Skip to main content

Author: admin

Zibrasports julekalender 2022

Hver dag i december bringer vi her på siden et billede og en lille hyggelig historie fra hverdagen med heste. Det er alle vores skønne følgere, der har leveret indholdet til årets julekalender, der byder på billeder og små hyggelige historier fra alle grene af hesteverdenen.

Vi håber du vil nyde at se med, som lågerne åbnes i løbet af december.

  1. December
    Det her er Mathilde på 7 år og hendes bedste ven på 6 år Greenhills Iron Cello.
    Familen fortæller: Cello kom ind i vores hjerter over Facebook for 2 år siden, vi sad og kiggede efter en lidt støre pony, da Mathilde var ved at være for stor til hendes gamle dreng Pinto på 25 år, som vi har haft i 20 år. Vores hjerter blev stjålet på stedet. Godt nok var han kun 4 år og ikke redet synderligt, men han stod kun 20 min væk (troede jeg) så vi aftalte at komme og se ham mandag eftermiddag men da adressen kom, kunne han ikke være meget længere væk, knap 3 timer. Jeg måtte beklage mange gange, for den køretur tog vi ikke lige en mandag. Sælger var fuldt forståelig, værre var det med Mathilde. I total panik og frygt for han blev solgt til anden side (jeg ville ha ham, han råbte gennem annoncen) købte jeg ham ubeset og leveret til weekenden efter. Det bedste køb, har aldrig fortrudt en dag. Han er den sødeste og kærligste dreng. Mathilde og Cello springer 50-60cm efterhånden, og rider også en fin LC dressur. Ud over det, er han super sød på tur. Han er kort sagt verdens bedste pony dreng.
1. december – Mathilde og hendes bedste ven Greenhills Iron Cello

Video: 3 tips og tricks fra Regitze Ericsson

I det sidste afsnit i mini-serien om Regitze Ericsson, har vi bedt hende komme med 3 gode tips og/eller tricks, hun bruger i sin daglige træning. Og lad os bare slå fast, at det er øvelser ryttere uanset niveau, kan have glæde af at implementere i deres træning.

Læs også: Mød Regitze Ericsson

Har givet sig selv en udfordring

Regitze har blandt andet givet sig selv en udfordring, der går på at hun skal sidde ned mindst 5 minutter hver dag i trav. Og så nyder både hun, og hendes hest Highlight Ask ture ud i det fri, som en del af den daglige træning.

Læs også: VIDEO: 5 Hurtige med Regitze Ericsson

Husk at du kan læse meget mere om Regitzes vej fra topsport til rideskole i det nye nummer af magasinet Riders Notebook, der er på gaden inden jul. Du finder alt om Riders Notebook her.

Baltic Cup finalerne starter imorgen

Staldende på Vilhelmsborg åbner idag kl 16, og den store opvisningshal vil fra torsdag til søndag danne rammen om dette års finaler i Baltic Cup.

Læs også: Video: 10-årige Palma glæder sig til snart at få sit FEI-pas

En Cup der for mange ryttere er årets højdepunkt, måske fordi den bin der sløjfe på året der er gået.

Se med her

I løbet af weekenden vil man kunne opleve alt fra lilletur til holdkonkurrencer og U25 Grand prix. Kort sagt er der masser af mulighed for at se god ridning på Vilhelmsborg. Har du ikke planer om at tage til “Borgen” kan du streame Baltic Cup finalerne direkte hjemme i stuen, eller på farten lige her på Zibrasport.

Det koster 149 kr. for Basis medlemmer at se med LIVE alle dage fra Baltic Cup finalerne på Zibrasport. Premium medlemmer kan se med GRATIS.

Start- og resultatlister

Klik her og kom direkte til livestreamingen

Sophies far forgreb sig på rideskolens staldpiger

Eneby gård uden for Stockholm var det rene idyl i 80’erne – en gård med en masse dyreliv, op mod 100 heste og en utrolig populær rideskole med en karismatisk ridelærer, som var kendt for at være dygtig til at få sine elever til at præstere. Populariteten fortsatte ind i 90’erne, men under overfladen lurede den barske sandhed. Pludselig begyndte anklager om overgreb af den dygtige ridelærer, Jerry Jahn, nemlig at vælte ind fra de unge staldpiger, og disse anklager førte i 1991 til en dom på to år for sexovergreb.

Men her slutter sagen ikke. Langt fra. Både under og efter afsoningen blev der hos mange sået tvivl om, hvorvidt Jahn rent faktisk var skyldig i overgrebene. Mange var overbeviste om, at pigerne anklagede ham for overgreb, fordi de ikke fik lov til at ride på de bedste heste, og den svenske tv-station SVT fulgte efter med en dokumentar om sagen, som fastholdt, at Jahn havde været uskyldigt dømt. Den karismatiske ridelærer vendte derfor naturligt tilbage til sit virke efter afsoningen, og hestebranchen modtog ham med åbne arme.

“Far er på arbejde”

Men bag lukkede døre fortsatte psykisk og fysisk vold på familien. I bogen “Fars pige på hestegården”, som netop er udgivet på dansk lydbog, fortæller datteren Sophie Jahn sin personlige beretning om at vokse op på den berygtede hestegård, som faren fik forvandlet fra en anerkendt rideskole til et sandt mareridt for familie såvel som rideskolepigerne.

Læs også: Overgreb på et ridecenter – ny dramaserie på tv

”Jeg vidste ikke, at min far var i fængsel. Min mor sagde, at han var på arbejde,” fortalte Sophie, da hun i går morges gæstede Go’ Morgen Danmark. Sophie var ganske lille, da sagen om hendes far i første gang rullede, og hun var derfor ikke bevidst om, hvad der egentlig foregik. Men da hendes far blev løsladt før tid, og han kom tilbage til livet på gården, gik der ikke lang tid, før Sophie selv fik farens problematiske adfærd at mærke.

Bange for faren

“Vi var konstant eksponeret for negativitet,” fortæller hun og uddyber med flere eksempler på, hvordan hendes far udsatte hende og søsteren for grænseoverskridende adfærd. F.eks. kunne han finde på at vække dem midt om natten og tvinge dem ud for at ride svære øvelser på de unge heste, som ikke var tilredet, hvilket skabte nogle meget farlige situationer. Men som Sophie fortalte i Go’ Morgen Danmark: ”Jeg var mere bange for min far end for hestene”.

Sophies mor gjorde ikke synderligt for at forhindre de fysiske og psykiske overgreb, som hendes mand foretog sig på døtrene, men Sophie bærer ikke nag. ”Min mor var kun 14, da hun mødte min far, så hun var selv et offer for min far. Jeg var meget bekymret for hende,” fortæller Sophie, som også med egne øjne bevidnede, at hendes far havde en staldpige med i soveværelset, da hendes mor ikke var hjemme.

Kidnappet fra skole

Tvivlen om Jerry Jahns skyld eller uskyld forblev blandt det svenske folk helt frem til hans død i 2018, men spørger man Sophie Jahn, er der absolut ingen tvivl. ”Min far kidnappede mig og min søster fra skole, da min søster gik til politiet. Han tvang hende til at trække det tilbage,” fortæller hun.

Du kan lige nu høre hele Sophie Jahns personlige fortælling som “Fars pige på hestegården” helt eksklusivt på lydbogstjenesten Mofibo.

Genlæs: Nærhed med heste gør dig rolig

Forholdet mellem heste og mennesker kan dateres flere hunderede år tilbage i historien, ofte med arbejde eller sport som udgangspunkt. Men de senere år har hesteassisteret terapi vundet større og større indpas, og har hjulpet mennesker med særlige udfordringer. Man ved, at der sker noget med mennesker, når de er sammen med heste, men der har ikke været lavet forsøg omkring denne effekt, hvilket gør det svært at påvise, hvad det er, der sker og dermed dokumenterer påvirkningen af nærhed mellem hest og menneske.

Forskerne udformede en undersøgelse, hvor formålet var at se på, hvordan mennesker uden nogen erfaring med heste ville reagere, når de var interagerede naturligt med hestene.

I et individuelt forsøg sad 9 voksne på stole i en gård og tilbragte 10 minutter med fem forskellige heste, der gik frit rundt. Mens de var sammen med hestene, blev deres hjerterytmer målt. Ud fra de målingerne kunne man konkludere, at 40% af testpersonenerne blev roligere, når de var sammen med hestene. Resultatet af forsøget påviste dermed at bare omgangen med heste har en positiv effekt på mennesker.

Omvendt så man også på, hvordan hestene i forsøget reagerede ved at være i nærheden af menneskerne i gården. Hestene var alle vant til mennesker, og det viste sig, at hestene valgte at bruge over 7+% af deres tid tæt på menneskerne i den tid forsøget stod på.

Vil du vide mere om forsøget kan originalartiklen læses her.

I Danmark er man i gang med et fireårigt studie om interaktionen mellem hunde og mennesker i projektet Animal Care, som du kan læse mere om her.

Nyheden blev første gang udgivet i december 2019.

Er dit hestehold klar til vinter?

Vi kan ikke længere ignorere at vinteren banker på. December står for døren, og vi har allerede oplevet de første frostgrader. Derfor er mange heste kommet ind på stald for vinteren.

Denne overgang fra græs til stald er forbundet med en række fordele for os mennesker. Vi oplever nemlig at foldene fryser, eller bliver mudrede og det er derfor nemmere for os at holde hestene på stald igennem de mørke kedelige vintermåneder.

For de heste der kun er på stald om vinteren, er overgangen fra fold til stald noget af en omvæltning. Men også for heste der kommer ind året rundt, men bruger alle døgnets lyse timer på fold, er vinteren og de færre lyse timer en stor omvæltning. Hesten bevæger sig naturligt mindre i løbet af et døgn, når flere timer bruges på stald. Her får du 4 tips til optimere managementet af hesten på stald.

1: Sørg for rigeligt grovfoder

I løbet af vinteren spiser hestene nærmest ingen græs, og hvis de får lidt, er der ikke nogen nævneværdig ernæringsmæssig værdi at hente. Derfor er hestene i langt højere grad afhængige af grovfoderets næringsstoffer. Sørg derfor for at din hest får rigeligt grovfoder, fordelt på flere udfodringer om dagen, således at hesten får masser af tyggetid.

2: Boost imunforsvaret

Heste bliver ikke syge af kulden, men nedsat immunforsvar kan gøre dem mindre modstandsdygtige. Præcis ligesom med mennesker, kan hestenes naturlige modstandskraft forringes i løbet af vinteren. Det at være indenfor har en betydning, men temperatursvingeninger kan også medvirke at hesten modstandskraft bliver lavere end idealet. Ved at tilføre ekstra support til hesten immunsystem i denne periode, bliver den mindremodtagelig for eventuelle sygdomme.

Heste der bruger det meste af tiden i stalden, har ofte et lavere indtag af omega-3 fedtsyrer. Om vinteren får hestene ofte rigeligt med omega-6 fedtsyrer fra kraftfoderet, men mindre omega-3 fedtsyrer. Og hø indeholder langt færre omega-3 fedtsyrer end græs. Det er vigtigt at forholdet mellem omega-3 og omega-6 fedtsyrer forbliver i balance. Det korrekte forhold imellem de to er vigtigt at balancerer, for immunsystemet og for produktionen af omega-9 fedtsyrer i tarmen. Omega-3 og 6 bliver ikke produceret i kroppen af sig selv. Der findes et hav af gode tilskud på markedet, spørg din lokale foderforhandler til råds, eller kontakt en uddannet foderrådgiver.

3: Fryser du?

I så fald er det langt fra sikkert at din hest også fryser. Heste kan tilpasse sig vejrforandringer langt bedre end os mennesker. De har en lagt større muskelmængde til at holde sig varme, og meget mindre bar hud til at køle dem ned. Det er årsagen til at hestens termoneutral zone er anderledes end vores. Hestens termoneutral zone er den temperatur, hvor hesten er komfortabel uden et dækken. I moderate klimazoner kan dette være mellem 5 °C og 25 °C. For mennesker ligger den termoneutrale zone mellem 25°C og 30°C. Når temperaturen falder til under den termoneutrale zone, har hesten brug for yderligere energi for at holde varmen. Mange hesteejere kan løse dette problem ved at smide et dækken på hesten, men det er ikke en holdbar løsning for heste, der er udenfor hele tiden. Heste varmer sig i vintermånederne gennem deres fordøjelse. Derfor vil det vil hjælpe at give dem grovfoder, der giver dem tyggetid og sætter gang i fordøjelsen. Hesten producerer nemlig varme gennem fordøjelsen af ​​foder. Dette skyldes gæring i blindtarmen og tyktarmen. Især fibre sætter disse processer i gang. 

Heste, der tilbringer vinteren udenfor, har brug for ekstra grovfoder med et højt fiberindhold, fordi de ikke får nok fibre fra græs.

Men hvad med klippede heste?
Klippede heste kan nemmere frigive varme, der dannes under træning og tørre hurtigere efterfølgende. At fjerne din hests hår gennem klipning ændrer dog dens termoneutrale zone. Sørg for at give din hest et passende dækken på, efter at den er kølet af, og vær opmærksom på udetemperaturen. 

4: Hold sur stråle væk!

 
Mudder, fugt og snavsede forhold. Hestenes omgivelser er mere tilbøjelige til at være mudrede om vinteren. Og sådanne forhold fremmer væksten af ​​bakterier og kan blandt andet forårsage hovproblemer, som sur stråle. Vi genkender alle symptomerne: ildelugtende hove og måske hævelse. For at forhindre sur stråle, skal du holde din hests boks og hove virkelig rene, så du skaber et ugunstigt miljø for trøskefremkaldende bakterier. Igen findes der en række gode produkter på markedet, der kan hjælpe dig, hvis du vil forbygge tilstanden. Det er også altid en god idé at rådfører sig med smeden, hvis hestens hove begynder at lugte surt.

Kilde: FEI

STEM I DAG: Skal B.T. Guld gå til ridesporten?

B.T. Guld er blevet uddelt siden 1930 og udmærker sig ved at være sportens egen pris. Det er nemlig 40 af Danmarks bedste atleter, der stemmer og sammen tildeler B.T. Guld til den atlet, der, efter deres mening, står for årets største sportspræstation. Prisen uddeles ved det store SPORT 2022 arrangement den 7. januar 2023.

Men inden stjernerne traditionen tro skal stemme blandt 10 endelige kandidater, kan du nu være med til at indstille dine favoritter blandt de 25 atleter, som B.T.s sportsredaktion har udvalgt, fordi de på hver sin måde har opnået store resultater i årets løb.

Læs også: Stor anerkendelse af dansk ridesport: 3 nomineringer til “Årets Sportsnavn”

Hele fire ud af 25 mulige kandidater er vores fantastiske medaljetagere ved sommerens VM i Herning. Nemlig dressurlandsholdet, Cathrine Laudrup-Dufour, Tobias Thorning Jørgensen og Katrine Kristensen.

Tobias Thorning og Jolene Hill ved VM i Herning Foto: Kee Frandsen/Den Smukke Hut

Mere anerkendelse af ridesporten

Nyheden om de fire mulige kandidater til B.T. Guld fra ridesportens verden kommer i forlængelse af foreløbigt tre nomineringer til “Årets Sportsnavn”, som ligeledes uddeles ved SPORT 2022. Der er derfor grund til begejstring for ridesportsinteresserede på grund af den øgede opmærksomhed på sporten.

Læs også: Katrine Kristensen nomineret til ”Årets Sportsnavn”

Vil du være med til at indstille de sportspræstationer, som du synes har været årets største, så er det i dag, at du skal gøre det. Indstillingen lukker nemlig i aften kl. 23.59. Stem på din top 10 her.

Christmas show warm up hest/pony og Ecco Cup finalerne er nu i arkiv

Har du, eller nogen du kender, været til start ved de seneste ugers stævner, vi har streamet her på Zibrasport? Så kan du nu finde ridtet i arkivet.

De nyeste klasser i arkivet er Ecco Cup finalerne og Christmas show warm up for både hest og pony.

Arkivet indeholder timevis af ridning

Vores arkiv indeholder ud over de seneste ugers stævner, timevis af ridning af konkurrencebanerne. Du kan dykke ned i årets mesterskaber, dine idolers ridt i løbet af året, og gense tidligere års stævner.

Du finder arkivet her.

Du kan også købe dit ridt

Du behøver hverken at få et familiemedlem eller en veninde til at filme dit ridt, når du er ude til stævner, som streames af Zibrasport Equest. Du kan nemlig købe ridt fra vores produktioner, som filmes i god kvalitet og oftest med grafik på rytter og hest.

Læs mere her

Er Nanna Merrald på vej mod World Cup finalen?

Efter fire vesteuropæiske World Cup stævner i henholdsvis Aarhus (Vilhelmsborg), Lyon, Stuttgart og Madrid, kan vi begynde at kigge på den foreløbige stilling med det store spørgsmål: Hvem skal med til den store World Cup finale i Omaha til april?

De ni bedste dressurryttere fra den vesteuropæiske liga kvalificerer sig til finalen, som kun to gange i historien er blevet vundet af ikke-europæere. Der er altså grund til at kigge nærmere på, hvilke navne der holder til i toppen.

Tyskerne topper listen

På nuværende tidspunkt i World Cup-sæsonen kan det godt tyde på, at vi skal se en del til de tyske dressurryttere i Omaha. Hele fem ud af de ni bedst placerede ryttere på nuværende tidspunkt er nemlig fra Tyskland. Øverst på listen finder vi Benjamin Werndl, som indtil videre har indsamlet 50 point – heraf er 20 point dog optjent uden for den vesteuropæiske liga, nemlig under World Cup stævnet i Mariakalnok, Ungarn, tilbage i maj. Foruden Werndl er også Ingrid Klimke, Isabell Werth, Frederic Wandres og Helen Langehanenberg de tyske top 9 ryttere pt.

Læs også: Lone Bang fik World Cup points i Stuttgart

Derudover er verdensetteren Jessica von Bredow-Werndl automatisk kvalificeret til finalen som forsvarende mester.

Danske muligheder for kvalificering

Ser vi på de danske muligheder frem mod finalen, skal vi rette blikket mod Nanna Merrald Rasmussen. Den danske verdensmester er lige nu rangeret som nummer otte med 30 point og ser derfor ud til at have kurs mod finalen. Og mulighederne er gode – foruden Blue Hors St. Schufro har Nanna nemlig yderligere 3 Grand Prix-heste, som hun kan konkurrere med.

Nanna Merrald Rasmussen og Blue Hors Touch of Olympic L. Foto: Zibrasport Equest

Selvom Carina Cassøe Krüth vandt den første World Cup på Vilhelmsborg, går hun ikke efter en plads i finalen. Efter sejren fortalte Carina, at målet for hende og Heiline’s Danciera er EM til sommer, hvorfor hun gerne vil spare Danse – særligt for en tur til USA.

Læs også: Carina går ikke efter World Cup finale

Stadig uforudsigelige placeringer

Hvem der ender med at skulle en tur til Omaha, kan dog meget vel nå at ændre sig over de resterende syv vesteuropæiske World Cup-stævner. Det er de fire bedste resultater for hver rytter, der tæller, og flere ryttere har ligesom Benjamin Werndl allerede optjent point uden for den vesteuropæiske liga.

Du kan se hele den foreløbige stilling her.

Tidligere landmænd er frivillige i ridefysioterapien på Ærø

Hans og Hans Henrik er begge en del af ridefysioterapien på Ærø ridecenter. Her hjælper de frivilligt med at trække hestene, når der er undervisning. Og det er ikke det eneste de har til fælles. De er nemlig begge tidligere landmænd, og nyder samværet med hestene, de andre frivillige og den friske luft. Begge dele vækker minder om arbejdet på landet, hvor de også nød masser af frisk luft og arbejdet med hestene i marken. Hans fortæller at de da også af og til tog en ridetur på arbejdeshestene.

Læs også: Ridning hjælper benene på vej

Gør det for hyggen

Snakken går livligt på turen ned imod vandet, hvor Hans og Hans Henrik trækker den godmodige Haflinger Golden, der idag har Jens i sadlen. Jens er rigtig glad for ridefysioterapi, da han ikke alene kan mærke det er godt for hans krop, men også hans humør. Han har haft en blodprop, der første til lammelser i ben og den ene arm. Han blev af Kirsten (der driver ridefysioterapien på Ærø red.) anbefalet af prøve netop ridefysioterapi, og det har han ikke fortrudt.

Det er jo altid godt at blive bevæget, og jeg kan mærke, at ridning er godt for mig. Jeg er meget glad for det, fortæller Jens Hebsgaard.

Læs også: Mille fik førligheden tilbage til hest

Hun står for ridefysioterapien på Ærø

Kirsten Warming har stået for ridefysioterapien på Ærø Ridecenter i cirka fem år. Hun er uddannet fysioterapeut og har siden videreuddannet sig som ridefysioterapeut. Hun er selv rytter, og hun ved om nogen, hvordan hestens bevægelser kan komplimentere menneskets. Kirsten fortæller at det ofte er unge der hjælper til på rideskoler, men at hun foretrækker de ældre, og mere rutinerede kræfter i ridefysioterapien.

Kilde: Fyns Amts Avis

Gense: Hesten kan tune ind på dit hjerteslag

Det er fascinerende. Hvordan skete det? Jeg kan ikke engang få et menneske på gaden til at forstå mig, men denne hest følger efter mig, som om jeg har kontrol – og jeg begyndte bare at græde.

HARRY MARSHALL

Harry Marshall var udsendt soldat i Bosnien, og efter nogle meget traumatiske hændelser kom han hjem og blev diagnosticerede med PTSD. Harry prøvede at begrave sig i arbejde, men voldsomme flashbacks og lammende angst gjorde det umuligt for ham at få hverdag og menneskelige relationer til at fungere – og til sidst flygtede han ud i skoven, hvor han boede i et halvt år, stort set uden kontakt til mennesker. Han mistede evnen til at tale og overvejede flere gange at tage sit liv.

På et tidspunkt formåede Harry dog at række ud efter hjælp, og selv om han ikke havde haft med heste at gøre før, blev han en del af et program, hvor heste skal hjælpe veteraner med PTSD. Det ændrede Harrys liv.

Hesten går ind til midten af arenaen, min hest hedder i øvrigt Blue, og han lægger sit hoved på min venstre skulder, hans hoved hænger bare foran mit bryst, og jeg kan kun beskrive det som overvældende… Det var en følelsesmæssig forbindelse, som du ikke kan opleve med noget andet levende væsen

HARRY MARSHALL

I dag arbejder Harry med hestene hver eneste dag, og han kan ikke forestille sig en fremtid uden hans firbenede venner. Se indslaget fra FEI nedenfor.

Nyheden blev udgivet første gang i april 2021.

VIDEO: 5 Hurtige med Regitze Ericsson

Efter at have besøgt Regitze Ericsson på NØR, hvor vi har fået en rundtur, og talt med hende om det at drive en rideskole, i kombination med rollen som holdleder for det danske pony- og children landshold, har vi stillet Regitze 5 hurtige spørgsmål.

Læs også: Mød Regitze Ericsson

Landshold eller Rideskole

Foretrækker Regitze landsholdet eller rideskolen, hvis vi tvinger hende til at vælge? Og er hun mest til at ride indendørs eller udendørs? Få alle svarene i videoen herunder.

Læs også: Video: Regitze Ericssons elever er vilde med NØR