Her på Zibrasport Equest delte vi den omtalte video tidligere på ugen, og du kan læse mere om problematikken og se videoen her. Der findes ca. 5000 ‘blodhopper’ på Island, altså drægtige hopper, der får tappet blod på farme på Island. PMSG (pregnant mare’s serum gonadotropin) fra blodet bruges bl.a. til at booste søers ægløsning inden de insemineres.
Forbund støtter stop for import og eksport af PMSG
FEIF (International Federation of Icelandic Horse Associations) fordømmer hoppernes forhold med følgende udtalelse:
”Billederne viser tydeligt, at dyrevelfærd og dyrebeskyttelse ikke respekteres eller overholdes på blodfarme i Island. For FEIF er hestevelfærd altafgørende, og ansvaret og respekten for et levende væsen må aldrig vige for kommercielle interesser. Som det internationale og verdensomspændende forbund af islandshesteorganisationer fordømmer FEIF denne praksis og mishandlingen af hopper på blodfarme. Vi støtter Europa-Kommissionens beslutning om at stoppe importen og produktion af PMSG. Vi bakker også op om enhver handling, som de islandske myndigheder tager for at standse denne procedure i Island fuldstændigt.”
– På vegne af FEIF’s bestyrelse, Gunnar Sturluson
Og det bakker Dansk Islandshesteforening op med følgende skriv:
“De forhold, som vi ser på de islandske blodfarme, er stærkt kritisable og uacceptable. Dansk Islandshesteforening bakker fuldt op om FEIF´s fordømmelse af praksis. Vi bifalder også, at der er taget initiativ til til at stoppe dette omgående.” – Sus Ulbæk, der er formand for Dansk Islandshesteforening.
Nogle gange kan substanser til medicinsk brug ikke fabrikeres på en kemisk måde. Derfor har farmaceutiske firmaer brug for dyr eller planter, som producerer den ønskede substans (dette er et alment faktum og er hverken usædvanligt, problematisk eller som sådan forkasteligt).
Dette gælder også for PMSG (pregnant mare serum gonadotropin), et hormon som ’høstes’ fra blodet af drægtige hopper. Hormonet bruges i ’bio-industrien’ til at gøre kvæg ekstra fertile, dels så der produceres flere afkom og dels for at øge den samlede sats af dyr, der bliver født, så man samtidigt sænker udgifterne i forbindelse med kvægdrift og – som et ledende princip – øger profit. De drægtige hopper, hvorfra man tapper blod for at udvinde PMSG hormonet – betegnes som ’blodhopper’.
Europaparlamentet har stemt 452 imod og 170 for at forbyde import og indenrigsproduktion af PMSG. Derfor hviler det nu på Europakommissionen at få forbuddet sat igennem. Indtil da må hopper fortsat bløde for den relativt hemmelighedsfyldte PMSG-markedsplads.
Dyreværnsorganisationer undersøgte hoppers forhold
På Island er det et utroligt udbredt fænomen, at drægtige hopper bruges til at tappe blod med drægtighedshormoner til brug i medicinalindustrien (cirka fem liter om ugen, op til 40 liter per sommersæson). Animal Welfare Foundation (AWF, Tyskland) og Tierschutzbund Zürich (TSB, Schweiz) lavede en undersøgelse på øen for at finde ud af, hvordan disse omkring 5.000 hopper blev behandlet.
Deres dokumentar: Iceland – Land of the 5000 blodmares blev uploadet på YouTube den 19. november 2021 og den har på få dage haft næsten 50.000 visninger.
Barske billeder
Dokumentaren skildrer blandt andet sekvenser af de tvangsbokse, man bruger, som ikke er sikre for hestene. Der er glatte gulve, og hullerne mellem plankerne omkring boksen er farlige, fordi hestene kan sidde fast. Det kommer også frem i dokumentaren, at hopperne fastholdes i en unaturlig position med deres hoveder og desuden viser tegn på panik og flugttilstand. Landmændene er anonymiseret i dokumentaren, men det ses tydeligt, for at sige det mildt, at ikke alle landmænd behandler deres dyr med respekt og omsorg.
Der er billeder af landmænd, som slår deres heste med for eksempel jernstænger. Dette er, selvfølgelig, forbudt på Island, og landmændene kan blive sigtet for dyremishandling og få op til to år i fængsel samt få frataget retten til at holde dyr. Hunde bruges til at jage de drægtige hoppers føl væk ved at bide ind i benene på hestene i flokken. Hundene jagter også hestene og bider dem i halen. Denne aggressive brug af hunde mod dyr er heller ikke lovlig på Island.
Trusler mod filmholdet
Ikke overraskende blev filmholdet en række steder mødt med det modsatte af en varm velkomst, når folk fandt ud af, at de var blevet taget på fersk gerning. Det blev ikke alene til verbale angreb, nogen var sågar klar til at forårsage dokumentaristerne fysisk skade i kraft af køretøj. Det blev dokumenteret i en meget forstyrrende biljagt, som også kan ses i filmen.
Økonomi sætter dagsorden
Nu spørger du måske dig selv, hvorfor hesteejere tyer til sådanne ekstremer blot for at blive ladt alene til at forsøge at sælge så meget blod fra deres hopper som muligt. Slagteprisen på føl er faldet over de seneste år, og en ”blodhoppe” bringer flere penge ind, end det gør at sælge hestene til kød. Det er også grunden til, at nogle føl fra Island er så billige, for de kan sælges til ryttere for mere end slagteprisen – og hingsteføl er alligevel ikke brugbare i ”blodhoppe-forretningen”.
Den primære kilde til denne artikel er dokumentaren, som kan ses nedenfor. Videoen indeholder barske billeder. Hvis du vil vide mere om undersøgelsen og EU parlamentets kommende beslutninger, kan du besøge AWF og TSBs hjemmesider eller følge Europakommissionens Facebook-profil.
Herhjemme er der et stort antal avlsforbund, som udfører registeret hesteavl. Dansk Islandshesteforening og Dansk Varmblod hører til blandt de suverænt største forbund, når det gælder antallet af registrerede heste. Dyrlæge Kristiane Klindt, som er sekretariatsleder i Dansk Islandshesteforening forklarede på temadagen, hvordan foreningen har fokus på hestenes avl, opvækst, tilridning og træning samt deres liv som sportsheste.
Tunge voksnes ridning på Islandsheste kommer af og til i fokus i medierne, når talen falder på hestevelfærd.
Foreningen har fokus på god hestevelfærd, understregede Kristiane Klindt, som gjorde tilhørerne lidt klogere på baggrunden for forskellige tiltage i avlen og træningen af islandshesten.
Hvordan når vi frem til sportshesten?
I 2020 indførte foreningen nye avlsguidelines for islandshesten for gennem avlen at styrke hesten og øge holdbarheden.
”Vores avlsguidelines tager udgangspunkt i en phd-afhandling, hvor bygningstræk blev sammenlignet med, hvordan hestene klarede sig i ridebedømmelsen. De heste, som klarede sig godt, havde nogle fælles bygningstræk,” indleder Kristiane Klindt.
Den bagvedlæggende holdning er, at de heste, som klarer sig godt i sporten, alt andet lige, må være dem, som har lettere ved at udføre det forlangte. Og måske den vej rundt, er med til at forlænge deres holdbarhed – i udgangspunktet.
Internationalt – nye avlsguidelines ved alle kåringer med vægt på:
• En hest der har let ved at bevæge sig fysiologisk korrekt med løftet ryg og selvbæring.
• En balanceret, hest med velformet, muskuløs ryg og med bredde i ryg og krop.
• En ”opadgående”, samarbejdsvillig hest
• Stangmål og skulderbredde – minimumsmål, stangmålet skal nu være minimum 138 cm. Og en skulderbredde på minimum 35 cm.
• Kortere hove samt hovens form – i forhold til tidligere bliver den korrekte hovform belønnet
• Sundhedstjek – sker ved alle kåringer, har de sår (efter klare kriterier), er de ikke startberettiget.
• Sko- og Udstyrs- og Skadeskontrol i forbindelse med kåringer – nu er det klart defineret, hvor sadlen må ligge, og at hesten ikke går med for tunge sko.
”Vi har disse kontroller i forbindelse med hver ridefremvisning. Kun almindelige 8 mm standardsko er tilladt og ingen vægt er tilladt. Sådan har det været i 10-15 år, men nu er det desuden blevet klart defineret, hvor og hvordan sadlen må ligge.”
Foto: Canva
Opvæksten sker på foldene
Langt de fleste føl fødes og vokser op på foldene i større flokke, så føllene får den nødvendige motion. Føllene går sammen med hoppen indtil fravænning, og kommer derefter i løsdrift sammen med andre ungheste. Sommeren tilbringer de på store folde sammen med andre ungheste, noget man også ser hos nogle af de store avlscentre med opdræt af rideheste herhjemme, som fx Blue Hors i Randbøl.
Kristiane Klindt understregede vigtigheden af det sociale liv i flokken, og citerede den anerkendte forsker Hillary Clayton for at sige: Manglende bevægelse som ung (inden de er 2 år), kan ikke indhentes senere.
Hestene vokser op på en kost bestående af græs, hø, wrap samt vitaminer og mineraler.
Tilridning og træning
Udviklingen de seneste 10 år går i retning af, at de Islandske heste tilrides i en alder af ca. 3,5 år, eller i en alder fra 4-5 år.
”Det foregår ofte på den måde, at de er i ridning en måned eller to, hvorefter de kommer hjem og indgår i deres flok af ungheste. Så går der et par måneder og op til et halvt år, afhængig af unghestens mentale og fysiologiske modenhed, til den igen kommer i gang med træning, fortæller Kristiane Klindt, og hun fortsætter: ”Der er kommet øget vægt på værdien af indlæring, at det ikke blot er et spørgsmål om tilridning, men de skal lære denne proces med at blive til ridehest.”
”Jeg mener, det er en meget naturlig ting, at de islandske heste får mange pauser, også heste på højt niveau i sporten, får nogle måneder fri i efterårsmånederne til restitution. De har de behov for, fordi de sætter rigtig meget pels, og det går ud over energiniveauet.”
Velfærd i sporten
Og hvordan tilgodeser man velfærden, når de islandske heste bruges i sporten?
”En af de væsentlige ting er aldersreglen, hvor 5-års heste kun må starte to gange på en dag til stævne. Og så er der sko og udstyrskontrol i alle klasser inden man starter, og foregår som stikprøvekontrol under konkurrencerne, hvor der også tjekkes for skader.”
Bevidstheden omkring hovpleje og korrekt skoning er i dag langt større blandt rytterne, end den var tidligere. Og dommerne har et indtryk af, at det går den helt rette vej i forhold til, der er mindre ”mekanisk doping”, end det tidligere har været tilfældet. (Øget vægtbelastning med tunge sko giver et mere spektakulært bevægelsesforløb, har undersøgelser vist).
I udstyrskontrollen er det især sadlens placering, som er i fokus. Der har været en tendens til at placere sadlerne for langt tilbage på hestene.
”Der er nogle klare beskrivelser af, hvor sadlen skal ligge, og det er diskvalifikations grund, hvis hesten ikke er sadlet korrekt, eller næsebåndet er for stramt i forhold til de gældende regler.”
”Og så bedømmes hestene positivt, såfremt de kan rides uden pres og spændthed. Og der vægter man følgende i rækkefølge:
kontakt
takt
løsgjorthed
form og bevægelse
”Vi har rigtig meget fokus på uddannelse, det har vi altid haft, men vi har fået bedre mulighed for at opprioritere området indenfor de sidste par år. Og så vi jeg gerne fremhæve, at vi er ved at tage hul på at tale om sportshestens hverdag, og det er noget vi vil lave for vores eliteryttere, der er rollemodeller for de øvrige ryttere. Og vi ved at ryttervægt er et meget diskuteret emne. Vi er sikre på, der er en øvre grænse for rytterens vægt, men alt forskning peget på, at der er vanskeligt at lave en præcis grænse, for der er rigtig mange parametre i spil: rytterbalancen, bækkenmobilitet, hestens træning, rytterens træning osv.,” slutter Kristiane Klindt.
Kristiane Klindt. Foto: Zibrasport Equest
Om Kristiane Klindt
• Dyrlæge – ansat som Stambogsfører og Sekretariatsleder i Dansk Islandshesteforening på Vilhelmsborg; har tidligere arbejdet i mange forskellige jobsammenhænge.
• Hingsteholder – gennem 25 år med egne og lejede hingste.
• Stutteridrift og avl – gennem 30 år.
• International Ringmaster ved kåringer i DI i ca. 20 år.
• National kåringsdommer dyrskuer, føl- og plageshows, undervisning etc.
Normalt forbinder man distanceridning med fuldblodsarabere, små agile heste, der er skabt til at bevæge sig mange, mange kilometer med stor udholdenhed og lav hvilepuls. Men på Island er det også muligt at ride distance, og det endda i det bjergtagende og barske højland – og selvfølgelig på hårdføre og rapfodede islandske heste.
Survive Iceland
Distanceridtet Survive Iceland – den islandske hests distanceridt – så dagens lys i sommeren 2021. Ridtet blev afholdt i højlandet og har fået en velfortjent opmærksomhed over hele verden og er blevet dækket i mange medier i udlandet. Allerede nu er der planlagt et ridt til næste år, og forventningerne til Survive Iceland 2022 er store. Datoen for ridtet er d. 25.-28. august og vil foregå syd for højlandet.
The Icelandic Equestrian Association står bag denne lille video fra Survive Iceland 2021. Videoen er lavet af Þorsteinn Roy Jóhannsson og Snorri Björnsson.
Stævneleder og formand for Islandshesteklubben Jörfi Hedeland, Nete Jørgensen, er glad og træt efter et vellykket stævne med mange gæster og dygtige deltagere.
“Det forløb super godt. Der blev vist god ridning, og vi fik også uddelt præmier til stævnets gladeste hest og den mest harmoniske rytter.
Vi står tilbage med en god fornemmelse. Det er gået super godt, og vi har fået mange tilbagemeldinger fra deltagerne.
Men vi er selvfølgelig monstertrætte nu. Planlægningsfasen og den praktiske fase kræver bare en del, og nu skal oprydningen klares,” fortæller Nete.
Den 3. til 5. september afholdes et brag af et stævne for islandske heste, når DM i Gæðingakeppni 2021 afvikles på Danmarks største ovalbane – og de allerbedste danske heste og ryttere deltager.
“Efter en lang periode uden stævner efter corona, er der et kæmpe behov for igen at mødes om de islandske heste og opleve fællesskabet og passionen, der hører til.
Og lige netop Gæðingakeppni, hvor der konkurreres om at vise en kraftfuld, samarbejdsvilling, flot og dygtig islandsk hest, er en konkurrenceform, som er både heste-, rytter og ikke mindst tilskuervenlig.
De ekvipager, der har opnået DM kvalifikation siden 2019, er inviteret til at deltage, og vi forventer en stor tilskuertilstrømning,” forklarer arrangørerne.
Kort fortalt betyder gæðinga en lækker, samarbejdsvilling hest, der gerne vil vise sig frem, mens keppni er en konkurrence.
I Gæðingakeppni er det primært hesten, der bedømmes fremfor ekvipagen. Det skal være en fornøjelse at se hesten performe. Den skal have masser af arbejdsvilje og fremdrift, men den skal samtidig være både samarbejdsvillig, styrbar og lydig. Den skal helst bevæge sig med stor kraft og fart i gangarterne og med stolthed og udstråling i udtrykket. Man kan sige, at betegnelsen ”A happy athlete ” passer perfekt på den gode gæðingur. Navnet gæðingur er ældgammelt på islandsk, og beskriver den hest der er langt bedre end andre heste grundet dens mange fremragende egenskaber m.h.t. gangarternes tempo og den glæde, den giver rytteren. Keppni betyder slet og ret konkurrence
Zibrasport Equest er med
Hvis ikke du har planer om at lægge vejen forbi Hedeland, så glæd dig i stedet til næste uge. Zibrasport Equest besøger DM i Gæðingakeppn for at lave interviews og indslag.
Følg med her på sitet, hvis du gerne vil have lidt mere at vide om disciplinen.
Reglerne:
Hvert år afholdes der et Danmarksmesterskab i Gæðingakeppni, hvor der kåres en Danmarksmester i Børne-flokk (GDC – 10-13 år), Teenage-flokk (GDT – 14-17 år), Ungdoms-flokk (GDY – 18-21 år), B-flokk (GDB + 21 år) og A-flokk (GDA + 21 år). I B- og A-flokk er det hesten, der kvalificerer sig til DM, og den må derfor gerne stille op med en anden rytter, end den der kvalificerede den. I Børne-flokk, Teenage-flokk og Ungdoms-flokk er det ekvipagen, der kvalificerer sig til DM.
NB! For at deltage som rytter til DM skal man være personligt medlem af DI – dette gælder også i A- og B-flokk, hvor der tidligere har været krav til ejerne. Dette krav er fjernet.
For at blive danmarksmester i en disciplin gælder det ligeledes, at du som rytter skal have været bosat i Danmark i minimum to år.
Kvalfikationskrav til DM 2021
Kvalifikationskravet skal være opnået én gang til et DRL-stævne på 300m ovalbane eller ved et stævne, der rides efter islandske guidelines på 250m ovalbane og sideliggende passpor eks. RD-Festival på Margaretehof Islandshestcenter. Resultatet skal fremgå af Den Danske Rangliste, eller dokumenteres af rytteren. -Kvalifikationskravet skal være opnået én gang i indeværende DM år. (dvs. fra DM 2019 inkl. til DM 2021) og fremgå af DRL/WRL.
Når et nyt kalenderår starter har man som rytter mulighed for at rykke op i klasserne. Ex. Hvis man fylder 14 år i februar 2020, hvor man til og med det 13 år har redet GDC, har man efter årsskiftet nu mulighed for at ride GDT, således man har chance for at kvalificere sig til DM. Dvs, at man ikke skal være fyldt 14 år, men det skal være det kalenderår hvor man bliver 14 år. Der skal ikke søges dispensation til dette, det er samme regler for alle når der skal rykkes op.
Der blev uddelt medaljer, rosetter og masser af ærespræmier i løbet af det store fire-dages event i de flotte omgivelser på Tvisturs baneanlæg i Svenstrup v. Aalborg. 142 ekvipager havde meldt til start, og der var rift om både medaljer og point, da de danske ryttere red om mesterskabstitler fra junior til senior niveau.
En ekvipage, der i den grad imponerede dommerne, var Sys Pilegaard og Abel fra Tyrevoldsdal. Med en karakter på 9,06 red de sig direkte til guldet i T1.S Tölt A-FINALEN, og du kan nyde et lille klip af deres finaleridt herunder.
Intet mindre end 142 ekvipager har meldt deres ankomst til DM Sport 2021, der bliver afviklet fra den 8. – 11. juli på Tvisturs baneanlæg i Aalborg.
Det storstilede stævne bliver arrangeret af Dansk Islandshesteforening, og Zibrasport Equest er på pletten, så du kan se med direkte fra morgen til aften lige her.
Adgang til Event: Premium Medlemmer: 0 kr. (adgang købes i kassen til 0 kr.) Basic Medlemmer: Pay pr view 149 kr. (gælder alle dage hvor eventet er live. Giver IKKE adgang til videoarkiv efterfølgende.)
“2021 har på mange måder været et lidt specielt år. Herunder bliver der ikke noget VM og derfor heller ikke noget landshold, der skal udtages til DM. Vi håber rigtig meget, at I alligevel vil være med til at løfte stemningen til dette års DM helt op under skyerne,” lyder det fra arrangørerne.
Klasser og tidsplan
For hhv. Juniorer (12-15 år), Ungryttere (16-21 år) og seniorer (22 år og ældre) udbydes der:
T1 – Sponsoreret af Karlslund og Equitec T2 – Sponsoreret af Bluehors V1 – Sponsoreret af Equsana F1 – Sponsoreret af Brogaarden og Tølthester PP1 – Sponsoreret af Gokart World, St. Hippolyt og Dansk Hesteforsikring P2 – Sponsoreret af Hejndorf Foto og IceCompass P1 – Sponsoreret af Catago
Og tidsplanen afslører, at der vil være seværdig sport fra tidlig morgen til sen aften fra torsdag til søndag.
Førstedagen af begivenheden byder på følgende klasser:
Sol og varme, god stemning og masser af Islandske heste. Aros Gait Event 2021 på Dyrskuepladsen i Herning var et fantastisk stævne med topsport og skønne heste. Ekvipager fra flere europæiske lande havde taget turen til Danmark, nærmere betegnet Herning, i weekenden d. 10. – 13. juni, hvor der både blev redet om rangliste point og flotte ærespræmier.
Hvis du er Premium Medlem, kan du nu se alle klasserne i vores store arkiv, og husk at vi også streamer fra DM i SPORT d. 8. – 11. juli 2021 i Aalborg.
