Skip to main content

Author: admin

Tirsdags Tips: Lær hesten at træde op på postament

Se også indslaget om Charmaine Berdino: Cirkus, show og frihedsdressur – mød Charmaine Berdino

Om Charmaine Berdino
Charmaine Berdino er vokset op med cirkus, og derfor har show og opvisning med heste altid været en stor del af hendes liv. Charmaine optrådte for første gang, da hun var 6 år gammel på moderens P.R.E hingst. Hun fulgte altid med i sine forældres træning af deres heste, når hun kom hjem fra skole, og da hun blev stor nok, begyndte hun træne sin egen pony.

De næste år lærte Charmaine om frihedsdressur og tricktræning af sin mor samtidig med, at hun læste en masse bøger for at få mere viden om hendes store interesse. Som 16-årig fik Charmaine sin første hest, nemlig Kazarro som idag er en af hendes showheste (se billede øverst).

Læs meget mere om Charmaine og hendes heste her

DRF uddyber: – Vi gør, hvad vi kan

En lille brik i et stort, forvirrende spil
Siden statsminister Mette Frederiksen den 11. marts lukkede Danmark ned, har virkeligheden været en helt anden for os alle. Ingen af os har oplevet at stå midt i en pandemi før, og som en naturlig følge af det, har vi alle gjort, og gør fortsat, alt hvad vi kan for at efterleve de love, regler og retningslinjer, der kommer fra myndighederne. For ridesporten konkret har det bl.a. betydet, at vi fra den ene dag til den anden har skullet forholde os til et forsamlingsforbud, der har besværliggjort selv de mest normale aktiviteter, såsom at passe og ride sin hest eller afholde elevskoleundervisning, og derudover har gjort afvikling af arrangementer nærmest umuligt. Dansk Ride Forbund er ikke en myndighed, men vi er en instans, som rigtig mange vender blikket mod, og derfor har vi naturligvis, efter bedste evne, forsøgt at videreformidle myndighedernes budskaber. Vi føler et enormt stort ansvar for at kunne hjælpe og vejlede vores klubber og ryttere til at håndtere situationen bedst muligt, men når de forskellige myndigheder ikke er enige om én fælles tolkning, så bliver det svært for os som forbund, og vi kan ikke bare tolke love, regler og retningslinjer til ridesportens fordel.

I vores forsøg på at tolke alle de nye regler og retningslinjer, har vi været i tæt dialog med både myndighedernes Corona-hotline, Rigspolitiet og ikke mindst DIF. Men ridesporten er blot en lille brik i det store spil, og alene under DIF er der yderligere 61 specialforbund med ønsker og behov for netop deres idrætsgren, fuldstændigt som os. Det er altså et komplekst puslespil, der skal lægges, og selvom vi endnu ikke er kommet helt i mål med vores ønsker, er vi uden tvivl blevet hørt. Det er bl.a. kommet til udtryk i de opdaterede retningslinjer fra Kulturministeriet, DIF og DGI pr. 13. maj, hvor der konkret blev givet grønt lys til opstart af ’turneringer’ i ridesporten, mens andre forbund forsat afventer. Desværre er der fortsat forskellige tolkninger af forsamlingsforbuddet fra Rigspolitiets side, som gør, at der reelt ikke vil kunne afholdes et stævne, så vi står lige nu i en situation, hvor den ene myndighed giver grønt lys, og den anden trækker i bremsen.

Ét spørgsmål – mange forskellige svar
Forskellige fortolkninger er også en udfordring de forskellige instanser imellem. Et af de mest omdiskuterede spørgsmål er brugen af ridehaller, hvor mange klubber, elevskoler og ryttere har oplevet at få forskellige svar, alt efter om de har talt med Rigspolitiet, Corona-hotlinen eller deres lokale politi, og nogen har tilmed oplevet, at nabogården har fået tilladelse til at benytte ridehallen, mens man selv har fået afslag. Til alt dette må vi bare sige, at vi forstår jeres frustrationer og deler dem. Vi har svært ved at forstå, hvordan der kan tolkes så forskelligt på den samme lovgivning, men vi kan ikke trumfe politiet.  

Hvorfor har DRF ikke fået hul igennem?
Vi har fuld forståelse for, at det kan være svært at gennemskue, hvorfor vi som forbund ikke bare har grebet knoglen og ringet til Kulturministen, eller hvorfor vi ikke bare har aktiveret vores store netværk. Virkeligheden er den, at myndighederne kun har såkaldte sektor-forhandlinger med ’de store spillere’, og vores store spiller i ridesporten er DIF.  Havde vi været mere aggressive i vores tilgang, og havde vi rent faktisk haft held med at få hul igennem, ville det have kompromitteret DIF’s tyngde og momentum i forhandlingerne med Kulturministeriet, og det kunne have fået negative konsekvenser for alle idrætter. Konkret foregår processen sådan, at alle specialforbundene har ugentlige fællesmøder med DIF, suppleret med opfølgende mails og statussamtaler. Her byder vi aktivt ind med input, ønsker og kommentarer, som DIF tager med sig videre i forhandlingerne med Kulturministeriet (KUM). I forhandlingerne med KUM er der tale om en konstant afvejning af, hvor meget, der kan åbnes, og for hvem – hele tiden med det for øje at undgå for stor smittespredning. Får vi f.eks. tilladelse til én ting i ridesporten, betyder det, at et eller flere andre forbund bliver forbigået. Med i afvejningen er også en faktor som forbundenes størrelser, og som det 7. største forbund under DIF har vi mange medlemmer, og eventuelle lempelser i vores sport kan have større betydning for smittespredning, end de vil have for mindre forbund med færre medlemmer. Her må vi altså erkende, at vi som en stor idrætsgren har et stort ansvar.

Dét arbejder vi på
Nu ved I, hvordan vi arbejder, og så er det næste logiske spørgsmål vel nok, hvad det konkret er, vi arbejder for på den korte og mellemlange bane. Først og fremmest arbejder vi benhårdt på, at samme tolkning af forsamlingsforbuddet skal gælde for både arrangementer og i hverdagen. I vores optik vil dét være det mest logiske, og vi vil undgå de mange misforståelser, frustrationer og kreative løsninger, som vi ser lige nu. Hvis forsamlingsforbuddet så hæves til 30 eller 50 personer pr. 8. juni, og vi samtidigt tolker det som x antal personer ad gangen og ikke totalt, så ser det endelig ud til, at vi kan begynde at afvikle de stævner og aktiviteter, som vi alle sukker efter. Vi ved også, at det for mange af jer er mindst lige så vigtigt – eller måske endda vigtigere  at få åbnet ridehallerne. Måske fordi jeres baner er for våde eller tørre, fordi jeres elevryttere ikke er rutinerede nok til at ride udendørs, eller fordi I er i gang med en specifik genoptræningsplan, som kræver et bestemt underlag. At ridehallerne overhovedet betragtes som indendørs idrætshaller, og dermed skal holdes lukkede, undrer utvivlsomt alle os, der nogensinde har sat fod i en ridehal. Det næste skridt er derfor at få åbnet ridehallerne, og vi hæfter vi os ved, at regeringen forbereder en åbning af indendørs idræt uden kropskontakt i fase 3, som begynder den 8. juni, og vi arbejder hårdt på, at ridehallerne er selvskrevne til at høre under. Vores erfaring fra de seneste 9 uger er, at intet er logisk, selvskrevet eller kommer af sig selv, og derfor er vi nødt til fortsat at være vedholdende og levere alle de gode argumenter, så vi kan få skabt den fornødne accept og forståelse. 

Vi har en fælles opgave foran os
Lad os slutte, som vi startede, med at understrege, at vi i DRF gør alt, hvad vi overhovedet kan, for at hjælpe ridesporten gennem krisen. Vi er alle på samme hold, og vi kan kun nå vores fælles mål om at få åbnet vores sport op igen, hvis vi arbejder med og ikke mod hinanden. Derfor slutter vi af med en lille bøn; Lad os i fællesskab sørge for bidrage så meget som muligt til at mindske smittespredningen ved at overholde myndighedernes regler og retningslinjer uden at forsøge at finde smuthuller for egen vindings skyld. Ikke alene kan det øge smittespredningen, hvis vi er uforsigtige, men vi risikerer også at sætte vores elskede sport i et dårligt lys i medierne, og det er der ingen af os, der har interesse i. Lad os sørge for, at det i stedet bliver de positive historier om en ridesport, der står sammen og trodser hårde odds, der kommer til at fylde folks bevidsthed.    

Pressemeddelelse: Dansk Ride Forbund

Sikkerhed: Kom godt op på hesten

Hvad kan gå galt?
I det øjeblik man sætter foden i den ene bøjle og begynder at stige til hest, er man i en meget sårbar position, og det betyder, at meget kan gå galt de sekunder, det tager at sætte sig sadlen: Står hesten ikke stille, mens du har et ben på jorden og et i stigbøjlen, kan du miste balancen, hvis hesten går frem. Ordner du stigbøjler, når du har sat dig i sadlen, har du ikke altid styr på hesten, hvis den begynder at gå (eller løbe). Er gjorden ikke strammet nok, kan sadlen dreje under opstigning, og mister du balancen og falder ind under hesten, kan du risikere at blive trådt på.

Kom sikkert til hest
En af de vigtigste ting hesten derfor skal lære i forbindelse med op- og afstigning er, at den skal stå stille. Det er dig som rytter, der bestemmer, hvornår den skal stå, og hvornår den må gå. Hvis hesten kan det, er du allerede godt på vej til en god ridetur. Herefter er der andre ting, der spiller ind, og det forklarer Jan Ladewig således:

”Inden du sætter foden i stigbøjlen, samler du begge tøjler i venstre hånd. Tøjlerne skal være så tilstrækkeligt lange, at de netop ikke indvirker på biddet. Samtidig tager du med venstre hånd fat i den forreste øverste del af sadlen. Derved undgår du at rykke hesten i munden, mens du stiger op. Hvis hesten begynder at gå, slipper du dit tag i sadlen og trækker bagud, til hesten står stille. Og dette skal du gøre, hver gang hesten bevæger sig, lige meget hvor langt du er kommet i opstigningen. Men husk at giver efter i tøjlerne igen, når hesten er standset.”

Hesten skal lære at stå stille ved opstigning.

Ved at benytte en skammel ved opstigning, undgår du at trække sadlen skæv, og gør det mere behageligt for hesten. For at kunne bruge en skammel, kræver det selvfølgelig, at hesten kan stå stille ved siden af skamlen, hvilket også kræver træning.

Sikkert op – sikkert af
Når du skal af hesten igen, så skal det selvfølgelig også ske så sikkert som muligt. Hvis du ikke får begge ben ud af bøjlerne inden afsidning, kan du miste balancen, hvis hesten bevæger sig fremad mens du har et ben på jorden. Ligeledes kan en sikkerhedsvest hænge fast i sadlen, når du glider ned, så du i værste fald kan falde under hesten. Derfor vær altid opmærksom på følgende:

”Inden du svinger højre ben over hestens ryg, skal du tage begge fødder ud af stigbøjlerne, svinge dig ned, og lande på begge ben. Skub dig lidt væk fra hesten, i det du hopper ned fra den. Hvis du bruger air-vest, husk at spænde den fra sadlen, så den ikke udløses, når du sidder af.”

I forbindelse med udgivelsen af Jan Ladewigs bog Sikkerhed For hest og rytter – tryg i stalden, på folden og under ridning, sætter vi fokus på en række dagligdagssituationer med heste, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Jan Ladewig er professor i husdyrsadfærd og -velfærd på Købehavns Universitet. Siden 2007 har han været æresmedlem af The International Society of Equitation Science. Du kan læse og lære meget mere om sikkerheden omkring heste i Ladewigs bog, der kan købes i alle landets boghandlere, diverse netboghandlere og på www.shop-egolibris.dk

Klubber kan nu søge til investeringer i elevskolen

Fordeling af de indsamlede midler
Pengene fra initiativet går ubeskåret til elevskolerne, og det er de respektive distrikter, som har klubber med elevskoler, der har ansvaret for at tildele pengene. Da hele initiativet er baseret på en solidaritetstanke og et ønske om at hjælpe dér, hvor vi kan gøre den største forskel, fordeles midlerne naturligvis ligeligt mellem de distrikter, der har klubber med elevskoler.

Sådan kommer jeres klub i betragtning
For at komme i betragtning til at modtage støtte fra distriktets pulje, skal man som klub være medlem af DRF, og man skal drive elevskole. Derudover skal man skrive en motiveret ansøgning, der tydeligt redegør for, hvor mange penge man søger, hvad pengene skal bruges til, og hvilken indvirkning støttebeløbet forventes at få på elevskolen. Ansøgningen skal sendes pr. mail til distriktets formand.

Dét kan I søge støtte til
Der kan søges om midler til investeringer i elevskolen (f.eks. indkøb af elevheste, springmateriel, tilskud til ridehusbund, etc. – ikke til daglig drift), og når jeres distrikter læser ansøgningerne igennem, vil de derfor lægge vægt på, at de penge, der søges om, vil få en betydelig effekt på elevskolen. Det kan f.eks. være, at elevskolen kan udvide kapaciteten og dermed indtjeningsgrundlaget, hvis man indkøber en ekstra elevhest, eller at man kan opstarte flere springhold med nyt springmateriel osv. Mulighederne er mange, og vi er sikre på, at I nok skal komme med mange gode idéer. Der kan søges om beløb i størrelsesordenen 5-30.000 kr. pr. klub, og det er op til det enkelte distrikt at vælge, om deres pulje penge skal fordeles på én eller flere klubber.

Krav til brug af tildelt støtte
Støtten kan udelukkende benyttes til det ansøgte formål. Elevskolen er forpligtet til, senest 3 måneder efter bevillingen er modtaget fra DRF, at have forbrugt pengene til det ansøgte formål. Er dette ikke tilfældet, skal pengene betales tilbage til DRF, hvorefter de vil blive tildelt til en anden ansøger. DRF’s administration vil løbende tage kontakt til de klubber, der har modtaget støtte for at sikre, at pengene er gået til det ansøgte formål, samt for at få input til at skrive og dele de gode historier fra klubberne med resten af ridesporten.

Ansøgningsprocessen
Når I har færdiggjort jeres motiverede ansøgning, skal den sendes pr. mail til formanden for jeres respektive distrikter – se evt. kontaktinfo på alle distrikter her. Herefter beslutter distriktsbestyrelsen, hvilke klubber, som skal modtage støtte, og DRF vil afslutningsvist kontakte disse klubber samt udbetale støttebeløbet.

Følgende datoer er gældende for processen:
– 1. juni: deadline for klubbernes ansøgninger til distrikterne
– Senest 15. juni: alle involverede distrikter sender mail til DRF med info om, hvor mange klubber, der har søgt, hvem man har valgt at støtte med hvilke beløb, støttens formål samt en begrundelse for valgene. 
– 22. juni: DRF sender mail til de klubber, der modtager større, og overfører herefter støttebeløbet til klubberne. 

Tjekliste til ansøgning:
– Klubben er medlem af DRF
– Klubben driver elevskole
– Der ansøges om støtte til en form for investering i elevskolen og ikke daglig drift
– Ansøgningen indeholder en tydelig redegørelse for følgende: 
     1) Hvilket beløb, der søges om
     2) Hvad pengene skal bruges til
     3) Hvilken indvirkning investeringen vil have på elevskolen

Kilde: Dansk Ride Forbund

Sådan bliver stævnesæsonen

Sådan kommer resten af sæson 2020/2021 til at se ud
Den nedsatte arbejdsgruppe, der har bestået af distriktsrepræsentanter samt repræsentanter fra DRF’s administration og DRF’s bestyrelse, har udarbejdet følgende retningslinjer, der skal bruges ved planlægning og afvikling af spring- og dressurstævner i resten af stævnesæsonen 2020/2021 (frem til 31/3-2021).

Nedenstående vil gælde for alle stævner, så snart der åbnes op for stævneaktivitet igen (allerede godkendte propositioner fastholdes):



Derudover gælder følgende som afviger fra normalen:
– Alle klubber/stævnearrangører har mulighed for at søge om nye terminer. Dog har klubber/stævnearrangører, der har fået aflyst en stævnetermin pga. Corona-krisen, fortrinsret til at få tildelt en ny termin til det/de aflyste stævner.
– Der kan afvikles flere B-stævner på samme termin forudsat en stor geografisk afstand (øst/vest, nord/syd osv.)
– Der kan afvikles flere C-stævner på samme termin med kort geografisk afstand
– Der kan afvikles flere D- og E stævner på samme termin i samme distrikt

Military, distance, TREC og Voltigering
For disciplinerne military, distance, TREC og voltigering er det fortsat disciplinudvalgene, der fastsætter stævnekalenderen, og dem der fastsætter eventuelle nye retningslinjer.

Kilde: Dansk Ride Forbund

Nyeste opdatering: Stadig ingen stævner

Stadig ingen stævner
Af aftalegrundlaget fra regeringen og de øvrige partier fremgik det for første gang tydeligt, at der officielt åbnes for alt udendørs idræts- og foreningsliv, herunder sundhedsmæssigt forsvarlige aktiviteter. Det så vi i DRF som en mulighed for at åbne for en begrænset stævneaktivitet, og har derfor rettet henvendelse til Rigspolitiet med en plan for, hvordan man i ridesporten vil kunne afvikle stævner under hensyntagen til alle de gældende retningslinjer og anbefalinger, herunder det nuværende forsamlingsforbud på max. 10 personer.

DRFs forventning var, at Rigspolitiets tolkning af forsamlingsforbuddet, hvor der gerne må være flere end 10 personer samlet på f.eks. en matrikel, såfremt der ikke er flere end 10 personer samlet til samme aktivitet, også ville gælde stævner. Desværre har vi pr. dags dato fået en klar udmelding fra Rigspolitiet om, at dette ikke er tilfældet. Der skelnes klart og tydeligt mellem daglig motionering/træning/pasning/undervisning, hvor den nuværende tolkning af forbuddet er gældende, kontra arrangementer. Et arrangement tolkes som én samlet aktivitet, hvorfor der kun må deltage 10 personer totalt i ét arrangement. For ridesporten gælder det derfor, at der max. må deltage 10 personer totalt i et eventuelt stævne, og derfor er det desværre ikke muligt at afholde stævner med f.eks. flere grupper af 10 personer fordelt rundt omkring på stævnepladsen eller på forskellige tidspunkter på stævnedagen.
Da der ifølge Rigspolitiet ikke vurderes ud fra smitterisiko, når det kommer til arrangementer, kan vi desværre ikke argumentere med, at ridesporten ikke er en kontaktsport, eller at der sagtens kan holdes behørig afstand under ridestævner. Summa summarum; der kan desværre ikke åbnes op for stævner, så længe forbuddet mod at afholde eller deltage i arrangementer, hvor flere end 10 personer er samlet, er gældende. 

Næste skridt
Danmarks Idrætsforbund, som fører de forskellige forhandlinger med regeringen og myndighederne om genåbning på vegne af hele idrætssektoren, mødes i eftermiddag med Kulturministeriet for at drøfte yderligere konkretisering af retningslinjerne for udendørsidrætsaktiviteter. Vi har naturligvis sendt vores input til DIF med klare retningslinjer for, hvordan vi i ridesporten kan afvikle ridestævner og samtidig efterleve myndighedernes sundhedsmæssige retningslinjer. Resultatet af disse drøftelser afventes i løbet af de næste par dage.

Definition af ’professionel idræt’
Aftalegrundlaget inkluderede også en øjeblikkelig åbning af ’professionel idræt’ uden tilskuere, og derfor har DRF naturligvis kigget ind i, hvor ridesporten passer ind i denne sammenhæng. Kulturministeriet og Danmarks Idrætsforbund er kommet med en fælles definition af ’professionel idræt’, og her vurderer DRF, at dele af ridesporten falder ind under definitionen ’Øvrige professionelle idrætter, hvor hovedparten af udøverne lever af indtægter fra deres idræt’. Selvom vi i ridesporten har relativt mange ryttere, der direkte eller indirekte lever af indtægter fra deres idræt, er det umuligt at afgrænse et ’stævne-niveau’, som kunne igangsættes for disse ryttere uden tilskuere. Eksempelvis er vores sportslige krav til at ride B-stævner ikke udtryk for, hvorvidt rytteren, jf. ovennævnte definition, kan betegnes som ’professionel’. Derfor vurderer DRF desværre heller ikke, at denne del af aftalen giver os mulighed for at åbne op for stævner for den professionelle del af ridesporten på nuværende tidspunkt. 

Mulighed for stævner fra 8. juni
Vi havde, ligesom størstedelen af jer, håbet på, at der nu kunne åbnes op for stævner, men i stedet må vi nu kigge fremad mod 8. juni, hvor forbuddet forhåbentlig hæves til 50 personer.
Bliver det sådan, åbner det givetvis op for at afholde stævner i begrænset omfang, og DRF arbejder derfor på at udfærdige detaljerede retningslinjer for stævneafvikling, som man som stævnearrangør vil være ansvarlig for at overholde, når man atter skal afholde stævner. Det vil naturligvis kræve en stor indsats fra både stævnearrangørernes og deltagernes side at sikre, at disse bliver overholdt, men det er vores klare forventning, at det er en opgave, som ridesporten sagtens vil kunne løfte i fællesskab.

Kilde: Dansk Ride Forbund