Carl Hedin er efterhånden temmelig svær at komme uden om i hesteverdenen, ikke blot i hjemlandet Sverige, men i hele Europa. Vejen til Grand Prix dressur og influencerlivet med knap 400.000 følgere, har Carl selv banet ved altid at stille sig på den forkerte side af hegnet.
Carl uddyber; “Jeg startede på rideskole som 7-årig, og jeg fik min egen pony, da jeg blev 12. Derefter fik jeg en hest, og så en hest mere, og nu er vi her. Og du skal ikke spørge mig, hvor mange heste, jeg ejer i dag. Det ville være det samme, som at spøge en kvinde om hendes alder”.
Carl, hunden Iris og de 2 skønne shetlandsponyer, der bor på gården i Sarø. Foto: Rikke Lykke Thelin
Købte Pods i stedet for en Porche
Carl griner ved tanken om hans fars råd, da han første gang havde solgt en rigtig god 4-års hest for en fornuftig pris til danske Andreas Helgstrand. “Min far spurgte, om ikke jeg skulle have mig en sportsvogn og fejre, at jeg havde lavet en god handel. Men helt ærligt så kunne jeg ikke være mere ligeglad med biler, så gaven til mig selv blev i stedet en ung talentfuld springhest (Pods, red.). Min største glæde og passion er hestene, og det vil ingen bil nogensinde kunne måle sig med.”
Dressuren startede i Danmark
Carl startede sin dressurkarriere i Danmark hos Hasse Hoffmann på Søholt i Ebeltoft, hvilket forklarer, hvorfor Carl taler nærmest perfekt dansk. Han arbejdede hos Hasse i tre år, og han har flere gange udtalt, at det var her, grundstenene i hans dressurridning blev lagt.
Carl har siden været i både England og Tyskland og ride og har igennem udlandsopholdene udannet sig som rytter. Han har taget det med sig, han synes, han kunne bruge, og så har han fundet sin egen vej til resten.
Svaret er simpelt. Drømmen om at have hestene hjemme på eget ridecenter.
Du kender måske Mille Jørgensen fra hendes Instagram eller TikTok der har selv samme navn. Mille har i hvert fald været aktiv på de sociale medier længe, og havde knap 100.000 følgere, inden hendes instagram konto blev lukket. Det var noget af en mavepuster, men Mille er ikke sådan lige at slå ud. Hun startede en ny konto, og er i skrivende stund oppe over 10.000 følgere.
Mille med hesten Belle – Foto:privat
På profilen deler hun ud af livet med sine 2 heste, sine marsvin og livet som en helt almindelig hestepige.
Efter købet af “Ruinen” besluttede Mille og hendes søster Rikke, som nogle måske kender som “Vrixen” på SoMe, at de ville dokumentere processen med at forvandle ejendommen til brugbart ridecenter.
Det første afsnit af serien “Fra Ruin til Ridecenter udkom på Youtube for en måned siden, og det 2. afsnit er netop udkommet. I den forbindelse har vi talt med Mille, og spurgt lidt ind til motivationen for at købe en Ruin.
Valget fald på “ruin” af økonomiske årsager, selvom det ikke er helt billigt at renovere, griner Mille
Økonomien spillede en stor rolle i købet af “ruinen”, også selvom det koster en del at renovere. Mille og Frederik, hendes kæreste, så på flere steder, inden de endte med at købe lige præcis den gård, der nu danner rammen om at få realiseret drømmen til virkelighed.
De hektar vi fik med, kunne vi ikke have fået andre steder, og jeg er vild med at valget fald på netop denne gård, selvom der er lang vej i mål.
En af de ting der ligger Mille meget på sinde, ud over arbejdet med hestene, der fylder meget i hendes hverdag, er at inspirere andre. Det har hun igennem mange år gjort på de sociale medier, og hun elsker den response hun får fra dem der følger med.
Mille fortæller: Jeg elsker de mange beskeder jeg har fået, f.eks. dem hvor følgere beskriver at de fleste ridepiger jo har denne drøm, og at de nu kan udleve den lidt ved at følge med her.
Herunder kan du se både første og andet afsnit i serien “Fra Ruin til Ridecenter”
12 årige Lærke har haft den skønne røde vallak Bobber i 1,5 år.
Hun var ude hos sin farmor og farfar, da hendes mor kom retur fra et “møde” og fortalte at hun havde vært ude og se på et sted, hvor Lærke kunne have en pony.
Jeg skreg, fordi jeg blev så glad. Lærke
Lærke elsker at ride ture på fælleden med Bobber, der bare er en kammerat og altid er opmærksom på Lærke.
Du kan høre meget mere om Lærke og Bobber i denne uges “Vis mig sin Pony” der præsenteres i samarbejde med Agria ponyklub
Tidligere på året begyndte 8-årige Karolines mor at kigge efter en ny pony til datteren, og i søgen efter den rette stødte hun på den lige så gamle pony Laban. Selvom Karoline var lidt nervøs for at skulle prøve Laban, så viste han sig at være den sødeste pony, som hun godt kunne springe med, første gang hun prøvede ham. Han skulle selvfølgelig være hendes, og da Karoline fandt ud af, at det var en realitet, græd hun af glæde.
Siden da er de blevet gode venner, og begge elsker fuld fart og at springe. Lige nu er deres rekord 80 cm, men de har større mål for næste år, som Karoline fortæller mere om i afsnittet.
Jeg har altid haft heste i mit liv,” indleder 10-årige Palma Sophie Jansson-Christensen, og det skyldes hendes forældre Thea og Nils Jansson-Christensen, som ejer flere galopheste. Dog har de aldrig været involveret i ridesporten, indtil Palma fik smag for ridning i 2018.
”Jeg ville gerne begynde at ride og startede med en lille shetlandspony. Det var rigtig hyggeligt,” husker Palma, som hurtigt fik part i en pony, og dernæst en egen 3’er pony, som betyder rigtig meget for hende. Det var med ham, at hendes brændende interesse for ridning blev kickstartet.
Palmas storesøster, Elvira Anouska, er elitegymnast, og derfor har elitesport været en del af familielivet i mange år. Da forældrene oplevede lillesøster Palmas brændende interesse for heste, tog de derfor konsekvensen, købte en springpony i november 2019 og fik den opstaldet hos berider Thomas Dresler, som tog sig af Palmas første træning. På blot otte måneder fik Thomas udviklet Palma fra at springe en bom på jorden til at være B-rytter.
Mød det 10-årige springtalent Palma Sophie Jansson-Christensen.
Fokus på både udvikling og trivsel
Den ene pony blev til tre, og Palma blev flyttet til CapaCity. Her mødte familien Christina Domino, som i dag er en vigtig person i dagligdagen for familien og Palma. Det er Christina, som står for undervisningen af Palma, hjælper hende hver dag og har ansvaret for den ridemæssige udvikling sammen med Palmas anden træner, Emil Hallundbæk.
Det er også Christina, som har ansvaret for de to ansatte, der hjælper med til at sikre et godt management af familiens 10 springheste og ponyer.
Fokus er hele tiden på Palmas udvikling og trivsel. Derfor er familien også dybt taknemmelige for den hjælp og det input, som kommer fra både tidligere trænere som Thomas Dresler og Martin Neergaard, samt det input og den erfaring som Jesper Haastrup Kristensen kommer med. Christina er dog altid lige omkring Palma, og hun kender hende efterhånden virkelig godt og kan se på hende, om tingene virker.
Mor Thea forklarer: ”Vi fik hurtigt at vide, at hun er dygtig og har flair for det. Og fordi vi kunne se, at hun virkelig elsker ridesporten og er dygtig til det, så er det naturligt for os at bakke op. Også fordi vi kan se, hun er så passioneret omkring det.”
Og hvorfor lige springning? ”Fordi det er virkelig sjovt at se på, og se, hvordan hesten bruger sin krop,” fortæller Palma.
For forældrene er det vigtigt, at Palma passer sin skolegang og tager del i sociale arrangementer på skolen og i fritiden. Udfordringen for forældrene er, at Palma stortrives i stalden sammen med hestene, til stævner sammen med kammerater fra hele landet og næsten hader at skulle holde ”hestefri” om mandagen, som er et krav indført af forældrene.
Bygger stald og bolig
Palma rider ca. tre heste eller ponyer om dagen. Hun har ponyer i alle tre kategorier, og derudover har hun også heste. Palma er ikke stor af sin alder. Den lille spinkle pige fylder ikke meget på sine heste, men hestene stiller krav til hendes ridekundskaber, og selvom det kan være udfordrende at ride dagligt og arbejde på en hest, så gør det ridningen på ponyerne så meget lettere.
”I starten var det svært at komme til hest fra pony – der er ikke stor forskel længere. Jeg er blevet mere vant til at ride på hestene. Det var meget nyt at ride på heste, og mine ben skulle lige vænne sig til, at de ikke gik længere ned end sadelunderlaget,” fortæller Palma med et smil. Men er det så hestene eller ponyerne, hun foretrækker nu? Palma siger: ” Man kan arbejde mest med hestene, men ponyerne er stadig virkelig sjove. Hestene kan flere ting, men man er nødt til at lære at ride hestene, og der skal derfor mere dressur til. Hvilket er langt mere udfordrende end f.eks. med de små 3’er ponyer.”
Forældrene er ved at lægge sidste hånd på et byggeri nær Fredensborg, og det betyder, at Palma snart kan få sine heste hjem på gården, hvilket hun glæder sig til. Jeg kan være med til at fodre, give aftenhø, og gå ud til hestene om aftenen,” fortæller Palma, som ser frem til at være tæt på sine heste og mere en del af deres hverdag. Samtidig ser forældrene frem til ikke at skulle bruge tid på at transportere Palma til og fra hestene dagligt. ”Jeg har altid arbejdet meget,” forklarer Nils, og han fortsætter: ”Da det blev muligt for mig at arbejde mindre, har det været en god tid sammen med Palma og hestene. Man møder en masse søde mennesker til ridestævner, og der kan altid findes god stemning til stævnerne.” Nils erkender også, at det har været nogle hektiske første år i ridesporten, og at der ikke er tegn på, at det bliver mindre hektisk fremadrettet, men dog både sjovt og givende.
Sabbatår i 5. klasse – er det muligt?
Da Palma både starter pony og hest, er familien ofte til ridestævner, og så skal Palma ofte have fri fra skole om fredagen. Lektier klarer hun inden eller under stævnet. ”Palma har hørt om nogle, som har holdt et sabbatår, og det spurgte hun, om hun ikke kunne få lov til i 5. klasse,” fortæller Thea med et smil. Forældrene er meget opmærksomme på, at lektierne bliver klaret – også når hun til næste forår skal en måned på Sunshine Tour i Spanien med hestene og ride flere stævner i udlandet. Det glæder hun sig meget til, men endnu mere til, at hun i december fylder 11 år og derefter kan få sit FEI-pas. ”Så skal jeg ud at ride nogle internationale stævner, som jeg ikke rigtig har prøvet før. Jeg har fået at vide, at det er anderledes, og at man danner mange nye venskaber med andre ryttere fra udlandet. Det glæder jeg mig rigtig meget til,” fortæller Palma med begejstring.
Store heste og vakse ponyer
Palma har fået dispensation (pga. hendes alder) fra rideforbundet til at ride klasser op til MB2-niveau. Men bliver hun aldrig bange, når hun springer? ”Det bliver jeg tit spurgt om,” fortæller hun, men nej, bange bliver hun ikke. ”Jeg skal lige finde ud af, at hestene bruger deres krop anderledes, når springene bliver større, og at jeg altid skal være godt forberedt på opgaven,” forklarer hun. Men nervøs, det kan hun godt blive, især når hun er med på et hold, hvor hendes resultat er vigtigt for andre. ”Jeg er tit sidste rytter på holdet, men jeg har Chris (Christina Domino red.) til at hjælpe mig, og hun kan altid sige det rigtige,” fortæller Palma.
Det er tydeligt, at Christina har stor betydning for Palma både i hverdagen og til stævner. ”Chris og jeg taler sammen om, hvad vi skal hjem og træne, når vi kører hjem fra stævne. Så ved jeg, hvorfor og hvad vi skal øve på de forskellige heste og ponyer, da jeg bedst kan lide, at træningen er i system,” fortæller Palma. Hun elsker at være til ridestævner, at sove på stævnepladsen og møde gode venner fra hele landet. Nogle af Palmas bedste veninder bor i Jylland. De taler rigtig meget i telefon sammen, mens de ordner negle, fortæller Palma, og det hygger hun sig helt enormt meget med.
Talentfuld og meget flittig
Landsholdsrytter, Emil Hallundbæk, træner Palma, så ofte han kan finde tid til det. Han var selv en succesfuld ponyrytter, og kom også hurtigt til hest. ”Jeg har aldrig mødt et så dedikeret og hårdtarbejdende yngre menneske, og så har hun meget talent og flair for springning,” fortæller Emil. Han nyder at træne Palma: ”Det gør det ekstra sjovt, når det er en, der er så talentfuld.”
Palma rider mange sejre og placeringer hjem ved ridestævnerne, og Baltic Cup er en klar favorit, ikke mindst fordi der også er en holdkonkurrence. ”Det er godt at få rutine til Baltic, da jeg er sikker på, at det vil hjælpe mig i fremtiden, når jeg rider ind til store stævner,” fortæller hun. Med 10 heste og ponyer i stalden er der så en favorit? Ja, det er der – men det er svært at vælge, når man har et specielt bånd til dem alle.
”Min første 3’er pony, Nutbourne Paper Moon, har en helt særlig plads i mit hjerte. Vi startede vores allerførste bom på jord sammen, og siden da har vi haft utallige af gode ture og placeringer sammen.” Noddy, som 3’er ponyen også bliver kaldt, har været en god første pony for Palma, da han har kunnet hjælpe hende meget i starten.
”Min 1’er pony, Bodyssee Des Avelines, er helt særlig! Den er en rigtig kammerat og en helt fantastisk pony”, fortæller Palma og fortsætter: ”Sådan en pony finder man ikke igen. Den kan redde mig ud af alt – kommer jeg virkelig dumt ind i en 3-kombination, kommer den fejlfrit ud, og det lærer man rigtig meget af, og jeg har udviklet mig rigtig meget på den pony.”
Til VM i Herning – med succes
Den største oplevelse hun har haft med sine heste og ponyer kom ved VM-stævnet i Herning i august. Her var hun meldt til stævnet sammen med sin 1’er pony, Bodyssee Des Avelines, i de to ponyklasser, der blev afholdt under VM – og hun vandt dem begge. ”Ved VM i Herning spillede det hele. Det var virkelig specielt, og sidste dag tænkte jeg: Når jeg rider ud af denne store arena, skal dem der rider VM ride herinde, hvor jeg lige har redet – det var kæmpestort.”
Palmas klassekammerater forstår ikke helt, hvad det er, Palma opnår med sine heste. Og det er måske også lidt svært for hende helt at forklare den succes hun har, og de mange træningstimer det kræver. For hende er det ikke kedelig træning. Hun nyder at arbejde sammen med sine heste og ponyer, med Chris og alle som hjælper hende. Hun er også inspireret af sine trænere i forhold til fremtiden: ”Jeg vil gerne lave min egen salgsstald og ride nogle store klasser og stævner på dygtige heste, og få ungheste ind og uddanne dem – det ved jeg, at man lærer meget af.” Og hvad drømmer man så om, når man er 10 år og allerede er en top-talentfuld springrytter: ”At ride om OL-, VM- og EM-medaljer er mit store mål,” slutter Palma Sophie Jansson-Christensen.
Aya fik sig noget af en overraskelse, da hun tidligere i år troede, at hun skulle på ridelejr med sin part. Det viste sig nemlig, at hun skulle afsted med sin helt egen pony. Ayas mor havde fået øje på den fineste Lusitano pony, der var til salg hos en dansk familie i Portugal – og den skulle være Ayas. Den 12-årige rytter havde dog på ingen måde forventet, at den skulle med på ridelejr, så det var en meget glad pige, der blev mødt af hestetraileren med Ino i, da hun skulle afsted.
Det er en af de bedste oplevelser, Aya har haft med sin pony, der er helt særlig, fordi Lusitano-racen normalt kun findes som heste. Ino er sød og gør, hvad han bliver bedt om, og hans tidligere ejer spår, at han vil kunne starte DM på et tidspunkt – så det er målet for den fine ekvipage.
Det er svært ikke at lade sig imponere fra det sekund, du sætter dine ben på det idylliske, og alligevel så ekstravagante, Kronholt, som på mange måder afspejler sin karismatiske ejermand med den smittende latter. Stilen er absolut gennemført – fra rytterstuen til stalden og ridehallen. Uanset hvor du bevæger dig hen på gården, er der en stilfuld rød tråd, der følger dig, og nu kan du få et glimt af det utroligt smukke sted indefra.
Vi har besøgt Nils Christian Larsen og hans fantastiske islændere, og det er der kommet en fin videoserie ud af. Første afsnit kan du se her, hvor Nils Christian viser rundt på Kronholt.
Da 9-årige Silvia Kuhlmann for et halvt år siden prøvede den 11-årige pony Silas for første gang, sprang de uden problemer 90 cm. Han fløj bare over springet, og Silvia kunne straks mærke, at han var den helt rette for hende. Og den fornemmelse fik Silvia hurtigt bekræftet. Efter at have redet sammen en uge, tog de til Scandinavian og red udelukkende 0 runder!
Det sjoveste ved at ride er netop at springe, hvis man spørger Silvia, som elsker farten. Heldigvis er Silas helt med på den, da han også godt kan lide både farten og at springe. Sammen rider de LB2, LA1 og LA2, men Silvia tør godt at drømme stort for de to, og målet er at komme til DM.
Hvad enten Lusitanoen indtager dressurbanen, arbejder i marken, står ansigt til ansigt med en tyr i tyrefægter-arenaen eller bliver spændt for en vogn, fungerer den smukke hest bare godt i både krop og sind. Lusitanoen er fornuftig, modig, lærevillig, aktiv, lydig, klog, rolig, energisk og fysisk er den både stærk, smidig og udholdende. En hest med stort overblik, der gerne kommer sin rytter i forkøbet.
Lusitanoen er en gammel portugisisk hesterace, der med sit store naturlige talent for de samlende øvelser er blevet mere og mere populær gennem de senere år – både amatørrytterne, der gerne vil lege med dressurens sværeste øvelser, men også de professionelle ryttere på allerhøjeste plan er begyndt at vælge Lusitanoen til. Det så vi blandt andet ved VM i Herning, hvor flere ryttere stillede til start på den smukke portugisiske hest. Faktisk var hele seks Lusitanoheste til start i Grand Prix’en.
Fie Skarsø og Imperador ved VM i Herning. Foto: Zibrasport Equest
Blandt VM-deltagerne på Lusitanoheste finder vi den danske internationale Grand Prix-rytter Fie Christine Skarsø, der i dag rider for Luxemburg, hvor hun til dagligt bor og træner. Ved VM stillede hun til start på den smukke skimlede hingst Imperador Dos Cedros, og i Grand Prix-klassen placerede parret sig som nummer 39 ud af de 93 startende. Ekvipagen gik ikke videre ved VM, og dermed fik Imperador desværre ikke vist sit fulde potentiale i Herning, der var den 9-årige hingsts 4. Grand Prix-start.
Det slog dog ikke skår i Fies glæde ved at ride Lusitano. Hun ville faktisk gerne have nogle flere og er sammen med sin hesteejer allerede på udkig efter flere portugisiske stjerner til fremtiden. Den lidt tilfældige årsag til Fies valg af Lusitanoen er også en sjov historie. Fies træner foreslog nemlig, at de skulle lede efter en piaffe-passage maskine, da netop disse øvelser var lige der, hvor Fies tidligere heste har haft det lidt svært. Som sagt, så gjort, og Imperador, der blot var 7 år på daværende tidspunkt, stjal Fies hjerte. Med sit imponerende stangmål på 174 cm er Imperador både større og mere moderne typemæssigt, end Lusitanoen oprindeligt var.
Fie Skarsø og Imperador. Foto: Privat
Derfor fik Fie også mange henvendelser om hans afstamning ved VM, da folk havde svært ved at forestille sig, at hingsten skulle være 100% Lusitano. Men det er han. Imperador er kåret hingst og har i dag 17 registrerede afkom, men er for nuværende taget ud af avlen for at fokusere på sporten. Fie har nemlig kurs mod EM næste år, og så går hun benhårdt efter en plads til OL i Paris med sin portugisiske Piaffe-maskine.
Veninderne Ida og Nova havde længe drømt om at have en pony sammen, men de havde aldrig troet, at drømmen rent faktisk skulle blive til virkelighed. Derfor kunne de to veninder næsten heller ikke være i sig selv af glæde, da Nova en dag kom hjem til sine forældre, som fortalte, at de havde besluttet, at hun var klar til at få sin egen pony sammen med Ida.
Da de prøvede den nu 14-årige danske sportspony Africa var der ingen tvivl om, at de havde fundet deres makker. Pigerne blev nemlig helt forelskede i den røde pony, som viste sig at være den helt perfekte pony for dem. Siden har de haft mange gode oplevelser sammen alle tre – bl.a. da begge piger deltog ved et dressurstævne og delte førstepladsen. Og så elsker de bare at hygge med Africa, nusse i stalden og gå ture.
Drømmene for fremtiden er også store for pigerne og deres pony. Begge drømmer om at starte højere klasser og bl.a. prøve at ride Christmas Show. Men Ida pointerer, at det altså ikke kun handler om at være den bedste – det er lige så vigtigt at hygge derhjemme og have det bedste pony-venskab.
Den 25-årige dressurrytter fra Malling ved Århus vandt sammen med Lyngbjergs St. Paris UVM for 5-års heste i Ermelo, og det har betydet, at Victorias salgs- og konkurrencestald, Vallentin Dressage, har fået et vældigt kendis-boost.
”Jeg tror først, det gik op for os på vejen hjem fra Ermelo, at vi faktisk havde en verdensmester i bilen,” indleder Victoria Vallentin, da vi møder hende. I september repræsenterede hun Danmark og Dansk Varmblod ved UVM, verdensmesterskaberne for unge dressurheste i hollandske Ermelo, og det var på ryggen af hoppen Lyngbjergs St. Paris e. Blue Hors St. Schufro/Blue Hors Rockefeller (opdr. Bente Børjesson), at Victoria sikrede sig UVM-guldet.
Den elegante hoppe satte ikke en hov forkert i finalen, hvor de som sidste ekvipage skulle forsøge at forbedre 3. pladsen fra kvalifikationen. Og det må man sige, at de gjorde. Ridtet blev bedømt med: 9,5 for trav, 8,5 for skridt, 9,3 for galop, 8,8 for ridelighed samt 9,5 kapacitet og en samlet score på 9,12, hvilket sikrede dem sejren.
Victoria E. Vallentin og 5-årige Lyngbjergs St. Paris e. Blue Hors St. Schufro. Foto: Zibrasport Equest
Victoria og hendes partner Jesper Bisgaard fandt Paris, da hoppen var 3 år hos avleren i Brønderslev. ”Vi så hende løs i ridehallen, og det var nok til, vi besluttede, hun skulle med os hjem,” husker Victoria.
”Jeg havde hende med i championatsfinalen som 4-års, men hun er lidt for kvik (i sine bevægelser) og derfor ikke en oplagt championatshest. Hun er lille og hurtig på benene,” forklarer Victoria. Hurtigheden og de konstant aktive bagben, kombineret med hoppens store ridelighed, gør hende til en oplagt Grand Prix-hest, men det er oftest heste med meget store, lidt langsomme og dvælende bevægelser, som høster flest point i championaterne.
En verdensmester i stalden
Da Victoria og Jesper kørte til UVM, var det med en vished om, at de havde en dejlig hest med til start. Ved Dansk Varmblods Unghestechampionat i Herning i marts 2022 havde Daniel Bachmann Andersen givet hoppen to 10-taller for kapacitet og ridelighed, så de vidste også, de ikke var alene om at være begejstrede for deres sorte perle.
”Det er sjovt at tage til UVM, hvor der er 50 heste på startlisten, og man ikke aner, hvordan de andre heste er. Herhjemme ved man normalt, hvor man vil være placeret, men ved UVM aner man det ikke på forhånd. Når man så sidder og ser træningen, er der så mange gode heste.”
Victoria Vallentin og Lyngbjergs St. Paris. Foto: Zibrasport Equest
Victoria red Lyngbjergs St. Paris ind på 3. pladsen i kvalifikationen, og derfor besluttede hun sig for at ride efter lidt mere i finalen og satse med en vished om, at Paris er særdeles øvelsessikker og samarbejdsvillig.
”Det er ridelighed, som er hendes helt store styrke, hun har virkelig ja-hatten på,” fortæller hun.
Da Victoria og Jesper efter hjemturen fra Ermelo kørte ind på Nissumgaard i Skanderborg, hvorfra Victoria driver Vallentin Dressage, stod ca. 50 familiemedlemmer og venner klar til at fejre verdensmestrene med flag, champagne og kage.
For tre år siden gik den nu 12-årige Victoria på en rideskole, hvor hun red på en pony, der stak af med hende og ikke var til at styre. Selv var hun heller ikke den bedste rytter, så det var ikke den bedste kombination. Victorias mor begyndte at kigge på annoncer på ponyer til salg, og her faldt de over Fjordglimt Serena, som Victoria måtte ud at prøve.
Selvom den dengang 9-årige pige ikke var så god til at ride, så var Serena bare så sød. “Den bedste pony man kunne drømme om”, som Victoria fortæller. Gennem de sidste tre år har de to lært hinanden rigtig meget, og Victoria har store drømme for fremtiden, når det kommer til stævner.
