Skip to main content

Tag: Bredde

Op på hesten igen

Ny serie fra TV2 Østjylland sætter fokus på den dedikation og passion der ligger bag, hver gang hestefolk rejser sig når livet slår dem ud af kurs, blot for at komme op på hesten igen.

Som hestemenneske er det svært ikke at kunne spejle sig, bare en lille smule i en af de dedikerede hesteprofiler vi møder igennem seriens 8 afsnit.

Hestefolk kommer nemlig i mange forskellige afskygninger og med ligeså mange forskellige tilgange til livet og hestesporten.

I seriens første afsnit møder vi 21 årige AK og hesten Anton, der både er AKs jagt-makker og støtte igennem livets svære perioder.

Tillykke til Team Happy

75 hold à op til otte ryttere fra hele landet har det seneste år redet point hjem i dressur, springning, military, voltigering, distance, forhindringsbane og kæphest i Agria og DRF’s VM-Holdturnering. Siden fredag har de 21 bedste hold samlet point i samme discipliner i finalen, som blev afviklet i spektakulære omgivelser under VM i Herning. Og her til eftermiddag blev vinderholdet endelig fundet, da Team Happy med 768 point løb med sejren.

2. pladsen i Agria og DRF’s VM-Holdturnering gik til Team Unbreakable med 658 point, mens 3. pladsen blev snuppet af Team Jagtrytterne med 656 point.

Se hele resultatlisten her.

Meget vellykket VM-Holdturnering
Ifølge Salgschef i Agria Dyreforsikring, Jens-Erik Majlund, har Agria og DRF’s VM-Holdturnering været særdeles vellykket.

”Det har været en kæmpe fornøjelse at følge kvalifikationerne og finalestævnet i Agria og DRF’s VM-Holdturnering. Turneringen sætter klub- og holdånd, fællesskab og det gode kammeratskab i højsædet sammen med konkurrencen i alle de forskellige discipliner. Det er grundstenen i klubarbejdet i DRF, og vi er glade og stolte over at være en del af dette. Agrias slogan i forbindelse med dette VM er ”Because all horses are champions”. Det samme kan man sige om VM-Holdturneringen med de dygtige heste og ikke mindst alle rytterne, der har være med i turneringen,” siger han.

Også i DRF er det stor begejstring over turneringen og ikke mindst taknemmelighed i forhold til alle de involverede parter.

”Denne turnering har kun været mulig, fordi så mange parter har engageret sig i den. Stor tak til alle de klubber, der har afholdt kvalifikationsklasser til deres stævner, til de ryttere, der med stort gåpåmod har kastet sig ud i nye discipliner, og til Herning2022, for at give os de vildeste rammer og mulighed for at skabe et kæmpe brag af en finale. Og så vil jeg gerne give mine medarbejdere et stort klap på skulderen, fordi de, især i den seneste tid, har knoklet i døgndrift for at for alt på plads,” siger Anne Silfwander, der er Klub- & Sportschef i DRF.

Kilde: DRF

Vind en plads på DRF og Agria Ponycamp

DRF og Agria Ponycamp er en ridelejr fra fredag til søndag, hvor der er fokus på det gode kammeratskab mellem rytterne, nye venskaber og kærligheden til hestene kombineret med muligheden for at lære fra de bedste inden for dansk ridesport i eksklusive omgivelser.

DRF og Agria Ponycamp er for dig, der er mellem 10 og 16 år, og som har mulighed for at medbringe egen hest eller pony. Der vil både være undervisning i spring og dressur, og der er plads til ryttere på alle niveauer. Det eneste krav er, at du skal kunne håndtere og passe din hest eller pony selv – og have mod på tre dage med heste, hygge og nogle af landets dygtigste hestemennesker.

Der er 20 pladser i spil til hver camp: 10 vindere, som får mulighed for at invitere deres bedste hesteven eller -veninde med. Derudover udlodder Agria fire pladser ud til medlemmer af Agrias PonyKlub.

DRF og Agria Ponycamp 2022
I år vil der være én DRF og Agria Ponycamp i den østlige del af landet og én DRF og Agria Ponycamp i den vestlige del af landet. Begge camps vil være spækket med sjove og lærerige aktiviteter kombineret med undervisning fra nogle af landets bedste trænere.

DRF og Agria Ponycamp i øst finder sted den 7.-9. oktober 2022 hos Riders Cup.

DRF og Agria Ponycamp i vest finder sted den 28.-30. oktober 2022 på Vilhelmsborg.

Læs mere om DRF og Agria Ponycamp her.

Sådan ansøger du
Du ansøger om at komme med på DRF og Agria Ponycamp ved at lave en video, lægge den på facebook eller instagram og hashtagge #drfogagriaponycamp2022øst eller #drfogagriaponycamp2022vest alt efter hvilken camp, du ønsker at komme på.

Videoen skal vise dig og din hest eller pony og overbevise os om, at netop du og din bedste hesteven fortjener muligheden for at komme med på DRF og Agria Ponycamp.

Ansøgningsfristen er den 31. juli 2022. Vinderne får direkte besked den 9. september 2022.

Læs mere om, hvordan du ansøger, og få tips til den gode videoansøgning her.

Følg med på de sociale medier
Følg med på DRF og Agria Ponycamps facebookside og instagramprofil, hvor der løbende vil blive delt nyt om campen, være konkurrencer og meget mere.

Du finder facebooksiden her.

Og instagramprofilen her.

/Dansk Ride Forbund

Nye discipliner og sammenhold: Agria og DRFs VM-turnering er en succes

Det er de færreste ryttere forundt at blive udtaget til at deltage ved et verdensmesterskab – og endnu færre oplever at deltage på hjemmebane. Men ved VM i Herning om to uger, får flere danske ryttere end normalt en ekstraordinær mulighed for at konkurrere ved det store mesterskab. Det sker ved finalen i Agria og DRFs VM-holdturnering, som bliver kulminationen på mere end et års præstationer.

Siden den 1. juni 2021 har hold landet over nemlig kæmpet om at høste nok point sammen til at udløse en af de eftertragtede pladser ved finalen, som afvikles under VM. For få uger siden blev det så endelig afgjort, hvilke hold der løb af med de 20 finalepladser, og selvom det ikke er alle, der får lov at opleve VM fra banen, så har Agria og DRFs VM-holdturnering alligevel budt på mange nye oplevelser for rytterne.

Team Flying Fjords. Foto: DRF/privat

Øget opmærksomhed på mindre discipliner

Formålet med turneringen har fra start været at udbrede kendskabet til de mindre discipliner og dermed tiltrække flere ryttere til f.eks. forhindringsbane og voltigering. Og det ser ud til at være lykkedes! Halvvejs igennem holdturneringen viste en spørgeskemaundersøgelse, at langt de fleste kastede sig ud i nye discipliner. Pigerne fra Team Flying Fjords, som deltog i holdturneringen, er da heller ikke i tvivl om, at der er blevet skabt mere opmærksomhed omkring de mindre discipliner.

“Jeg vil sige, at man helt sikkert får vovet sig ud i nogle ting, som man ikke har prøvet før [..] Til det stævne jeg var til i weekenden, var vi 57 deltagere alene i forhindringscup. Det, synes jeg, er forholdsvis mange”, fortalte Josefine Kudsk Holm til Riders NOTEBOOK tidligere på året.

En del af noget større

Ud over det rent sportslige har turneringen også bidraget til et stærkere sammenhold blandt ryttere fra nær og fjern. At deltage i flere discipliner end normalt har bl.a. betydet, at man som rytter har mødt og snakket med flere mennesker på stævnebanerne end ellers. Og så har det, i hvert fald for Team Flying Fjords, bidraget til en fantastisk kampgejst og holdånd.

“Hver gang man rider ind på banen, tænker man, at man gør noget for de andre på sit hold. På den måde er det også meget fedt i forhold til, når det er individuelt – her er det en holdpræstation, så alle får lov til at være med. Det, synes jeg, er meget fedt”, sagde Ida Solgaard Nielsen i samme interview til Riders NOTEBOOK.

Vinderne af VM-holdturneringen findes ved VM i Herning til august.

Du kan læse hele det spændende interview med Team Flying Fjords i Riders NOTEBOOK magasinet her.

Nyt baneanlæg til Silkeborg Rideklub

Søndag kunne Silkeborg Rideklub officielt åbne deres nye baneanlæg. Det skete under stævnet Jysk Rideuge, som lige nu og hele uge 29 finder sted på netop de nye baner.

Efter en åbningstale kom elevponyen Prop på banen med den guldsaks, som formændene for Silkeborg Rideklub og S/I Silkeborg Ridehal, Brian Krogh og Bo Heglingegaard, skulle klippe den røde snor over med.

Efterfølgende bød klubben på kage, bobler og sodavand til de fremmødte.

“Det er jo alt vores hårde arbejde, der er en realitet nu,” sagde en glad Brian Krogh efter åbningen.

Båndet klippes og banerne indvies. Foto: Silkeborg Rideklub

Jysk Rideuge som mål

Baneanlægget, der består af to fiberbaner med ebbe-flod-system på 20*60 meter og 60*70 meter har været et stort ønske hos klubbens medlemmer.

Og det var da også netop en undersøgelse blandt klubbens medlemmer, der i oktober 2021 fik bestyrelserne i Silkeborg Rideklub, S/I Silkeborg Ridehal og støtteforeningen Gyngehesten til at tage beslutningen om, at banerne skulle blive en realitet – og det med en bagkant til den traditionsrige Jysk Rideuge 2022, bare otte måneder senere!

“Vi har hele tiden haft Jysk Rideuge som mål, og det har vi ikke på noget tidspunkt veget fra,” siger Brian Krogh.

Frivillige kræfter fik projektet i mål

Silkeborg Rideklub drives i høj grad af frivillige kræfter, og baneanlægget er i høj grad et resultat af en lille dedikeret gruppe, men klubben har også trukket på alle medlemmernes frivillige hjælp i løbet af foråret og sommeren.

“Arbejdsweekender, aftener med træfældning, mødre, der har malet dressurhegn, mens deres børn red, og et helt hold af køkkenarbejdere, der stegte en fryserfuld frikadeller på en lørdag, er bare noget af det, vi har bedt vores medlemmer om at bruge deres fritid på,” sagde bestyrelsesmedlem i Silkeborg Rideklub Signe Høirup Bertelsen i sin åbningstale.

Mange var mødt op til åbningen. Foto: Silkeborg Rideklub

Til gavn til hverdag og stævner

Baneanlægget betyder ikke kun muligheder for større stævner i fremtiden, men er også en gevinst i hverdagen.

“Vi får meget mere og bedre plads at ride på, og vi kan bruge banerne i en større del af året end de gamle. Vores elevryttere får den indhegnede bane til hverdag, så de får også langt bedre rideforhold,” siger Brian Krogh. Jysk Rideuge er allerede i gang på banerne og fortsætter med dressur til og med onsdag, hvorefter der er springning til og med søndag.

Pressemeddelelse: Silkeborg Rideklub

Zibrasport Equest er ny mediepartner for DRF

Samarbejdet mellem DRF og Zibrasport Equest har kørt siden 2019 og har indtil nu primært omhandlet streaming fra DRF’s stævner, men fremover vil det altså også omfatte nyhedsformidling.

”Vi har gennem flere år haft et godt samarbejde med Zibrasport Equest, primært omkring streaming fra vores stævner, og det giver derfor super fin mening at bygge ovenpå dette og gøre dem til vores nye mediepartner”, lyder det fra DRF’s direktør Morten Schram Rodtwitt.

Og hos Zibrasport Equest deler man entusiasmen:

”Det giver rigtig god mening. Vi har i forvejen et rigtigt godt samarbejde med forbundet på mange fronter, og da vi i forvejen skriver rigtig mange artikler og nyheder fra ridesporten, er det oplagt, at disse også kan findes på rideforbund.dk. Så vi glæder os til et fortsat godt og konstruktivt samarbejde, således endnu flere kan finde godt og inspirerende indhold fra ridesporten,” fortæller Rikke Højgaard, adm. direktør i Zibrasport Equest.

Det nye samarbejde betyder samtidig farvel til Ridehesten som mediepartner, og det er der en naturlig forklaring på, lyder det fra Morten Schram Rodtwitt.

”Vi har været glade for vores samarbejde med Ridehesten gennem de senere år, men nu giver det mest mening for os at have én samlet mediepartner, som håndterer både streaming og nyhedsformidling, og derfor har vi valgt Zibrasport Equest som ny mediepartner.”

Om Zibrasport Equest
Zibrasport Equest samarbejder med stævnearrangører, ryttere, forbund og mange andre aktører i ridesporten for at sikre, at deres medlemmer altid får det bedste og nyeste inden for ridesporten, samt selv får muligheden for at engagere sig i indholdet og dele deres eget.

Hos Zibrasport Equest og Riders NOTEBOOK får du bl.a.

  • Streaming fra de største stævner og special events i Danmark
  • Rabat på specielle events og køb af videoklip
  • Interviews, portrætter, tips & tricks, nyheder og inspiration til din egen ridning
  • Mulighed for at komme helt tæt på stjernerne
  • Adgang til et stort arkiv med rideindhold
  • Ridesportens bloggerunivers Riders NOTEBOOK
  • Hestemagasinet Riders NOTEBOOK
  • Mulighed for at vinde fede præmier i vores konkurrencer

Her er finaleholdene i Agria og DRF’s VM-turnering

I begyndelsen af august begynder årets heste-begivenhed. VM i Herning bliver et tilløbsstykke, og har du lyst til at kigge på andre ryttere end f.eks. Cathrine Dufour, Andreas Schou eller hvem der ender med at blive udtaget, så glæd dig til finalen i Agria og DRF’s VM-turnering.

Læs også: Agria VM-Holdturnering – noget for dig?

De 21 hold, som skal dyste mod hinanden, er nu fundet:

PlaceringHoldPoint i alt
1Team Happy4264
2Team Crazy Riders3700
3KOORs Dream Team2887
4Team SRR2799
5Lurebjerggaard2785
6Team SideBySide2759
7Team Jagtrytterne2674
8Team Højris2630
9Christmas Super Chickens2603
10RUR’s Krikker2585
11Team Unbreakable2513
12Karuplund United2505
13Dream Team Vasehus2422
14Guldager Rideklub2421
15Spirit Of Torpegaard2417
16Rankegård2404
17Spilopperne2350
18Team Spirit2318
19Han Herred Hestesportsklub2314
20Powerpuff Ponies2272
21*Team Østersøen319

Kom tæt på de forskellige hold lige her

*Jf. finalebestemmelserne er det de 20 bedst placerede hold, eventuelt suppleret med det bedste hold fra Bornholm (såfremt der ikke allerede er et Bornholmsk hold blandt de 20 finalister), der kvalificerer sig til finalen.

Nyt Riders NOTEBOOK på vej til dig

Vi har i dette magasin fokus på både danske og udlandske topatleter, og vi har talt med tre af verdens allerbedste i henholdsvis paradressur, voltigering og islandsheste. Derudover kan du læse et portræt af OL-guldvinder i holdspringning Malin Baryard-Johnsson.

Du kan glæde dig til et stort interview med VM-bronzevinder i voltigering for hold, Amanda Staalsø, som du kan se i aktion til VM i Herning i august. Med resten af sit hold, BIS1 fra Billund Sportsrideklub, er hun nemlig allerede udtaget til at repræsentere Danmark.

Katrine Kristensen er nykåret dansk mester i paradressur for grad I, II og II med sin nye stjerne, Gørklintgårds Quater. Selvom partnerskabet er nyt, satser Katrine på at tilslutte sig Amanda og deltage i VM på hjemmebane om få måneder. Vi har taget en snak med hende om at pensionere Welldone Dallas efter PL i Tokyo, at pause elitesporten – og Quater.

Han topper verdensranglisterne i op til flere discipliner og har vundet så godt som alt, hvad der kan vindes i mesterskabstitler. Nils-Christian Larsen har viet sit liv til de islandske heste, og nu har han bosat sig i Danmark. Vi kommer tæt på den ydmyge nordmand, der aldrig bliver for god til at lære mere.

Og hvis du vil gøre disse stjerner kunsten efter, kan du starte med at læse de gode råd og tips til stævne, forberedelse og træning, som OL-rytterne Catrine Dufour, Carina Cassøe Krüth, Nanna Skodborg Merrald og Nathalie zu-Sayn Wittgenstein selv gør brug af.

I det faglige hjørne tager jordbrugsteknolog Karina Nymark fat på insulinresistens hos heste. Sukker kan nemlig blive farligt, og insulinresistens kan lede til forfangenhed og EMS. Hvad skal du være opmærksom på, og hvordan undgår du sygdomme og overvægt?

De frivilligansvarlige på VM 2022 skriver denne udgaves “Det sidste ord”, og vores dygtige bloggere har skrevet en masse spændende til jer i både BlogSpot (JJ Dressage) og til Månedens blogger (Dane in Canada)!

Glæd jer til d. 23. juni for abonnenter og 30. juni i løssalg 

Om Riders NOTEBOOK

Riders NOTEBOOK er en del af Zibrasport Equest – og er et moderne magasin fra hestefolk til hestefolk.

Vi ønsker at skabe et flot visuelt magasin med kant og kvalitet, som både er relevant for dressurrytteren og familiemoren med sin islænder.

Vores magasin er fyldt med gode dybdegående artikler, små sjove noter, unikke og flotte billeder og inspirerende hestestof i øjenhøjde med læseren.

Visionen med magasinet er, at det skal henvende sig til en bred målgruppe – nemlig hesteentusiaster i alle afskygninger.

Riders NOTEBOOK favner bredden og skal skabe plads og inspiration til forskellige grene af hestesporten.

Læs mere om Riders NOTEBOOK

Vind en plads på DRF og Agria Ponycamp

DRF og Agria Ponycamp er en ridelejr fra fredag til søndag, hvor der er fokus på det gode kammeratskab mellem rytterne, nye venskaber og kærligheden til hestene kombineret med muligheden for at lære fra de bedste inden for dansk ridesport i eksklusive omgivelser.

DRF og Agria Ponycamp er for dig, der er mellem 10 og 16 år, og som har mulighed for at medbringe egen hest eller pony. Der vil både være undervisning i spring og dressur, og der er plads til ryttere på alle niveauer. Det eneste krav er, at du skal kunne håndtere og passe din hest eller pony selv – og have mod på tre dage med heste, hygge og nogle af landets dygtigste hestemennesker.

Der er 20 pladser i spil til hver camp: 10 vindere, som får mulighed for at invitere deres bedste hesteven eller -veninde med. Derudover udlodder Agria fire pladser ud til medlemmer af Agrias PonyKlub.

DRF og Agria Ponycamp 2022
I år vil der være én DRF og Agria Ponycamp i den østlige del af landet og én DRF og Agria Ponycamp i den vestlige del af landet. Begge camps vil være spækket med sjove og lærerige aktiviteter kombineret med undervisning fra nogle af landets bedste trænere.

DRF og Agria Ponycamp i øst finder sted den 7.-9. oktober 2022 hos Riders Cup.

DRF og Agria Ponycamp i vest finder sted den 28.-30. oktober 2022 på Vilhelmsborg.

Læs mere om DRF og Agria Ponycamp her.

Sådan ansøger du
Du ansøger om at komme med på DRF og Agria Ponycamp ved at lave en video, lægge den på facebook eller instagram og hashtagge #drfogagriaponycampøst2022 eller #drfogagriaponycampvest2022 alt efter hvilken camp, du ønsker at komme på.

Videoen skal vise dig og din hest eller pony og overbevise os om, at netop du og din bedste hesteven fortjener muligheden for at komme med på DRF og Agria Ponycamp.

Ansøgningsfristen er den 31. juli 2022. Vinderne får direkte besked den 9. september 2022.

Læs mere om, hvordan du ansøger, og få tips til den gode videoansøgning her.

Følg med på de sociale medier
Følg med på DRF og Agria Ponycamps facebookside og instagramprofil, hvor der løbende vil blive delt nyt om campen, være konkurrencer og meget mere.

Du finder facebooksiden her.

Og instagramprofilen her.

Premium-medlem? Nu kan læse Riders NOTEBOOK online her på sitet

Er du premium-medlem hos Zibrasport Equest, så kan du nu også læse magasinet Riders NOTEBOOK ganske gratis på sitet.

Du finder magasinet lige her.

Riders NOTEBOOK udkommer seks gange årligt: februar, april, juni, august, oktober og december.

Magasinet er spækket med godt og spændende indhold, som appellerer til alle, der er hesteinteresserede. Hvad enten du er til elitesport eller breddeaktiviteter, varmblodheste eller specialracer, personlige beretninger, nyheder eller faglige artikler – selv har hest eller blot er pjattet med de firbenede dyr, så har vi noget til dig!

Vi bestræber os på at favne bredt og levere relevant indhold uanset dit niveau eller tilhørsforhold til ridesporten. Derfor kan du i hvert magasin forvente både stort og småt om det, der rører sig i hesteverdenen.

Mere om Riders NOTEBOOK 

Törnblad og Rotwitt er dommere i Vild med hest

Julen falder tidligt i år, når Vallensbæk Rideakademi den 24. november tænder diskolampen og pynter ridehuset op til ’dans’. Alle borgere er nemlig inviteret til ”Vild Med Hest” inspireret af TV2-programmet ”Vild Med Dans”. Her vil otte modige par dyste i en spændende julekonkurrence. 

Ligesom det kendte danseprogram, har deltagerne lavet deres eget program og valgt musikken. Fire kendte dommere deler point ud og bedømmer rytterne ud fra det kunstneriske udtryk og bedste udklædning. 

Blandt dommerne er den legendariske dressurrytter Anne Grethe Törnblad, der for nylig var blandt Danmarks Idrætsforbund 125 nominerede til Danmarks største sportsnavn og direktøren for Dansk Ride Forbund Morten S. Rotwitt . 

Alle er velkommen til en festlig aften i ridesportens tegn. Arrangementet varer fra 18-19.30, og i cafeen kan du tage forskud på julelækkerierne og købe gløgg, kakao og æbleskiver. 

Der er gratis entré, men du skal tilmelde dig via Place2Book: https://place2book.com/da/sw2/sales/8vihdeh43s. Se eventuelt mere på Vallensbæk Kommunes Facebookbegivenhed. Vær opmærksom på, at der er begrænset antal pladser. 

Pressemeddelelse

Nu kan du nominere Årets Energibundt 2021

Det frivillige arbejde i landets idrætsforeninger skal hyldes, når Ørsted og Danmarks Idrætsforbund med prisen Årets Energibundt 2021 sætter fokus på det utrættelige arbejde, idrættens hverdagshelte yder i deres lokalforeninger.

Med prisen følger 75.000 kroner, og det er nu muligt at nominere den lokale ildsjæl, som går forrest og bidrager til sammenholdet i idrætsforeningen.

Efter et udfordrende år med corona er aktivitetsniveauet igen stigende hos landets idrætsforeninger, som atter kan invitere deres mere end 1,9 mio. medlemmer ind i de aktive fællesskaber.

I genstarten af den danske breddeidræt har idrættens hverdagshelte spillet en afgørende rolle. Lokale ildsjæle har under skiftende restriktioner og retningslinjer løbende tilpasset deres aktiviteter og holdt kontakten til deres medlemmer – og frem for alt gået forrest og bidraget til sammenholdet i de danske idrætsforeninger.

Årets Energibundt går til en træner, holdleder, hjælper eller en helt fjerde, der med en særlig indsats bidrager til sammenholdet i en idrætsforening, og for sjette år i træk uddeles prisen og de medfølgende 75.000 kroner ved DR-showet SPORT 2021.

Medlemmer og alle andre i tilknytning til de lokale idrætsforeninger har frem til den 21. november 2021 mulighed for at indstille Årets Energibundt 2021 på orsted.dk/energibundt.

”Jeg er stolt over, at landets lokalforeninger har været i stand til at bibeholde en stor andel af deres mange medlemmer på trods af delvis nedlukning og usikkerhed om aktiviteter. Det har krævet en masse hårdt arbejde for de mange frivillige ildsjæle, som har ydet en ekstraordinær stor indsats for at binde dansk idræt sammen og sikre et aktivt fællesskab i landets idrætsforeninger. Vi glæder os derfor til at fejre vores mange ildsjæle i DIF-idrætten og kåre Årets Energibundt 2021,” siger Thomas Bach, næstformand i Danmarks Idrætsforbund.

Afgørende drivkraft for fællesskab

Et aktivt lokalforeningsliv er både vigtigt for lokalsamfundet og med til at skabe gode rammer for sammenhold og fællesskab, som spiller en vigtig rolle for sammenhængskraften i vores samfund og for danskernes mulighed for at mødes.

”Idrætsforeningerne i Danmark er en væsentlig drivkraft i vores lokalsamfund og er med til at binde os sammen på tværs af kultur og social baggrund. Her spiller de frivillige en helt afgørende rolle for, at vi har mulighed for at mødes og få glæde af fællesskabet og aktiviteterne i de mange tusinde idrætsforeninger over hele Danmark. Den indsats fortjener en stor anerkendelse, som vi med Årets Energibundt gerne vil være med til at sætte fokus på og hylde,” siger Jakob Bøss, strategi- og kommunikationsdirektør i Ørsted.

Der er ikke faste kriterier for, hvad der skal til for at blive nomineret til Årets Energibundt. Det centrale i udvælgelsen er, at de frivillige er med til at gøre en forskel og sikre de rammer og det sammenhold, der er afgørende for foreningerne og deres resultater.

Om Årets Energibundt 2021

Prisen er på i alt 75.000 kroner, hvoraf 25.000 kroner går personligt til energibundtet for sit frivillige engagement. De øvrige 50.000 kroner går til idrætsforeningen, som modtageren af prisen er tilknyttet.

Pengene er et bidrag til aktiviteter, der yderligere styrker det sammenhold, som er vigtigt for, at breddeidrætten kan blomstre. Desuden vil 2. og 3. pladsen modtage 10.000 kroner hver. 

Kandidaterne indstilles af medlemmer og andre i tilknytning til de lokale idrætsforeninger. Man kan ikke indstille sig selv, og samme person kan kun indstilles til prisen én gang. For at komme i betragtning til prisen skal man være tilknyttet en idrætsforening under et af DIF’s 62 specialforbund.

Indstillingsperioden er fra den 27. oktober til den 21. november 2021. Herefter nominerer dommerkomitéen tre kandidater til prisen.

Indstilling af Årets Energibundt 2021 foregår på orsted.dk/energibundt.

Prisen uddeles ved DR SPORT 2021 den 8. januar 2022.

Om Ørsted

Det er Ørsteds vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker samt bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg og leverer energiprodukter til sine kunder. Ørsted er kåret som verdens mest bæredygtige energiselskab i 2021 i Corporate Knights’ Global 100-indeks over verdens mest bæredygtige virksomheder og rangerer på klimaorganisationen CDP’s A-liste for sin globalt førende indsats mod klimaforandringer. Ørsted har 6.472 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). Selskabet havde i 2020 en omsætning på 52,6 mia. kr. (7,1 mia. euro). Du kan læse mere om Ørsted på orsted.com eller ved at følge os på Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter.

Om DIF

Danmarks Idrætsforbund (DIF) er Danmarks største idrætsorganisation, som arbejder for at fremme idrættens rammer og vilkår. DIF består af 62 specialforbund, 8.790 idrætsforeninger og over 470.000 frivillige, som dag skaber værdi og aktiviteter for næsten to millioner medlemmer i det danske idrætsliv.

DIF er også – sammen med DGI – initiativtager på ’Bevæg dig for livet’, som har til mål at få flest mulige danskere til at bevæge sig inden 2025.

DIF er også ansvarlig for de danske atleters deltagelse ved de Olympiske Lege (OL) som Danmarks Olympiske Komité og er samtidig organisationen, der går forrest i kampen mod matchfixing og doping.

Pressemeddelelse: DIF

  • 1
  • 2