Skip to main content

Tag: Cornelia Sinding

Rosenparaden markerede afslutningen på ponytiden

Skiftet markeres med en rosenparade, hvor rytterne der falder for aldersgrænsen ved årsskiftet hyldes. I år fandt paraden sted i Hedensted for ponydressurrytterne

Læs også: DM i dressur for pony

64 ryttere tog afsked med ponytiden

Hele 64 ryttere var tilmeldt paraden i år, der er en støt voksende tradition. Under paraden bliver hver rytter, efter fælles indmarch, præsenteret hvorefter deres bedste resultater læses op. Hernæst modtager rytteren en rose, deraf navnet “rosenparaden.”

Rosenparaden 2022

Tak fra rytterene

En anden tradition ved ceremonien er ryttertalen, der i år blev holdt af Josephine Gert Nielsen og Cornelia Munch Sinding, der sagde tak for året til landstræneren Lisbet Seierskilde, samt holdleder Lars Svarre Krogsgaard og overrakte teamet blomster.

Årets kammerat

Hele 7 ryttere var i år indstillet til prisen som årets kammerat. Den flotte pris, vandrepokalen og sponsorgaverne tilfaldt Ellen French Henriksen, der både har været flittig på dressur- og springbanerne igennem de senere år, og altså også er en rigtig god kammerat.

Læs også: EM-bronze i ponydressur til Danmark

Alt i alt en rigtig flot afslutning på ponytiden for de mage fremmødte ryttere i Hedensted.

Lys fremtid for dansk dressur: Dominerer toppen af U25 verdensrangliste

Der er efterhånden ingen tvivl om, at Danmark mænger sig blandt verdens stærkeste nationer i dressur. Det så vi tydeligt under årets VM på hjemmebanen i Herning, og den seneste opdatering af FEIs verdensrangliste for seniorer cementerer det yderligere. Her er nemlig hele fire placeringer i top 10 besat af danskere, hvilket gør Danmark til den nation med flest ryttere blandt verdenstoppen.

Læs også: Hele VM-guldholdet på verdensranglistens top 10

Men kigger vi på fremtidens stjerner, er der også god grund til kippe med både flaget og klaphatten. Vi kan nemlig også bryste os af hele tre danske ryttere i top 5 på FEIs verdensrangliste for U25. På den seneste opdatering stryger Karoline Rohmann direkte ind på en flot andenplads fra en tidligere placering som nummer seks. Det sker bl.a. efter hendes sikre sejr i Lövsta Future Challenge under World Cuppen på Vilhelmsborg.

Karoline Rohmann og Jakas Don Louvre vandt Lövsta Future Challenge på Vilhelmsborg. Foto: Zibrasport Equest

Læs også: Jakas Don Louvre blev solgt til USA – og købt igen

Karoline er stærkt forfulgt af sine to landskvinder Laura Kristine Thorup og Thea Bech på henholdsvis tredje- og fjerdepladsen. De to bytter plads på listen ift. forrige opdatering. Kun spanske Alejandro Oliva Lazaro overgår danskerne på verdensranglisten.

Danske YR, JR og ponyryttere i top 10

Også blandt de bedste young riders, juniorer og ponyryttere er der danskere at finde på ranglisterne. Blandt young riders har vi tre danskere fornemt placeret som nummer seks, syv og otte. Disse er Sophia Ludvigsen, Frederikke Gram Jacobsen og Alexander Yde Helgstrand. Sammen med Tyskland er Danmark derfor også her den nation med flest ryttere i top 10.

Sophia Ludvigsen (Foto: privat)

Hos juniorerne er Sophia Boje Obel Jørgensen rangeret som nummer fire med hendes EM-guldhest Brilliant, som hun på tragisk vis mistede tidligere på ugen efter pludselig sygdom. Sidst men ikke mindst finder vi også to danske ponyryttere på verdensranglistens top 10 – nemlig Cornelia Munch Sinding på syvendepladsen og Josephine Gert Nielsen på niendepladsen.

Læs også: Chok: EM og DRF-mesters guldhest gået bort

Du kan se alle opdaterede verdensranglister her.

Video: Cornelia, Amalie og Ingeborg er nye DRF-mestre i ponydressur

Kategori 1

Agria DRF Mesterskab kat. 1 havde hele 50 ekvipager til start, men ingen kunne komme i nærheden af Cornelia Munch Sinding og Terbofens Charico. Den brune vallak dansede sig gennem 1. afdeling, hvor de vandt klassen med 76.872%

Og også i søndagens kür scorede Cornelia og Charico flest point af alle – imponerende 79.950% fik de for deres kür, og dermed var sejren i mesterskabet hjemme.

Se også: EM-bronze i ponydressur til Danmark

Andenpladsen blev indtaget af Selma Ludvigsen og Egelykkes Perfetto, mens Josephine Gert Nielsen og Kastanienhof Crimson Gold blev nummer tre.

“Jeg havde en rigtigt god tur både i dag og i går. Han har bare været med mig hele vejen begge dage. Det er selvfølgelig rigtigt trist, at det er ved at være enden på ponyårene, men jeg glæder mig også til at starte et nyt kapitel på hest,” fortæller den nykårede DM-vinder.

Kategori 2

Amalie Juliane Danvad Fredbøg og Spirit-Kick er nye DRF-mestre for kategori 2-ponyerne. Med et samlet resultat på 152.021% henviste de Silje Bjørk Gram og Thers Royal Rooster til andenpladsen, mens Sofia Rosenkilde og Timms my Fritz blev treer.

Kategori 3

For de mindste ponyer skulle der også findes en ny DRF-mester. Ingeborg Elizabeth Schou og Popsters General Jack vandt sølv i 2021, men i år skiftede hun altså den medalje ud med en af guld. Den charmerende ekvipage red sig til sejren i begge afdelinger.

Næstbedst var Leah Kjartan Søstrøm og Parcybedw the Destroyer – tredjepladsen blev besat af Amaia Hartvig Bruun Severinsen og Meraviglioso Stallone V

Præmieoverrækkelse kategori 3 Foto: Hanne Prier

Se alle resultater her

Du kan se gense finalen for kategori 1 og 2 i vores premium-arkiv fra mandag.

EM-bronze i ponydressur til Danmark

Det danske ponydressurhold har netop redet en flot bronzemedalje i hus ved FEI European Championships i Polen.

Onsdag fik Danmark den bedst tænkelige start på stævnet, da første afdeling af holdkonkurrencen blev afviklet.

Selma Ludvigsen scorede 71,743%, mens Andrea Hamann Sand red et program til 72,486%.

Læs også: Disse ponyekvipager skal til EM

Og i dag, torsdag, skulle medaljerne så fordeles. Igen viste de danske dressurryttere høj klasse på banen i Strzegom.

Det danske EM-team Foto: Agnfoto

Josephine Gert Nielsen og den kun otteårige KASTANIENHOF CRIMSON GOLD red et flot program, som dommerne belønnede med 74,457%.

Sidste danske islæt var Cornelia Munch Sinding og TERBOFENS CHARICO. Med et sikkert ridt sikrede hun, at Danmark fastholdt tredjepladsen – og parret blev samtidig bedste danske ekvipage med et resultat på 74,857%.

Se også: Cornelia Munch Sinding er udtaget til landsholdet

Ny Europamester blev Tyskland med 226,3, mens Holland blev toer med 223,2. Danmark sluttede med 221,8.

Se resultatlisten her: https://zawodykonne.com/zawody/50/tour/1171/8036… og følg EM for ponyer live.

Fredag afgøres holdkonkurrencen i springning – Danmark ligger pt. på en delt førsteplads med tre fejlfrie runder.

Flere flotte resultater fra Hagen

De danske pony- junior- og ungryttere har weekenden igennem leveret det ene flotte resultat efter det andet, til Future Champions stævnet i Hagen.

Nations Cup dressur pony

Ponyrytterne gik i junior- og ungrytternes fodspor, og placerede sig flot som nummer 2 i Nations Cuppen, et mulehår efter Tyskland og med Holland på 3. pladsen.

Holdet bestod af Josephine Gert Nielsen, Selma Ludvigsen og Cornelia Munch Sinding

Finale resultater lørdag

CDIJ – Freestyle small final

2’er Liva Addy Guldager Nielsen og Don Caballero

CDIY – Freestyle small final

1’er Maria Majlgaard Jensen og Antango du Feuillard

2’er Ida Kristine Bjørn og Hussmanns Jackson

CDIY – Freestyle finale

1’er Alexander Yde Helgstrand og Belantis

CDIOJ – Freestyle final

2’er Thilde Rude Hare og Fred the Red

Finale resultater søndag

CDIY – Freestyle small final

2’er Sophia Ludvigsen og Blue Hors Elliott

Kilde: Future Champions

Weekendens vindere af Ecco Cup-kvalifikationen

Sundeved Rideklub var i weekenden vært for første kvalifikation i årets Ecco Cup for ponyer.

Kategori 1

Cornelia Munch Sinding og AJ Don’t You Forget About Me vandt for de største ponyer med 150.359, men der var kamp om førstepladsen.

Selma Ludvigsen og Egelykkes Perfetto scorede nemlig 150.187.

På tredjepladsen placerede Laura Qvist og Der kleine Lord sig med 149.573.

Kategori 2

Vinder for kategori 2 blev Sofia Rosenkilde og Timms my Fritz med 147.524.

“En helt fantastik weekend er nu slut. Fritz og jeg vandt opvarmningsklassen fredag med 70,8% Lørdag red vi Ecco Cup og endte som nr. 2 med 72,6% Søndag red vi kür og det gik helt fantastisk, Fritz var med mig hele vejen og var glad igen tak til @norden_freestylemusic for fantastisk musik.

Vi red 74,9% og dermed samlet vinder af 1 kval af Ecco Cup 2022 med verdens bedste Fritzi – Tillykke til alle de andre placerede,” skrev Sofia efter sejren på Instagram.

Nummer to blev Amalie Juliane Danvad Fredbøg, mens Silje Bjørk Gram blev treer (og firer).

Se resultaterne fra stævnet her

Endnu en bronzemedalje til Sophia og Adriano B

Sophia Bøje Obel Jørgensen og Adriano B kunne i dag føje endnu en medalje til samlingen. Det blev nemlig til EM-bronze til parret, der red til hele 83,050% i dagens kür. Parret har allerede taget en individuel bronzemedalje samt været med til at vinde sølv for hold ved mesterskabet.

Læs også: EM-bronze til Sophia og Adriano B

Også Cornelia Munch Sinding, der har imponeret gennem hele mesterskabet, var godt ridende i finalen, og med Terbofens Charico opnåede hun 78,425% og en flot 5. plads i det hårde felt.

Selma Ludvigsen og Egelykkes Perfetto var ligeledes blandt de 18 ponyer (ud af 63), der havde kvalificeret sig til finalen, og de sluttede på en 16. plads med 71,310%.

EM-sølv til de danske dressurponyer

Høje point til tyskerne

EM-kür for ponyer 2021 blev vundet at tyske Rose Oatley og palominoen Daddy Moon med helt vildt imponerende 89,700%! Sølvet gik ligeledes til Tyskland, det sørgede Antonia Roth og Daily Pleasure for med en score på 85,090%.

Hele resultatet kan ses her

EM-sølv til de danske dressurponyer

Det danske hold har gennem hele konkurrencen vist storform og formidabel ridning. Alle fire ryttere red over 71% – og det betød, at holdet fortjent kunne modtage sølvmedaljerne.

Bedste danske ekvipage var Sophia Boje Obel Jørgensen og Adriano B, der opnåede 77,914% og sluttede som nr. 3 individuelt i det store felt. I 2020 vandt parret tre sølvmedaljer ved EM, to individuelle og et med det danske hold.

Det danske EM-SØLV hold består af:
Sophia Boje Obel Jørgensen/Adriano B – 77,914%
Cornelia Munch Sinding/Terbofens Charico – 72,286%
Karla Marillo Skov/Steendieks Diamond de Dali – 71,514%
Selma Ludvigsen/Egelykkes Perfetto – 71,286%

Guldet gik ikke uventet til Tyskland (for 35. gang), mens Holland tog bronze.

Se hele resultatet af klassen

Fredag står den på individuel konkurrence for dressurponyerne, hvor de også kæmper om at få adgang til kürfinalen.
Få et overblik over programmet og de danske deltagere i spring, dressur og military her.

Pony-EM i Polen starter i dag

Det er et stærkt hold Danmark har sendt til EM i Polen, og det bliver spændende at følge de dygtige unge ryttere de kommende dage. Du kan se med LIVE på Clip My Horse, på FEIs facebooksider og FEIs YouTubekanal.

Programmet for EM

(hele programmet med vettjek m.m. kan ses her)
Onsdag 11. august
10.00 – 16.00 Dressur holdkonkurrence (gruppe 1, 32 ponyer)
Torsdag 12. august
08.00 – 12.00 Springning individuel, første kvalifikation
10.00 – 16.00 Dressur holdkonkurrence (gruppe 2, 32 ponyer), (+ præmieoverrækkelse)
14.30 – 18.30 Military dressur
Fredag d. 13. august
08.00 – 11.00 Military dressur
10.00 – 16.30 Dressur individuelt (gruppe 1, 40 ponyer)
13.30 – 18.30 Springning holdkonkurrence (2 runder), (+ præmieoverrækkelse)
Lørdag d. 14. august
09.00 – 13.30 Dressur individuelt (gruppe 2, 24 ponyer)
10.00 – 12.00 Springning – farewell competition
15.00 – 18.00 Military terrænspringning
Søndag d. 15. august
09.00 – 12.00 Dressur individuel finale, kür (+ præmieoverrækkelse)
10.00 – 11.30 Military ridebanespringning, finale (+ præmieoverrækkelse)
13.30 – 16.30 Springning individuel finale (+ præmieoverrækkelse)
Startlister og resultater

Følgende ryttere er til start for Danmark

Dressur
Sophia Boje Obel Jørgensen/Adriano B
Selma Ludvigsen/Egelykkes Perfetto
Cornelia Munch Sinding/Terbofens Charico
Karla Marillo Skov/Steendieks Diamond de Dali

Spring
Karoline Sloth Kjær/Meweis Af Toftagården
Magdalena Rose Mikkelsen/Attyrory Rebel
Olivia Høyer Pedersen/Silver Scott
Emma Ponsaing/Doon Laddie
Leonora Sandberg Nielsen/MHS Kilkenny All Star

Military
Petrea Fredskov Christensen/Gedsagergaards Roberto
Siw Kaas/Hesteklewa Be My Best Smokey
Maiken Meglby Iversen/ Hesteklewa Melanie
Emilie Nielsen/Odden’s Replay

Tre ekvipager udtaget til EM i ponydressur

Dansk Ride Forbund har netop navngivet de første tre ekvipager, der skal repræsentere Danmark ved EM i ponydressur 2021, der bliver afviklet i Polen i august.

Ponyholdet til EM i dressur 2021 består af:

Sophia Boje Obel Jørgensen / Adriano B
Cornelia Munch Sinding / Terbofens Charico
Karla Marillo Skov / Steendieks Diamond De Dali

Hvem der får den sidste plads på holdet, og hvem der bliver reserver udtages efter en samling, som rytterne indkaldes til, når landstræner Dennis Fisker og holdleder Janne Møller Thode Jensen kommer hjem efter junior og ungrytternes EM.

Rytterne der skal vælges imellem er:
Josephine Gert Nielsen  / Timms My Fritz
Astrid Würtz Green / Golden Boy 162
Selma Ludvigsen / Egelykkes Perfetto

Du kan gense portrættet af Cornelia Munch Sinding fra 2020, hvor den talentfulde rytter netop var blevet en del af landsholdet. Et halvt år senere er hendes drømme blevet til virkelighed med en EM-udtagelse:

Se indslaget

Dennis Fisker giver en status fra Hagen

De danske dressurryttere har allerede gjort det godt til det internationale stævne Future Champions i Hagen.

Torsdag blev det bl.a. til to andenpladser i Nations Cup til junior- og ungrytter-holdet.

Landstræner Dennis Fisker er selvfølgelig på plads på sidelinjen, og han fortæller til Zibrasport Equest, at de danske ryttere har vist pæn ridning indtil videre.

“Hos juniorerne har et rigtig bred trup med et højt niveau. Og det kunne man se i går, hvor vi blev nummer to i holdkonkurrencen og bedst individuelt.

Det var fedt at se Dannebrog gå til tops i Tyskland. Alle har redet rigtig godt, men der opstod nogle små fejl, så der er flere point at ride hjem.”

Fejlene skal minimeres

Ungrytterne blev også nummer to i Nations Cuppen, men Dennis Fisker er sikker på, at rytterne har meget mere i sig.

“De red også med et højt niveau, og de klarede det rigtig godt. Der sned sig lidt små fejl ind hos dem alle, som de faktisk ikke plejer at lave. Men sådan er det nogle gange – det er jo marginaler. Jeg håber, vi kan minimere fejlene lidt, og så er jeg sikker på, at vi kan presse os helt op i toppen.

Gode oplevelser er i fokus

Ponyrytterne skal ligeledes vise, hvad de kan i Hagen. Caroline S Jørgensen, Astrid Würtz Green, Selma Ludvigsen, Sophia Boje Obel Jørgensen og Cornelia Munch Sinding repræsenterer Danmark, og undtagen Sophia, så er der tale om rimelig urutinerede rytter, når det kommer til internationale stævner.

“Vi har “nye” ryttere med hos ponyerne. Jeg håber, de får en god oplevelse med internationale stævner.

Adriano og Sophia har klaret sig godt ved EM, så der har jeg forventninger og ønske om, at de klarer sig godt hernede.

Men det er fedt at være afsted. Der er gang i den i Hagen, og det er godt for de unge at lære hinanden at kende på kryds og tværs. Der er store smil hele vejen rundt.”

  • 1
  • 2