Skip to main content

Tag: Angst

Blogspot: Bange for at ride?

Written by admin on . Posted in Artikler>Blogspot, Artikler>Nyheder.

Et gammelt ordsprog siger, at “man skal rejse sig ved det træ, man faldt ved”. Vi har også alle hørt sætningen “op på hesten igen”. Men er det faktisk det bedste? Kan man komme for hurtigt tilbage i sadlen? Har man lige glemt at mærke ordentligt efter, om man er helt klar igen, og om det faktisk er præcis den samme hest, man skal kravle op på igen? Sådan skriver Sanne Skovrider i et blogindlæg på Riders NOTEBOOK tilbage i 2018.

Læs også: Blogspot: Ja, jeg har rideangst – og hvad så?

Nok er indlægget fire år gammelt, men det er på ingen måde mindre aktuelt i dag. Frygten for at sætte sig op på en hest fylder blandt mange hestefolk, særligt hvis man har haft en ubehagelig oplevelse. Men hvordan bekæmper man angsten bedst muligt? Svaret er formentlig forskelligt fra person til person, men i indlægget giver Sanne sit bud på, hvordan du med den rette hest kan komme tilbage i sadlen.

Læs hele indlægget “Bange for at ride?” og få Sanne Skovriders gode råd til, hvordan du kan udfordre din angst for heste.

Blogspot: Ja, jeg har rideangst – og hvad så?

Written by admin on . Posted in Artikler>Blogspot, Artikler>Nyheder.

Rideangst er for mange en fælles betegnelse for i større eller mindre grad at være bange eller utryg omkring heste og ridning. For nogen handler det om usikkerhed, mens det for andre er en decideret angst. Sandheden er dog, at der desværre hviler et tabu over det at døje med rideangst. Men netop det tabu ønsker Rikke Kongebo at gøre op med i et af sine blogindlæg i PEEK konkurrencen på Riders NOTEBOOK.

“Det er ikke noget, man skal være flov over eller være bange for at sige højt. Det er noget, man skal have lov at være åben omkring, uden at skulle forholde sig til dumme uvidende kommentarer,” skriver Rikke bl.a. i sit indlæg, hvor hun desuden åbner op omkring sin egen oplevelse med rideangst.

Læs også: Ny bog: Heste hjælper kvinder med angst og stress

Her fortæller hun, hvordan andre forældre mente, at Rikkes mor tvang hende til at ride i starten, fordi hun ikke rigtig virkede til at ville eller turde. “Sandheden var, hvad de andre forældre ikke kunne vide, at jeg helt vildt gerne ville ride. Men det tager nogle gange tid for viljen at overvinde frygten,” skriver hun.

Læs hele Rikkes fortælling med rideangst og bliv klogere på, hvordan du kan komme det til livs i hendes indlæg “Ja, jeg har rideangst og hvad så?” lige her.

Rikke Kongebo. Foto: Privat

Mentaltræner Anja Nielsen: Sådan fjerner du frygten

Written by admin on . Posted in Artikler>Features, Artikler>Nyheder.

Kender du det med, at tankerne fylder lidt for meget, før du skal præstere til stævnet? Eller måske det der med at bruge lidt for meget krudt på, hvad de andre ryttere fra klubben mon tænker, når de kigger på, mens du træner?

Det er problematikker, som mentaltræner og performance-coach Anja Nielsen ofte hører om i sit daglige arbejde i coachingfirmaet Powermind Academy – og hun forsikrer, at der er en løsning, hvis du er rytter og har brug for en udvej. Hun har nemlig selv fundet den.

Anja Nielsen var tidligere en succesfuld ponyrytter, og hun fortsatte karriere som hesterytter.

– Jeg havde hest, indtil jeg fyldte 26 år, hvor jeg solgte den sidste. Jeg stoppede, fordi jeg ønskede at bruge mere tid på at skabe en job-karriere.

Jeg ville det hele, men jeg kunne ikke både ville en masse med min ridning, en masse med min karriere og en masse med mit daværende parforhold. Så jeg valgte hesten fra.

Anja Nielsen

– Jeg var nok bare færdig med at kæmpe en, for mig, kamp, jeg alligevel ikke kunne vinde. Jeg følte, alle andre var dygtigere end mig, og at det alligevel kun var de professionelle, der kunne vinde klasserne. Havde jeg haft en, der kunne have fortalt mig, hvad det i virkeligheden handlede om, så havde jeg ikke sluppet ridningen. Jeg elskede det, reflekterer Anja.

– Jeg tænkte meget over, hvor dyr sporten var, og at jeg havde mere succes som ponyrytter. Så jeg gav nok lidt op, fordi jeg ikke synes, det kunne lykkedes for mig. Når jeg kigger tilbage, så kan jeg se, at jeg jo ikke tog lederskab. Jeg skulle i stedet være taget hjem efter stævnet og have trænet mind-set og de øvelser, vi skulle være bedre til, når resultatet ikke matchede mine forventninger. Og det samme kan jeg mærke i tankegangen hos ryttere i dag.

Det er en af grundene til, at Anja i dag har specialiseret sig at hjælpe kvindelige ryttere med deres udfordringer.

– Jeg ser mønstre. Jeg hører ikke hvad mine klienter siger – jo forstå mig ret, selvfølgelig lytter jeg. Men jeg lytter ikke, som hvis jeg skulle lytte til en god fortælling. Jeg lytter efter mønstrene. Jeg laver en slags prik til prik-tegning inde i hovedet, så jeg til sidst har det fuldstændige billede af rytterens mønster. Det er dét jeg hjælper hende med at filtre op efterfølgende.

Byg bro

I Anja Nielsens arbejde med sine klienter, der har problemer med præstationsangst og perfektionisme, har hun fokus på at forblive realistisk.

– Jeg siger, du skal tænke realistisk uden at gøre det værre. Fx ”Jeg faldt af i dag” – punktum.

Jeg siger ikke, det er nemt. Jeg siger, det er simpelt

Anja Nielsen

– Det er vigtigt, at du forholder dig til det, det er. Du skal ikke gøre det værre eller bedre. Din hjerne har fanget, hvad der er sket, og hvis du gør det værre, så lever du efter den sandhed. Hvis du gør det bedre, så kan du komme til at undertrykke de følelser, du havde i forbindelse med faldet, forklarer Anja.

Hvad hvis jeg som rytter begynder at tænke: Åh nej, hvad hvis hesten smider mig af igen næste gang?

– Det er vores hjerne, der ikke er blevet udviklet på det her punkt. Den gør, hvad den kan for at beskytte dig. Din hjerne vil bare gerne passe på dig. Den er med andre ord din bedste ven, men bare ikke din klogeste ven. Den vil gerne tænke i bekymringer, for så lader du være næste gang. Den agerer udfra tankegangen:  ”Jeg har ikke lyst til, at du oplever det her igen, så nu gør jeg hvad der skal til, for at stoppe dig i at dø”. 

Du kan kun gøre én af to ting:

Du kan tænke i bekymringer eller i løsninger. Du kan ikke gøre begge dele på samme tid. Hvis du prøver at forbinde din bekymring med ordet medmindre, så danner du en bro fra bekymring til at tænke i løsninger.

– Hvis jeg siger til dig, at du kan vælge mellem at tænke bekymringer eller løsninger, så ved du måske ikke helt, hvad jeg mener. Jeg giver dig derfor et ord til at skabe broen. Næste gang du har en bekymring, så leg med ordet medmindre. 

Nå du sætter medmindre i enden af din bekymring, har du åbnet en dør for, at der kan findes en løsning.

Fx: Du faldt af i dag, fordi hesten er vild, medmindre det var fordi den blev bange, – nu kan du finde løsningen på, hvordan du kan ændre udfaldet næste gang, fastslår mentaltræneren.

– Mit formål med hver eneste samtale jeg har, og hver træning jeg laver, er, at rytterne skal stå med samme følelse som en galophest, der står klar til at løbe når fløjtet går.

For så ved jeg, at de har fanget essensen af træningen og er max klar til at gå ud og bruge metoden i deres egen hverdag. Dette trin er meget vigtigt, for det er det, der gør, at de får succes og tager action på det, de har lært – i stedet for, at det blot er mere viden, som de bare tilføjer deres hjerne. De skal ud og have succesoplevelser, og det får de, når de ved præcis, hvad de skal gøre og forstår hvorfor. Enhver god coach kan motivere sine kunder. Men, når kunden står alene med sin viden, mellem samtalerne, så skal de vide hvad og hvordan. Ellers mister de lysten og troen, og så sker der absolut ingen udvikling.

Glæd dig til flere artikler om Anjas arbejde de kommende uger

Sådan opfatter hesten arenaen

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder, Zibrasport.

De canadiske forskeres studie og detaljerne for deres undersøgelser er beskrevet i  “Sniff, look and loop excursions as the unit of “exploration” in the horse (Equus ferus caballis) when free or under saddle in an equestrian arena,” udgivet i det seneste nummer af  Behavioural Processes.

Ifølge forskerne har hestene har en særlig måde at se arenaen på, alt sammen med et ’hjemsted’ som udgangspunkt og en speciel form for ’looping’, hvormed hesten undersøger arenaen. Forskerne mener, at hvis hesten får lov at tilgå arenaen ud fra dens naturlige opførsel, så vil både hest og rytter have en bedre oplevelse med nye og farlige baner (rum).

’Hjemsted’ og undersøgende loops
Helt essentielt etablerer hesten et ’hjemsted’ i arenaen som regel ved ind– og udgangen, hvis den er alene i rummet. I naturen har hestene ikke et hjemsted, fordi de er i konstant bevægelse, og deres hjemsted er selve flokken – hvor end den måtte befinde sig. I forbindelse med arenaen er ’hjemme’ tættest på flokken – altså ind- og udgang.

Er hesten alene i arenaen, bliver den som regel tæt ved døren, og nogle gange ruller den sig der, hvilket er et tegn på, at den føler sig mest tryg i det rum. Men hesten tager også på små opdagelsesture fra ’hjemstedet’ og langsomt ind mod midten. Med ørene rettet fremad og hovedet højt, ser den mod arenaens modsatte ende, inden den vender tilbage til ’hjemstedet’ – i et højere tempo end den forlod det.

Disse opdagelsesture, kaldet ’loops’ af forskerne, er der sikkert mange hesteejere, der har bidt mærke i, når de har hestene alene i arenaen. Alligevel er der mange ryttere, på trods af at de er bekendte med adfærden, der ikke tager den opførsel i betragtning, når de rider hesten alene på en bane eller i en hal, og det kan give udfordringer. For de karakteristiske loops giver rytterne et stort indblik i, hvordan hestene tænker, og hvordan de naturligt ville vænne sig til en ny rum.

At ride med hensyntagen til hestens naturlige opførsel
Ved at have ’looping’ og hjemsteds-konceptet med i træningen, kan rytteren tage hensyn til hestens naturlige tilgang til nye eller skræmmende rum, hvilket kan resultere i en mere positiv oplevelse for både hest og rytter.

Omvendt, hvis en rytter starter med at ride hesten samlet, så den ikke kan udforske rummet visuelt eller undersøge jorden ved at lugte til det, eller man tager hesten direkte til midten af hallen og starter med at longere den der, hvor den ikke har muligt for at inspicere rummet på sin egen måde, kan det betyde forøget angst og resultere i konflikt mellem hest og rytter.

Hestens tryghed er ved ’hjemstedet’, og derfor er det naturligt for hesten at være mere mistroisk og ængstelig for objekter længst ved fra ’hjemme’. Det er ofte derfor ikke selve objektet, hesten er bange for, men derimod dets placering i hallen. Desto længere væk fra ’hjemstedet’ – desto større chance for at det kan være skræmmende.

En hest mere – og ’hjemstedet’ ændres
Hvis der er en anden hest i hallen, så kan ’hjemstedet’ skifte fuldstændigt. Hestene definerer nemlig deres ’hjemsted’ efter, hvor de andre heste er. Er der en hest mere i hallen, så vil hestens hjemsted være tættest på den anden hest, også selv om det er i den anden ende af hallen – længst væk fra døren.

Når hestene er to eller flere sammen, kan det også meget vel være, at det skræmmende objekt i det bagerste hjørne nu bliver undersøgt af nysgerrige hestemuler, og det sted ved indgangen, hvor hesten var mest tryg før, er slet ikke en del af hestens ’hjemsted’ mere.

Ifølge forskerne viser undersøgelsen altså, at hvis rytterne har hestens naturlige behov med i deres træning og ridning – både udendørs og indendørs, så kan det nye og skræmmende blive gjort meget mere tilgængeligt med udgangspunktet i et’ hjemsted’ – enten ved indgangen eller en anden hest – og tilladelsen til at lave opdagelse-loops ud fra ’hjemstedet’. Indtil hesten er tryg i sine omgivelser og tryg ved, at rytteren forstår dens behov. 

Kilde: The Horse