Cecilia Bonefeld-Dahl, der er en del af en advisory group i NATO er blev dømt til at betale over 600.000 kroner plus såkaldt procesrente og 341.881 kroner i sagsomkostninger. Samlet set vel over en million kroner, vurderer BT.
Ponyen Spartacus blev solgt til Sara Torabi i januar 2017, men der var et problem, Spartacus er ikke en pony, han er en hest. Det blev klart ved en kontrolmåling i Hagen. Sagen ender i byretten, hvor den falder ud til Cecilia Bonefeld-Dahls fordel, men sagen ankes af køberen til Østre Landsret. Og her falder afgørelsen ud til køberens fordel.
I artiklen fortæller Steve Guerdat (f. 1982) hudløst ærligt om både højdepunkter og nedture, og ikke mindst om sine tre bedste heste, og hvad de hver især har gjort for ham som atlet og menneske.
Hestene har ændret mit liv til det bedre
Folk spørger ofte, om der er én hest jeg elsker mest?
Det er et meget svært spørgsmål at svare på. Det er som at spørge forældre, hvilket barn der er deres yndling. Det er et spørgsmål, du ikke kan svare på.
Jeg har været meget heldig at have haft en masse fantastiske heste i min karriere. Ikke bare fantastiske, fordi de har været succesfulde. Fantastiske, fordi de har gjort så meget for mig, både som atlet og som person. Fantastiske, fordi de har ændret mit liv til det bedre.
Så jeg ville ikke have det godt med kun at nævne én. Jeg vil kunne nævne et par stykker.
Såsom Jalisca, Nino og Bianca.
Jalisca ændrede alt
At møde Jalisca var en af de bedste ting, der er sket i mit liv. På det tidspunkt havde jeg boet i Holland i næsten fire år. Da jeg kom tilbage til Scweiz, besluttede jeg mig for at starte min egen stald op med nogle få heste. Så jeg startede fra nul igen. Jeg havde ikke rigtig nogle heste, som jeg kunne konkurrere med. Jeg havde en del ungheste, fem- og seks-års, og jeg var meget langt fra topsporten, langt fra det jeg gerne ville lave. Da jeg forlod Holland, var jeg i top ti i verden. Og her tilbage i Schweiz red jeg bare rundt i 110cm og 120cm klasser til små stævner.
Når du befinder dig i den situation, er det svært ikke at blive modløs og lade tvivlen trænge sig på.
Så kom Jalisca ind i mit liv. Vi var et rigtigt match fra første dag. På få måneder fik hun bragt mig tilbage i rampelyset og til utrolige succeser. Vi kom til VM-finalem, jeg vandt min første olympiske medalje med hende, vi blev europæiske holdmestre.
Hun ændrede alt for mig. Hvis ikke jeg havde mødt hende, ville jeg ikke være der, hvor jeg er i dag. Jeg ville ikke have haft al den succes, som jeg har haft i min karriere.
Alt var kun godt med Jalisca. Det hele var ren kærlighed og lykke lige indtil den dag, hvor vi besluttede at pensionere hende fra sporten. Hun var stadig på toppen af sin karriere, og hun skulle bare gå og nyde sit otium. Vi håbede på at kunne få en masse smukke føl på hende.
Men efter blot få uger kom hun ud for en ulykke på marken. Hun havde brækket sit ben. Og det var det, det var slut.
Det var en meget hårdt tid for os. Jeg bryder mig stadig ikke om at tale om det. Det er hårdt. Du ved, man elsker de heste, og når man mister dem, er det så trist!
Vi købte Nino des Buissonnets det efterfølgende år, og vores forhold kunne ikke have været mere anderledes.
Nino blev købt for at være min hest til OL i 2012, men det fungerede bare ikke. Han var så uforudsigelig. Han var rolig i stalden og en fornøjelse at ride i skoven. Men på banen styrtede han bogstaveligt talt ind i forhindringerne. Vi havde mange op- og nedture.
Mit job som rytter er ikke bare at være på banen, forsøge at konkurrere og håbe på, at vi kan få en god dag. Jeg prøver at forstå min hest, så jeg ved, hvad han har brug for for at være i den bedste form den dag, hvor jeg har mest brug for ham. Det er ikke noget man bare gør fra den ene dag til den anden. Det handler om at tilbringe meget tid sammen og få en masse oplevelser sammen.
Men med Nino fungerede forholdet ikke.
Jeg kan huske, at vi var til et stævne i Tyskland mindre end et år før OL, og den første dag red jeg en 145cm klasse, hvilket ikke er en særlig stor klasse for Nino, og han stoppede. Jeg blev diskvalificeret. Og jeg var ved at give op.
Jeg tænkte, at jeg bare ikke vil forstå den her hest. Mig og ham, det kommer bare ikke til at fungere.
Jeg vidste, vi ville få en god dag
Min daværende træner, Thomas Fuchs, sagde: “Bare lad være med at lægge så meget pres på dig selv og på hesten. Hvis hesten ikke er beregnet til at være en OL-hest, fint nok. Det er ikke hans skyld.”
Derfra begyndte det at blive lidt lettere. Det tog lidt pres fra ham og samtidig nok også lidt pres fra mig. Jeg besluttede mig for bare at tage det, der skulle tages undervejs med hesten og ikke kun fokusere på OL, og fra den dag gik det hele kun opad.
To uger senere vandt jeg en femstjernet klasse med ham i Rio, Brasilien. Og det var vendepunktet. Jeg tænkte: Okay, nu er vi gode nok til, at vi vil få meget succes sammen.
Og det gjorde vi.
De Olympiske Lege i 2012 med Nino var mit bedste minde om sporten indtil videre. Nino var i sit livs form. Den dag, hvor jeg havde allermest brug for ham, var han 110% med mig. Og det gjorde, at vi var i stand til at tage guldet med hjem.
Og hvorfor jeg taler så meget om forholdet til hesten.
Jeg vil ikke sige, at jeg fra første spring vidste, at jeg ville vinde. Men jeg kan ærligt sige, at fra det øjeblik jeg sad på hesten, vidste jeg, at vi ville få en god dag.
London 2012. Steve Guerdat vinder OL-guld med Nino Des Buissonnets. Foto: FEI
Den bedste følelse
Følelsen, efter at vi vandt OL, var selvfølgelig fantastisk. Jeg kan ikke lide at sige, at jeg drømte om det. Der er mere, at jeg stræbte efter det. Det er det her mål. Man tænker på det og alt det, man skal gøre for en dag at være i stand til at gøre det, for at nå det mål.
Og når det så sker, føles det så uvirkeligt. Det føles som om, det ikke er muligt. Hvorfor mig? Hvor heldig er jeg lige? Hvordan kan det være, at jeg befinder mig i denne situation lige nu? Jeg kan huske, at jeg som barn tænkte på at vinde den medalje, og nu er jeg der. Tiden er fløjet afsted. Og jeg er der med guldmedaljen om halsen. Det er noget, der er meget svært at beskrive, men det er, tror jeg, den bedste følelse, en atlet kan have.
Og Nino gjorde det muligt.
Jeg var forelsket, inden jeg sad i sadlen
Med Albführens Bianca var det ren glæde.
Inden jeg overhovedet sad på hende, var jeg allerede forelsket, og jeg havde bare set hende gå forbi mig. Et par dage senere stod hun i min stald. Alt var ikke let i begyndelsen, for Bianca var meget uerfaren. Men hun havde så meget talent og var så behagelig at arbejde med hver dag. Hun er ikke den hest, jeg har vundet mest med, men hun er den hest, som jeg har nydt mest at ride og især konkurrere med.
Hun har også bragt mig til nogle fantastiske øjeblikke. Holdbronze ved EM i 2017. Individuel bronze ved World Equestrian Games i 2018. Men højdepunkterne med Bianca var for mig hver gang, jeg red ind på banen med hende, for af alle de heste, jeg har redet, er hun den, der nød det hun gjorde allermest.
Det kunne man mærke over hvert eneste spring. Hun elskede at gøre det. Hun sprang altid over alting, fordi hun nød det så meget.
At kunne dyrke sporten med en hest som hende, hun bragte det bedste frem i mig og lærte mig også den hårdeste lektie, da hun fik en hjernesvulst, og vi desværre måtte slippe hende. Jeg var sønderknust.
Man lærer noget af hver hest
Man bruger al den tid med de heste, og der er mange nedture og for få opture. Men de har alle lært mig noget hver især.
De var alle heste med meget stærke personligheder og på grund af det, er det også op til mig, at forstå dem. Jeg var nødt til at finde en måde at komme under huden på dem, for at få dem til at stole på mig.
Og derfor tror jeg, at de lærer mig at blive et bedre menneske, at være mere tålmodig og bedre til at lytte til det, de har at fortælle mig.
De gjorde mig ikke bare til en bedre rytter, de gjorde mig til et bedre menneske.
Primært fokus på mesterskabsklasserne Udstyrskontrollen starter fredag den 3/6 kl. 9, og alle heste, der deltager i mesterskaberne, vil blive kontrolleret. Flere detaljer om den praktiske afvikling af kontrollen vil blive offentliggjort på Equipe i starten af næste uge.
Udover DM-klasserne vil der desuden kunne forekomme stikprøvekontroller i andre klasser ved stævnet, hvis det vurderes nødvendigt af enten DRF’s veterinærkonsulent eller fungerende TD’er.
Sådan foregår en kontrol typisk Kontrollen ved stævnet i Uggerhalne bliver ikke anderledes end de kontroller, der ellers bliver udført rundt omkring ved stævnerne med jævne mellemrum – dog kan der være forskellige fokusområder fra gang til gang.
F.eks. kan man kigge særligt på skader forårsaget af udstyr såsom sporer, piske, bid, næsebånd, gamacher o.l. Har man som rytter/forældre/hesteejer ikke oplevet en udstyrskontrol før, kan det være rart at vide, hvordan det konkret foregår, og for de fleste kan det desuden være en hjælp at få tips til, hvordan man selv – evt. i samråd med sin træner – kan tjekke sin hest hjemmefra.
Her kan du se DRF’s veterinærkonsulent Mette Uldahl vise og fortælle, hvordan en udstyrskontrol forløber, hvad der kigges efter, samt hvordan du kan tjekke din hest, inden du tager afsted til stævne:
Se det hele hjemmefra Har du ikke mulighed for at tage turen til Uggerhalne, så kan du se det hele på Zibrasport Equest. Vi streamer alle klasser, alle dage. Premium Medlemmer har naturligvis fri adgang til streamen og videoarkiv, mens alle andre kan købe pay pr view til 199 kr.
Vi har naturligvis også journalister på stedet, og de er klar til at lave spændende historier og vinderinterviews. Så hold øje med både hjemmeside og Facebook.
Snup et træ og sæt det i jorden. Så er du med til at plante et af de 60.000 træer, der skal blive til VM-Skoven i Herning. Skoven bliver et positivt eftermæle fra den største hestesportsbegivenhed på dansk jord nogensinde, og i dag blev de første træer sat i jorden.
Alle var velkomne til den officielle åbning af skoven, og programmet bød på første spadestik og taler ved blandt andre borgmester Dorte West, sang ved MidtVest Pigekor, bålhygge, kaffe/te og snacks.
Alle, der mødte op, fik et træ til at plante, og det valgte et stort antal at gøre.
– Jeg ved, at VM-arrangørerne har lavet mange ekstraordinære tiltag og fokuseret benhårdt på klima-venlige valg. Det kommer til udtryk både før, under og efter VM. VM-Skoven er et tydeligt bevis på den bæredygtige vision og tankegang, som arrangørerne af VM i ridesport lægger for dagen. 60.000 træer skal plantes – til gavn for klimaet og biodiversiteten. Beregninger viser, at VM-Skoven i dette århundrede kommer til at optage 12.000 tons CO2. Altså en masse drivhusgasser, som ikke udledes til vores atmosfære, udtalte borgmester Dorte West fra Herning Kommune bl.a., da hun bød velkommen.
VM-Skoven for alle
Når Herning2022 – VM i ridesport til august afvikles i Herning, er det verdensmesterskabernes ambition at gribe bæredygtighed an på en helt ny måde. Derfor har Herning2022 arbejdet tæt sammen med Herning Kommune om en række grønne initiativer. Et af initiativerne er den nye skov, som vil være med til at binde CO2 i årtier frem.
– Skove er en væsentlig positiv faktor på mange områder. De er levesteder for dyr, insekter og planter, og de optager CO2 i takt med, at træerne gror – og så har de stor herlighedsværdi for alle os, der bruger den. Verden mangler skov og biodiversitet, og VM-Skoven passer godt ind i universet omkring heste og ridesport, fortæller Jens Trabjerg, Herning2022 – VM i ridesport, om baggrunden for at etablere skoven.
Inspiration til andre events
VM-Skoven bliver en folkeskov, hvor der er mulighed for leg, motion og meget mere. I første omgang bliver der plantet 60.000 træer i skoven, ligesom der er planer om et legeområde og etablering af landart. Skoven kommer til at ligge på et 20 hektar stort areal ved Løvbakkerne, der er et område nord for Herning by.
Jens Trabjerg fra Herning2022 – VM i ridesport glæder sig over at være med til at skabe et unikt område og samtidig bidrage til at binde CO2.
– Vi vil inspirere til, hvordan større events kan afholdes mere bæredygtigt, og her samarbejder vi bl.a. med Sport Event Denmark. Forhåbentlig kan vi være med til at inspirere eventarrangører, publikum og få folk til at tage et større medansvar for vores klode. VM-Skoven bliver en vedvarende, voksende og grøn arv til alle, der har lyst til at komme forbi og få glæde af de mange forskelligartede skovoplevelser i mange år frem, siger Jens Trabjerg.
VM-Skoven blev indviet med sang af MidtVest Pigekor og bålhygge. Foto: Herning2022
FAKTA:
VM-Skoven grænser op til Løvbakkevej i Herning. Som nærmeste nabo til arealet ligger Løvbakke Naturskole og Løvbakke Dyrehave. Naturskolen besøges dagligt af skoler og institutioner, som får viden om natur, bæredygtighed og genbrug.
Skovområdet skal bidrage til at binde CO2 og sikre gode vilkår for biodiversiteten. Der bliver plantet 60.000 træer i samarbejde med Growing Trees Network, der er en selvejende institution, som via donationer planter nye skove både i Danmark og i udlandet.
FEI World Championships Herning 2022 afholdes i Herning den 6.-14. August 2022, og bliver med cirka 200.000 besøgende den største hestesportsbegivenhed på dansk jord nogensinde. Det store event arrangeres i samarbejde med Sport Event Denmark, Herning Kommune og Dansk Ride Forbund.
10-årige Marshall-Bell (Don Romantic/Michellino) har over længere tid dannet par med Daniel Bachmann Andersen, og sammen har de høstet stor international anerkendelse, senest med flotte placeringer ved det prestigefyldte Horses & Dreams i Tyskland med bl.a. en 3. plads i küren til over 80%. Vivi Vang-Lauridsen og Christian Vang-Lauridsen ejere af CVL Horses, der ejer Marshall-Bell, tilbød Helgstrand medejerskab af den succesfulde hest, der nu kan se en fremtid i møde med den dygtige U25-rytter, østrigske Nicola Ahorner.
”Daniel er en fantastisk rytter, der har uddannet et stort antal heste til den svære Grand Prix. Både Christian og Daniel har gjort et fænomenalt arbejde, og vi er sikre på, at Marshall-Bell med sin erfaring kan hjælpe Nicola videre i sin ridekarriere og ikke mindst give hende en god start på de internationale baner. Det er jo vores mission at hjælpe nye talenter på vej med gode heste, og det er bare fantastisk, når det hele går op i en højere enhed,” fortæller Andreas Helgstrand.
Daniel Bachmann Andersen og Marshall-Bell. Foto: Zibrasport Equest
Nicola Ahorner er en succesfuld U25-rytter, der har haft en storslået karriere på pony. Hun er desuden et velkendt ansigt hos Helgstrand, da hun har købt flere heste her, herunder Foco Loco W, som Helgstrands rytter, Anne-Mette Strandby Hansen vandt EM og DM på for U25, Ludwig der Sonnenkönig, som tidligere Helgstrand-rytter, Victoria Vallentin opnåede stor succes med og ikke mindst Belstaff, som Helgstrands rytter, Betina Jæger, havde med til VM i Tryon.
En hest med en fantastisk personlighed og enormt potentiale
Vivi og Christian Vang-Lauridsen driver til dagligt CVL Horses ved Græsted og købte Marshall-Bell, da han var ganske ung. De har selv stået for uddannelsen af hesten, inden samarbejdet med Daniel blev indledt mhp. salg. Sammen har Daniel og Marshall-Bell deltaget ved DM, EM og var også en lovende kombination til det forestående VM i Herning, foruden flere nationale og internationale sejre.
Jeg er Vivi og Christian enormt taknemmelig for, at jeg måtte dele så mange fantastiske stunder og få så mange oplevelser sammen med ham.
Daniel Bachmann Andersen
”Han er bare en ener! Det kunne man fristes til at sige om alle sine heste, men der er bare nogle heste, der gør et særligt indtryk på en. Og Marshall-Bell har bare så meget personlighed. Han er en hest, der vil gå hele vejen for sin rytter – og det har ført os rigtig langt. Han er for mig at se det perfekte match til Nicola, fordi han er så øvelsesstærk og rummer samtidig så meget kapacitet, at han kan hjælpe hende på vej i sporten, udtaler Daniel Bachmann Andersen.
”Det har været et fantastisk samarbejde med Daniel, der har formået at præsentere Marshall-Bell på bedste vis og sikret ham erfaring på internationalt niveau. Og med hjælp fra Helgstrand og deres brede kontaktflade har vi fundet et godt match med Nicola, hvor vi glæder os til at følge dem på deres vej i sporten,” fortæller Christian Vang-Lauridsen.
(Artiklen blev udgivet første gang i Riders NoteBOOK 2021)
Mange gode heste bliver valgt fra på papiret
Bianca ser en tendens i ridesporten i forhold til køb og salg, som er sammenlignelig med dating-appen, Tinder. Man kigger efter overfladiske ting og vælger til og fra baseret på faktorer, der ikke i sig selv har noget at sige for potentialet. “Det er ligesom, når man ser på, hvilken uddannelse folk har, eller hvilken farve øjne og hår, de har. Det er jo ikke det, der betyder noget. Det er ikke, hvor lange ben hesten har, eller hvor fin dens afstamning er, der kommer til at afgøre, om I er et godt match, og om det er din nye stjerne,” siger Bianca. Vi skal ændre diskursen og det, vi stræber efter i ridesporten: fra heste, der er naturtalenter, til ryttere, der er tålmodige og arbejdsomme.”Der er ikke noget “quick fix” til en stjernehest. Det handler om tillid, tålmodighed og træning.”
“Jeg har ikke haft mulighed for at bare at købe en ny hest. De fleste af mine heste har vi fået som unge direkte fra avlerne eller gennem en billig handel på Den Blå Avis. Min nuværende militaryhest, Midt-West Faveur, købte jeg som 4-års for næsten ingen penge som en “projekt-hest”. Han er en renavlet dressurhest efter Chameur med Gribaldi som morfar, og han har reelt set ret dårlige forudsætninger, da han har spat i begge bagben. Men han er super forsigtig både i terrænet og på springbanen. Han har vilje, han er modig, og så er han meget velgående i dressuren. Han er en hest med alle de helt rigtige kvaliteter for en top-militaryhest,” fortæller Bianca.
Hun mener, at der er et væld af gode heste derude, som ikke bliver udnyttet til deres fulde potentiale, fordi deres papirer peger i en helt anden retning end hesten selv. Selvom avl er vigtigt for gode sportsheste, må det ikke være det, der afgør, om en hest får en chance eller ej, mener Bianca. Hun har blandt andet gennemført EM og vundet Nordisk Mesterskab på hingsten Nørlunds Cape Town, en pony avlet til dressur, men som nåede helt til tops i military.
Bianca Walton og Midt-West Faveur. Foto: Jimmy Leen Friis
Ridning skal ikke handle om prestige
Det første halvandet år med Faveur fokuserede Bianca på dressur, men da han var omkring 5 et halvt, tog hun ham med i terrænet, og det var ikke nogen dårlig idé. Han strøg nemlig til tops i sine første militarystarter, og året efter red hun U-VM for 6-års heste på ham. Da han var 7 år, blev de nummer 10 til Nordisk Mesterskab for seniorer, og nu håber hun, at de sammen kan deltage ved europamesterskaberne og VM på længere sigt. I dag er Faveur 9 år og har også startet både MB dressur og LA** springning med placering.
“For mig handler det ikke om prestige,” fortæller Bianca og fortsætter: “Ridning for mig handler om sammenholdet med hesten. Det handler om at forstå og kende sin hest. Det betyder alt for mig både i hverdagens omgang og i uddannelsen af hesten.”
Det gælder om at kende sin hest
“Jeg tror på, at man skal fokusere på og arbejde med hesten, som den står foran dig. Mærk den! Lær din hest at kende. Jeg bliver tit spurgt, hvordan man ved, om en hest er god i terrænet, og til det svarer jeg altid: Prøv! Og det er her, det igen er enormt vigtigt, at man kender sin hest. Mærk efter, for det er ikke alle heste, der synes, at terrænet er sjovt. Den eneste hest, jeg har haft, som faktisk var indkøbt som springhest, endte jeg med at ride MA dressur på og sælge som dressurhest i stedet. Jeg troede, han skulle være min juniorhest i military, men der måtte jeg tro om. Hvis hesten ikke gider, skal du ikke tvinge den. Omvendt er der også nogle heste, som kan føles, som om de ikke har noget drive. Igen handler det om at kende sin hest og vide, hvordan den føles, reagerer og opfører sig i forskellige situationer. For en hest kan sagtens være en god og glad militaryhest, uden at den danser rundt og puster sig op i ren spænding over terrænet.”
“Jeg ville aldrig ride i terrænet på en hest, jeg ikke kender. Military handler om tillid. Dressur og ridebanespringning er forudsigeligt på en måde, som terrænet ikke er. Hesten ved ikke, hvad der kommer næste gang. Når jeg uddanner heste til military, uanset om det er en ung og uprøvet hest, eller om det er en ældre hest, der skal omskoles, så starter jeg med grundridningen. Det kan måske lyde som en kliché, men hvis ikke du kan kontrollere og samarbejde med din hest i de helt basale øvelser, så vil din hest ikke være under kontrol i terrænet, og så bliver det farligt.”
Bianca Walton og Midt-West Faveur ved UVM i Le Lion d’angers. Foto: Tom DigiArt
Det betaler sig at skynde sig langsomt
“Hesten skal reagere frem, til højre, til venstre og stoppe, når jeg beder den om det. Før da begynder jeg ikke på yderligere træning. Derefter begynder jeg på bomtræning, som bliver til cavalettis og til sidst små baner. For mig er det vigtigt, at hesten har sprunget mere end bare et par kryds, inden den kommer i terrænet for første gang. Jeg vil gerne have, at hesten har fået noget erfaring og mod på større spring, før jeg begynder at træne på faste forhindringer. Især hvis det er en yngre hest. Typisk er selv de små, lette terrænspring omkring 80 cm – det er svært at finde kævler, som er mindre, og det er som regel dem, man betragter som de letteste forhindringer at starte med. Så er det en fordel, at hesten ikke både bliver forskrækket over det nye miljø og størrelsen på springet.”
Bianca lægger stor vægt på at skynde sig langsomt og at hjælpe hesten fra jorden: “Hvis en hest ikke vil springe vandspring, er der mange trænere, der synes, at det er en god idé for eksempel at kaste en håndfuld grus efter hesten eller at følge efter den mod springet med en longepisk. Der tror jeg mere på at hoppe af hesten og i et par gummistøvler, så man kan gå foran, ved siden af og sammen med hesten ud i vandet. Det nytter ikke noget at forsøge at springe over, hvor gærdet er lavest, for på den måde bygger du ikke tillid med din hest. Tillid er helt centralt, især hvis du vil ud på en terrænbane.”
“Man er ikke tjent med utålmodighed og krumspring. Du ser jo heller ikke et menneske beslutte sig for at løbe et maraton og så gøre det dagen efter. Det er det samme princip. Gør en indsats! Rid din hest, og tag dig tid til at få en ting på plads, før du skynder dig videre til det næste. Vandbånd, skridtmaskiner og rystebånd kan være effektive hjælpemidler, men de må aldrig erstatte ridningen og din træning med hesten.”
Bianca Walton og Midt-West Faveur ved U-VM Le Lion d’Angers, Frankrig. FOTO: Tom DigiArt
Gør din træning mere alsidig
Biancas anden hest, Valløs Filip DWB, er efter Franziskus med fuldblodshingsten Baccarat xx som morfar og fylder 6 år i år. Han er den eneste dyre hest, som Bianca har haft, og hun købte ham på forårsauktionen i Herning i 2018 som 3-års hingst med henblik på en karriere i dressur. Han havde på købstidspunktet kun været redet i tre uger. Året efter deltog Bianca og Filip både ved egnethedstesten og unghestechampionaterne for 4-års, hvor parret formåede at kvalificere sig til finalerne i Herning 2020. Det næste mål er at ride DSA for 6-års.
Selvom Filip er en dressurhest, prøver Bianca altid lidt af det hele af. “Filip kan ikke springe,” har hun hørt mange gange, men han har gjort det udmærket på de terrænspring, som hun har styret ham mod. “Mange dressurheste ved slet ikke, hvad det vil sige at galopere i naturen,” forklarer Bianca, som altid forsøger at gøre sin træning med hestene mere alsidig – uanset hvilken disciplin, hun forventer, at de skal gøre sig karriere i. “Jeg rider tur mindst to gange om ugen. Det er virkelig vigtigt, at hesten kommer ud og får set noget andet end en ridebane. Og så er det også vigtigt at huske på, at de færreste af os kan mestre noget, første gang vi prøver det. Det er det samme med hestene. Det er okay, hvis de ikke er naturtalenter, men skal træne og øve sig for at blive gode.”
Der er ingen tvivl om, at det kræver sin rytter at uddanne en hest – uanset til hvilken disciplin eller hvilket niveau. Hvor langt hesten kan nå inden for en given disciplin, bør man dog ikke konkludere ud fra dens papirer, understreger Bianca igen. Ridesporten er en dyr fornøjelse, men det behøver ikke være penge og dyre heste, der afgør, om man når til tops. Af sine mesterskabsheste er der blot én, som Bianca ikke selv har uddannet fra bunden. Det var Lucky Luke, en “hand-me-down” hun overtog fra sin stedmor som lærehest, da hun blev juniorrytter. Bianca står som et skarpt eksempel på, hvad man kan opnå, så længe man har vilje, tålmodighed og ihærdighed.
Som en del af Riders NOTEBOOK vil du fremover kunne læse træningstips og få inspiration til øvelser fra Bianca på vores onlineportal, www.ridersnotebook.dk. Her vil du også kunne læse Biancas egen blog med spændende og informative indlæg for ryttere på alle niveauer om alt fra at ride i hedebølge og at forebygge skader til planlæggelse af lange transporter og konditionstræning.
Fuldblodshoppen Namibia havde nok ikke forestillet sig, at hun havde en fremtidig karriere som distancehest i Danmark, da hun løb på banerne i Polen. Men ikke desto mindre kom Namibia til Danmark i 2020, og i 2021 overtog distancerytter Tanja Van Willigen tøjlerne, og arbejdet med at gøre Namibia klar til en ny opgave – nemlig distance.
Det har ikke været en proces uden udfordringer, og i Tanjas seneste blogindlæg på Riders NOTEBOOK fortæller hun om den rejse, hun og Namibia har været på sammen, og hvor lang tid det tager at omskole en hest fra en disciplin til en anden disciplin.
Læs hele det spændende blogindlæg ved at klikke på billedet.
Forrige år dansede Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera ind på andenpladsen i DM efter Cathrine Dufour. Siden da har Carina og ”Danse”, som hun kaldes, bjergtaget publikum over hele verden, da de sluttede på 7. pladsen i kür-finalen ved OL i Tokyo – og senest ved World Cup finalen i Leipzig i april, hvor de opnåede en fornem 4. plads.
Publikum i Uggerhalne må dog kigge langt efter den populære ekvipage. Der er for måneder siden lagt en plan for Heiline’s Danciera og den omfatter ikke deltagelse i DM i dressur.
”VM i Herning har absolut førsteprioritet i år,” indleder Carina Cassøe Krüth. Hun fortæller, at Danse har gået hele vintersæsonen, og Carina ønsker ikke at slide unødigt på hoppen, og derfor er der lagt en plan sammen med hendes træner Andreas Helgstrand, elitesportschef Anne-Mette Binder og eksperttræner Wolfram Wittig. Og den plan omfatter ikke DM.
Hun passer godt på den sorte hoppe, som har haft tre ugers ferie efter World Cup finalen, og nu er godt i gang med træningen igen. De pauser er nødvendige for heste, der går på dette niveau og ”sund fornuft”, som Carina understreger.
”Danse er fint i gang igen, og vi har god til forberedelse til Aachen. VM er første prioritet i år, og så håber vi på det lykkes til VM,” siger hun. Hun har Grand Prix-hesten Heiline’s Zackton, som hun kunne have redet til DM, men hun har ikke fået lavet et velegnet kürprogram til ham endnu, derfor kommer hun ikke til start.
Casper og Carina er flyttet ind i pragtfulde rammer på en stor gård nær Mariager. Efter en større om- og tilbygning er der nu skabt et topmoderne ridecenter, som Carina nyder, hver eneste dag. Hun har netop lavet aftale om at blive lærested for en lærling under den nye berideruddannelse.
”Jeg vil gerne være med til at støtte op om det system,” forklarer Carina, der selv er uddannet berider. Hun fortsætter: ”Da vi havde hestene hos mine svigerforældre, var der ikke mulighed for at få flere bokse. Den plads har vi nu. Og det nye system er mere tilgængeligt, fordi man som lærested ikke skal undvære eleven på lange skoleophold. Og så kan de specialisere sig fra starten. Jeg vil gerne støtte det system, jeg selv kommer fra. Vi skal værne om det, så rytterne bliver uddannet rigtigt,” slutter Carina Cassøe Krüth.
Har du ikke mulighed for at tage turen til Uggerhalne, så kan du se det hele på Zibrasport Equest. Vi streamer alle klasser, alle dage. Premium Medlemmer har naturligvis fri adgang til streamen og videoarkiv, mens alle andre kan købe pay pr view til 199 kr.
Vi har naturligvis også journalister på stedet, og de er klar til at lave spændende historier og vinderinterviews. Så hold øje med både hjemmeside og Facebook.
“For mig er mit drømmested Blue Hors,” indleder Kristian Würtz Green. Han er 20 år, og har fået tilbudt job som rytter i sportsafdelingen på Blue Hors.
“Blue Hors passer rigtig godt ind i mit koncept, jeg har altid set op til stedet, og har meget gerne villet dertil,” fortsætter han. Han er glad for at Blue Hors har henvendt sig, og han glæder sig nu til at komme igang den 1. september.
Kristian får et par håndfulde heste, han skal være ansvarlig for uddannelsen af, og så tager han en enkelt hest med sig.
På Blue Hors kommer han under sportschef Ulrik Gerstorf Sørensens vinger, og han er godt tilfreds med at få Kristian “i stalden”:
“Kristian passer godt ind på Blue Hors. Han har noget erfaring, og er en fin rollemodel.” Målsætningen for Blue Hors sportsafdeling er bl.a. at være med til at støtte og udvikle talentmassen, og det går fint i tråd med ansættelsen af 20-årige Kristian, fortsætter han.
Kristian Würtz Green og BOVBJERGS ZHIVAGO. Foto: Green Foto
Stutteri Schuberts fortsætter
Kristians forældre Mette Würtz Green og Per Green købte i 1996 ejendommen på Schubertsvej, som i dag danner rammen om Stutteri Schuberts. Den daglige drift varetages af Mette Würtz Green der er uddannet berider, og har deltaget i dressurkonkurrencer på højt dansk- og internationalt niveau. Mette vil fortsætte med uddannelsen af hestene på stedet. Og så er det ikke så langt fra Blue Hors i Randbøl til Kristians barndomshjem ved Ringkøbing, hvis han skal forbi for at hjælpe sin mor og søster.
Med sine 20 år er Kristian fortsat Ungrytter. Han har været en del bruttotruppen og ungdomslandsholdene de senere år, og han skal til det internationale stævne i Hagen fra den 10. – 13. juni med Bovbjergs Zhivago. “Det glæder jeg mig til. Det er godt at ride i Hagen,” fortæller Kristian.
Flere af hans talentfulde heste er nu sat til salg. Da han kun skal have en enkelt hest med til Blue Hors, bliver flere af de veluddannede heste fra Stutteri Schuberts nu solgt, så Mette fremover fokuserer mere på de unge heste.
Se også træningsvideoer i vores arkiv, hvor Kristian fortæller om at ride ud, om at få en god afslutning på træningen med meget mere: Kristian Würtz Green Archives
Det er lagt op til et særdeles spændende dansk mesterskab i år. Ikke mindre end 32 ryttere er meldt til start, og på listen finder vi blandt andet Cathrine Laudrup-Dufour og Vamos Amigos, Nanna Skodborg Merrald på legendariske Blue Hors Zack og Blue Hors Zirrus, Lone Bang Larsen og Thranegaardens Rostov, Charlotte Heering og Bufranco. Også Anna Kasprzak og Addict de Massa er taget til Uggerhalne for at kæmpe om medaljer, og det samme er Anna Zibrandtsen med den talentfulde Quel Filou.
Ydermere stiller Helgstrand Dressage selv med tre deltagere. Andreas Helgstrand kommer på banen med Seuzan-datteren, Queenparks Wendy, og Marianne Helgstrand er til start på Super Mario. Og så bliver det spændende at se Anne-Mette Strandby Hansen og den populære avlshingst Hesselhøj Donkey Boy.
Der kommer flere og flere gode unge ryttere i sporten, og det afspejles da også i dette års Agria DRF-mesterskab for U25 ryttere. 15 ekvipager er til start, og her finder vi blandt andet ryttere som Karoline Rohmann med både Jakas Don Louvre og Aagardens Lianne og Josefine Hoffmann med Hønnerups Driver.
Traditionen tro skal der også kåres nye danske mestre i paradressur, og også her er flere kendte ryttere klar til at ride om medaljer. På startlisten er blandt andet Renee Igelski og Beyond Dreams, Susanne Jensby Sunesen og Leeds samt Camilla Christensen og Fürsten.
Der er masser at se på ved Helgstrand Event med Danmarksmesterskab i dressur 2022 Præsenteret af Mustang Trailer. Sideløbende med mesterskabsklasserne er der også 2. kvalifikation af Bundgaard Byg x Trolle Cup, UVM-udvælgelse klasser og enkelte nationale klasser. Der gratis adgang for publikum alle dage, og du kan læse meget mere på Helgstrand Events hjemmeside.
Se det hele hjemmefra
Har du ikke mulighed for at tage turen til Uggerhalne, så kan du se det hele på Zibrasport Equest. Vi streamer alle klasser, alle dage. Premium Medlemmer har naturligvis fri adgang til streamen og videoarkiv, mens alle andre kan købe pay pr view til 199 kr.
Vi har naturligvis også journalister på stedet, og de er klar til at lave spændende historier og vinderinterviews. Så hold øje med både hjemmeside og Facebook.
Når Herning2022 – VM i ridesport til august afvikles i Herning, er det verdensmesterskabernes ambition at gribe bæredygtighed an på en helt ny måde. Derfor har Herning2022 arbejdet tæt sammen med Herning Kommune om en række grønne initiativer, som blandt andet skal være med til at kompensere for CO2-udledning, og generelt efterlade positive aftryk på Herning og omegn.
– Som hestefolk er vi glade for naturen. Vi er afhængige af den. Derfor er det så vigtigt for os at være med til at levere et positivt bidrag, siger Jens Trabjerg, der er en af de to arrangører bag FEI World Championships Herning – Denmark 2022.
VM-Skoven er for alle
Et af initiativerne er skovrejsning i Herning Kommune, som vil være med til at binde CO2 i årtier frem. Der bliver inden længe etableret et nyt, rekreativt område, som får navnet VM-Skoven. VM-Skoven bliver en folkeskov, hvor der er mulighed for leg, motion og meget mere. I første omgang bliver der plantet 60.000 træer i skoven, ligesom der er planer om et legeområde og etablering af landart.
– Jeg er meget glad for det eftermæle, som Herning2022 – VM i ridesport sætter på vores by. Det særlige fokus på bæredygtighed passer rigtig godt ind i Herning Kommunes ønske om ansvarlig udvikling og vækst til gavn for en rigere natur, et renere miljø og at nedbringe klimabelastningen. VM-Skoven giver mulighed for flere naturoplevelser, siger borgmester Dorte West fra Herning Kommune.
Allerede her i foråret begynder VM-Skoven at tage form. Folkeskoven skal ligge på et 20 hektar stort areal ved Løvbakkerne, der er et område nord for Herning by.
Forskellige skovoplevelser
Jens Trabjerg glæder sig over at være med til at skabe et unikt område og samtidig bidrage til at binde CO2.
– Vi vil inspirere til, hvordan verdensmesterskaber og større events kan afholdes mere bæredygtigt. Forhåbentlig kan vi være med til at inspirere publikum og få folk til at tage et større medansvar for vores klode.
– VM-Skoven er et godt eksempel på netop det, for den bliver en vedvarende, voksende og grøn arv til alle, der har lyst til at komme forbi og få glæde af de mange forskelligartede skovoplevelser i mange år frem, siger Jens Trabjerg.
Der er første spadestik og indvielse af VM-Skoven den 26. maj 2022 kl. 9.00.
Jens Trabjerg. Foto: Herning2022
FAKTA:
VM-Skoven grænser op til Løvbakkevej i Herning. Som nærmeste nabo til arealet ligger Løvbakke Naturskole og Løvbakke Dyrehave. Naturskolen besøges dagligt af skoler og institutioner, som får viden om natur, bæredygtighed og genbrug.
Skovområdet skal bidrage til at binde CO2 og sikre gode vilkår for biodiversiteten. Der bliver plantet 60.000 træer i samarbejde med Growing Trees Network, der er en selvejende institution, som via donationer planter nye skove både i Danmark og i udlandet.
FEI World Championships Herning 2022 afholdes i Herning den 6.-14. August 2022, og bliver med cirka 200.000 besøgende den største hestesportsbegivenhed på dansk jord nogensinde.
For blot få uger siden blev det kendt, at Gestüt Bonhomme havde mistet sin karismatiske, stærke, kvindelige leder Rebecca Gutman efter kort tids sygdom. Stedet er kendt for avlshingste som Morricone, Grey Flanel, Fiderdance mv. Det blev grundlagt af Rebeccas mor Evelyn Gutman.
På Facebook kan man nu læse, at det er lykkedes at finde en person til at fortsætte “Rebeccas mission i hendes ånd”, som det står på stutteriets Facebookside. De har budt velkommen til dressurrytter Simone Pearce. Simone er velkendt i dansk dressursport, for hun startede sin professionelle karriere hos Helgstrand Dressage. Simone blev født på en kvægfarm i den australske outback i 1991. Som en rigtig cowgirl voksede hun nærmest op på hesteryg. Mens hendes far var kendt i australsk springning, bankede Simones hjerte for dressur hele hendes liv. Da professionel dressursport spiller en ret lille rolle i Australien, besluttede Simone at flytte til Europa på egen hånd i 2010. Efter at have startet sin karriere hos Helgstand var hun i fire år ansvarlig for træningen af hingstene på Gestüt Sprehe. Hun deltog i De Olympiske Lege i Tokyo med hingsten Destano,
“I denne tid, som er meget mørk for os, er det godt at se, hvor godt vores heste føler sig under sadlen. Vi er glade og taknemmelige for at kunne fortsætte Rebeccas filosofi sammen med Simone og måske endda realisere Rebeccas store drøm om de Olympiske Lege. Heldigvis fik Rebecca tid til at nyde forventningen til dette spændende partnerskab, mens hun stadig var i live. Elskede Rebecca, vi vil gøre alt for at gøre dig stolt!”