Sølvvinderen fra DM i sommer, Frederikke Gram Jacobsen og Ryvangs Zafina e. Blue Hors Zack (opdr. Alex Dyrgaard) sejrede i klassen for ungryttere ved FEI Dressage World Cup-stævnet på Vilhelmsborg med 71,520% med flere 8-taller gennem hele programmet. Frederikke var med på det bronzevindende landshold ved EM sidste år og på sølvholdet i år, og hun har været en del af de medaljevindende hold siden 2018
Det blev dansk på samtlige 5 placeringer, hvor andenpladsen gik til Maria Mejlgaard Jensen og Antango du Feuillard e. Ampere også de scorede flere 8-taller især i travprogrammet. Maria vandt bronze ved DM i år og hun var topplaceret i ungrytter klasserne ved VM i Herning i år.
Isabell Toft Waksvik/Jet Set V kom ind på 3. pladsen med 69,02% efterfulgt af Ida Kirstine Bjørn på hhv. Hotson og Hussmanns Jackson.
Ungrytterne skal i konkurrence igen lørdag formiddag i kür.
De danske juniorryttere jagtede topplaceringerne i åbningsklassen på Vilhelmsborg. Det var dog den svenske rytter Laura Laustsen og Fairy Tale, som havde lagt sig i spidsen for konkurrencen med 70,049% Laura Lausten var en del af det svenske landshold ved EM i år.
Det så ud som om den tyske rytter Rose Oatley ville gå i front med Rock Revolution, hun var en del af det guldvindende tyske hold ved EM i år på sin anden hest Veneno, og som ponyrytter vandt hun dobbelt EM-guld i 2021. Desværre for Rose red hun forket i programmet, og hun sluttede med en score på 69,794%
Annabelle Rehn i front
Sidste rytter i klassen var danske Annabelle Rehn og Romanov-sønnen Nikitaro (opdr. Connie Tworek). De viste et meget smukt travprogram, som udløste flere 8-taller. Det blev mere spændende i galopprogrammet, hvor der indløb nogle småfejl, så der var stor interesse for det endelige resultat. Det blev til sejr med 70,833% til Annabelle, som vandt sølv ved DM i år. Hun var med på det danske hold, som kom ind på 4. pladsen ved EM i år, dog med hesten Vestervangs Garson.
Annabelle Rehn kom også ind på 4. pladsen med Vestervangs Garson med 69,559% og Thilde Rude Hare/Zidan-DN kom ind på 5. pladsen med 68,775%
Juniorrytterne skal i konkurrence igen fredag formiddag i kür.
Publikum kan godt begynde at glæde sig til FEI Dressage World CupTM på Vilhelmsborg. Der er mange interessante ryttere og heste til start. En forholdsvis ny kombination i international dressur er VM-guldvinder fra Herning, Nanna Merrald Rasmussen og den imponerede avlshingst Blue Hors St. Schufro e. St. Moritz Junior/Blue Hors Don Schufro – den topcharmerende, natsorte avlshingst debuterer i World Cup-sammenhæng på Vilhelmsborg, og han har kun gået internationalt to gange; i Falsterbo i sommer og i Le Mans. Nanna og St. Schufro deltog i den 4* Grand Prix Kür i Falsterbo i sommer, og den vandt de med 81,08%
”Jeg glæder mig rigtig meget til at vise ham frem. Han er en af de heste, jeg selv har produceret og min øjesten. Jeg håber han viser alt det, han kan. Jeg glæder mig rigtig meget til at ride ham op ad midten på Vilhelmsborg,” indleder Nanna.
Blue Hors St. Schufro er ikke alene en fremragende dressurhest med tre gode grundgangarter, han er også en af de få avlshingste, som har en UVM-vinder på sit cv. I september vandt Victoria Vallentin UVM-guld for 5-års heste med en datter af Blue Hors St. Schufro, Lyngbjergs St. Paris, den yndige og særdeles velgående hoppe vandt også finalen i PAVO og DRF’s Championat i sidste weekend på Blue Hors.
”Der er ikke så meget, han ikke kan, det er egentlig hans styrke, og så er han bare utrolig ridbar – han har et godt hoved,” understreger Nanna, som også samtidig får det udefinerbare ekstra X-faktor forærende, når den sorte hingst kommer ind på banen. ”Han præsenterer sig bare flot,” fortæller Nanna. Hun har fundet en god kür i gemmerne, en kür som hendes søster Sandra har lavet til hende, og den har de ændret lidt, så den passer til Blue Hors St. Schufro.
Hestene skal igennem vet.tjek fredag, og så er der også mulighed for at komme ind og træne i hallen.
”Han har prøvet meget, selvom han ikke har gået meget internationalt, så har han gået masser af hingsteshows, og kan kigger normalt ikke, men han kan godt være lidt frisk,” erkender Nanna.
World Cup-stævnet på Vilhelmsborg er det første i en række kvalifikationer, som kulminerer med en finale først i april i Omaha, USA:
”Jeg går efter World Cup-sæsonen, og prøver at se, om det kan lade sig gøre at nå finalen. Det skal være uden at forhaste noget, men jeg har flere heste jeg kan satse på – og det er bare om at nyde det!” understreger Nanna. En af hendes Grand Prix-heste er den 18-årige avlshingst Blue Hors Zack. Om ham siger Nanna: ”Han er forsat frisk, så han kommer til at gå et par af stævnerne i vinter, for han nyder det så meget, og så skal have lov til det, selvom han bliver 19 år ved årsskiftet,” slutter Nanna Merrald Rasmussen.
Der er fortsat billetter til World Cup-stævnet på Vilhelmsborg. Man kan købe billetter til weekendens konkurrencer via hjemmesiden, der er gratis entre torsdag og fredag.
HUSK at Zibrasport Equest og Riders NOTEBOOK har den vildeste konkurrence! Den heldige vinder kan løbe af med den top-lækre Cheval Liberté Gold hestetrailer til en værdi af intet mindre end 82.000,- DKK.
Er duPremium-medlem af Zibrasportequest.com(løbende medlemskab til 49,- DKK pr. md*) frem til lodtrækningen 1. november? ELLER Er du abonnent på magasinet Riders NOTEBOOK (67,- DKK pr. blad + porto*)? Så er du automatisk med i lodtrækningen om den fantastiske hestetrailer.
ER DU IKKE MEDLEM, ELLER ABONENT KAN DU NÅ DET ENDNU….
Bliv medlem idag og vær med i lodtrækningen
Er du ikke allerede medlem på Zibrasport eller abonnent af Riders NOTEBOOK, kan du nå det endnu. Skynd dig at sign up, enten som medlem eller abonnent, og vær med i lodtrækningen om den lækre Cheval Liberté Gold hestetrailer til en værdi af 82.000,- DKK.
17-årige Helena Byrne tog til EM for araberheste og kom hjem med intet mindre end to guld- og to sølvmedaljer samt titlen som All Around Champion 2022.
De flotte pokaler og medaljer står nu hjemme på Taarup Arabians på Hindsholm, og netop medaljerne har fået en afgørende betydning for Helena Byrnes liv.
Efter Helenas store succes til EM, har hun fået en masse spændende jobtilbud fra flere for skellige steder i verden. Men er har også været stor interesse for at få heste i træning hjemme på Taarup Arabians, hvilket Helena er super glad for.
Selvom det egentlig var meningen, at jeg skulle tilbage til Belgien og arbejde på det stutteri, hvor jeg tidligere har været ansat, valgte jeg i stedet at blive hjemme. Nu har jeg så mange heste til træning, at jeg kan leve af det, og så vil jeg da hellere tjene penge til mig selv end til nogle andres træningscenter.
Det er ikke fra fremmede, at Helena Byrne har passionen for de fyrige araberheste. Hun er tredje generation på Taarup Arabians – og den hidtil dygtigste.
Det hele startede med at hendes morfar Finn Lorentzen købte gården i Taarup for at dyrke sin passion for araberheste på hobbyplan. Det var med avl og deltagelse i shows med hestene.
Passionen smittede til datteren Carina (Helenas mor), der var ni år, da familien flyttede til Taarup. Hun tog en uddannelse som staldmester og var i den forbindelse i Sydtyskland et par år i praktik.
Da Carina vendte hjem til gården, var der fortsat stutteri, og hun startede desuden et træningscenter og en rideskole, samtidig med at hun red konkurrenceridning i dressur. Det gjorde hun så godt, at hun blev headhuntet til et stutteri i Irland, hvor hun mødte ægtefællen Philip. Det blev til 10 år i Irland, hvor også parrets tre børn er født.
Parret flyttede til Danmark i 2008, hvor de købte gård, stutteri og det hele, og Carina genoptog sin rideskole.
Ingen uddannelse
Helena har ikke gået i gymnasiet, og har ikke planer om nogen lang uddannelse. Det hun laver, kan man ikke uddanne sig til. Men hun kan leve af det og tjene gode penge på det.
Helena planlægger dog at hun senere at uddanne sig til hestetandlæge. Men det skal hun lige spare op til, da det foregår i USA, Tyskland, England eller Irland, og man skal selv betale uddannelsen.
God til at “læse” hestene
I øjeblikket har den unge kvinde dog rigeligt at se til med det træningscenter, hun og moderen driver sammen. Helena rider hestene – både til dressur og spring, samt tager dem med rundt til shows, og hun har heste i træning både fra Tyskland, Italien og Sverige, fortæller hun.
Det med at føre heste til shows var noget, der kom til hende under det halve år hun brugte i Belgien.
– Jeg var egentlig dernede for at ride, men jeg kom hurtigt til at bruge en messe tid på klargøring og præsentation af hestene ved stævner og shows. Jeg troede ikke, det var noget for mig. Men jeg blev helt vild med det, fortæller Helena Byrne.
Araberheste er meget temperamentsfulde og meget forskellige af sind, og det kræver sin kvinde at føre dem op ved en præsentation.
Helena er rigtig god til at “læse” den enkelte hest, fortæller hendes mor stolt.
Selv siger Helena beskedent, at det med araberheste er noget med både at give og tage: – Alt hvad jeg gør med hestene kommer bare til mig. Jeg har det i hænderne.
Helena Byrne og hendes mor Carina har stor glæde at at tage rundt i verden til stævner og mesterskaber. Helena Byrne for at tage medaljer og Carina Byrne for at hjælpe med det praktiske arbejde.
Det er så dejligt med de venner, Vi har så meget sammen, vi kan snakke om, som dem udenfor araberverdenen ikke forstår. For det, jeg laver med hestene, kan veninder, der går i gymnasium, slet ikke forstå.
Du kan følge Helenas instagram for flere flotte billeder: @helenajodiebyrne
Mange dressur-fans havde med garanti glædet sig til at se hele det danske VM-guldhold konkurrere i World Cuppen på Vilhelmsborg den kommende weekend. Og sådan så det også længe ud til at blive. Men desværre kommer vi ikke til at opleve Cathrine Laudrup-Dufour og den tidligere 3’er på verdensranglisten, Bohemian, da han ikke er formmæssigt klar.
“I den sidste fase af forberedelsen fandt jeg ud af, at jeg ikke kunne præsentere Bohemian i den form, han fortjener. Da jeg ikke skal konkurrere om en plads i World Cup-finalen, besluttede jeg at trække ham tilbage,” forklarer Cathrine.
Oplev stjernefrøet Vividus
Heldigvis er der stadig rig mulighed for at komme til at opleve den dygtige dressurrytter på Vilhelmsborg. Cathrine har nemlig en af sine kommende stjerner, 7-årige Vividus QRE, med sig, og de to stiller op i den lille tour. Cathrine fortæller, at hun glæder sig meget til at have sin unge hest med på Vilhelmsborg.
Under VM i Herning gæstede Cathrine Riders Corner studiet på Zibrasport Equest scenen, og her fremhævede hun netop Vividus, som en af de heste, der er på vej frem. “Han viser et fantastisk Grand Prix potentiale,” sagde hun blandt andet, så det er værd at holde øje med de to, når de går på banen fredag eftermiddag.
Vilhelmsborg er lige nu klædt i smukke efterårsfarver, og Det Nationale Hestesportscenter er klar til at byde ryttere fra 8 nationer velkommen. Der kommer ryttere fra: Belgien, Danmark, Finland, Tyskland, Marokko, Holland, Norge og Sverige til start i den korte World Cup Grand Prix lørdag den 22. oktober, som starter kl. 19.00, og de 15 bedste ryttere vil kvalificere sig til den afgørende freestyle søndag, som starter klokken 13.30. Vilhelmsborg er vært for sæsonåbningen af FEI Dressage World Cup™ Western European League, og 3 ryttere fra det guldmedaljevindende danske hold fra ECCO FEI World Championships Herning (DEN) deltager i FEI Dressage World CupTM på Vilhelmsborg.
Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera er til start i World Cup- klassen, og det samme er Nanna Merrald Rasmussen og Daniel Bachmann Andersen fra det historieskabende danske hold, der vandt guld ved ECCO FEI World Championships 2022 i Herning. Cathrine Laudrup-Dufour måtte i sidste øjeblik trække Bohemian fra start, men hun stiller op i den lille tour med sin 7-årige Vividus QRE. Cathrine forklarer: “I den sidste fase af forberedelsen fandt jeg ud af, at jeg ikke kunne præsentere Bohemian i den form, han fortjener. Da jeg ikke skal konkurrere om en plads i World Cup-finalen, besluttede jeg at trække ham tilbage. Jeg glæder mig meget til at ride min unge hest på Vilhelmsborg.”
De 3 danske VM-guldvindere er klar til at underholde og fascinere publikum og dommere på Vilhelmsborg. Carina Cassøe Krüth, nr. 5 på FEI Dressage World Rankings, vil deltage med sin guldmedaljevindende hoppe Heiline’s Danciera, mens Nanna Merrald Ramussen får World Cup-debut med sin fantastiske avlshingst Blue Hors St. Schufro, og Daniel Bachmann Andersen har vinderen af CDI4* Grand Prix Special ved Falsterbo Horse Show, Zippo M.I. til start.
Det er også værd at holde øje med Andreas Helgstrand på den imponerende 8-årige hingst Jovian, der vandt UVM for 7-års sidste år. Og i år er de kommet flyvende ind i Grand Prix-klasserne med dobbelt sejre i CDI3* i Aalborg (DEN) i maj (Grand Prix og Grand Prix Special), og endnu en double ved CDI3* Hagen (GER) i juni.
Carina Cassøe Krüth sluttede FEI Dressage World CupTM finalen i Leipzig på 4. plads: “Jeg glæder mig helt vildt til at være tilbage på Vilhelmsborg. Den hyggelige, intime stemning, med tilskuerne helt tæt på dressurarenaen, er helt speciel, og jeg glæder mig til at ride for mit hjemmepublikum igen. Det bliver en hård og super sjov konkurrence, og jeg kan slet ikke vente.” Carina Cassøe Krüth arbejder på en helt ny kür, og hvis alt går efter planen, rider hun den kür for første gang på søndag foran sit hjemmepublikum.
Der er fortsat billetter til weekendens World Cup-stævne, og cafeteriet er klar til at hygge om gæsterne med god mad alle dage. Standområdet er fyldt af spændende stande, så man kan også få luftet sit shopping-gen under stævnet.
Der er gratis entre på Vilhelmsborg torsdag og fredag. Billetter til lørdag og søndag kan købes forud på hjemmesiden, eller ved indgangen, hvis der fortsat er billetter. Se hele programmet og køb billetter på hjemmesiden: www.worldcupherning.dk
Vi tegner et portræt af Palma Sophie Jansson-Christensen i den nye udgave af Riders NOTEBOOK magasinet. Læs det her.Se også videointerview med Palma nederst i artiklen.
Indimellem dukker der en lysende stjerne op i ridesporten, som er værd at holde ekstra øje med, og en af dem hedder Palma. Hun er 10 år, har ti heste og ponyer, og så er hun en af Danmarks største springtalenter. Til december fylder hun 11 år, og det betyder, at hun kan få sit FEI-pas og starte internationale stævner fra januar. “Endelig” fristes man næsten til at sige på vegne af Palma, for selvom hun stadig bare er 10 år gammel, så har hun direkte kurs mod stjernerne.
Foto: Zibrasport Equest/Riders NOTEBOOK
Hun er på det danske ponylandshold, har langt over 500 starter de seneste to år, og så drømmer hun om at repræsentere Danmark ved både OL, VM og EM, når hun bliver gammel nok. Og det er slet ikke utænkeligt, at hun i fremtiden er at finde på det danske landshold.
Hendes ene træner er den nuværende landsholdsrytter Emil Hallundbæk, og han er da heller ikke i tvivl om, at Palma er en vaskeægte stjerne. ”Jeg har aldrig mødt et så dedikeret og hårdtarbejdende yngre menneske, og så har hun meget talent og flair for springning,” fortæller Emil, som nyder at træne Palma: ”Det gør det ekstra sjovt, når det er en, der er så talentfuld.”
Jeg har aldrig mødt et så dedikeret og hårdtarbejdende yngre menneske, og så har hun meget talent og flair for springning
EMIL HALLUNDBÆK
Palmas familie er ved at lægge sidste hånd på et byggeri nær Fredensborg i Nordsjælland, så de mange ponyer og heste kan komme hjem, og Palma kan være helt tæt på dem. Det er fantastisk, fortæller Palma, som glæder sig til at kunne give aftenhø, foder og hygge om hestene om aftenen.
Under VM på hjemmebane i august fik Palma en forsmag på, hvordan det er at ride med ved de helt store stævner. Hun stillede op med sin 1’er pony, Bodyssee Des Avelines, i de to ponyklasser, der blev afholdt under VM – og hun vandt dem begge. Det var en kæmpestor oplevelse at ride i samme store arena som VM-rytterne.
I det nye Riders NOTEBOOK magasin tegner vi et portræt af det unge springtalent, men i videointerviewet her kan du få en lille forsmag på, hvem Palma egentlig er.
Som hesteejer ved man, at der er mange faste månedlige udgifter som f.eks. opstaldning og smed. Men så er der også de uforudsete udgifter, som når dyrlægen pludselig skal forbi – og det kan hurtigt løbe op. “Er der nogle grænser for, hvor mange penge man vil bruge på ens hest, ens gode ven, ens soulmate?,” spørger Maria i hendes seneste blogindlæg på Riders NOTEBOOK.
Et relevant og ærligt indlæg med et spørgsmål, som mange hesteejere før eller siden må stille sig selv – hvor meget kan og vil jeg bruge på min firbenede ven? Sådan en situation står Maria selv i for tiden. Hendes pony Fleur har forskellige skavanker, som kræver udredning, mens hun selv er gravid og derfor også skal bruge penge på den kommende familieforøgelse. Det har tvunget Maria til at beslutte, hvad hun egentlig er villig til at bruge på Fleur, selvom det for mange kan være et tabu at indrømme, at der er en grænse for, hvor meget man kan ofre på sin hest.
Det første dressurchampionat så dagens lys tilbage i 1988 – den gang for 5- og 6-års heste, og det var Blue Hors, som lagde navn til de første championater. I dag er PAVO og DRF’s Championater for 4-, 5-, 6- og 7-årige heste veletableret, og mange professionelle ryttere bruger championatet som et led i udviklingen af deres unge heste mod større opgaver. For mange trænere er championatet en glimrende rettesnor til alderssvarende træning og uddannelse, og når det gælder finalerne for de bedste på Blue Hors, er der en imponerende høj kvalitet blandt hestene. Samtidig er der sket en positiv udvikling i hestenes forberedelse og fremvisning. Og vi kan herhjemme glæde os over, at der igen i år var flere UVM-finalister og en guldvinder til start.
Championaterne i springning og dressur har været afviklet sammen de senere år. Denne championatsfest er udvalgt med de bedste intentioner, men i praksis betyder det lange konkurrencedage. Og det har vist sig ikke at være bæredygtigt af flere årsager.
De næste tre år vil championaterne derfor være delt, med finaler i dressur på Blue Hors, og finaler i springning på Stutteri Ask. Vi kan kun være taknemmelige over, Camilla og Kjeld Kirk Kristiansen åbner deres dejlige faciliteter for ryttere, avlere og publikum, for at danne en pragtfuld kulisse for championaterne.
Arbejdsgruppen bag championaterne
Elitesportschef for dressur og paradressur Anne-Mette Binder var til stede under finalerne på Blue Hors, og championaterne har efterladt et positivt indtryk. Foruden at fungere som elitesportschef for dressuren er Anne-Mette Binder også en del af den arbejdsgruppe, som står bag dressurchampionaterne. Foruden Anne-Mette er følgende i udvalget: Kirsten Søgaard, Bjarne Nielsen, Sabrina Hesselhede, Dennis Holst og fra DRF Anne Silfwander og Susie Juhl.
Elitesportschef for dressur og paradressur Anne-Mette Binder. Foto: privat
Høj grad af forberedelse af hesten
”Jeg har ikke været nede i data, men jeg fik indtryk, at vi har at gøre med nogle rigtig fine årgange, og med høj grad af forberedelse af hesten, som vi jo også har talt meget om gennem årene i arbejdsgruppen og, hvordan det er vi gerne vil se de bliver præsenteret. Der syntes jeg faktisk, vi er ved at være kommet rigtig langt,” indleder Anne-Mette Binder.
I arbejdsgruppen besluttede man for få år siden at indføre et program for 4-årige heste, for netop at lægge en dæmper på den voldsomme præsentationstrav, og i stedet fokusere med på rideligheden, da hestene nu skal gå bl.a. slangegange og vise flere overgange.
”Syntes faktisk vi er på det spor, vi gerne vil være på,” siger Anne-Mette og fortsætter: ”Alt ialt syntes jeg, vi er godt på vej, og at rytterne, sammen med deres trænere, gør en god indsats for at præsentere hestene, som vi gerne vil se dem.”
Årets championater efterlader et positivt indtryk af ridningen og forberedelsen af hestene over en bred kam, og Anne-Mette Binder uddyber: ”Det gælder både de topprofessionelle, som går efter noget på cv’et på deres heste, af forskellige årsager, til de af eliteatleterne som bruger championaterne, som en slags erfaringsindsamling på deres heste. For nogle er det et skridt på vejen, hvor hestene får en oplevelse i bagagen, som er vigtig for det langsigtede mål. Og så den tredje kategori, amatørerne som syntes det er fantastisk at være med. Og det er dejligt at se, de glæder sig over det, og gør det godt.”
Anna Kasprzak sejrede i finalerne for både 6- og 7-års heste, her ses hun med Danciero. Foto: Zibrasport Equest
Farvel til de unge hestes, samlede fest
Anne-Mette indrømmer, hun er en af de få, som endnu syntes, det er dejligt med de to discipliner samlet.
”Vi må bare erkende, det ikke er optimalt med en samlet finale, så det er et vemodigt, men også acceptabelt farvel til de unge hestes fest i både springning og dressur. Nu ser vi frem mod næste år, hvor det bliver lidt mere appetitligt for alle. Det gælder først og fremmest hestene, rytterne, officials mv. det bliver godt for alle.”
Heste til den store sport
Tager Anne-Mette Binder udgangspunkt i jobbet som elitechef er der noget, hun især hæfter sig ved: ”Der var flere af vores bruttogruppe ryttere, på A, B og C-niveau, som kom med meget velforberedte heste, der viser potentiale til at gå hele vejen. Heste med et stort potentiale, og det er mit indtryk, at det er heste, som skal rides videre på. Det var virkelig interessant.”
”De første par år, efter vi introducerede 7-ås klassen, spurgte vi os selv, er der heste til det? Det kan man ikke sætte spørgsmålstegn ved mere.”
”Jeg har en lille drøm, som jeg har videregivet til arrangørerne af championatsfinalerne i dressur til næste år: kunne man måske arbejde lidt med at lave en klasse for de yngste Grand Prix-heste ved finalestævnet? Så ringen bliver sluttet ved, at vi ser hestene fra 4-år og indtil det, det skal ende med. Vi skal have set på noget data, for at finde ud af, hvilket vindue vi taler om rent aldersmæssigt. Det vil kunne blive en slags showklasse for de unge Grand Prix-heste. Om det kan blive til virkelighed, det må tiden vise. Det ville sætte lidt ekstra krydderi på finalerne,” slutter Anne-Mette Binder.
Inger Støjberg er som bekendt et omdiskuteret navn i politik, men hvad der måske kommer bag på de fleste er, at hun nu også er ved at blive et varmt emne i travsporten. Ikke fordi politikeren selv har en relation til sporten – nej, simpelthen fordi Inger Støjberg også er navnet på en to-årig hoppe, som interesserede lige nu kan købe en anpart i for 1000 kr.
Bag projektet “Bliv hesteejer” står stutteriejer Jesper Elbæk fra Skive, som selv er stor Inger Støjberg fan – præcis som hesten Inger Støjbergs træner Morten Juul, som beskriver hoppen som et stort talent med fin forståelse for arbejdet.
I alt er 500 anparter sat til salg efter først til mølle-princip, og blot ét døgn efter Jesper havde lagt et opslag om projektet på Facebook var 100 af dem allerede solgt. Der har altså været rift om at få en del af travhesten Inger.
“Det vil være en kæmpe ære”
Inger Støjberg selv, altså politikeren, har da også godkendt, at hesten er navngivet efter hende. Da den blev født for to år siden, skrev Jesper Elbæk til Inger og spurgte om lov, hvortil hun kvitterede med et: “Det vil være en kæmpe ære at få den opkaldt efter mig!!!! Det vil jeg være rigtig stolt af!”.
Jesper Elbæk fortæller i Facebook-opslaget, at “Bliv hesteejer” er et projekt, der er kommet for at blive, og at Inger Støjberg kun er den første ud af forhåbentlig mange anpartsheste, som er opkaldt efter en kendis.
Støtter valgkampagne
Timingen af projektet er da heller ikke helt tilfældig. På trods af forsinkelser pga. uroen omkring Inger Støjberg, falder projektet nu alligevel meget belejligt midt i en valgkamp. Derfor har Inger Støjberg-fansene bag projektet valgt, at der går 100 kr. til hendes valgkampagne for hver anpart, der sælges – dog ikke som en officiel del af kampagnen.
Der var lagt i kakkelovnen til nogle fantastiske championatsfinaler på Blue Hors i weekenden, og man må sige, at der var både spænding, dramatik og imponerende ridt fra start til slut i både dressuren og springning.
Fik du ikke lige set det hele live her på Zibrasport, så er der heldigvis rig mulighed for at se det, som du gik glip af på bagkant – det hele er nemlig at finde i videoarkivet netop nu!