Skip to main content

Nordisland set fra hesteryg

Written by admin on . Posted in Artikler>Artikler med Islandske heste, Artikler>Nyheder, Artikler>Riderejser.

Er du til en ridetur på stranden med det brusende hav i baggrunden, måske hellere en såkaldt vikinge-tur eller foretrækker du “lidt af det hele”?

Så kan alt lade sig gøre, hvis du rejser til Nordisland. Den vilde natur ses allerbedst fra hesteryg, og i Island tilbyder mange farme guidede rideture, der opfylder lige præcis dit behov.

Min kæreste og jeg besøgte Island, da corona gjorde det muligt i august, og jeg vidste, at et must, når man besøger Island, er at sætte sig i sadlen på en islandsk hest. Efter meget research fandt jeg frem til en lille farm beliggende i den nordlige del af landet – nærmere bestemt Skagafjordur.

Her driver ægteparret Lukka og Láki stutteriet Langhús horse farm, og det var netop dem, der tog imod os, da vi ankom til den hyggelige gård langt ude på landet.

Langhús er en gård med heste, hvor der opdrættes, trænes og handles. Vi har omkring 70 heste i alle aldre, og vores stald kan rumme 32 heste. Vi opdrætter omkring seks hopper om året. Heste, træning af dem og kærligheden til dyr fylder meget for os alle i familien. På gården er der også islandske får og lam samt tre islandske fårehunde.

Langhús horse farm

Intro og gode tips

Vi havde booket touren THE BLACK BEACH RIDE via stedets hjemmeside, og jeg havde forinden mailet info om vores erfaringer til hest. Derfor vidste Lukka, hvilke heste der passede bedst til vores niveau.

Efter at have hilst på de to andre par, der skulle deltage på rideturen, blev vi guidet over i den hyggelige rytterstue, hvor vi fik en kort introduktion til dagens program.

Derefter var det endelig tid til det vigtigste – at møde de islandske heste. Vi blev alle udstyret med en ridehjelm, og fra stalden blev vi ført videre over i ridehallen.

Her tog Láki over, og han gav os alle en kort lektion i, hvordan man rider og styrer en islandsk hest. Hvordan får du den til at tölte, hvordan skal du sidde, hvis det går ned ad bakke og mange andre gode tips.

Hurtigt var hele holdet i sadlen – Lukka red forrest, mens Láki dannede bagtrop, så alle følte sig trygge, da vi begav os ud i den rå, islandske natur.

To timer gennem floder, sand og bakker

Strandtouren førte os fra farmen, hvor vi red forbi nogle hyggelige huse og smukke bjerge som kulisse. Der blev skridtet og töltet til den helt store guldmedalje.

Efter en lille time nåede vi den sorte strand, hvor der var rig mulighed for at spørge ind til Islands historie og dens rå natur. Lukka og hendes mand var gode guider, og de kunne svare på det meste.

Selv om de fleste af deltagerne ikke før havde siddet på en hest, så betød det ikke, at det var en kedelig ridetur for de mere rutinerede ryttere.

Matchet mellem heste og ryttere fungerede så godt, at man blev fint udfordret, selv om tempoet ikke var højt. At vi skulle passere en flod samt ride på ujævnt underlag på de store marker, gjorde kun oplevelsen endnu bedre.

De islandske heste er vant til at begå sig på alt slags underlag, da de kommer til verden i de omgivelser og ikke har prøvet andet nogensinde. Og den sikkerhed smittede uden tvivl af på rytteren.

Efter to timer i sadlen ankom vi igen til Langhús horse farm. Nogle af de andre deltagere havde booket en længere tur, så efter vi havde fået hjælp til at sadle vores heste af, smuttede de resterende videre. Dog med en smule ømhed i måsen afslørede de.

Vores liv er vores ture med hestene. Det har været vores passion hele vores liv. At gå ud i naturen og være et team sammen med hesten. At se de smukke steder og nogle gange rå landskaber, der skabte vores elskede islandske hest. At have selskab af andre hestelskere og bare mærke den friske luft.

Langhús horse farm

Læs mere om LANGHÚS HORSE FARM

Note: Turen er ikke sponsoreret

Fredags-anbefaling: De smukkeste billeder fra Island

Written by admin on . Posted in Artikler>Artikler med Islandske heste, Artikler>Film og Bøger, Artikler>Nyheder, Features>Islandsk Hest, Zibrasport.

Har du to minutter skal du ikke snyde dig selv for denne smukke video fra Island lavet af Drew Dogget. Filmen, der knap varer to minutter, tager os med på smuk rejse gennem islands bjergtagende landsskab, og viser den islandske hest i det miljø, der har været med til at forme og skabe den hårdføre og populære hesterace.

Oplev Canada fra ryggen af islandske heste

Written by admin on . Posted in Artikler>Artikler med Islandske heste, Artikler>Riderejser, Features, Zibrasport.

Paul Alf Nielsen og hans hustru Randi Nielsen driver til daglig et hyggeligt hestested på Falster, hvor de arrangerer rideture på islandske heste for turister. Parrets passion for den lille hesterace har bragt dem rundt omkring i verdenen, og i den følgende beretning fortæller Paul om sin første riderejse, der gik til Canada.

Forberedelse forinden
Da vi tog til Canada, var jeg 60 år, og jeg havde faktisk aldrig redet før. Min hustru havde været til et ridemøde og spurgte, om jeg ville med til det flotte land. Og det kunne jeg godt tænke mig, for så øjnede jeg en chance for at fiske og nyde naturen.
Men hun sagde sørme, at jeg da skulle lære at ride. Problemet var bare, at jeg aldrig havde siddet på ryggen af en hest – jo, da jeg var dreng. Så jeg begyndte på en rideskole et helt år forinden, vi skulle til Canada. Jeg havde god balance, og så mente rideinstruktøren, at jeg nok skulle lære resten, når vi først var afsted på turen.

Min hustru gav mig turen som fødselsdagsgave, og vi rejste med Islandshesteklubben Skinfaxi. De stod for at arrangere turen, og vi var 20 personer af sted.
Det er ikke mange steder, hvor man kan komme 20 personer, men så fandt de noget, der hedder Icelantic Horse World i Vancouver. Dem kontaktede de, og de begyndte at bygge ekstra huse, så vi alle kunne overnatte der. Der gik jo et helt år til, vi ankom.

Husene var bygget af rundtømmere og var virkelig smarte – ligesom man ser i Norge og i Sverige. Der var fire rum, så vi kunne bo otte personer i hvert hus, og så var der stald nede i den anden ende. Der var opholdsstue med køleskab til vin og øl, mens vi spiste et andet sted. Lige foran husene var der desuden grillplads. Det var helt fantastisk.

København-Amsterdam-Vancouver
Alt var planlagt, inden vi tog afsted. Vi mødtes i Kastrup og fløj til Amsterdam og så videre til Canada. Det var en tur på 11 timer, men gruppen lærte hinanden at kende.
Vi havde jo også holdt møder i Danmark, hvor vi fik at vide, hvad vi skulle have med på turen.
Da vi ankom sidst på eftermiddagen, kørte vi på hotel i Vancouver. Næste morgen kom fire biler og hentede os alle. Vi skulle køre 500 km fra den vestlige del af Rocky Mountains til den østlige del. 

Da vi ankom, om aftenen til farmen, var husene klar til os. Nogle fik lov til at sove i en stor tipi, hvor der var varme på. Bålpladsen var klar, hvor vi fik serveret lidt vin, og derefter blev der serveret aftensmad for os alle. Næste dag skulle vi vælge heste.

Der stod 30 heste klar, så vi kunne vælge, hvilken der passede bedst til hver rytter.
Vi prøvede nogle forskellige. Jeg fik en lidt livlig hest, men undervejs byttede jeg til en mere rolig. Alle heste er islændere. Der ligger to steder deroppe, hvor de har importeret islandske heste.

Oplevelser i sadlen
På dag to red en tur på nogle timer op i bjergene. Det er rigtig meget bjergridning i Canada, hvor man rider i skridt. Vi red op på toppen og gennem nåleskovene. Det var et smukt land, og vi passerede rigtig mange søer.
Da vi kom tilbage om eftermiddagen, var der dækket op til frokost. Og senere var der tid til at gå rundt på farmen og hygge sig.

På én af turene red vi langs et hegn, hvor der løb en masse ungheste på folden – jeg tror, der var 80 heste, som alle var importeret fra Island. Nogle havde jo fået føl. De gik derinde, indtil de var fire år, hvor de kom i hænder og blev redet til.
At ride der på stien med skråninger og stejle sider var vildt. Hestene fra folden fulgte os på et langt stykke. Vi var afsted i 10 dage, og vi red alle dage undtagen en dag.

Hver dag red vi tilbage til farmen – det var vores base. Vi startede klokken 10 med at ride. Ved frokosttid kom der firehjulstrækkere ud med mad til os i bjergene. De lavede suppe i deres transportable køkken, så vi kunne spise i naturen med skøn udsigt. Og hestene gik bare frit og græssede. Ingen af dem løb væk.
Da hestene havde fri den ene dag, tog vi på tur op i skovene. Vi så en bjørnemor med to unger, som gik lige der i skovkanten.

Selv om jeg ikke var så rutineret en rytter, så var det en god tur for mig. Mange af de erfarne ryttere prøvede at ride på forskellige heste.
Hver dag red vi en ny rute i terrænet. Vi red op og ned ad bjergene og op via stejle skrænter, hvor der kun netop var plads til hestene. Vi fik at vide, at vi skulle holde fast, så skulle hesten nok klare det hele. Jeg sad og kiggede ned, og så var der måske 150 meter ned.
Når vi kom hjem, så red vi altid langs en vej, hvor vi kunne ride galop og tölt. Ellers foregik det meste i skridt.

Jeg husker især vores tur den næstsidste dag. Den var meget speciel, for vi skulle over en flod. Der var lavvande, da vi var på besøg, men om foråret er den umuligt at passere, fordi vandstanden er på halvanden meter.
Vores guide advarede inden, at der på denne tur ville være en del stejle skrænter, så dem der ikke havde lyst, kunne blive på farmen. Det var fint, at de havde den mulighed.

På turen klarede hestene det hele. De gik nærmest zig-zag ned ad skrænten, hvor floden var i dalen. Vandet brusede, og så gik hesten gennem vandet. Det var en vild oplevelse. Ude i terrænet lå gamle indianerhytter stadigvæk. Det var helt forladt.
Vi rid også forbi en stor vinmark, så vi oplevede meget af kulturen i Canada. Oplevelser man ikke ville få, hvis ikke man sad på hesteryg.

VI havde én eftermiddag, hvor vi besøgte Icelantic Horse Center. De importerede islandske heste, og de havde ofte besøg af amerikanere, som endte med at købe en islandsk hest.

Den ene dag kom vi gennem noget terræn, hvor vores guide pegede på nogle træer. Oppe i højden var der et havørnepar. Jeg kunne se dem med min kikkert. Det var en ekstra oplevelse. Jeg har aldrig glemt rejsen, og jeg kunne godt tænke på at opleve det hele igen.

Find mere info her

http://www.icelandichorseworld.com/the-facilities.cfm

Et godt tip: Vi fandt ud af, at vi kunne have taget vandflyveren i stedet for at leje biler i Vancouver.  Det vil jeg sige videre til andre, der vil gøre det samme som os.

Oplev Falster fra ryggen af islandske heste

Written by admin on . Posted in Artikler>Artikler med Islandske heste, Artikler>Riderejser, Zibrasport.

Tre charmerende islandske heste står klar, da vi ankommer til Skovriderne på Falster en solskinsdag i april. Jeg har forinden været i telefonisk kontakt med ejeren af stedet, Randi Nielsen, og hun har sagt ja til at guide mig og min kæreste på vores første tur på islandske heste.
Jeg er en rutineret rytter, mens den anden halvdel ikke har særlig meget rideerfaring. Heldigvis er der plads til alle hos Skovriderne. Ridehjelm kan lånes på stedet, så da sadler og hovedtøj er placeret på hestene, er vi faktisk klar til afgang.

– Det er kun for sjov, og fordi vi har lyst til at gøre det. Det er vores motivation for at drive stedet her. Det er ikke noget, vi kan leve af.
Vi har selv to heste, og så er der nogle opstaldere, som har valgt at leje deres heste ud til Skovriderne. Det holder omkostningerne nede. På den måde kan man stadig gennemføre en tur, selv om en af hestene er syg eller halt, fortæller Randi, der får hjælp af sin mand til at drive det hyggelige hestested, hvor foldene er placeret i baghaven, så de altid er tæt på dyrene.

Saga og Osk
Inden vi begiver os ud på skovturen, fortæller Randi om temperamentet på de heste, vi skal ride på. Jeg har fået lov til at sætte mig i sadlen på den søde Osk, der gerne vil fremad i livet, men som alle de andre heste er særdeles ridelig og velopdragen.
Således oplyste skridter vi ud i naturen. Første strækning er på asfalt, og de få biler vi møder, ænser hestene ikke.
Efter 10 minutters ridt rammer vi skoven. Randi er en god guide, og turen bliver krydret med fortællinger om området.

Selv om vi, som skrevet, ikke vælter os i erfaring med at ride på islandske heste, går der ikke længe, før Randi spørger, om vi vil prøve at tölte. Og sikke en oplevelse – både Saga og Osk sætter resolut i den specielle gangart, og det føles næsten som at sætte sig tilrette i den mest komfortable sofa, du kan forestille dig.

– Turisterne bliver aldrig sendt af sted uden guide. Det sker, så vi kan sikre, at turen sker på forsvarlig vis for både heste og rytter. Dertil kommer det, at alle jo ikke kender området.
På selve rideturen bliver der ikke galoperet af sikkerhed til vores gæster. Det kan gå rigtig galt, hvis ikke rytteren har tilstrækkelige styr på hesten. Mange har ikke ordentlig fat i tøjlen eller god nok balance. Turene foregår derfor som udgangspunkt i skridt eller tölt, men altid små skridt af gangen for at mærke, hvordan det går samt mærke om folk er okay med det hele.

 

Der er også altid medbragt mobiler, så vi kan tilkalde hjælp, hvis uheldet er ude. Der sørges desuden for god rideskik, når vi færdes på offentlige steder for at sikre, at alle har en god oplevelse, og at alt foregår på forsvarlig vis. Man rider én og én, og vi tager hestene ned i skridt, så snart vi møder andre på vores vej.

Randi Nielsen, ejer af Skovriderne

Ømme baller
Efter en god times tur kan vi igen skimte Skovridernes domicil. Musklerne er da også begyndt at brokke sig, så distancen må siges at have været passende for os.
Saga og Osk har opført sig ganske eksemplariske, og da vi er hjemme, bliver de belønnet med klap fra os, mens Randi og hendes mand sørger for at sadle dem af og efterfølgende give dem velfortjent foder.
Os ryttere bliver bestemt heller ikke overset. Efter en skøn tur på de islandske heste bliver vi tilbudt kolde forfriskninger i solen inden turen går retur.

Du kan læse meget mere om Skovriderne her.

Note: Turen er ikke sponsoreret

Tæt på Julie Christiansen

Written by admin on . Posted in Artikler>Artikler med Islandske heste, Zibrasport.

SE HELE INDSLAGET ‘TÆT PÅ JULIE CHRISTIANSEN’ 
(kræver Premium Medlemskab)

Se også vores andre indslag med Julie her eller besøg Julies hjemmeside: Gaju Islandsheste

Kan du ikke få nok af islandske heste, så kan du også gå på opdagelse i vores artikelarkiv, hvor vi har en serie med Martin Rokkjær Simonsen:

Skal du have en islandsk hest?

Træning af den unge islandske hest

Hvordan forbedrer jeg tölten?

 

Hvordan forbedrer jeg tölten?

Written by admin on . Posted in Artikler>Artikler med Islandske heste, Zibrasport.

Når hesten skal lære at tölte, skal den til at bære noget mere på bagbenene. Den skal være samlet og bruge ryggen korrekt. Tölten skal nemlig komme bagfra for at være rentaktet. Bæring, smidighed og den korrekte brug af overlinjen kommer alt sammen fra grundtræningen.

Martin Rokkjær Simonsen

Hvorfor kan den islandske hest tölte?
Den islandske hest er kendt for sine ekstra gangarter, men hvordan er de opstået? Og hvorfor er de så specifikt knyttet til islandske heste (og få andre hesteracer i verden)? Man ved med sikkerhed, at vikinger importerede heste til Island omkring år 1100.  Disse heste blev primært importeret fra Englang og Norge. Genetiske studier viser af fire hovedtyper dannede grundlaget for vikingens heste:

  • Den “keltiske pony” på som stammer fra tarpanen
  • En tungere ponytype fra Nordeurasia, som kan ligne Przewalskis heste idag.
  • En ædlere og større hest som stammer fra Asien og Spanien
  • En mindre og ædlere hest, der ligner arabere og de kaspiske racer i dag.

Island var et lille lukket samfund, og det betød, at mange års avl på begrænset materiale resulterede i en relativ homogen hestetype – altså den islandske hest.

Den islandske hest er med andre ord en palette af hesteracer, der igennem begrænset eller ingen adgang til andre gener udviklede sig til en hest med alle de karakteristika, vi forbinder racen med i dag. Evnen til at have fem gangarter i stedet for tre er genetisk betinget. Det skyldes nemlig en genmutation af genet DMRT3 SNP, der koder centralnervesystemets evne til at koordinere benenes bevægelse.

Tölt skal trænes
Den islandske hest har altså anlægget for både tölt og pas, men det betyder ikke, at hestene tölter derudaf i Islands barske natur. Tölt og pas er noget, der skal trænes, og skal hesten blive rigtig god til at tölte, kræver det en god grunduddannelse af hesten.

Martin Rokkjær Simonsen, et af Danmarks største talenter, når det kommer til islandske heste, fortæller her, hvad man skal være opmærksom på i forhold til tölt:

“Når man vurderer en hest til fremtid konkurrencebrug, er det vigtigt, at hesten har tre fornuftige og rummelige grundgangarter og bevæger sig taktfast og regelmæssigt. Når hesten skal arbejde og styrkes i tölt, spiller det også ind, hvor nemt hesten har ved at øge og korte ind, samt hvordan hesten bruger ryggen i de enkelte gangarter.”

”Altså alle islandske heste kan lære at tölte, men nogle har bare lidt sværere ved det, og ikke alle er lige rentaktede,” uddyber Martin. ”Men med den rigtige tid og træning kan man som i alle andre sportsgrene komme rigtig langt. Man skal bruge minimum et halvt til helt år i sadlen (udover den tid det tager at tilride heste), før man kan sige, om en hest bliver god i tölt. Selvfølgelig er der nogle eksperter, der ikke bestiller andet end at ride og se på ungheste, der kan sige det før, men et halvt til et helt år under rytter er som udgangspunkt et godt pejlemærke.”

Grunduddannelsen skal være på plads
Især med den unge hest, er det meget vigtigt, at hesten grunduddannelse er på plads, inden man går i gang med arbejde med tölten.

Næste step i træningen bliver så at gøre hesten stærkere i netop tölt, sådan at den kan skelne mellem tölt og eksempelvis trav, og så den kan holde tölten under forskellige øvelser og forhold.

Det er derfor, det er vigtigt, at man i grundridningen har styr på de tre grundgangarter, og at man hele tiden sørger for at holde hesten smidiggjort og lydhør for hjælperne. Hvis hesten ikke er afspændt fra start, så giver det spændinger i kroppen, og det kan give flere forskellige problemer senere hen.”

Hvad med hjælpemidler?
Uanset om man er skovtursrytter eller konkurrencerytter, spørger man sikkert sig selv: Er der noget der kan hjælpe min hest, når den tölter? Er der noget, jeg kan gøre for at hjælpe den godt på vej?

Ud over den korrekte træning er korrekt brug af udstyr selvfølgelig vigtig. Udstyret skal passe til hesten, og man skal have i mente, at heste er forskellige, og det som nogle trives med, virker ikke altid for andre. Det er også en god ide at gøre brug af underviser udefra, da man oftest har tendens til at blive ”blind” for egne fejl.

I den islandske hesteavl har hovene og hovenes form stor betydning for hestens bevægelser og selvfølgelig også for hestens holdbarhed, og beslag kan også være et hjælpemiddel, når man arbejder frem mod en god tölt.

”Man kan selvfølgelig hjælpe hesten lidt på vej med sko. I islændersporten må man sko hestene med 6, 8 eller 10 mm sko, og der må maks være 2 mm forskel på forsko og bagsko. Man kan også lægge såler på forhovene, hvilket er stødabsorberende, og nogle gange kan hjælpe hesten til at komme op foran. Det er dog min overbevisning, at så længe hesten ikke går rentaktet tölt, skal den blot have 8 mm sko på alle fire hove. Der skal nemlig mere træning til for at styrke hesten, og før det er på plads, giver det ingen mening at eksperimenterer med hverken tungere sko eller såler.”                                                               

Der er ingen nem genvej, hvis man gerne vil have en stærk rentaktet tölt. Det er grundridning, dressurøvelser og hårdt arbejde. Men når det så virker, og man får en skøn tur i tölt på sin hest – enten i naturen eller på banen – ja så er det jo det hele værd.

Om Martin Rokkjær Simonsen
Martin Rokkjær Simonsen er 20 år, bor i Helsinge og læser Veterinær medicin i København. Martin redet islandske heste i 12-13 år, og redet ved landsholdsrytter Hans-Christian Löwe i flere år. Martin har gennem sin ridekarriere vundet medaljer ved danske mesterskaber såvel som nordiske mesterskaber. Derudover har han bl.a. vundet priser som Årets Talent og Årets Junior i Dansk Islandshesteforening.

Flere artikler i samme serie:

Skal du have en Islandsk Hest?

Træning af den unge Islandske Hest

Træning af den unge islandske hest

Written by admin on . Posted in Artikler>Artikler med Islandske heste, Zibrasport.

Fotos: Martin Rokkjær Simonsen

Hesten skal svare på tøjle, schenkel og sæde
Det mest særlige ved den islandske hest er, at den har flere gangarter end almindelige rideheste. Ud over skridt, trav og galop, kan islænderen være firegænger med tölt eller femgænger med både tölt og pas. Især tölt er en gangart, der er meget eftertragtet, i det man som rytter kan sidde helt stille på hesten, mens den hurtigt bevæger sig fremad. De ekstra gangarter er dog også noget, man skal være opmærksom på, når man træner hesten, således den bliver ved med at være rentaktet i alle sine gangarter og ikke blander tingene sammen. Det betyder, som med alle andre sportsheste, at grunduddannelsen er meget vigtig.

”Personligt lægger jeg meget tid og kræfter i grunduddannelsen af mine heste. Det er så enormt vigtigt, at grundelementerne til opbygningen af hesten er på plads, før man presser hesten videre i sit uddannelsesforløb. Helt basic kan man sige, at hesten skal kunne går frem og stoppe. Den skal kunne gå til siden og kunne gå på lige og buet spor. Mit råd er derfor altid: Brug tid på at få hesten til at svare korrekt for tøjle, sæde og schenkel, så er du godt på vej,” siger Martin.

Hesten styrkes gennem øvelser
Den islandske hest ikke er så stor. Som udgangspunkt ligger stangmålet på 132 – 150 cm. Trods størrelsen er islandske heste ofte redet af voksne. Det er en meget populær race både som hobby- og konkurrencehest, i det hesten er robust, hårdfør og har et godt temperament. En mindre og klejn hest, skal bygges op fra bunden for at blive en stærk og holdbar ridehest på den lange bane.

”Jeg anbefaler altid, at man som supplement til sin tölt træning får trænet traven og galoppen også. I traven er det godt at arbejde i letridning, så hesten kan strække sig frem og blive løsgjort. Det styrker hestens rygmuskulatur, og det at skabe en stærk overlinje er vigtig, både for holdbarhed, men også når der skal arbejdes videre med tölt. Ydermere er traven vigtig for at får trænet hesten mavemuskler. Når ryg og mave er styrkes – samler det ligesom op på hele hestens maskineri,” fortsætter Martin.

”Når du har styr på grundelementerne, kan du begynde at sætte tingene sammen. Schenkelvigninger er løsgørende øvelser, der både smidiggør og styrker hesten, mens versader styrker hestens evne til at bære mere vægt på bagparten. Alle heste har svage punkter eller stivheder. Træningen er med til at afhjælpe svaghederne, og vores opgave som ryttere er at identificere svaghederne og hjælpe hesten til at blive bedre gennem en række øvelser.”

Kom godt i gang med tölt
De ekstra gangarter hos den islandske hest kan som nævnt tidligere give problemer, især fordi mange har fokus på hestens tölt. Ifølge Martin er det vigtigt at bruge tid på de andre tre grundgangarter, så hesten er rentaktet og kan skelne mellem skridt, trav og galop og ikke bliver forvirret og spænder op, når den skal til at arbejde med tölt. De mange dressurøvelser gør hesten smidig i kroppen og lydig, så den er klar til den nye udfordring.

En hest, der tölter, skal lægge vægten på bagbenene. Tölten skal komme bagfra for at være rentaktet, og hesten skal frem og op i skulderen. Når jeg sætter hesten i tölt, laver jeg en halv parade, så hesten svarer tilbage og kommer ned i tempo. Jeg mærker efter om bagbenene er lige under den, inden den slår over i tölt. Rytteren skal hjælpe og støtte hesten – især de unge heste så de ikke mister balancen.

Martin Rokkjær Simonsen

Afvekslende arbejde
Har du en islandsk hest, så findes der flere forskellige konkurrencer målrettet racen. Der er eksempelvis de populære gangartsklasser med tölt og pas, så er der Alrid (flere discipliner i en) samt Gæðingakeppn. Islandske heste konkurrerer også til almindelige stævner og ses især i distance og TREC, den nyeste disciplin i Dansk Ride Forbund.

Konkurrerer du i gangartsklasserne, har du måske en tendens til at ride lidt meget på bane (ovalbane), og har du en skovturshest, er det måske lidt svært til at tage sig sammen og få redet på dressurbanen. Men afvekslende arbejder er vigtigt for hest og rytter. Både for motivationen men også for at styrke hesten på andre områder end det der er hverdag for den.

”Der er meget vigtigt at holde hesten løsgjort og smidig, og det er de øvelser, vi har talt om med til. Man kan sagtens ride ’dressur’ i skoven eller på ovalbanen, men jeg tror, det er sundt, at man en gang om ugen sætter sig for at ride på dressurbane, og simpelthen for redet dressurøvelserne. For at holde hesten skarp for hjælperne og smidig. Det er også en rigtig god ide at få undervisning, så man har øjne på jorden til at hjælpe med at få øvelserne udført korrekt, og så man har en at sparre med i forbindelse med hestens uddannelse,” siger Martin.

Træning – hvor meget?
På spørgsmålet til hvor meget og ofte man skal træne hesten, fortæller Martin, at han selv arbejder ud fra det princip, der hedder en gang fra jorden og fire gange til hesteryg om ugen. Hans heste får også altid fire til seks ugers ferie i efteråret. Det passer med at stævnesæsonen er slut, og at hestene skal have ro til at skifte pels.

”Jeg har rigtig gode erfaringer med at give hestene i pause, men helst ikke længere end 6 uger, for allerede efter tre uger begynder de at tabe muskler, og så skal man bruge længere tid på at få dem i form igen. Selv om det er koldt og gråt om vinteren, kan man ikke bare lade hesten stå i tre måneder og så fortsætte hvor man slap, når det bedre vejr vender tilbage. Tre måneders pause tager næsten lige så lang tid i at få genopbygget i genoptræningen. Selvfølgelig er det vigtigt, at hesten får de pauser den har brug for, men man skal huske at holde den i en vis grundform, det er bedre både for hest og rytter,” slutter Martin.

Om Martin Rokkjær Simonsen
Martin Rokkjær Simonsen er 20 år, bor i Helsinge og læser Veterinær medicin i København. Martin redet islandske heste i 12-13 år, og redet ved landsholdsrytter Hans-Christian Löwe i flere år. Martin har gennem sin ridekarriere vundet flere medaljer til de danske mesterskaber såvel som de nordiske mesterskaber. Derudover har han bl.a. vundet priser som Årets Talent og Årets Junior i Dansk Islandshesteforening.

I samme serie:

Skal du have en islandsk hest?

Fransk luksus og nordiske hestekræfter

Written by admin on . Posted in Artikler>Artikler med Islandske heste, Artikler>Riderejser, Zibrasport.

Rideferier for de kræsne
Tager du på en rideferie til Alsace sammen med Jesper og Rikke Finderup fra Luksus Rideferie, kan du forberede dig på en ferie til hest ud over det sædvanlige. Du bor på Domaine Saint Loup i Michelbach, en 600 år gammel familiegård med æbleplantage og udsigt til Vogeserne og Grand Ballon. Du kommer gennem middelalderlandsbyer og smukke vinmarker på velredne islandske heste, og du kan krydre det hele med udsøgt fransk vin og mad.

Jesper Finderup har siden 2005 udbudt luksus-rideferier i Danmark, og han har derfor stor erfaring i at tilbyde ryttere fra hele verden en fantastisk ferie med hest og gourmet.

”For mig startede det med drømmen om at lave den ultimative rideferie, og det betyder gode heste, gode forhold, flot natur og god mad og vin. På en Gourmet rideferie på vores gård i Fjerritslev i Nordjylland er der maks. otte gæster med ad gangen. Gæsterne får nogle fantastiske rideture i den danske natur, og så serverer vi gourmet af de bedste råvarer hver dag. Vi har haft gæster fra hele verden – sågar fra Indien og fra Montana, og det har været nogle fantastiske år med store oplevelser,” fortæller Jesper.

Middelalderbyer og vinmarker
Man kan måske sige, at der er langt fra at arrangere rideture langs den nordjyske kyst til at stå for rideture gennem grønne vinmarker i Alsace, men nogle gange tager livet en uventet drejning, og det skaber en masse muligheder og sætter gang i nye ideer. Sådan var det i hvert fald for Jesper og hans hustru Rikke.

”En gruppe schweizere var på en af vores gourmet rideferier i Danmark, og de var meget begejstrede for konceptet og ikke mindst hestene. Det ledte til, at vi begyndte at sælge heste til Schweiz/Basel området. I 2017 var vi derfor i Schweiz med nogle salgsheste, og da vi kørte hjem, kørte vi gennem Alsace og til den kendte vinby Ribeauville. Vi blev simpelthen helt fascineret af – og forelsket i – området med middelalderby og vinmarker, det var helt unikt og helt specielt. Det syntes vi, at andre også skulle have mulighed for at opleve,” siger Jesper.

Fra ide til udsolgt
Så snart parret kom hjem til Danmark, begyndte de at arbejde i at kunne tilbyde rideture i Alsace allerede samme efterår. De skrev rundt til forskellige gårde i området i håb om at kunne udbyde ferierne derfra, men det var først, da de hørte fra Domaine Saint Loup, at rejserne blev en realitet.

”Det var ligesom at vinde i lotteriet. Domaine Saint Loup er en 600 år gammel familiegård, der lever af at afholde bryllupper og jagter i efteråret. De havde heldigvis mulighed for at tage os ind og havde ligeledes plads til hestene. Jeg glemmer aldrig, da jeg besøgte gården første gange. Det var en tidslomme – det var simpelthen som at træde ind i den bedste version af fransk historie, det var et eventyr,” fortæller Jesper.

Første sæson med rideture i Alsace blev en realitet i efteråret 2017. Det blev en bragende succes.  Hver dag var der perfekt ridevejr med sol og 20 grader, og alle turene var udsolgte. Jesper og Rikke havde 12 islandske heste med hjemme fra Danmark, og hestene nød tilsyneladende turen til Frankrig lige så meget, som alle dem der kom på rideferie. Året efter blev alle turene i efteråret også udsolgt, og Rikke og Jesper var ikke i tvivl om, at de havde fat i noget helt rigtigt og særligt

Kærligheden til den islandske hest
På gården i Danmark avler og sælger parret islandske heste, ligesom de køber heste op med henblik på videresalg. Som nævnt tager parret 12 heste med til Alsace ad gangen. Alle hestene er salgsheste, men det er rigtig gode heste. De er rutinerede og har en flydende tölt, således at rytterne får den bedst mulige oplevelse på hesteryg. Flere af hestene bliver solgt, mens de er i Alsace, og kommer derfor ikke med tilbage til Danmark.

”Hestene står på fantastiske marker, og man kan bare se, at de synes det er fedt, når vi er ude på tur. Det er et fantastisk terræn, og det er et dejligt klima. Det er en oplevelse for alle,” siger Jesper.

Jesper har avlet og redet islandske heste i mange år og var blandt andet på Island første gang tilbage i 1988. På gården i Danmark er der 35-40 heste, og Jesper udvælger nøje, hvilke heste der har de kvaliteter, der er nødvendige for at give gæsterne den bedste oplevelse, når de er på rideferie.

 

Hestene står på fantastiske marker, og man kan bare se, at de synes det er fedt, når vi er ude på tur. Det er et fantastisk terræn, og det er et dejligt klima. Det er en oplevelse for alle.

Jesper Finderup

Og det med Vin
Jesper er både arrangør og vært for turene. Det betyder, at han har været rundt i området for at lære alle at kende. Det, der især har gjort indtryk på Jesper, er den velvilje, han og Rikke er blevet mødt med alle steder fra, og så hvor fantastiske vine der er i området.

”Der er ingen sure mennesker, når vi rider rundt dernede. Alle hilser på hinanden og pifter efter os og vinker. Nogle gange spørger de, hvad det er for en måde hestene går på, de er jo ikke vant til islandske heste. For dem er det ikke specielt attraktivt at ride i vinmarkerne, men det er det jo for os. Det er en særlig oplevelse at ride gennem vinmarkerne, binde hestene ved en vingård og så få lov at smage noget fantastisk vin.”

Vin og vinsmagning er en del af ferien, og derfor er den optimale gæst, en der udover at være glad for heste også er interesseret i vin og i Frankrig. Dermed ikke sagt at man som gæst behøver at være vinekspert, men sætter du pris på vin, er det med Jespers ord Mindblowing, så gode vine du kan få til lave priser.

”Alle kender Alsace, men regionen ligger stadig i skyggen af Bourgogne og Champagne. Jeg tror, der er 10 år tilbage i Alsace, som det er nu, inden folk for alvor får øjnene op for, hvor fantastisk et område det er.”

Hvordan ser fremtiden ud?
Når du har udlevet noget, så skal der ske noget nyt, siger Jesper. Og med det mener han, at han og Rikke i mange år har udbudt rejser fra Danmark, men at eventyret nu skal fortsætte i Alsace.

”Vejret er behageligere, 20-25 grader både forår og efterår, 45 minutter til ski, 30 minutter til Basel. Vi kan bo på Domaine Saint Loup, hvor vi nærmest er blevet en del af familien, så det er helt fantastisk.”

Planen om at flytte til Frankrig betyder derfor også, at gården i Fjerritslev er sat til salg. Fokusområdet bliver rideturene i Frankrig, hvor der kun er fem gæster med ad gangen, og som skal udbydes både forår og efterår. Drømmen stopper dog ikke der, for Rikke og Jesper er allerede i gang med nye ideer og vil fremover også tilbyde vinrejser kombineret med vandreture. Dermed er der lagt i ovnen til nogle travle, men uden tvivl fantastiske år for familien.

Video fra Alsace

Praktisk info:

Transport
Der er mange måder at komme til Alsace på, men arrangørerne anbefaler klart, at du kører dertil i bil. Det er en smuk tur gennem Tyskland og Frankrig, og så er det muligt at købe den gode (og uhørt billige) Alsace vin med hjem.

Også for ikke-ryttere
Ferien og den flotte natur kan også opleves fra el-mountainbike. Så er manden ikke vild med at skulle i sadlen, så kan han få lige så meget motion og hele oplevelsen med fra en mountainbike. Det gør rideferien oplagt til par, også selv om det kun er den ene, der er rytter.

Se mere her:

https://www.luksusrideferie.dk/

 

Skal du have en islandsk hest?

Written by admin on . Posted in Artikler>Artikler med Islandske heste, Zibrasport.

Den islandske hest appellerer til mange ryttere
Vi kan tale om to slags retninger inden for den islandske hest. Der er hobbyrytteren, der gerne vil have en god skovturshest, der er nøjsom og stærk og helst kan gå ude hele året, så den er nemmere at passe og knap så tidskrævende. Med sin sikkerhed til bens, sin overskuelige størrelse og evne for den behagelige tölt er den islandske hest ofte et fortrukket valg, og der avles heste med fokus på størrelse og et godt temperament til netop dette segment.

Det er dog ikke kun skovtursryttere, der nyder godt af den lille seje hests fortrin. Indenfor racen er der et bredt spekter af konkurrencer, som trækker både ryttere og publikum i stor stil. På den islandske hest kan man være med i racespecifikke konkurrencer som gangartskonkurrencer (tölt og pas), Gæðingakeppni (hesten skal vise flot frem), og Alrid – der dækker over udholdenhed, terrænlydighed, lydighed, gangarter og hurtighed. Derudover kan man selvfølgelig også starte i de mere klassiske ridediscipliner, og så er der mange, der har stor glæde af den islandske hest i TREC – den nyeste disciplin i Dansk Ride Forbund (link).

Hvad skal du være opmærksom på?
Med den islandske heste voksende popularitet er der selvfølgelig også flere og flere heste på markedet. Skal du ud og købe en islandsk hest, er der nogle ting, som der er vigtige at være opmærksom på i valget af din nye firbenede makker. Martin Rokkjær Simonsen, der er flere gange Danmarksmester, medaljetager ved NM og avler af islandske heste, sætter her lidt ord på, hvad man skal være opmærksom på, når man skal investere i en ny hest.

“Først og fremmest skal man sørge for at vælge en hest, der passer til ens behov og være realistisk i forhold til budget, man har. Som udgangspunkt er en veltrænet hest ikke billig – heller ikke en god hest til hobbyridning. En god skovturshest ligger på et prisniveau ml. 45- og 50.000 mens en top konkurrencehest kan koste helt op til 1—1,5 mio. kr.”

En forventningsafstemning er selvfølgelig vigtig i forhold til midler og behov, men når man er foran hesten, er der flere ting, der er værd at have i mente.

Når jeg kigger på en hest, er der nogle ting, jeg omgående tager med i min vurdering. Er den i god eller dårlig god foderstand, er den muskelfattig eller er den i flot form? Det kan tage op til to sæsoner at bygge en tynd og muskelfattig hest op, så det er meget relevant. Jeg ser også på, om hesten er tung eller let bygget. I den moderne avl vil man gerne have hestene lidt mere storeheste-agtig, altså lange ben, lang velansat hals og god skrå skulder, så den kan løfte sig foran. Ydermere er det vigtigt, at hesten har en bred og stærk ryg – altså en god overlinje i forhold til, at den skal holde som ridehest i mange år. Sidst men ikke mindst, så kigger jeg på hovene. Jeg ønsker ikke små, korte hove, da det ofte giver korte skridt. Hovene bærer hesten og i lige præcis den islandske hesteavl, er hovene så vigtige, at de har deres egen karakter til kåringer.

Martin Rokkjær Simonsen

En tur i sadlen fortæller om hestens træning
Martin Rokkjær bor i Helsinge, mens han læser Veterinær Medicin i København. Han har hingsten Kraftur fra HCL-Hestar, og så har han købt to hopper hjem fra Island. En til avl og en til sport. Martin har redet islandske hest i 12-13 år har i flere år trænet ved landsholdsrytter Hans-Christian Löwe. Udover DM-medaljer er det også blevet til sølv ved NM samt Årets Talent og Årets Junior i Dansk Islandsk Heste Forening. For Martin er det af stor vigtighed, at hesten er velopdragen og veltrænet, hvis det er en ridehest, man kigger på.

“Man skal selvfølgelig prøveride hesten, hvis den er redet til. Her er det vigtigt at mærke, om hesten kan gå på et lige og et buet spor, og om den trækker til den ene eller anden side i tøjlen. Er den nem at ride rundt? Stiver den sig? Det er også her, man mærker, om hesten er trænet korrekt. Blandt andet siger det rigtig meget om en hest, om den står stille, når man stiger op på den. Om den venter og lytter til sin rytter. Det er også træningen, der koster penge. Desto bedre uddannet, desto højere pris, men sådan er det jo inden for alle sportsheste.”

Kan hesten tölte?
Hos islandske heste er tölt vigtig både for skovtursryttere og konkurrenceryttere. Tölt er den islandske hest 4. gangart, og heste, der er gode til at tölte, er i høj kurs.

“Tölt skal trænes, så køber du en unghest, kan du ikke forvente, at den bare tölter fint afsted gennem skoven. Er hesten redet og dermed også trænet i tölt, så skal man lægge mærke til, om hesten svarer frem i tölten, om den så også takter rigtig og bærer sig selv. Er det let, eller det svært for hesten at gå i tölt?”

Alle disse ting kan være svært selv at bedømme, og Martin pointerer, at det altid er en god ide at have en med til at se på hesten, så man ikke står med det alene. To sæt øjne er altid bedre end et par.

Hestekøb er ofte en hjertesag, men der skal også være noget fornuft med. Jeg synes eksempelvis aldrig, man skal vælge hest på farven. I Danmark er der stor efterspørgsel på heste med spændende farver som blandt andet vindott (grå med lys man og hale), men farven er ligegyldig, man elsker jo sin hest. Især hvis man har en sød og fornuftig hest, der giver en god ridetur. Nogle vil også gerne have masser af man og pandelok, og det ser også rigtig flot ud – men hvad kan man bruge det til, hvis det ikke er en flink og ordentlig hest.

Martin Rokkjær Simonsen

Alle bliver glade for en sød og fornuftig hest
Det bringer os ind på hestene temperament, og som udgangspunkt tænker man den islandske hest som en hest med et godt temperament, der er nem at omgås. Som med alle andre dyr, spiller det selvfølgelig ind, hvordan hesten er håndteret og trænet.

Udover at være sød og fornuftig at ride på, så er det også vigtigt, at hesten skal kunne fungere i en flok. De fleste, der har islandske heste, har dem gående ude hele året i flok, så de skal kunne gå sammen med andre heste. Derfor er det vigtigt at spørge indtil, hvordan hesten er med andre heste, siger Martin.

Mange køber islandske heste, fordi de gerne vil have en god og sikker hest i terrænet. Derfor er det også vigtigt, at hesten er trafikvant og er klar til at møde forskellige udfordringer, når man rider ud.

I Danmark har vi sjældent adgang til skov og ridestier uden at skulle på vej først, så det er en vigtig ting for mange ryttere at kunne være tryg til hest – også på trafikerede steder. I det hele taget skal man altid huske at spørge ind til hesten temperament, personlighed og små skævheder. Det hele skal lægges sammen med hestens kvaliteter og træning, inden man beslutter sig for, om det er en hest, der skal med hjem eller ej…

Martin Rokkjær Simonsen

Tjekliste ved hestekøb
For at opsummere så der altså fire vigtige punkter, man kan bruge som tjekliste, når man kigger på en islandsk hest til især hobbybrug:

  1. temperament – er den fornuftig, ridbar?
  2. hvordan er tölten (afhængig af hestens alder)?
  3. kan den gå i flok, hvordan er den med andre heste?
  4. Er den trafiksikker?

Læs også Charlotte Cook – en (dansk) verdensmester