Skip to main content

Tag: Changement

Få styr på changementet – Del 3

Læs kapitel 1 her og kapitel 2 her

Del 2: Varier bøjningen på langsiden

1. Når din hest kan opretholde en stabil kontragalop rundt på begge kortsider, fortsæt da ned ad den næste langside.

2. Efter et par galopspring, drej din overkrop let, så dit bryst nu vender direkte ned ad langsiden. Mens du gør det, skal du bruge dine tøjler til at lede din hests næse, indtil hestens hals er lige og parallel med barrieren.

Juster dine tøjlængde efter behov for at opretholde en jævn kontakt. Fortsæt med at lægge vægt på dit indvendige sæde (i dette eksempel din venstre sæde) mere end dit udvendige sæde, og hold dine bens position på samme måde som før for at minde hesten om at blive i kontragalop.

Bliv ikke overrasket, hvis din hest reagerer på ændringen af bøjningen ved at skifte galop eller falde i trav.

Dette er endnu en test af hestens lydighed i forhold til dine hjælpere – såvel som på hestens styrke og smidighed.

Tag stille og roligt din hest tilbage i skridt og sæt så i kontragalop igen.

Fortsæt med den normale bøjning (i dette eksempel til venstre) et par galopspring, og kontroller derefter, at dit sæde og ben stadig er tydeligt på plads, før du prøver at rette nakken ud igen – i blot et galopspring.

Efter et par galopspring, drej din overkrop let så den vender direkte ned ad langsiden. Brug dine tøjler til at lede din hests næse tilbage mod sporet, indtil hestens nakke er ligeud rettet.

3. Gentag dette ned ad resten af langsiden: vend tilbage til den normale bøjning i et par galopspring, ret hesten ud i et par galopspring og vend derefter tilbage til bøjningen.

For yngre og/eller mindre erfarne heste er dette måske det bedste sted at afslutte øvelsen. Den næste del kræver mere træning og en god forståelse for versaden.

Del 3: Forparten ind i kontragalop

Når din hest mestrer ovenstående trin og føler sig klar til en højere sværhedsgrad, så kan du tilføje endnu en positionering: Forparten ind.

1. Efter at have vendt ned ad langsiden og rettet din hests nakke …

2. … let så dit venstre sæde, mens du drejer dit bryst, så det vender mod indersiden af ​​banen. Mens du gør dette, skal du bruge dine tøjler til at guide din hests skuldre i retning af indersiden af ​​sporet for at udføre en begyndende versade.

Bed nu om en let bøjning i hestens nakke, mens du stadig bruger dine ben til at holde hestens bagpart på banen og bevare springet i galoppen. Det er her, du laver den føromtalte pretzel (del 2 i artikelserien):

Med fronten af ​​din hests krop bøjet i den ene retning, og bagenden af ​​kroppen er bøjet i den anden retning. Hvis du for eksempel rider på den venstre volte, skal du bede om en let bøjning til højre, mens du støtter med dit venstre ben for at bevare venstre bøjning gennem hesten. Læg højre ben lidt tilbage for at forhindre, at dens bagpart falder ud.

Dette er endnu en udfordrende test. Husk ikke at overreagere, hvis din hest skifter galop eller mister balancen. Foretag en forsigtig rettelse og prøv igen. Hvis hesten nogensinde føler sig anspændt eller forvirret, så gå et step tilbage til et tidligere stadie af øvelsen og gentag det, indtil hesten slapper af igen.

3. Når du har fået skulderen ind i kontragalop, rider du den et par galopspring, før du meget langsomt roterer dine skuldre tilbage og fører hestens nakke tilbage til den oprindelige bøjning. Rid derefter i kontragalop rundt i kortsiden og øv begyndende versade igen på den næste langside.

På dette tidspunkt, hvis du ikke føler, at din hest er klar til at prøve et changement, skal du enten ride et simpelt skift (overgang til skridt og derefter springe an i modsat galop) eller ride gennem kortsiden i kontragalop og dreje skråt igennem for at vende tilbage til almindelig galop. Tag en skridtpause og gentag derefter hele øvelsen på den anden volte.

Del 4: Flyvende changement

Når alt er lykkedes indtil nu, og du er klar til at prøve et flyvende changement, skal du gennemride alle de tidligere dele.

1. Rid kontragalop med fokus på skulderen ind.

2. Foretag en tydelig halvparade ved at bruge de samme hjælpemidler, som du har brugt til galop-skridt overgange, mens du stadig holder din hests skuldre placeret en smule mod indersiden af ​​banen.

Spænd i din core (musklerne i maven og lænden), læg benene ind til sadlen og før din overkrop en smule bagud.

Hold samtidig kontakten til hestens mund for at bede den om at flytte sin vægt tilbage på bagbenene. Dette er et meget vigtigt skridt.

Det fortæller din hest, at der kommer noget nyt. Det samler hesten, og den forberedes til det flyvende changement. Hestens krop bliver ofte lang, når den går i kontragalop og mister den nødvendige samling.

Så hvis du ikke mærker, at halvparaden “går igennem” – lav det ønskede vægtskifte – gentag det.

3. Når du mærker, at halvparaden bliver forstået, skal du komme med en tydelig hjælper til den modsatte galop – ved at bruge de samme hjælpere, som du konsekvent har brugt i dine overgange mellem skridt og galop.

Hvis du startede på venstre volte, skal du føre dit højre ben frem, dit venstre ben bagud og flytte din vægt til højre for at bede om et changement.

4. Fortsæt på højre volte.

Kilde: Dressage Today

Få styr på changementet – Del 2

Øvelsen, der nu bliver beskrevet, fungerer som et fremragende værktøj til at identificere og forbedre svaghederne i din hests træning, uanset hvilket niveau du rider.

Øvelsen er delt i flere dele, og det betyder ikke noget, hvor mange gange du har brug for at ride hver del. Om det så tager måneder, så hav fokus på, at din hest gør det uden besvær, før du fortsætter til næste del.

Dukker der et problem op, f.eks. at din hest forventer, at changementet kommer før, du bruger hjælperne, falder i trav eller skyder ryggen, så se det ikke som et nederlag. Denne reaktion viser nemlig, hvad I skal træne endnu mere.

Øvelsen vil også give dig flere “knapper” at trykke på, hvilket forbedrer din kontrol over din hest og dens reaktion på dine hjælpemidler.

Læs også: Første del om changementet

Uanset hvilke fejl hesten begår, så skal du ikke straffe den. Hesten ved ikke, hvordan den skal besvare dine anmodninger korrekt endnu. Ret hesten forsigtigt ved at slå over i skridt eller trav og sæt i højre- eller venstregalop igen. Gentag derefter øvelsen, indtil hesten kan udføre den ordentligt.

Hvis din hest er ung og/eller ikke rutineret nok til at lære changementer, kan du stadig træne noget af denne øvelse. De vil forberede hesten til ​​changementer, og det vil dermed ikke være en ”big deal”, når I kommer dertil i uddannelsen.

Disse forudsætninger skal være på plads, før I kaster jer over øvelsen:

• Du skal ride hesten i kontragalop. Kontragalop er et glimrende værktøj til at forbedre kvaliteten af ​​galop og hestens smidighed og ligeudretning, så jo nemmere du kan gøre det, jo bedre bliver dine changementer.

• Du skal også være komfortabel med at ride versader.

Del 1: Kontragalop ad kortsiderne

1. Begynd øvelsen med at ride en 20-meter volte i den ene ende af banen i arbejds- eller samlet galop (afhængig af din hests niveau)

2. Når du er færdig med volten, rider du skråt igennem. Fortsæt hele vejen til det fjerneste hjørne uden at skifte galop. Dette er din hests første test. Den kan blive fristet til at skifte galop uden at blive bedt om det. Eller hesten kan miste balancen og falde i trav.

Nøglen til at forhindre disse fejl – og til at udføre resten af ​​denne øvelse med succes – er at bevare din korrekte position i sadlen, hvilket vil minde din hest om at blive i den oprindelige galop. Så hvis du for eksempel begynder øvelsen på venstre volte, bør du have lidt mere vægt i dit venstre (indvendige) sæde end højre. Din overkrop skal være rank, lige og balanceret over midten af ​​sadlen og ikke læne i nogen retninger.

Drej dine skuldre lidt i retning af bøjningen, så dit bryst vender mod din hests venstre øre. Dit venstre ben skal ligge lige ved gjorden og bevare den venstre bøjning, og dit højre ben skal være et par centimeter bag gjorden.

Til denne del af øvelsen skal du bede hesten om at bøje sig lidt indad. Hold en jævn kontakt på begge tøjler, og kryds aldrig hånden over din hests hals. Mens du rider ned ad diagonalen, fortsæt med at bede om den samme bøjning, mens du bevarer din stabile position i sadlen.

Hvis din hest skifter galop eller mister balancen, så tag den roligt ned i skridt og prøv igen.

Del 1, trin 2

Den første test i forhold til at få hesten til at blive i kontragalop på kortsiden er, at du fortsætter ud af skråt igennem og rundt i de to hjørner.

3. Når du kommer til den fjerneste ende af diagonalen med succes, fortsæt da rundt på kortsiden i kontragalop. Hvis din hest er på Prix St. George-niveau eller derover, så rid ind i hjørnerne. Dette kræver mere styrke og balance, end de fleste heste på lavere niveau har. I fald din hest er uerfaren, skal rid kortsiden som om du var i gang med at lave en 20 meter-volte.

Mens du rider rundt på kortsiden, skal du fokusere på din position og kvaliteten af ​​galoppen, stadig med den samme lille grad af indvendig bøjning og jævn kontakt på begge tøjler.

4. Fortsæt derefter langsomt ned ad langsiden – du skal ikke forcere tempoet!

5. Fortsæt rundt i den næste kortside, ligesom du red den forrige. Nu vil din hest forhåbentlig have forstået, hvad det går ud på og blive i kontragalop.

Del 1, Trin 6:

Mens du rider rundt på den anden kortside, skal du fokusere på din position og kvaliteten af ​​galop med en lille grad af indvendig bøjning og jævn kontakt.

I næste del ser vi nærmere på bøjningen langs langsiderne i øvelsen.

Kilde: Dressage Today

Få styr på changementet – Del 1

Et flot, flyvende changement kan se imponerende ud. Vigtigst for, at det lykkes, er:

• kvaliteten og rytmen i ​​galoppen

• hestens balance

• lige udretning

• smidigheden over hestens ryg

• tillid og afslappethed

Læs også: Lav det perfekte changement

Timingen tæller

At lave et changement kræver masser af smidighed, en forståelse af rytternes hjælper samt en jævn accept af tøjlerne.

Når changementet skal udføres, er timingen vigtig. Skiftet skal nemlig komme som svar på rytterens subtile, men tydelige hjælpere. I luften er hestens form rund, og rytteren skal sidde stille i midten af ​​sadlen og ikke lave dramatiske bevægelser.

Og for at maksimere pointene fra dommerne (hvis stævnedeltagelse er aktuelt), skal hestens changement være ens på begge volter.

Læs også: Er din dressurhest klar til at changere? Del 1

Changementer i dressur må gerne være store, udtryksfulde og have op ad bakke-tendens.

Derudover skal skift for- og bagben altid ske på samme tid. Dette er almindeligvis kendt som en “rent changement”.

For at få din hest til at lave flotte changementer, så skal galoppen dog sidde i skabet.

Kvalitet i galoppen

En kvalitetsgalop har en tydelig tretakts rytme og er afbalanceret, smidig og afslappet, mens hesten har en god accept af tøjlekontakten.

Som med alle andre dressurøvelser betyder træning lige så meget som talent. En hest, der galoperer til et 7-tal, men kan lave nøjagtige, lige changementer, kan overgå en hest med en grundgalop til et 8- eller 9-tal, hvis dens changementer er uens.

Se mere: Hesten bestemmer, hvornår den er klar til at changere, del 2

Når din hest skal lære at changere, så hav altid fokus på følgende forinden:

  • Overgange fra galop til skridt og omvendt
  • Elasticitet og smidighed gennem hele kroppen og over ryggen
  • Evnen til at bøje sig lige godt til venstre og højre
  • Jævn kontakt til biddet

Overgangene er med til at sikre, at din hest har styrken til at udføre changementer. De hjælpere, som du bruger til denne overgang, er stort set de samme som hjælpemidlerne til changementerne, så at øve masser af overgange skulle gerne være med til skabe den nødvendige opmærksomhed på din indvirkning.

Uanset hvilket niveau du rider på, så vil din hest være mere lydig og lydhør over for dine hjælpemidler til changementerne, hvis du har styr på overgangerne mellem skridt og galop.

Præcis hvilke hjælpere du bruger, er et spørgsmål om personlig præference. Det, der er vigtigt, er, at du bruger de samme, hver gang du beder hesten om at udføre disse overgange. Den vedholdenhed vil betale sig, når du skal i gang med næste punkt – changementerne.

Glæd til anden del, hvor fokus er på øvelser, der gør det nemmere at udføre changementerne

Kilde: Dressage Today

Hesten bestemmer, hvornår den er klar til at changere, del 2

– Jeg lære mine heste at changere på et tidligt tidspunkt, omkring 4-5-års alderen, fortæller landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein, og den holdning bakkes op af dressurtræner/rytter Anne Troensegaard fra Slangerupgaard.

Ryttere, som rider dressurchampionater på deres 6-års heste, finder ofte, at netop changementerne kan være helt afgørende for, om hesten bliver klar til konkurrence eller ej. Det kan også være changementerne, som gør championatsfinalerne for de 6-årige heste til en nervepirrende affære, og det kan være changementerne, som afgør klassen. Jeg har fulgt championatsfinalerne herhjemme og verdensmesterskaberne for unge heste gennem flere år. Hvor changementerne tidligere var en udfordring for mange, er det i dag ikke så udbredt et problem. De fleste heste forstår hjælpen og kan lave changementerne, de fejl som kommer er mere et resultat af fejl, der bare kan opstå i et program. Hestenes galopkvalitet er øget, ligesom hestene har fået en bedre egenbalance fra naturens hånd, og dette er med til, at gøre det lettere for hestene at lave changementerne.

Cathrine Dufour viser her et changement på Varmos Amigos ved den seneste træningssamling for rytterne i bruttotruppen.

Det er netop hestenes galopkvalitet, og deres gode respons på rytterens hjælp generelt, som afgør, hvornår Anne Troensegaard og Nathalie zu Sayn-Wittgenstein begynder at lege med changementer. Og selvom man leger lidt med øvelsen, og laver den fx for enden af en diagonallinje, inden man vender ind på kortsiden, så skal changementerne være rene og gennemsprungne. Bliver hesten usikker eller måske hidsig, når man forsøger at lære dem at changere, er det for tidligt. Så gem øvelsen til senere, når hesten er blevet mere sikker, og klar til at tage imod hjælpen, er deres opfordring.

Anne Troensegaard, Slangerupgaard.

Anne Troensegaard: – Jeg begynder at lave changementer på de 4-årige heste, hvis de har en funktionel galop, og reagere på hjælpen. Føler man, at her ligger den godt for hjælperne, så kan man prøve at give den hjælpen til changement. Hvor det sker, kommer an på hesten, men ofte er det diagonalt ned til hjørnet på de unge heste. Ofte er det bare det ene changement, jeg laver, hvis jeg føler hesten er klar til det, og så kan det let gå et par uger, før jeg prøver igen.

Når hestene bliver lidt ældre, og har fået en større styrke i galoppen, og lært hjælperne bedre at kende, tager Anne igen fat på changementer. Og her er hun og Nathalie enige om, at det kan være en stor hjælp for rytter og hest, at indøve changementet på langsiden. Ud fra hjørnet rider man hesten ind i en schenkelvigning i galoppen ind på andet hovslag (sporet ved siden af hovslaget ude ved barrieren). Søg for at hesten både går frem og til siden. Den må ikke miste galoppen i øvelsen, og den skal fortsat være lige. – Når jeg mærker, hesten begynder at trække ud mod hovslaget for at få støtte fra barrieren, giver jeg changementshjælpen ud mod kontragalop, fortæller Anne og Nathalie samstemmende.

– På den måde bliver der ikke så meget spænding hos hesten, og changementet bliver ikke en udfordring eller et problem for hesten. Skal mine 5-års heste gå championater, indøver jeg ikke changementer i træningen op til konkurrencen, for her er det vigtigt, de kan holde kontragaloppen. Man kan tage fat på changementerne igen, når hesten har gået 5-championaterne, fortæller Anne Troensegaard.

Landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein.

Nathalie zu Sayn-Wittgenstein: – Kan jeg, på de 4-årige heste mærke, at galoppen er afbalanceret, laver jeg changementet på diagonalen, men jeg kan godt lide at gøre det fra schenkelvigning i retvendt galop på langsiden og ud imod barrieren. Og her er hun og Anne Troensegaard altså helt på linje i deres tilgang til indøvning af changementer.

– Nogle heste koger op, når man begynder at lave changementer. Så må man lægge det lidt på hylden igen, og først få sikkerhed i hestens reaktion på hjælpere. Jeg lærer ikke hesten at gå kontragalop før den begynder at lave changementer, understreger Nathalie, og hun underbygger: – Jeg vil helst have, at hesten lære at lave changement så tidligt som muligt, når jeg kan mærke den psykisk er klar til det. Jeg skal være sikker på, at galopkvaliteten og balancen er til stede. Og det kan variere fra hest til hest. Der kan være 5-års heste, som skal arbejde lidt mere med galoppen og det grundlæggende inden man prøver med changementer igen. Det er derfor lidt hesten, som bestemmer, men som sagt, jeg er absolut ikke tilhænger af at lære hesten at gå kontragalop før changement. Det gør livet meget sværere for hest og rytter, og nogle heste, oplever jeg, bliver meget forvirrede, hvis de er arbejdet meget i kontragalop, hvor de ikke må changere, til at rytteren pludselig forlanger, nu SKAL de changere, slutter Nathalie zu Sayn-wittgenstein.

Du kan læse første del i serien om changement HER

Changement à tempo (flyvende changement)
Øvelsen udføres ved, at hesten fra at galoppere til den ene side skifter til at galoppere til den anden side uden mellemfaldende trin eller skridt, men direkte fra den ene galop til den anden. Changement à tempo foregår umiddelbart i forbindelse med det svævningsmoment, som efterfølger hvert enkelt galopspring. For at kunne udføre et godt changement à tempo er det derfor vigtigt, at galoppen er så energisk og springende, at der overhovedet er et svævningsmoment. Changementer à tempo, i daglig tale blot kaldet changementer, kan også udføres i serier fx.: for hvert 4., hvert 3., hvert 2., og for hvert galopspring.

Hesten skal, selv i serier, bevare energien, roen og letheden og være absolut ligeudrettet og udføre changementerne med så diskret og usynlig hjælp fra rytterens side som muligt. Galoptakten og hestens balance skal bevares også i serierne. For at muliggøre dette er det tilladt mellem changementerne at galoppere med lidt mindre samlingsgrad, end der ellers forlanges i samlet galop.

Changement for hvert 4. spring: Efter det indledende changement skal hesten tage fire galopspring i samme galop inden det næste changement, idet landingen i det foregående changement tæller med.

Changement for hvert 3. spring: Efter det indledende changement skal hesten tage tre galopspring i samme galop inden det næste changement, idet landingen i det foregående changement tæller med.

Changement for hvert 2. spring: Efter det indledende changement skal hesten tage to galopspring i samme galop inden det næste changement, idet landingen i det foregående changement tæller med.

Changement for hvert spring: Hesten changerer for hvert galopspring.

ALMINDELIGE FEJL er bl.a.:
• Changementet udføres uden tilstrækkelig energi.
• Hesten er ikke ligeudrettet i changementet.
• Hesten har vægten på forparten i changementet, så den topper op bag til.
• Hesten springer ikke lige langt ind under sig i changementerne til højre og venstre.
• I serier udføres de mellemliggende galopspring ikke på en lige linie, men zig-zag agtigt.
• Rytteren giver alt for tydelige hjælpere.

GRUNDFEJL er bl.a.:
• For- og bagben changerer ikke samtidigt (changementet bliver urent).
• Changementet udføres med samlede bagben.
• Der er ikke det korrekte antal galopspring mellem changementerne i serier.
• Hesten slår sig tydeligt fra.
• For- eller bagparten kastes til siden.
• Hesten ignorerer rytterens hjælpere og nægter at changere.
• Changementet udføres gennem trav.

Fra DRF’s fordringer til dressur