Skip to main content

Daniel fandt nøglen til Vayron

Igen søndag har der været flere spændende klasser ved Blue Hors Dressurfestival, og i Grand Prix Special presened by Blue Hors fik Daniel Bachmann Andersen vist den kvalitet, som er indeholdt i den 192 cm høje Vitalis-søn Vayron da de sejrede med 75,532% foran tyske Laura Stobel. Det blev også dansk på 4. pladsen til Joachim Thomsen og Vicy Pax.

Se hele resultatet HER

Nanna Merrald Rasmussen og Blue Hors Touch of Olympic L. Foto: Blue Hors

Nanna og Carina i front

Tre af de fire VM guldvindere fra Herning var til start på Blue Hors, og mens Daniel Bachmann Andersen tog sejren i Grand Prix Special med en ny hest, red Nanna Merrald Rasmussen endnu en sejr hjem ved stævnet på Blue Hors Touch of Olympic L e. Blue Hors Don Olymbro, der var Nannas partner i Grand Prix-kür lørdag aften, hvor de sejrede med en spændende ny kür.

Nanna og Blue Hors Touch of Olympic L vandt Intermediaire I presented by Ansager Dyrehospital og Eickemeyer med hele 74,588% foran sin landsholdskollega Carina Cassøe Krüth og Four Oaks Diaz by Zaber e. Sezuan som bliver forbedret fra den ene start til den næste. Det har i høj grad været interessant at følge VM-guldvinderne på nye og unge heste weekenden igennem.
Når man sidder lunt og hyggeligt og følger dressurkonkurrencerne inde i den imponerende opvisningshal på Blue Hors, og hører rytterne lovprise de gode forhold for deres heste i staldene, går tankerne til den enorme betydning som Blue Hors har og har haft for udviklingen i dansk avl og ridesport. Det er netop blevet det lokomotiv som familien Kirk Kristiansen håbede på. Som flere bemærkede til mig weekenden igennem “jeg håber godt nok, der er nogen, som husker at påskønne det her”.

Se hele resultatet HER

Carina Cassøe Krüth og Four Oaks Diaz by Zaber. Foto: Blue Hors

Se eller gense de mange flotte ridt på Zibrasport Equest i starten af ugen.

Lone Bang fik World Cup points i Stuttgart

Lone Bang Zindorff var ene danske i et stærkt felt af tyske landsholdsryttere. Hun kom ind på 8. pladsen med Thranegaardens Rostov i World Cup kür-klassen tæt på de magiske 80% – dommerne var bestemt ikke enige om hendes præstation, da hun blev placeret fra 4 til 12 af dommerpanelet, der bl.a. talte Hans-Christian Matthiesen.

Det var dog Ingrid Klimke, datteren af dressurlegenden Reiner Klimke, som vandt küren. Hun er bedst kendt som femdobbelt olympisk og flerdobbelt mesterskabsmedaljevinder i military. Men den 54-årige atlet, der konkurrerer i alle tre olympiske ridesportsdiscipliner, demonstrerede sit enestående talent, da hun satte sin landsmand og femdobbelte FEI Dressage World Cup™-mester, Isabell Werth, på andenpladsen, mens resten af den tyske delegation linede op bag dem.

Tysklands Ingrid Klimke og Franziskus FRH, vindere af tredje etape af FEI Dressage World Cup™ 2022/2023 Western European League-serien i Stuttgart, Tyskland. (FEI/Leanjo de Koster)

Efter at have domineret Grand Prix-klassen, var de sidste fem startere i küren alle fra værtsnationen, og Frederic Wandres gik i gik i front med 81.580 på tavlen efter en flot præstation fra den 12-årige Bluetooth OLD, men Klimke degraderede ham straks, da hun kom på banen med Franziskus FRH. Den 14-årige hingst som var en del af Tysklands bronzemedaljevindende hold ved sommerens ECCO FEI World Championships i Herning i Danmark, satte barren højt med 83.440 på.

“Siden Herning ser han ud til at hygge sig endnu mere og gøre mere fremskridt. Han var så rolig og lyttede til mig i dag, og hans to’er changementer på midterlinjen var fantastiske såvel som den sidste piaffe og travøgningen til allersidst”, sagde Klimke. Travøgningn blev udført med kun én hånd på tøjlerne, og publikum elskede hvert øjeblik af det.

“Jeg er så glad, og tilskuerne var fantastiske! De jublede, som om vi vandt, før vi overhovedet gik ind!” sagde hun med et grin bagefter.

Stemningen i det fyldte Stuttgart-stadion var på sit højeste, da Isabell Werth begyndte sin test med DSP Quantaz. Til tonerne af Bonnie Tyler kastede den 53-årige superstjerne en fantastisk præstation af sig, men med fejl, og hun scorede 82.030 til andenpladsen.

“Min hest var elektrisk i aften, men var stadig meget fokuseret og ydede sit bedste. Musikken gør mig glad, og jeg tror, den også virker på publikum. Ingrid viste en smuk fejlfri test i aften, og det gjorde jeg ikke. Det gør forskellen, og jeg er overhovedet ikke skuffet. Jeg burde have redet bedre uden fejl for at vinde. Det her er sporten,” sagde Isabell Werth (GER).

Benjamin Werndl/Daily Mirror, Fredetic Wanders/Bluetooth og Dorothee Schneider/Faustus fulgte efter.

Efter resultatet i Stuttgrad er det Benjamin Werndl i front med flest World Cup-points Nanna Merrald Rasmussen ligger på 5. pladsen – 9 ryttere fra den vesteuropæiske liga får adgang til finalen i Omaha til april.

Resultatet

Stillingen i World Cup

Fire stærke danske kvinder i front i kür

Nanna Merrald Rasmussen har været flyvende på hjemmebanen ved Blue Hors Dressurfestival, og lørdagens sidste klasse, Grand Prix kür satte hun sig også på med avlshingsten Blue Hors Don Olymbrio. Den charmerende hingst har haft en længere skadespause, men nu er han tilbage i konkurrence igen sammen med Nanna, og selvom der indløb nogle småfejl undervejs i küren, scorede de 77,455% i deres helt nye kür. Nanna har dermed endnu et kort på hånden til World Cup-serien, hvor hun håber på at kvalificerer sig til finalen i Omaha til april.

Nanna Merrald Rasmussen og avlshingsten Blue Hors Don Olymbrio. Foto: Zibrasport Equest

Anna Zibrandtsen og lige så charmerende Quel Filou viste også en helt ny kür, som hun havde modtaget fredag eftermiddag. Alligevel lykkedes det for Anna at følge musikken og de mange overgange. De scorede flere gange 8 og 8,5 i programmet, mens Quel Filou endnu ikke er helt stærk i piaffen, og det kostede i det samlede regnskab. Parret kom ind på anden pladsen med 75,675%

Anna Zibrandtsen og Quel Filou. Foto: Zibrasport Equest

Charlotte Heering og Bufranco og Nadja Aaboe Sloth/Favour Gersdorf lå tæt efter hverandre med hhv. 74,470 og 74,100% på de næste pladser.

Start- og resultatlister

Landsholdsryttere på, meget vågne, talenter

Målt ud fra dagens internationale lille tours klasse ved Blue Hors Dressurfestival, så sidder vores landsholdsryttere på heste med masser af overskudsenergi og talent. Nanna Merrald og UVM-sølvvinder Blue Hors Touch of Olympic L fortsætter sin sikre sejrsstime. Ved World Cup stævnet på Vilhelmsborg sejrede de i lille tur og den bedrift gentog de på hjemmebanen i Prix st. Georges med 74,383% Mens Don Olymbrio-sønnen opførte sig eksemplarisk i programmet, så eksploderede han på æresrunden, men Nanna fik ham hurtig under kontrol igen.

Nanna Merrald Rasmussen og Blue Hors Touch of Olympic. Foto: Zibrasport Equest

Læs også: Nanna om Touch of Olympic: Han er næsten blevet helt voksen at ride på

Daniel Bachmann Andersen fik sin sag for med herlige Zac Efron Mt OLD, Zack-sønnen står højt i tænding, men hvor laver han mange flotte ting på banen, men spændinger og et højt energiniveau koster endnu fejl, men i lighed med Nannas lille turs hest kan der vente parret en lovende fremtid. De blev nr. 5 i klassen med 70,029%

Carina Cassøe Krüth havde Four Oaks Diaz by Zaber til start og i lighed med sine landsholdskolleger havde hun også nogle ekstra “gear” inde på banen. Og det bliver interessant at følge hoppens videre udvikling. I forhold til deres start ved World Cup-stævnet var Sezuan-datteren mere fokuseret på sin rytter, de sluttede lige udenfor placeringsrækken.

Rikke Dupont og Grand Galiano. Foto: Zibrasport Equest

Rikke Dupont imponerer igen

Det var en fornøjelse at se Rikke Dupont ride Grand Galiano e. Grand Galaxy Win ved World Cup-stævnet på Vilhelmsborg, og igen i dagens Prix st. George gjorde den 7-årige vallak god reklame for sig selv: fokuseret på sin rytter, i en flot holdning med lukket mund. I dag blev det til en 3. plads med 71,441% efter svenske Carl Hedin og Davalerian med 71,941%

U25-rytter Kristian Würtz Green blandede sig i topkampen med Bovbjergs Zhivago. Han rider for Blue Hors og kom ind på 4. pladsen med 71,412%

Start- og resultatlister

Michael Søgaard og Jukebox rockede Blue Hors

Efter 4 kvalifikationer var det Anne-Mette Strandby Hansen, som havde redet flest points hjem i den populære serie Bundgaard X Trolle Cup, hvor finalen afvikles over to dage ved Blue Hors Dressagefestival. Hun og Eternity e. Escolar har vundet de to kvalifikationer, de har startet, på hjemmebanen ved Helgstrand Event og i Solrød. De kom til Blue Hors i topform, men da de startede op efter indridningsparaden mærkede Anne-Mette, at den elegante hoppe virkede lidt ubalanceret. I øgningen blev det klart, at noget ikke var, som det burde være, og Anne-Mette fik bragt Eternity til standsning. Der er ikke noget at se eller mærke, fortæller Anne-Mette, så nu skal Eternity hjem for at blive tilset af dyrlægen.

Anne-Mette Strandby Hansen og Eternity få sekunder før Anne-Mette valgte at opgive. Foto: Zibrasport Equest

Michael Søgaard og Jukebox vandt finalen i 2020, efter at have optjent flest points, da finalen blev aflyst pga. Covid-19. I år er de tilbage i endnu stærkere form, og de sejrede Intermediaire I-klassen, som er kvalifikation til søndagens kür-finale. Parret vandt Dansk Varmblods Unghestechampionat i Herning, og den imponerede, og meget store hest, er ved at være klar til debut i stor tur, fortæller Michael Søgaard i et videointerview med Zibrasport Equest, som kan ses her i nyheden.

Michael Søgaard fik 73,33% fra dommerne: Jan Olsen, Jesper Holst Hansen og Charlotte Gluud.

Michael Søgaard og Jukebox. Foto: Zibrasport Equest
Jan Møller Christensen og Romeo. Foto: Zibrasport Equest

Jan Møller Christensen og Romeo kom Michael nærmest Blue Hors Romanov-sønnen optjente gode points, men især den ene pirouette og tilbagetrædningen kostede dyrt på resultatlisten, og de sluttede med 71,623% foran Annitta Duus/Atterupgaards Kingston, Maria Valter Bay/Tjørnelys San Loui og Line Miller Danielsen/Halmtofte Amourette.

Start- og resultatlister

Herligt gensyn med Don O i Grand Prix

Det var kun 3. gang Nanna Merrald Rasmussen red Blue Hors Don Olymbrio op ad midterlinjen i Grand Prix, da hun fredag aften sejrede i den internationale Grand Prix-Klasse Presented by Krafft i et program, som ikke var fejlfrit, men med flere højdepunkter. Som Nanna fortæller i videointerviewet her i artiklen, så havde han sin opmærksomhed delt mellem hende og omgivelserne.

Nanna Merrald Rasmussen og Bue Hors Don Olymbrio. Foto: Zibrasport Equest

Total dansk dominans

Der var 18 deltagere i klassen, og det blev total dansk dominans, da alle 5 placerede ryttere i klassen var danske. EM-bronzevinder for hold, Charlotte Heering og Bufranco fik 71,478% til andenpladsen. Charlotte har selv været skadet i en periode, men nu er hun heldigvis tilbage i konkurrence igen.

Charlotte Heering og Bufranco. Foto: Zibrasport Equest
Anna Zibrandtsen og Quel Filou. Foto: Zibrasport Equest

EM-sølvvinder for hold Anna Zibrandtsen er godt på vej med en afløser for EM-hesten Arlando i Quel Filou og parret scorede flere 8-taller programmet igennem, de sluttede med 70,739% foran Joachim Thomsen og Aaroe’s Gandhi, som opnåede 69,652%

Daniel Bachmann Andersen og Vayron. Foto: Zibrasport Equest

VM-guldvinder for hold Daniel Bachmann Andersen var til start med den 1,92 m høje Vayron, som han kun har haft i få måneder. De havde en enkelt Grand Prix-start i bagagen sammen inden stævnet på Blue Hors, og de fik vis masser af kvalitet, men også mange, store fejl – de fik 69,174.

Zibrasport Equest streamer fra stævnet, og du kan se Bundgaard Byg x Trolle Cup finalen GRATIS den 12. og 13. november.

Premium Medlemmer: Gratis!

Basic Medlemmer: 129 kr. for adgang til hele stævnet.

Start- og resultater

Video: Tobias topplaceret i MB3 på Blue Hors

Tobias Thorning Jørgensen vandt dobbelt guld ved VM i paradressur i Herning i august, sammen med det danske hold blev det til en sølvmedalje og en kvalifikation til PL i Paris.

Ved Blue Hors Dressurfestival udfordrede Tobias sig selv og Jolene Hill i en MB2 torsdag, hvor det blev til en 5. plads, og i MB3 fredag, hvor de kom ind på andenpladsen. Tobias var godt tilfreds med sin deltagelse i landsstævnet og han ærgrede sig lige lidt over fejlene i changementsserien i MB3, som kostede dyre points.

Det er landsholdsrytter Nanna Merrald Rasmussen som træner Tobias, og hun var også på sidelinjen ved opvarmningen for at hjælpe ham.

Hør Nanna og Tobias tale om træning og målsætning i videoindslaget med klip fra Tobias’ start i MB2:

Sanne Henningsen sejrede i Inter 2 på Blue Hors

Der var hele 20 deltagere i Intermediaire 2 presented by TG Horseboxes torsdag aften ved Blue Hors Dressurfestival. Og det var tæt blandt de 5 placerede, men det blev Sanne Heningsen fra Glamsbjerg og Atterupgaards Berlucci e. Belissimo M som sejrede med 72,237% foran Anne-Marie Hosbond og Scarlett e. San Amour med 72,105% EM-sølvvinder for hold Anna Zibrandsen og Uno Don Olympic e. Blue Hors Don Olymbrio kom ind på 3. pladsen med 71,974% med Kenneth Damgaard/Uno Day Sun og Michala Damm-Frydenberg/Laissez-Faire E på de næste pladser.

Den første klasse ved Blue Hors Dressurfestival, MB2 blev vundet af Katrine Johannsen fra Gråsten Rideklub med Rossander e. Blue Hors Rockefeller.

Der var 29 startende i klassen, hvor også den dobbelte guldvinder fra VM i Herning, pararytter Tobias Thorning Jørgensen var placeret med Jolene Hill e. Blue Hors Schufro Hit.

MA1 havde 17 starter og klassen blev vundet af Jane Serup Jensen fra Egtved Rideklub på Desperada.

Det sker på Blue Hors fredag

Konkurrencerne fredag begynder kl. 7.30 med Prix st. George, hvor der er 25 startende. Herefter afvikles MB3 med 24 startende, og kl.15.40 er det tid for den nationale Grand Prix-klasse presented by Lundgrens har er der 17 starter. Dagen slutter med den første internationale klasse, CDI3* Grand Prix presented by Krafft – klassen begynder kl. 18.50.

Zibrasport Equest streamer alle dage fra Blue Hors Dressurfestival – og man kan se Bundgaard Byg x Trolle Cup finalen GRATIS den 13. november.

Premium Medlemmer: Gratis!

Basic Medlemmer: 129 kr. for adgang til hele stævnet.

Start- og resultatlister

Cathrine og Carina til Top-Ti i Stockholm

Startfeltet til den præstigefyldte Lövsta top 10 i dressur er særdeles imponerende med verdensstjerner som de to danske VM-guldvindere Cathrine Laudrup-Dufour og Carina Cassøe Krüth. De to blev hhv. nr. 2 og 3 ved samme stævne sidste år kun slået af verdensranglistens nr. 1 tyske Jessica von Bredow-Werndl, som også er at finde på startlisten i år.

Dressurdommer Hans-Christian Matthiesen er en del af dommerpanelet i Stockholm.

Löwsta Top 10 afvikles lørdag den 26. november med Grand Prix og med den afgørende kür-finale søndag den 27. november. Og der er hele 2,4 millioner Skr. i præmiepenge i kürfinalen rytterne rider om, og heraf tilfalder de 720.000 skr. vinderen. Det er rytterne på verdensranglistens top-ti, som bliver inviteret, men ikke alle kommer til start.

Følgende ryttere er til start:

DEN/Cathrine Dufour/Bohemian
DEN/Carina Cassøe Krüth/Heiline’s Danciera
FIN/Henri Ruoste/Kontestro DB
GBR/Charlotte Fry/Dark Legend
GER/Jessica Von Bredow-Werndl/Tsf Dalera BB
NED/Hans Peter Minderhoud/Glock’s Dream Boy N.O.P.
NED/Dinja van Liere/Hermes
SWE/Patrik Kittel/Touchdown
SWE/Jennie Larsson/Zircoon Spring Flower
SWE/Therese Nilshagen/Dante Weltino Old

Nordjyske trækker artikel om Helgstrand tilbage

I går bragte vi et uddrag af en artikel publiceret på Nordjyske, hvor et øjenvidne giver en anden forklaring på, hvordan Hesselhøj Donkey Boy blev skadet.

Læs artiklen: Video: En hilsen fra Donkey Boy

Nu er Nordjyske kommet med en beklagelse og har trukket artiklen tilbage. Grunden er, at øjenvidnet, en tidligere hestepasser hos Helgstrand Dressage, trækker sin forklaring tilbage.

På Nordjyske kan man i dag læse:

“Vi har gennem fem uger haft løbende kontakt til og gennemført et båndet interview med den pågældende kilde, og vi har ikke på noget tidspunkt haft grund til at tvivle på kildens troværdighed.

Men da kilden har valgt ikke længere at stå ved sin øjenvidneberetning, finder Nordjyske det nødvendigt at afpublicere artiklen. Nordjyske beklager.”

Uoverensstemmelser i forklaringen om Donkey Boys ulykke

Hvad er op og ned på sagen om Hesselhøj Donkey Boys tragiske skade? Helgstrand Dressage har en forklaring, og nu har en tidligere hestepasser (navnet er kendt af Nordjyske) kommet frem med en helt anden udlægning af hændelsesforløbet til Nordjyske.

Ifølge Helgstrand Dressage er hingsten blevet skadet under ophold på folden. Det har de beskrevet meget detaljeret i en pressemeddelelse. Den kan man læse her:

Donkey Boy alvorligt skadet – Zibrasport Equest

Efter den orientering bragte det svenske Ridsport senere samme dag en artikel, der byggede på et interview med Donkey Boys tidligere ejer Kristin G. Andresen. Hvor hun udtaler, at Helgstrand Dressage ikke taler sandhed, når det kommer til omstændighederne, omkring skadens opståen.

Det blev igen tilbagevist af Helgstrand Dressage i en ny opdatering. Den kan man læse her: Nyt i sagen om Donkey Boy – Zibrasport Equest

En ”bombe i sagen” kalder Nordjyske de nye informationer

I dag har Nordjyske så taget fat på sagen igen, da de er kommet i kontakt med en tidligere hestepasser hos Helgstrand Dressage, der har en helt anden forklaring:

– Der lå et dækken inde i hans boks, og jeg tror, at han blev forskrækket over det, for normalt hænger vi dækkener uden for boksen. Og så sprang han bare ud af boksen igen og satte i galop ned ad staldgangen, fortæller hun. I høj fart fortsatte Donkey Boy ned ad gangen mod en lukket port.
– Det virkede ikke, som om han havde set, at porten var lukket, så han fortsatte næsten ind i porten, og så gled han og faldt. Han kunne ikke helt komme op, men fik rejst sig og gik meget, meget haltende videre, siger hestepasseren, som fortæller, at hun reagerede prompte på ulykken.

Et millionslagsmål er i gang

Hvem har ansvaret for, at Donkey Boy blev skadet, og hvem er ejeren på tidspunktet for skaden? Det er de to hovedspørgsmål i sagen.

Kristin Andresen tror ikke, at Helgstrand har fortalt hele sandheden. Hun er, ifølge Nordjyske, klar til at hyre privatdetektiver for at opklare sagen. 

– Jeg kommer til at bruge alle midler. Når jeg bliver udsat for noget, hvor jeg opdager, at nogen prøver at snyde mig, så forfølger jeg det. Helt til ende. Jeg har sagt til Andreas (Helgstrand, red.), at han skal være klar over, at jeg både har tid og penge. Og det er en vældig dårlig kombination for dem, det går ud over, siger Kristin Andresen til Nordjyske.

Alt er planlagt til mindste detalje

Katrine Kristensen lider af den invaliderende sygdom muskelsvind, læser jura på universitetet, arbejder i et studiejob hos Københavns Politi, er gravid og er samtidig en af Danmarks stærkeste para-atleter.

Katrine var en del af det sølvvindende landshold ved VM i Herning, hvor hun også tog to individuelle guldmedaljer. Hun er gravid, men i skarp træning med PL i Paris som det store mål.

”Min hverdag er meget skemalagt, og det har jeg det godt med. Og selvom det er et hårdt program, så er jeg hos hesten hver dag – typisk to gange. Det handler virkelig meget om planlægning og struktur”, fortæller hun til TV2 Øst.

Læs hele artiklen: Handicappet guldvinders hverdag er planlagt til mindste detalje – selv graviditeten er sket på fastsat dato | TV2 ØST (tv2east.dk)