hestes levesteder.
The Wild Horse Redemption kan ses på Primevideo.com
Hele afsnittet Tandpleje: ‘Biddet – tilpasning og problematikker’ kan ses her
Se også første afsnit der giver en god forståelse for hestens mund, tænder og kæber. Afsnittet kan ses her.
Serien om tandpleje er lavet i samarbejde med hestetandplejer Glenn Espensen.
Med forårets komme rykker vi i hestesektoren nærmere en række af vores traditionelle aktiviteter, og derfor får de nye retningslinjer også betydning for såvel Landsudvalgets avlsforbund som for de enkelte hesteavlere. De retningslinjer, der er særligt relevante for avlsforbund og hesteavlere er:
Aflysning af de tre største dyrskuer i 2020
Med forbuddet mod større arrangementer indtil 31. august må vi desværre se aflysning eller udsættelse af en række af de større arrangementer, som vi hvert år ser frem til. Det gælder de tre største dyrskuer ”Roskilde Dyrskue”, ”Landsskuet” og ”Det Fynske Dyrskue”, ligesom en række af de mindre dyrskuer også vil skulle tage stilling til aflysning eller udsættelse.
Endnu for tidligt at tage stilling til de fleste af avlsforbundenes kåringer og skuer
Forbuddet mod forsamlinger med flere end 10 personer rækker ikke så langt som forbuddet mod større arrangementer, idet dette forbud strækker sig til 10. maj. En del af avlsforbundenes kåringer samt føl- og plagskuer må falde i denne kategori, så her bliver det altså afgørende at følge med i udmeldingerne, når vi nærmer os 10. maj. Med baggrund i sundhedsmyndighedernes udmeldinger er der således ikke grund til at aflyse disse forsamlinger, inden vi kender anbefalingerne til tiden efter 10. maj.
Kåringer og føl- og plagskuer er en væsentlig del af avlsforbundenes virke, og der kan tænkes mange ud-formninger af sådanne aktiviteter, så de kan passes ind i de anbefalinger, som vi måtte opleve efter 10. maj. Det er endnu for tidligt at tage konkret stilling til den slags. Her må vi have lidt tålmodighed.
Hopperne kan sagtens bedækkes – også dem fra udlandet
Avlssæsonen er så småt påbegyndt, og der er absolut ingen grund til at holde igen med bedækning af landets hopper. Langt de fleste aktiviteter omkring bedækning af hopper kan gennemføres med et minimum af personkontakt. Bedækningsprocessen kan planlægges med respekt for at minimere personkontakt. Avlshopper kan f.eks. afleveres på hingstestationer uden nogen videre kontakt mellem hoppeejer og hingsteholder, ligesom inseminering kan gennemføres med et minimum af personkontakt.
Den midlertidige grænsekontrol medfører strenge restriktioner for privates bevægelser over landegrænser. Godstransport i forbindelse med erhverv påvirkes dog ikke for nuværende. De erhvervsmæssige stutterier kan således stadig modtage hopper fra udlandet til bedækning, ligesom de danske retningslinjer ikke står i vejen for en fortsat eksport af sæd fra hingstestationerne.
Ovenstående skal opfattes som en hjælp til, at vi kommer bedst muligt gennem en tid med nogle vanskelige udfordringer. Uanset disse betragtninger, så er der nogle generelle forholdsregler, som vi alle bør overholde, hvilket bl.a. omfatter, at vi holder en høj grad af håndhygiejne, samt at vi holder en afstand på 1-2 meter, når vi er sammen med andre mennesker. Disse forholdsregler er væsentlige at huske på, også i de sammenhænge, hvor situationen fordrer, at vi samles med branchens professionelle f.eks. beslagsmede og dyrlæger.
SE HELE INDSLAGET: ‘ALT OM WORKING EQUITATION’
Se også med i næste uge, hvor Christina fortæller meget mere om det at ride med en hånd.
Og hvis du vil vide mere om sporten, kan du få mange flere oplysninger her
Videoen er det tredje indslag i vores serie med det unge talent Kristian Würtz Green.
Andre indslag i serien er:
Læs mere om Glen Espensen her.
Næste indslag i serien handler om det at placere biddet i hestens mund. Herunder bidtilpasning, problemer med tænder, og hvilke udfordringer biddet kan give hesten.
Få gang i aktiviteterne i en svær tid
Formålet med Appen ”NIVO Record” er, at give klubber, ryttere og trænere et værktøj, hvor de nemt og hurtigt kan arrangere aktiviteter og formidle video og bedømmelse af ridtene mellem rytter og dommer/træner – uden at mange mennesker er samlet på en gang.
”Vi ved, at mange klubber er gået i stå og er økonomisk trængte som følge af krisen. Derfor håber vi, at denne App kan bidrage til at sætte gang i nogle aktiviteter, der kan afholdes udendørs uden at gå på kompromis med myndighedernes retningslinjer. App’en er i sin første simple version, men vi lancerer den nu for at kunne bidrage aktiviteter mellem klubber, ryttere og trænere. Efter påske fortsætter vi udviklingen af App’en, så den hurtigt kommer til at kunne endnu mere,” siger Rikke Højgaard, ansvarshavende chefredaktør hos Zibrasport Equest.
Ingen plads til snyd
Appen kan benyttes til eksempelvis bedømmelsesklasser i klubben eller bedømmelse mellem rytter og træner, hvor rytterne kan ride på forskellige tidspunkter og steder. Appen udskiller sig særligt ved, at den video, der sendes til dommeren eller træneren, hverken kan redigeres eller tages om.
”Det er helt naturligt, at man gerne vil tage sig så godt som muligt ud foran sin træner eller en dommer – det ligger sportsudøveres DNA. Men den mest konstruktive feedback kommer, hvis du bliver bedømt ud fra et ridt, som du hverken har mulighed for at redigere eller tage om – præcis som det ville være i en stævnesituation eller træningssession. Til gengæld har dommeren/træneren mulighed for at spole frem og tilbage, hvilken giver dem muligheden for at give en endnu mere konstruktiv og brugbar kritik til den enkelte ekvipage,” fortæller Henrik Flintegaard Ehlert, direktør hos NIVO.
Nemt at gå til
Stævnearrangør: Det er nemt at oprette et bedømmelsesevent, og I bestemmer selv hvilke klasser, der skal være. Når eventen er oprettet, sørger I selv for dommer/bedømmer, information til medlemmer/ryttere og tilmelding inkl. evt. startgebyr. Her skal I være opmærksomme på, at klasserne i appen angives med antallet af øvelser, så hvis I ex. holder to klasser med hhv. 12 og 13 øvelser, skal ridtene optages i den klasse, der hedder ”15 exercises”. Vi anbefaler, at I angiver, hvor optagelsen skal foretages, så dommeren ser det samme for alle ekvipager – ex. fra dommer C. Find vejledning her: https://www.nivo.nu/quick-start-guide-staevnearrangoer/
Rytter: For at deltage skal du bruge en iphone eller en ipad og downloade Appen ”NIVO Record” fra App Store (er desværre ikke tilgængelig til android endnu, men det kommer). Her opretter du en bruger og logger ind, vælger det aktuelle event og klasse, og så er du klar. Når du og din fotograf er klar, trykkes på optageknappen og ridtet er i gang. Så snart, der trykkes stop, sendes ridtet automatisk til platformen, hvor dommeren kan se det igennem. Husk at fotografen skal fortælle i starten af optagelsen hvilket program, der rides, så dommeren ikke er i tvivl. Find vejledning her: https://www.nivo.nu/quick-start-guide-rytter/
Dommer/træner: Når eventen er afsluttet og rytterne har sendt deres ridt ind, logger dommeren ind på hjemmesiden med det login, som klubben har brugt til at oprette eventen. Her kan dommeren tilgå videoerne og udfylde kritikken, som automatisk sendes til rytteren bagefter. Dommeren har mulighed for at spole i ridtet, hvilket giver mulighed for at give en endnu bedre kritik. Find vejledning her: https://www.nivo.nu/dommer/
En del af vores community
For at kunne indsende ridt gennem App’en skal man være Premium Medlem hos Zibrasport Equest, og tilmelde sig eventen direkte hos klubben eller træneren. Klubben/træneren opretter selv eventet og sørger for tilmelding, dommer m.m. og klubben betaler 25,- kr. pr. start for brugen af Appen.
Første step
Det er første version af Appen er nu lanceret, så den kan komme ud og give værdi for sporten i en meget presset tid. Denne version er simpel og egner sig bedst til bedømmelse af dressurprogrammer – men I skal velkomne til selv at udforske mulighederne og melde tilbage med jeres input. Vi fortsætter nemlig udviklingen af App’en, så den kan bruges på endnu smartere måder i sporten og integreres i Zibrasport Equest’s community. Vi ser bl.a. på mulighederne for flere discipliner, indlagte dressurprogrammer, start- og resultatlister, virtuelle holdaktiviteter til klubben og træningsoptimering med NIVOs træningssensorer. Og så skal den selvfølgelig også kunne hentes til Android via Google Play.
Download Appen ”NIVO Record” fra App Store.
For spørgsmål og feedback kan vi kontaktes på kundeservice@nivo.nu.
