“Kender du det? Du er så træt af at arbejde med det samme problem hos din hest. Om det så er, at den har svært ved bøje sig til højre, at køre i trailer eller at ride med andre på banen”. Sådan starter Julie Marie Albrecht Jensen sit blogindlæg “Alle heste har udfordringer” på Riders NOTEBOOK. Et indlæg som på mange måder er en kærlig reminder til alle, der indimellem mister tålmodigheden undervejs i processen med deres heste.
Det kan nemlig være utrolig demotiverende at blive ved med at kæmpe med det samme problem, mens det måske ser ud til at gå legende let for andre. Men her slår Julie et slag for, at vi bliver bedre til at se på problemerne som udfordringer, der kan gøre dig til en bedre rytter – noget hun selv gør en dyd ud af at lære sine elever.
I weekenden går det løs i både springning og dressur, når dette års vindere af to DRF mesterskaber for hold skal findes. Hos Frederikshavn Rideklub skal DRF mesterskabet i dressur for ponyhold afvikles, mens Riders Cup er vært for DRF mesterskabet i springning for hold.
Zibrasport Equest er på pletten, når det hele skal afgøres søndag, og du skal selvfølgelig heller ikke snydes for at kunne følge med fra begge stævner.
Er du Premium medlem på Zibrasport Equest, kan du se med gratis, når vi streamer LIVE fra begge stævner søndag den 11. september. Er du i stedet Basic medlem, kan du købe pay pr. view adgang for 79 kr. pr. stævne.
Øgningen er en rigtig god øvelse, også selvom du ikke har nogen intentioner om at skulle ud og starte dressurstævner.
Start med traven
Før du begynde at øge tempoet i galop, bør du træne øgninger i trav.
Hvad end din hest er grøn og måske ung og kun i den spæde begyndelse af sin uddannelse når det kommer til øgninger, eller den er mere erfaren men har brug for at forbedre sine øgninger, kan disse 5 tips hjælpe dig til at forbedre dem.
1. Prøv udenfor
Når du introducerer øvelsen for din hest, kan det godt være pladskrævende at få den til at øge sin trav. Ved at flytte træningen udenfor, f.eks til en tur i skoven eller ud på en mark, giver du hesten plads nok til at forstå og udføre øgningen, uden at du behøver at korte tempoet i hjørnet og på kortsiden.
2. Stop når hesten mister balancen
Du får måske n ogle virkelig hurtige skridt, men hvis du føler at hesten pludselig skynder sig afsted, bliver ujævn i sin bevægelse eller måske prøver at springe an i galop, har du mistet balancen i den øgede trav.
Hvis du føler at du begynder at miste balancen, tag en halvparade, rid en lille cirkel og bed så igen om de øgede travtrin.
Det kan være svært at mærke forskellen på større skridt, og hurtigere skridt.
Prøv at forestille dig at du går op ad en trappe. Hvis du går op ad trappen, og tager et skridt ad gangen, er det arbejdstrav. Hvis du tager to skridt ad gangen er det øget trav. Dine skridt er større og længere, men du løber ikke forhastet op ad trappen.
4. Kort traven inden øgningen
Før du beder hesten om at øge traven er det vigtigt at aktivere hestens bagpart, og flytte vægten tilbage.
Hvis du ønsker at lave en øgning ned ad langsiden eller på diagonalen, er det en god idé at korte traven på kortsiden og ud af hjørnet, inden du beder om øgningen. Du skal tænke på at bevare energien og gøre klar til at udlede denne i øgningen.
5. Travbomme som hjælpemiddel
Travbommene kan hjælpe dig med at forbedre affjedringen i traven og kan også hjælpe med at regulere rytmen. For at få succes med travbomme, skal du alliere dig med en person, der kan stå på jorden. Start med at bommene ligger med en komfortabel afstand for dig og din hest, og trav over dem et par gange i letridning. Dette vil hjælpe din hest til at slappe af og løfte ryggen og bommene.
Få din hjælper til gradvist at øge afstanden mellem bommene, indtil travttrinene er tydeligt længere. Det er vigtigt at du samtidig giver hjælpen til øget trav, så din hest vil forstå signalet og snart vil være i stand til at udføre øgningen uden hjælp fra bommene.
Bohemian og Vamos Amigos Foto: www.sportfotos-lafrentz.de og Zibrasportequest.com
Som nummer 5 har vi endnu en dansk equipage, der gjorde særdeles flot figur i Herning, med blandt andet en ny personlig rekord i Grand Prix. Nemlig Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera. Parret er siden sidste rangliste opdatering dalet en enkelt plads fra nummer 4, men ligger fortsat flot i top 5.
Daniel Bachmann Andersen og Marshall-Bell. Herning 2022. Foto: Riders NOTEBOOK
Charlotte Fry hopper hele 9 pladser
Efter sin magtdemonstration med den smukke sorte hingst Glamourdale i Herning, er engelske Charlotte Fry hoppet intet mindre en 9 pladser op på verdensranglisten, og ligger nu nummer 7.
I 2019 blev det muligt at byde ind på afviklingen af VM i en af de 7 tilbageværende ridesportsdiscipliner, der ellers tidligere har været samlet under ét World Equestrian Games. Som det er de fleste bekendt vandt Danmark buddet om at afvikle VM i dressur, springning, paradressur og voltigering, og det blev afviklet med succes i Herning i starten af august. Nu er det tid for afviklingen af endnu to VM-discipliner: military og 4-spands kørsel. Det foregår i Italien – Pratoni del Vivaro fra den 15. til 26. september.
To danske militaryryttere til start
Nu er sidste frist for tilmelding overstået til FEI Eventing World Championship 2022 og det står klart, at der bliver 90 deltagere fra 27 lande, mens 16 teams deltager i holdmesterskabet. Dressurkonkurrencerne finder sted den 15. – 16. september, terrænspringningen den 17. september og den afsluttende ridebanespringning den 18. september.
Danmark er repræsenteret ved: Mia Hastrup/Shjabrina og Hanne Wind Ramsgaard med Amequ Torino.
Det er et imponerende felt af internationale medaljetagere, som kommer til start ved VM. Anført af Australiens 3-dobbelte OL guldmedaljevinder Andrew Hoy, verdensmestrene Michael Jung og Sandra Auffarth fra Tyskland, EM guldvinder Nicolas Touzaint (FRA) og verdensranglistens nr. 1 Oliver Townend (GBR) samt den olympiske guldvinder Julia Krajewski (GER) for blot at nævne nogle.
Italien er også vært for VM i 4-spandskørsel i september. Foto: FEI-Christophe -Taniere
16 nationer repræsenteret i 4-spands kørsel
Ialt 39 kuske fra 16 nationer er foreløbig tilmeldt VM i firspandskørsel, men der er først endelig tilmelding den 12. september. Mesterskabet finder sted fra den 21. – 25. september. Verdensranglistens nr. et. Boyd Exell (AUS) skal forsøge at snuppe sin 6. VM-titel. Han vil dog komme under hårdt pres fra VM-sølvvinder Chester Webber (USA), der har fløjet sine heste fra Florida til Europa i maj, for at forberede sig til dette verdensmesterskab. Der er ingen tvivl om, at den unge hollandske kusk Bram Chardon, der er regerende FEI World Cup vinder fra Leipzig i år, vil give konkurrenterne kamp til stregen. I holdkonkurrencen samler interessen sig om Holland, Ungarn og Tyskland, med de forsvarende mester fra USA som et godt bud. Amerikanerne stiller blot med to kuske i holdkonkurrencen, og har derfor ingen dropscore.
I weekenden var der lagt op til et brag af en racing festival på Irske Rossbeigh beach i County Kerry. Desværre fik festivalen en tragisk afslutning lørdag eftermiddag, da den bare 13 årige Jack de Bromhead, søn af den kendte irske galoptræner Henry de Bromhead, faldt af sin hest, og mistede livet.
Stort talent i sporten
Jack var allerede et kendt navn i sporten, ikke kun qua hans kendte efternavn, men også fordi den unge jockey havde et helt særligt tag på heste og stor indsigt i sporten.
Familien mindes Jack
Hans forældre Henry og Heather de Bromhead skriver i dødsannoncen:
“Ikke alene var han den perfekte, sjove elskelige søn, men også en fantastisk elskelig bror til vores 2 døtre, hans tvillingesøster Mia og hans lillesøster Georgia.”
Festivalen blev straks efter den tragiske rideulykke lukket ned, og alle de tilstedeværende er tilbudt krisehjælp. I de mere end 100 år festivalen har været afholdt, har man aldrig oplevet en ulykke med dødelig udgang. Blomster, kort og lys står allerede flere steder på stranden, sammen med mindeord til den unge Jack.
Efter en afstikker til Verden, Tyskland er UVM for unge dressurheste tilbage i hollandske Ermelo fra den 8. til 11. september. Det er FEI (det internationale rideforbund og WBFSH (sammenslutning af ridehesteavlsforbund) som står bag de præstigefyldte verdensmesterskaber for unge heste, og det er dressurhestene som åbner den kommende weekend, mens springhestene skal i aktion fra den 22. til 25. september på Zangersheide, og militaryhestene fra den 20. til 23. oktober i Lion d’Angers.
Et stærkt Dansk hold
Berider og landstræner for de unge dressurryttere, Dennis Fisker, har igen i år været en del af det team, som udtager heste til UVM. Han er tilfreds med det hold, som kommer afsted fra Danmark, han fortæller: ”Det er rigtig gode heste, og heste, som har alle tre gangarter, hvilket er utrolig vigtigt netop ved UVM.”
Hestene bedømmes i gangarter, ridelighed og kapacitet og for de 7-årige heste, bliver der også en egentlig dommerbedømmelse af programmet, som er Prix st. George i finalen. Det giver en ekstra dimension og udfordring for heste og ryttere i den årgang, men Dennis Fisker understreger, at de danske deltagere har vist rimelig sikker programridning under udtagelserne, og flere har fået mere stævneerfaring inden afrejsen til Holland.
Vinderen af Unghestechampionatet dejlige Søbakkehus Maude e. Hesselhøj Donkey Boy (opdr. Agnete Holmsted) redet af Allan Grøn. Foto: Zibrasport Equest
Erfarne ryttere et must
”Vi kommer med guldvinderen fra 5-års holdet sidste år, Hesselhøj Down Town, og vinderen af Unghestechampionatet i Herning, Søbakkehus Maude, som gik rigtig godt under Allan Grøn. Vi har flere afkom med efter Hesselhøj Donkey Boy, og vi har erfaring for, at dommerne kan lide hans afkom, de har alle en god skridt, og det trækker bestemt ikke ned,” fastslår Dennis.
OL-rytter Anna Kasprzak har 7-årige Everian L til start. Om den siger Dennis: ”Den ser fin ud og Anna har fået redet nogle stævner på den bl.a. i Falsterbo, den tror jeg på, kan gøre det rigtig godt. Vi sender heste afsted, som har gået lidt i store omgivelser som sidste år ved UVM, ved Unghestechampionatet i Herning eller i Falsterbo.”
At hestene har prøvet at gå i større rammer er vigtigt, det bliver ikke større for de unge heste end det, de kommer til at opleve ved UVM, og derfor er det også særdeles vigtigt, at det er erfarne ryttere, som skal støtte hestene i konkurrence.
”Der er stort pres på rytterne, for de er til bedømmelse for hvert et skidt hestene tager inde på banen. Og jo mere erfarne rytterne er, jo bedre kan de hjælpe hestene rundt. Og det betyder rigtig meget. Og heldigvis har flere af dem prøvet at ride UVM tidligere,” slutter Dennis Fisker.
Mange danske medaljer
Dansk Varmblod har siden den første medalje i 2008 vundet knap 20 medaljer ved UVM. Senest guldmedaljen til Hesselhøj Down Town sidste år, men det er også blevet til UVM-guld til Hønnerups Driver i 2009 redet af Andreas Helgstrand, guld til Uno Donna Unique i 2009 redet af Andreas Helgstrand, guld til Sezuan i 2014, 2015 og 2016 redet af Dorothee Schneider, guld til Fiontini redet af Severo Jurado Lopez i 2015, 2016 og 2017.
Vinderen af 5-års finalen i 2021 i Verden blev DV-hingsten Hesselhøj Down Town e. Hesselhøj Donkey Boy opdrættet af Dorthe og Hans Jørgen Hoeck. Hingsten blev redet til sejr af Jeanna Hogberg fra Sverige, da hun arbejder for Helgstrand Dressage, som ejer hingsten. De to er igen at finde på startlisten, nu i 6-års klassen.
Sidste års sølvvinder Danciero – en hannoveranerhingst efter Dancier redet af Eva Möller for Helgstrand Dressage/Schockemöhle er i mellemtiden blevet solgt til OL-rytter Anna Kasprzak, som har valgt ikke at søge start med hesten for Tyskland, men er i fuld gang med hestens videre uddannelse. Læs også: Danciero solgt til Future Dressage – Zibrasport Equest
Bronzevinder Lightning Star e. Ferguson redet af Kirsten Brouwer for Holland genfinder vi på startlisten for KWPN i år.
I 6-års klassen kan det måske også betale sig at holde øje med hollandske Adelinde Cornelissen, der har vundet medaljer ved alle større mesterskaber med Parzival, bl.a. OL-sølv i London. Hun kommer til start med Liquido. Også danskopdrættede (Henrik Hansen) Global Player OLD e. Grand Galaxy Win er det værd at holde øje med. Hingsten blev fløjhingst i Oldenburg og Dansk Varmblod, og han sluttede på 4. pladsen ved sidste års UVM. Han rides af Eva Möller.
Danskopdrættede Global Player og Eva Möller. Foto: Mia Bach – Helgstrand Dressage
Top 3 for 6-års heste i 2021 genfinder man på startlisten over 7-års heste i år. Det er vinderen Kjento en KWPN-hingst efter Negro redet af den regerende verdensmester fra Herning2022 Charlotte Fry. Der er også gensyn med sidste års sølvvinder Escamillo en hingst efter Escolar fra Rheinland redet af Manuel Dominguez Bernal fra Spanien, men startende for Tyskland, da hæderen ved verdensmesterskaberne for ungheste følger hestens nationalitet. Sidste års bronzevinder For Magic Equesta registreret i Hann e. For Romance OLD og redet af Beata Stremler fra Polen kommer også til start i år.
En af de heste, man kan holde ekstra øje med i 7-års klassen, er Zac Efron MT OLD efter Blue Hors Zack og redet af den danske holdguldvinder fra Herning2022 Daniel Bachmann Andersen.
Den første UVM-årgang – de 5-årige heste, er altid ventet med stor spænding. Interessen kommer formodentlig til at samle sig om Bundeschampionatsvinderen fra sidste år, Feine Bella NRW e. Fürstenball købt på auktion i Westfalen sidste år af Helgstrand Dressage for 305.000 euro. Hoppen skal rides af Eric Guardia Martinez. Schweiz har udtaget DV-hesten Terpling’s Ravena, som skal rides af Philine Brunner i 5-års klassen.
Andreas Helgstrand og Queenparks Wendy. Foto: Zibrasport Equest
Gensyn med Wendy ved CDI3* i Ermelo
Ved stævnet afvikles også international Grand Prix. Danmark er repræsenteret af den tidligere UVM bronzevinder Queenparks Wendy redet af Andreas Helgstrand, samt Anna Kasprzak/Addict de Massa og Lone Bang Zindorff (tdl. Larsen) med Bakkely’s Onandt. På startlisten finder vi også den regerende verdensmester Charlotte Fry med Everdale.
SLANGERUPGAARDS FLOTTENHEIMER DVH 1377: F: Franklin / MF: Scolari Rytter: Eric Guardia Martinez Avler: Slangerupgaard A/S Ejer: Helgstrand Dressage
LYNGBJERGS ST.PARIS 208333DW1700554: F: Blue Hors St. Schufro / MF: Blue Hors Rockefeller Rytter: Victoria E Vallentin Avler: Bente Børjesson Ejer: Vallentin Dressage & United Dressage
DÚNÉ NEC 208333DW1601019: F: Hesselhøj Donkey Boy / MF: De Noir Rytter: Sissel Bille Jacobsen Avler: Nana Eckhardt Ejer: Sissel Jacobsen
HESSELHOEJ DOWN TOWN DVH 1334: F: Hesselhøj Donkey Boy / Blue Hors Zack Rytter: Jeanna Högberg Avler: Hans Jørgen Hoeck Ejer: Helgstrand Dressage
7 ÅRS
HIGHFIVE FUGLSANG DVH 1292: F: Grand Galaxy Win / MF: De Niro Rytter: Anders Uve Sjøbeck Hoeck Avler: Anne Dorte Riis Meyland Ejer: Anders S. Hoeck, Hesselhoej.dk
POSEIDON MAJLUND 208333DW1501342: F: Tailormade Temptation / MF: Solos Landtinus Rytter: Lone Bang Larsen Avler: Stutteri Majlund Ejer: Lone Bang
EVERIAN L 208333201501314: F: Everdale MF: Hochadel Rytter: Anna Kasprzak Avler: Karsten Bundgaard Ejer: Stutteri v/HTK
EVO SCHUBIDOO 208333DW1501601: F: Blue Hors St. Schufro MF: Blue Hors Hotline Rytter: Anne-Marie Hosbond Avler & Ejer: Stutteri Evo
Følgende er et uddrag af en artikel om VM i voltigering, som kan læses i sin fulde længde i det seneste Riders NOTEBOOK magasin.
Ved VM i Herning regnede det med metal over de danske atleter. Men særligt én disciplin slog igennem. Voltigering afvikles som regel i separat konkurrence, og dressur- og springfolk får derfor ikke så tit mulighed for at kigge med.
Men det ændrede sig i Herning, hvor Jyske Bank Boxen dannede rammerne for den storslåede konkurrence. Både ryttere fra andre discipliner og hjørner af ridesporten samt ikke-hesteinteresserede sports- og dagbladsjournalister faldt pladask for den imponerende sportsgren.
Taget lettede i Boxen, når en atlet eller gruppe sprang af hesten for sidste gang. I saltomortaler, split og hand-stands udfoldede de dygtige voltigører sig i individuel konkurrence, squads, pas-de-deux og Nations Teams.
Deltaljer afgjorde medaljerne
De regerende tyske mestre i squads gentog deres succes fra Budapest og vandt guld igen i Herning. Efter tre nervepirrende dage med obligatorisk test, teknisk test og freestyle stod det klart, at de tyske mestre havde sejret over konkurrenterne fra Frankrig.
Tyskland var det eneste squad, der scorede over 9 i den afsluttende freestyle – og de fik sågar fire ud af fire karakterer over 9.7 i teknik. Bronze gik til Schweiz.
Lambert LECLEZIO (FRA) og ESTADO IFCE
Foto: FEI / Richard Juilliart
Franskmændene gik dog ikke tomhændede hjem, for udover deres sejr i Nations Teams og sølvmedalje i squads sikrede de sig også guld i både mændenes og kvindernes individuelle konkurrence. Både Manon Moutinho og Lambert Leclezio var storfavoritter til podiet, og begge levede i den grad op til de høje forventninger, da de var overlegne i alle tre test.
Danske Sheena Bendixen kom fint fra start og sluttede med et brag. Det entusiastiske publikum blev ellevilde, da resultatet stod klart: Bronze til Sheena!
Riders NOTEBOOK er et magasin af hestefolk til hestefolk, som udkommer seks gange årligt. Magasinet er spækket med godt og spændende indhold, som appellerer til alle hesteinteresserede, uanset om du er til elitesport eller breddeaktiviteter, varmblodsheste eller specialracer, nyheder eller faglige artikler.
Solen skinnede over de mange besøgende der lagde vejen forbi 2022 udgaven af Store Hestedag. Traditionen tro blev Store Hestedag afholdt på Dyreskuepladsen i Roskilde den første weekend i september, og igen i år slog eventet besøgsrekord.
Rekordmange lagde vejen forbi
Hele 28.829 besøgende kiggede forbi Dyrskuepladsen i løbet af weekenden – det er 1000 besøgende mere end til sidste års arrangement.
Helle Lyngfelt fra Store Hestedag er meget tilfreds med årets arrangement.
“Det har været nogle helt fantastiske dage med en masse heste og hunde. Sikke en dejlig stemning rundt omkring på pladsen med alle jer glade mennesker!”
Se de mange indslag
Zibrasport var på pletten og har lavet en masse søde, sjove og spændende indslag fra Store Hestdag.
PPID er en hyppigt forekommende stofskiftesygdom hos især ældre heste. Omkring 20% af alle heste over 15 år gamle lider af PPID. Men også yngre heste kan rammes af sygdommen, nyere undersøgelser har fundet PPID hos heste ned til 7 år gamle.
Sygdommen kaldes populært for ”Cushing’s syndrom”, men i modsætning til andre dyrearter, har hesten ikke problemer med sine binyrer, i stedet er det reguleringen af hormonerne fra hjernen, som er påvirket.
Tab af muskulatur hos hest med PPID
Hos en PPID ramt hest sker der en nedbrydning af nerver i den del af hjernen, der hedder hypothalamus, som medfører, at hesten ikke producerer tilstrækkeligt af stoffet dopamin. Det gør, at der kommer ubalance i en lang række andre hormoner i kroppen, blandt andet ACTH fra hypofysen og cortisol fra binyrerne.
Det forhøjede niveau af ACTH kan betyde, at hestens bynyrer producerer for meget af stresshormonet cortisol, at bugspytkirtlen kan producere for meget insulin, og dette resulterer i symptomerne forbundet med PPID.
Fordi det er selve ”kommandocentralen” for hormonerne, der er syg, vil rigtig mange hormoner i kroppen være ude af balance, og derfor vil symptomerne på sygdommen også være meget forskellige.
Nogle af symptomerne på PPID forveksles ofte med alderdom, f.eks. muskeltab og nedsat præstation. Men fordi heste med PPID har en høj risiko for at udvikle forfangenhed, er det vigtigt at få stillet diagnosen, hvis man har mistanke om sygdom.
Tidlige tegn på muskeltab langs ryggen og på bagparten. Foto: Langthesteliv.dk
Muskeltab
Muskeltab forbindes ofte med PPID. Det er de store rygmuskler, bugmuskulaturen og musklerne på bagparten, som forsvinder. Når bugmusklerne svækkes, vil hesten få et ”hængebugs” udseende. Når rygmusklerne og musklerne på bagparten forsvinder, vil hesten få markerede hoftehjørner og ryggraden vil stå tydeligt frem.
Ofte kan det være svært at erkende muskeltabet til at begynde med, da det kommer gradvis og over længere tid. Muskeltabet bliver ofte forbundet med alderdom, men det er vigtigt at få undersøgt, om hesten har PPID, især hvis hesten er over 15 år gammel.
Symptomer på PPID
Normalt forbinder man PPID med de klassiske symptomer: lang krøllet pels, forfangenhed og muskeltab. Men fordi så mange forskellige hormoner er ude af balance ved en ukontrolleret PPID, kan man se mange forskellige symptomer, og stor forskel på hvilke symptomer den enkelte hest har. Dertil kommer, at heste med PPID ikke udvikler de klassiske symptomer fra den ene dag til den anden, men de tidlige stadier kan være svære at genkende.
Får en hest stillet diagnosen PPID er der god grund til at bevare optimismen. PPID er en sygdom der kan behandles, og i fleste tilfælde er prognosen god. Jo tidligere i forløbet diagnosen stilles, jo bedre bliver forløbet og prognosen for hesten.
Selvom sygdommen PPID ikke kan helbredes, kan den rette medicinske behandling og god rutinemæssig pleje sikre, at hesten holdes rask og uden symptomer på sygdom. Om din hest skal behandles med medicin, afgøres i samråd med din dyrlæge.
Ved at finde hestene med PPID tidligt i sygdomsforløbet, kan man nemmere bremse udviklingen af sygdommen. Selvom der ikke findes nogen behandling, som kurerer hesten, kan man med den rette medicin og pasning give hesten et godt og velfungerende liv.
Laboratorieanalysen er gratis
Boehringer Ingelheim har i mange år tilbudt værdikuponer til gratis laboratorietests til analyse af ACTH, det hormon, der måles for at diagnosticere PPID. I år kan du igen få laboratorieanalysen gratis ved at printe værdikuponen ud og give det til din dyrlæge, når hun eller han undersøger din hest. Læs mere om den gratis ACTH-voucher HER Kilde: langthesteliv.dk
For 11. gang blev DM for haflingere afviklet i weekenden på Revsø og Omegns Rideklub. Her skulle Danmarks bedste haflingerekvipager findes i både dressur og spring for ungheste, juniorer og seniorer.
Tæt løb i dressuren
Blandt dressurseniorerne skulle danmarksmesteren findes blandt 11 ekvipager, og her blev det sidste års nummer to, Laila Carstensen som i år kunne træde et skridt op på sejrsskamlen med Wilkinson-V. Parret scorede henholdsvis 71.692% og 70.066%, hvilket sikrede dem førstepladsen skarpt forfulgt af Amanda Balle Larsen og All Star, som opnåede 70.000% og 71.645% og derfor kun var samlet 0.113% fra sejren. Bronze gik til Sofie Kristensen og Bastian af Åtte Bjerge.
Også blandt juniorerne var der tæt løb i toppen. Ni ekvipager skulle kæmpe om sejren, og her blev det Mie Nørregaard Petersen og Haflingegaarden My Melody, som trak det længste strå. Ekvipagen fik henholdsvis 71.800% og 71.848%, foran Lærke Borregaard og Mira, som fik 72.065% og 70.800%. Her var det Anna Haahr Nielsen og Walder som tog tredjepladsen.
Hos unghestene blev det knap så tæt i toppen, da Trine Weiland tog en flot og sikker sejr med Strike af Fredensberg, da de to fik 73.750% og 82.200% – og samlet endte 4.604% foran Ulla Martens og Adonis på andenpladsen. Tredjepladsen blev vundet af Maria Feldberg og Haflingegaarden Margaritta.
DM for haflingere 2022. Foto: Matilde Wilhelmsen
Guld til Johanne, Anna og Kirstine
Tre ekvipager var til start ved DM i springning for seniorer, og her blev det Johanne Kaasgaard og Altjo Kastanjegård, der tog guldet foran Trine Celina Jensen og Nicky på andenpladsen og Sofie Skjoldborg og Staying-Alive på tredjepladsen. Blandt unghestene var det Anna Møller og Stroller som flot tog sejren, mens Kirstine Amalie Korsgaard Marolo blev danmarksmestre for juniorer.
Hvert år afholdes der et uofficielt DM for beriderelever i dressur og springning. I år afholdes konkurrencen hos Kolding Rideklub. Mesteskabet i dressur blev i forrige weekend afgjort og i den forgangne weekend, den 3.-4. september faldt afgørelsen i Springmesterskabet. 7 håbefulde beriderelever fra hele landet dystede om sejren i det uofficielle mesterskab.
Cecilie holdt hjem
Vinderen blev, efter sejr i både lørdages og søndagens klasse, der gik i henholdsvis LA* metode S1 og LA* metode S2, Cecilie Kjær og den brune Farvorit Ask søn Solbakken’s Fun Forever. Fun Forever er blot 5 år, og feltets yngste hest. Cecilie er til dagligt er beriderelev hos Lykkegaard Sportsrideklub ved Rikke & Jesper Haastrup Kristensen.
Cecilie Kjær og Solbakken’s Fun Forever
Maja og Caroline dystede om 2. pladsen
På de følgende pladser var der lidt mere kamp om rækkefølgen. Caroline Hansen lagde sig efter lørdagens klasse ind på 2. pladsen med J Norrentoft Jay, men blev i Søndagens klasse slået af Maja Raabjerg Sørensen og Cabahon sønnen Vestergaards Challenger. Maja snuppede derfor 2. pladsen i det samlede resultet og Caroline sluttede det uofficielle danmarksmesterskab som nr. 3.