Skip to main content

Tag: Dansk Ride Forbund

DRF gør status efter knapt et år med Covid-19

Vi ved, at mange af jer savner svar og vished, og vi forstår, at det udefra kan være svært at gennemskue, hvordan vi arbejder, og hvilke muligheder vi har for at præge politikernes beslutninger, så læs med her, hvor vi prøver at kaste lidt lys over situationen pt. skriver Dansk Ride Forbund på deres hjemmeside, hvor de indleder med at erkende, at logik og rationelle argumenter ikke er til at få øje på, når der f.eks. max må være 5 personer i en kæmpe ridehal, mens den lokale Bilka eller stierne rundt om søerne i København bugner af mennesker. 

Logikken der blev væk
Vi har sagt det før, og vi siger det igen; Vi er helt enige med jer i, at man skal kigge langt efter logiske sammenhænge, når vi taler om COVID-19-restriktioner. Tag nu bare vores ridehaller, der typisk har et areal på mellem 800 og 1600m2, sjældent er hverken opvarmede eller isolerede, og på ingen måder indbyder til nogen former for nærkontakt. Det virker uforståeligt, at de overhovedet betragtes som værende indendørslokaler til idræts- og fritidsaktiviteter, og at de dermed kun må benyttes til motionering af hestene, hvilket vi gentagne gange har gjort klart for Kulturministeriet. Samtidig medgiver vi, at det også virker besynderligt, at forsamlingsforbuddet på 5 personer gælder i så store bygninger, og at man ikke i stedet kan operere med et givent antal kvm pr. person ligesom man gør i f.eks. detailhandlen. Vi kan også hurtigt blive enige om, at COVID-19 vel næppe smitter mere, hvis man rider undervisning, end hvis man blot motionerer sin hest, ligesom vi godt kan forstå, hvorfor så mange spørger ind til mulighederne for f.eks. online-undervisning med det argument, at det jo ikke medfører en øget smittefare.

Fællesnævneren for det hele er en tilsyneladende mangel på logisk sammenhæng, og vi er lige så frustrerede som I er.

Faktum er desværre bare, at de restriktioner, vi er underlagt, gælder for alle kultur-, idræts- og fritidsaktiviteter, og via sektorforhandlingerne mellem DIF og Kulturministeriet er det desværre ikke realistisk at tro, at myndighederne kan tage særhensyn til en enkelt idrætsgren.


Samme spørgsmål – fortsat mange tolkninger
Ligesom det var tilfældet i tiden omkring nedlukningen sidste forår, er der fortsat stor forskel på de svar, man får, alt efter om man taler med sit lokale politi eller med myndighedernes corona-hotline. Det har vi vist alle efterhånden lært at acceptere, men for DRF at se ligger det største problem i, at der også fortsat er stor forskel på, hvordan de gældende love og restriktioner tolkes fra politikreds til politikreds. Som forbund ønsker vi på ingen måde at være medvirkende til at opsætte unødige begrænsninger for nogen, som ellers kunne have fået grønt lys til en given aktivitet eller lignende af deres lokale politi – vi tror simpelthen ikke på at gå efter laveste fællesnævner blot for at kunne give et facit med to streger under. Derfor kan vi ofte ikke give 100% konkrete svar på jeres spørgsmål, når I ringer og skriver til os. Vi er helt enige med jer i, at reglerne i en perfekt verden ville være fuldkommen ens for alle, men sådan er virkeligheden desværre bare ikke, når der sidder personer i hver enkelt politikreds og tolker på retningslinjerne. Vi forstår, at det er en ringe trøst.

Vi opfordrer nu alligevel til, at I støtter op om hinanden rundt omkring og ikke bruger energi på at ærgre jer over, hvis andre får lov til mere end jer.

En anden problematik er desuden, at især corona-hotline henviser til DRF med beskeden om, at det er os, der skal tage stilling til konkrete tolkningsspørgsmål. Her kunne et eksempel være hvorvidt det er tilladt at modtage indendørs undervisning via skype, hvor der jo altså ikke er en underviser fysisk til stede. Problemet er bare, at vi som idrætsforbund ikke har lovhjemmel til at træffe den slags beslutninger. Det er de lokale politikredses ansvar at håndhæve og evt. sanktionerer ift. retningslinjerne fra myndighederne og ikke DRF’s, og således bliver I sendt i ring i systemet, og det er på ingen måde optimalt. Vi ved det, men det svært for os at ændre på.

Puslespillet er ikke blevet mindre komplekst
Snart skriver kalenderen 11. marts, og det betyder, at vi som samfund har levet med et utal af restriktioner og begrænsninger i et helt år. For ridesporten har det både betydet perioder med nedlukning, hvor vi dårligt har kunnet passe og ride vores heste, og hvor eksempelvis alle klubaktiviteter og stævner har været aflyst, men der har også været perioder med genåbning, hvor vi akkurat nåede at få fornemmelsen af, hvordan hverdagen plejede at være før COVID-19. Nu er vi så tilbage midt i endnu en nedlukning, og det er tydeligt, at de fleste af os er ved at være godt og grundigt frustrerede over, at ingen kan svare os på, hvornår vi er tilbage til normalen. I sådan en situation har vi fuld forståelse for, at det for vores omverden kan være svært at gennemskue, hvorfor vi som forbund ikke går mere aggressivt til værks og eksempelvis kræver, at der gerne må afvikles undervisning i ridehallerne. Endnu en gang er vi bare nødt til at appellere til, at man kigger på det store billede, hvor ridesporten blot er en lille brik i et stort puslespil, og hvor Dansk Ride Forbund blot er ét specialforbund ud af i alt 62 forbund under Danmarks Idrætsforbund (DIF). Som flere måske har erfareret på nuværende tidspunkt, har myndighederne kun såkaldte sektor-forhandlinger med hovedorganisationerne, og her er DRF repræsenteret af DIF. Bliver vi som forbund mere aggressive i vores tilgang udenom DIF, og får vi rent faktisk hul igennem til politikerne og opnår yderligere dispensationer fra loven for ridesporten, vil det med stor sandsynlighed kompromittere DIF’s tyngde og momentum i forhandlingerne med Kulturministeriet (KUM), og det vil i sidste ende være på bekostning af de øvrige idrætsgrene. I forhandlingerne mellem DIF og KUM er der tale om en konstant afvejning af, hvor meget, der kan åbnes – hele tiden med det for øje at undgå for stor smittespredning. Får vi f.eks. tilladelse til én ting i ridesporten, betyder det, at et eller flere andre forbund bliver forbigået. Med i afvejningen er også en faktor som forbundenes størrelser, og som det 7. største forbund under DIF har vi mange medlemmer, og eventuelle lempelser i vores sport kan have større betydning for smittespredning, end de vil have for mindre forbund med færre medlemmer. Her må vi altså fortsat erkende, at vi som en stor idrætsgren har et stort ansvar.

På nuværende tidspunkt er det derfor vores klare vurdering, at vi i ridesporten er nødt til endnu en gang at væbne os med tålmodighed og afvente de kommende genåbningsforhandlinger.

Dog er det generelt set vores oplevelse, at idrætten umiddelbart ikke har førsteprioritet hos politikerne, når der lempes på restriktionerne. Vores væsentligste mulighed for en hurtigere lempelse af restriktionerne er derfor at bakke op om DIF og bidrage med alle vores argumenter til, hvordan ridesporten kan undgå smittespredning ved genåbning af idrætssektoren.

Ridesporten er bedre stillet end mange andre idrætsgrene
Om end det er frustrerende, at vi fortsat er underlagt så mange restriktioner i ridesporten, bør vi dog også huske på og være taknemmelige for, at vi under den nuværende nedlukning trods alt har haft adgang til ridehallerne i modsætning til i foråret. Tilbage i december lykkedes det os nemlig – med hjælp fra alle jer, der hjalp os med at sprede budskabet på de sociale medier – at få politikernes opmærksomhed, da både hestevelfærden og sikkerheden i sporten generelt var truet, hvis ridehallerne skulle holdes 100% lukkede. Optimalt set havde vi naturligvis helt fået ridehallerne undtaget fra nedlukningen, men det var desværre ikke en mulighed. Vi forstår godt, at mange efterhånden savner og har brug for undervisning, men vi er simpelthen nødt til at overveje, hvilket signal det sender, hvis vi efter to måneder kommer og beder om yderligere lempelser, mens hele samfundet fortsat er mere eller mindre lukket ned.

Hvad gør DRF så nu?
Mens vi venter på en eller anden grad af genåbning for idrætten kollektivt, retter vi i administrationen et stærkt fokus mod vores medlemmer, altså klubberne, for vi ved, at mange af jer kæmper i øjeblikket. I foråret havde vi årstiden med os, og medlemmernes optimisme var fortsat intakt. Nu er årstiden imod os, og nogen af jer oplever nu, at medlemmerne forsvinder eller stopper med at betale for ydelser, de ikke får, modsat i foråret.

På den korte bane vil vi derfor endnu en gang opfordre jer til at ringe eller maile til os, hvis I på nogen måde har brug for hjælp eller sparring, hvad enten det handler om relevante kompensationsmuligheder, aktuelle hjælpepakker eller inspiration til online-aktiviteter, som I kan bruge til at holde motivationen og gejsten hos jeres medlemmer oppe – vi sidder klar til at hjælpe jer.


På den lidt længere bane har vi gang i en masse nye projekter og tiltag, som har til formål at hjælpe jer med både at fastholde og rekruttere medlemmer, og vores team af udviklingskonsulenter er mere end klar til at præsentere dem for jer via Teams eller ved at komme ud og besøge jer fysisk, så snart det igen er muligt at mødes. Her taler vi f.eks. om de nye digitale ryttermærker, en opdateret certificeringsordning, aktiviteter til rekruttering af voksne ryttere, nye turneringer og meget mere.

Lad os arbejde sammen her i slutspurten
Kære klubber; I gør et kæmpe stykke arbejde, og det er fantastisk at se, hvordan I bliver ved med at kæmpe for at holde hjulene i gang i en umulig tid. Stor ros til jer! Kære ridesport som helhed; Selvom det er hårdt og træls, så hold ud lidt endnu og hjælp og støt hinanden, hvor I kan. Vi forstår jeres frustrationer over, at hverdagen fortsat er så præget af restriktioner, men hvis vi ikke overholder dem, risikerer vi ikke alene dårlig omtale af vores egen sport, men vi risikerer også, at idrætten som helhed bliver rykket længere tilbage i køen, når det skal prioriteres, hvad der kan genåbnes og i hvilken rækkefølge.

/Dansk Ride Forbund

DRF kommer med melding i forhold til naturnationalparkerne

Dansk Rideforbund er klare i mælet i forhold til, hvad de mener om Miljøministeriets kommende lov om naturnationalparker.

Der har nu været frist for høringssvar til den nye lov – DRF har i den forbindelse, i samarbejde med Dansk Islandshesteforening og Forum for Hestevelfærd, været medafsender på to høringssvar.

Grundlæggende set mener vi, at det er positivt, at der arbejdes for at sikre en større biodiversitet i Danmark – men det må ikke blive på bekostning af hverken friluftslivet eller dyrevelfærden.

DRF

Dansk Rideforbund skriver således:

“I høringssvaret sammen med Dansk Islandshesteforening har vi primært fokus på rytternes fortsatte uhindrede og reelle adgang i de kommende naturnationalparker, og vi pointerer konkret;

  • at tiltaget om hegning bør bygges på et evidensbaseret grundlag, hvilket ikke er tilfældet i lovudkastet
  • at vores reelle adgang er hindret ved udsætning af heste og delvis hindret ved udsætning af kreaturer
  • at det er problematisk, at der lægges op til at give staten særstatus i dyrevelfærdsloven, hvorved staten undtages i §3 og §9
  • at der for hver enkelt naturnationalpark bør findes en lokal løsning i samarbejde med de mennesker, der bor i lokalområdet

Læs hele høringssvaret her.
 

I lovudkastet fra Miljøministeriet er der beskrevet en ændring i dyrevelfærdslovens §§ 3 og 9 for heste udsat i naturnationalparker. Ændringerne skyldes, at man ønsker at fritage staten fra at fodre, drage omsorg og føre tilsyn med dyrene i naturnationalparkerne. Derfor fokuserer vi sammen med de andre parter i Forum for Hestevelfærd på følgende i vores høringssvar:

  • at lovforslaget er i strid med Dyrevelfærdslovens formål og hensigt
  • at der ikke bør være forskel på behandlingen af og omsorgen for dyr på statslige og private arealer
  • at man med lovforslaget i praksis vil acceptere en ringere dyrevelfærd, hvilket er yderst problematisk”

Læs hele høringssvaret her.

Dansk Ride Forbunds formand Ulf Helgstrand fylder 70 år

Dansk Ride Forbund skriver følgende om deres formand:

Da Ulf Helgstrand – overlæge dr.med. fra karkirurgisk afdeling på Rigshospitalet – besluttede sig for at opstille til formandsposten i Dansk Ride Forbund tilbage i 2003, var det ikke et længe næret ønske om at opnå poste, som var drivkraften bag beslutningen. Beslutningen udsprang af hans passion for ridesporten. Han oplevede, at forskellige personer plejede særinteresser i forbundet, og samtidig var økonomien mildest talt usund. Dengang udtalte han: ”Det synes jeg ikke, min sport fortjener.” Og med en klar holdning – har man tænkt sig at brokke sig, må man tage aktiv del i processen, eller holde sin mund – gik han ind i kampen om ledelsen i forbundet. Den vandt han, som bekendt. Og siden er han blevet genvalgt med akklamation og opbakning fra landets rideklubber.

Det store oprydningsarbejde

Ulf Helgstrand har siden han tiltrådte som formand, sammen med skiftende bestyrelser og forskellige daglige ledere i administrationen, formået at trække et tidligere lidt ”støvet” forbund ind i det nye årtusinde ”Den helt store opgave var og er, at lære alle involverede at sige ”vi” og ikke ”os og dem”. Fra begyndelsen oplevede jeg et forbund, hvor der totalt manglede tillid. Det gennemsyrede organisationen fra ledelsen over administrationen og ud til de frivillige rundt om i klubberne”, har Ulf Helgstrand tidligere udtalt til en artikel i magasinet Ridehesten. Det krævede et ”hestearbejde” at modernisere både ledelse og administration, en oprydning i alle ”kroge” så bestyrelse, ansatte og udvalgsmedlemmer kom til at tænke i helheder og strategi. Det var dog ikke en proces, der gik stille for sig. Efter de første par år i formandsstolen var Ulf Helgstrand ved at give op, har han senere indrømmet. Og selvom de fleste oplever Ulf som positiv og jovial, rummer han også en stædig styrke, som han måtte tære på i de første, vanskelige år i forbundets ledelse.

Et forbund med en vision

Det krævede tid og benhårdt arbejde at få forbundet ud af de økonomiske og organisatoriske problemer. Og det betød også, at det, det egentlig drejer sig om – sporten og klubberne – ikke kunne være så meget i fokus, som Ulf ønskede. I 2012 kom der et afgørende vendepunkt. Der trådte forbundets første strategiplan i kraft. Og den signalerede et stort, og vigtigt skridt fremad. Organisationen var kommet mere på plads, og det gav arbejdsro til ledelse og administration. Undervejs er der gjort op med holdningen; ridning kan ikke sammenlignes med andre idrætter. På mange punkter er ridesporten og andre idrætsgrene sammenlignelige. Og dermed kan man trække på kompetencer og erfaringer fra andre forbund. Det har betydet øget samarbejde med DIF (Danmarks Idrætsforbund) om spændende projekter som fx ”aldersrelateret træningskoncept”, ”projekt flere medlemmer” og senest et projekt, der skal genaktivere voksne ryttere. I samme periode har rytterne i bruttotrupperne gået foran og vist, at ridesport også kræver noget af rytteren, dermed er egen fysisk træning og coaching blevet en integreret del af elitesporten. Og den holdning har spredt sig langt ud i medlemskredsen. 

Styr på sporten

Efter der kom styr og retning på organisationen blev fokus rettet mod sporten. Bag forbundet er nu en stærk, indarbejdet organisation. Det har bl.a. betydet øget fokus på sporten, som Ulf Helgstrand selv brænder for. Som han tidligere har udtalt; ”De senere år har forbundet oplevet sportslig succes. Jeg er udmærket klar over, at det ikke er organisationens skyld og fortjeneste, når vi når de resultater, men vores udøvere skal føle sig trygge på landsholdet, sammen med deres kolleger, de skal tro på holdleder og landstræner. Det har vi opnået. Vores landshold fungerer som et team, de består ikke længere af fire individer, og det er rigtig stort.”

En familie af læger og en rytter

Ulf Helgstand har gennem en årrække været passioneret dressurrytter, hvor han bl.a. trænede hos berider Jørgen Olsen. Et kævende job som overlæge gjorde passionen til hobby. Han og hustruen Ewa havde en privat stald på Amager, hvor ridehallen var en tidligere hangar, som også rummede stalden, foderrum og rytterstue. Her huserede Ulf – en del af tiden sammen med den midterste af tre sønner, Andreas. Ulf har gennem tiden selv avlet føl, og indkøbt føl fra andre avlere. Tre kårede avlshingste er det også blevet til i formandens avlerkarriere (Bodyguard e. Leandro/Lagano, Terminator e. Leandro/Waldstern Terminator og Vemmetofte Rainman e. Rambo/May Sherif – alle tre købt hos avlere og fremstillet til kåring som 3-års). Sønnerne Frederik og Thomas er fulgt i faderens professionelle fodspor, og er begge læger. Den mellemste søn Andreas, ejer Helgstrand Dressage i Nordjylland, en salgs- og konkurrencestald med ca. 500 heste. Siden er huset og stalden/ridehallen på Amager solgt, men Ewa og Ulf er fortsat bosiddende på Amager

Formandskram

Efter knap 20 år på posten som formand for landets syvende største idrætsorganisation er Ulf Helgstrands passionerede begejstring for sporten intakt. Den glæde og stolthed han udstråler, når vi fejrer begivenheder i ridesporten, er smittende. Mange ryttere, frivillige og officials har været modtagere af Ulfs berømte ”formandskram” ved præmieoverrækkelser, og når der er blevet uddelt hæder til personer, som har gjort en særlig bemærkelsesværdig indsats i forbundet. Så stråler Ulf, og viser helt umiddelbart den stolthed og glæde, han føler på deres vegne. Der er ikke mange i ridesporten, der som Ulf Helgstrand bærer sin passion og sit engagement så synligt og åbenlyst.

Kære Ulf, tillykke med den store dag. Må den blive fuld af fejring efter alle kunstens regler, og må din begejstring og passion for sporten og menneskerne i den, forblive intakt.

Dyk ned i sportsplanen for dressur U25 og Senior

Sportsplanen er udarbejdet af landstræner Natalie zu Sayn-Wittgenstein og den nye holdleder Anne-Mette Binder i samarbejde med DRF’s elitechef. Det nye set up i landsholdsstaben pr. 1. januar har naturligt ført ændringer i sportsplanen med sig, som Anne-Mette Binder beskriver således: 

– Det, vi har ændret lidt på, er blandt andet, at U25-gruppen igen er inkluderet i den samlede sportsplan. Derudover er strukturen for træningssamlingerne ændret en smule. Vi prøver at dele grupperne op i øst og vest ved nogle af årets samlinger, hvilket gør det muligt for landstræneren at komme bedre rundt omkring den enkelte rytter, når der er færre samlet på én gang, men også i højere grad at efterleve de til enhver tid gældende COVID-19-restriktioner og anbefalinger. Det havde vi god gavn af ved årets første samlinger tre steder i landet i sidste uge, hvor vi nøje fulgte myndighedernes anvisninger for eliteidrætsudøveres træningsmuligheder, fortæller hun og fortsætter: 

Sportsplanen er ikke statisk, men skal i højere grad være et dynamisk årshjul og værktøj med høj detaljeringsgrad, som vi løbende kan justere efter de givne forhold. Den skulle dermed gerne skabe et godt overblik for rytterne, men også i høj grad transparens i forhold til, hvad der foregår.

Anne-Mette Binder

Læs hele sportsplanen her

Træningsturer med distance-mentorer

Skal 2021 være året, hvor du afprøver disciplinen distance og måske endda rider dit første distancestævne? Så rid med, når rideforbundets distancementorer tilbyder en træningstur for kommende nye distanceryttere.

Træningsturene er fordelt ud over det meste af landet både lørdag og søndag den 6. februar og 7. februar. Fælles for alle turene er, at de vil være på max 15 pers. Du kan blandt andet:
– Blive klogere på hvad distance er
– Finde ud af hvordan man mønstre og tager puls på sin hest
– Finde ud af hvordan man går korrekt i dyrlægetjek til stævner

Læs mere om turene og tilmeld dig her

NIVO og Dansk Ride Forbund indgår samarbejde

– Dansk Ride Forbund har altid fokus på at støtte og udvikle ridesporten i Danmark, både på bredde- og eliteniveau. Men vi er – mere end nogensinde før – yderst bevidste om, at udviklingen ikke må ske på bekostning af hestevelfærden, og derfor giver det så god mening at samarbejde med NIVO, fordi de leverer et værktøj, som kan give både rytter, træner og dyrlæge værdifuld indsigt i hestens performance og velbefindende, så man kan optimere træning og forebygge skader fortæller direktør i Dansk Ride Forbund, Morten Schram Rodtwitt.

Også direktør i NIVO, Birgitte Hass, ser et oplagt match i samarbejdet:

– Hos NIVO arbejder vi målrettet på at bringe teknologi ind i ridesporten som et naturligt værktøj til hjælp for både rytter, træner, dyrlæge mv., for vi tror på, at det er vejen frem, hvis vi skal sikre en sund og vedvarende balance mellem performance og et sundt helbred. Den mission kan Dansk Ride Forbund se et stort potentiale i, og derfor er et samarbejde helt oplagt.

Både Dansk Ride Forbund og NIVO ser meget frem til samarbejdet, der officielt skydes i gang pr. 1. januar 2021.

Læs mere om NIVO her

Kritikker skal nu kaldes protokoller – DRF opdaterer reglementer

I første omgang er hhv. dressur- og springreglementet blevet opdateret, og justerede versioner af de resterende disciplinreglementer vil følge i starten af det nye år. Læs mere om de væsentligste ændringer i både Fælles Bestemmelser og de to reglementer her.

Udover helt konkrete rettelser i de opdaterede Fælles Bestemmelser og reglementer (se de mest væsentlige listet nedenfor) er det centrale, at man pr. 1. januar 2021 skal orientere sig i Fælles Bestemmelser omkring generelle spørgsmål, mens man skal orientere sig i det pågældende disciplinreglement, hvis man har disciplinspecifikke spørgsmål. Husk, at det altid er rytters ansvar at holde sig opdateret på indholdet af DRF´s reglementer.


Fælles Bestemmelser pr. 1/1-2021:

  • – Pkt. 12: Præcisering af adgang til stævnestalde af hensyn til hestes hvilebehov
  • – Pkt. 38: Nye licenstyper
  • – Pkt. 46: Præcisering af interessekonflikt og habilitetsregler for officials
  • – Pkt. 65: Ved D-stævner må der ikke udskrives klasser højere end sværhedsgrad 3


Dressurreglement pr. 1/1-2021:

  • – Begrebet ”kritikker” ændres til ”protokoller”
  • – Pkt. 60: Ved D-stævner er ryttere, der har startet sværhedsgrad 4 (eller højere) til B-stævner eller har placering i sværhedsgrad 4 (eller højere) ved C-stævne, udelukkede
  • – Pkt. 89: Alle individuelle DRF-mesterskaber afvikles nu over 2 dage i stedet for over 3


Springreglement pr. 2021:

  • – Pkt. 17: Nye regler for bagbensgamacher
  • – Pkt. 19: I alle B0 klasser ved E-, D- og C-stævner kan der startes 2 gange pr. ekvipage
  • – Pkt. 56: Ændring i kvalifikationskrav for rytterens deltagelse i A- og B-stævner: krav til rytterkategori bortfalder
  • – Krav fastholdes for start ved FEI-stævner
  • – Pkt. 56: Ændring i ponyens kvalifikationskrav for deltagelse ved B-stævner: For deltagelse i B-stævner skal ponyen have gennemført minimum 3 nul-runder i sværhedsgrad 3 ved C-stævner
  • – Pkt. 67: Ved B-stævner er det ikke længere et krav at have en stilspringning i sværhedsgrad 3 – blot en anbefaling
  • – Pkt. 91: Indførsel af udelukkelseskrav for deltagelse i DRF-mesterskab for hold inkl. Walber cup: De deltagende ekvipager i kvalifikationen og finalen må ikke have gennemført en sværhedsgrad 6 i kvalifikationsperioden
  • – Pkt. 91: Ændring i afvikling af DRF-mesterskab i klubholdspring, pony: Finalen afvikles i MA1 – tidligere i MA2**

Se de nye Fælles Bestemmelser og reglementer for hhv. dressur og spring pr. 1. januar 2021 her.

Kilde: Dansk Ride Forbund

DRF udnævner ny holdleder for U25- og seniordressuren

Stærk profil med både administrative, politiske og ridesportsmæssige kompetencer

Det er en yderst kompetent kandidat med bred og relevant erfaring, der ved årsskiftet tiltræder som holdleder for både U25- og seniordressurrytterne. Foruden en betydelig kommunikations- og ledelsesmæssig erfaring bl.a. fra sit job som skoleleder, er Anne-Mette Binder nemlig også yderst passioneret omkring ridesport og er selv tidligere dressurrytter. Hun er derudover både national O-dommer i dressur, international militarydommer, tidligere medlem af FEI’s militaryudvalg, stævnearrangør og kursusleder på uddannelsen for military-officials i FEI. Sidst men ikke mindst sidder Anne-Mette både i DIF’s og DRF’s bestyrelser, men fratræder begge bestyrelsesposter i forbindelse med, at hun tiltræder stillingen som holdleder ved årsskiftet. Og det er med stor entusiasme og begejstring, at Anne-Mette ser frem mod den 1. januar:

”Dressursporten har altid haft en særlig plads i mit hjerte, og jeg har et brændende ønske om at kunne bidrage til sportens videreudvikling og fastholdelse af momentum ift. de danske U25- og seniorrytteres image og status i såvel det nationale som det internationale ridesportsfælleskab. Derfor glæder jeg mig meget til at påtage mig rollen som holdleder, og jeg ser frem til et tæt og givtigt samarbejde med både landstræner Nathalie Zu Sayn-Wittgenstein og elitechef Kimi Nielsen”.

Store forventninger til den nye holdleder

Elitechef i DRF Kimi Nielsen udtaler
”Anne-Mette har rigtig god erfaring med både ledelse og kommunikation, hun er både kendt og meget respekteret i international ridesport, og så har hun den helt rigtige personlighed til at bestride stillingen som holdleder. Derfor ser Nathalie og jeg meget frem til at få styrket teamet omkring vores U25- og seniorryttere med ansættelsen af Anne-Mette.”

Også landstræner Nathalie Zu Sayn-Wittgenstein ser frem til at få den nye holdleder ombord:

”Jeg glæder mig helt vildt til at begynde samarbejdet med Anne-Mette. Hendes faglige kompetencer og opvæksten i en hestefamilie gør, at jeg tror, hun bliver en fantastisk holdleder.”

Tusind tak til Mette Müller
Indtil Anne-Mette overtager tøjlerne ved årsskiftet, er Mette Müller fortsat U25-holdleder. Der skal lyde en stor tak til Mette for hendes store indsats i arbejdet med at udvikle og styrke de danske U25-dressurryttere.

Pressemeddelese DRF

Godt nyt til nordjyske rideklubber

Er de midlertidige restriktioner i hhv. Vesthimmerland, Frederikshavn, Thisted, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt og Læsø Kommuner stadig gældende?

Nej, pr. 20/11 er de ekstra restriktioner (der bl.a. betød nedlukning af al indendørs idrætsaktivitet), der var indført i hhv. Vesthimmerland, Frederikshavn, Thisted, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt og Læsø Kommuner, ophævet. Herefter gælder der altså de samme restriktioner for hele landet.

Dansk Ride Forbund

Flere svar om corona

Læs alle Rideforbundets spørgsmål og svar via linket her.

– Vi opfordrer til, at man læser alle spørgsmål og svar grundigt igennem, da flere af dem hænger sammen. Som altid er I mere end velkomne til at kontakte os, hvis I har yderligere spørgsmål eller har brug for sparring/vejledning – vi sidder klar til at hjælpe jer, fortæller DRF.

Glæder du dig til den nye DRF Forhindrings Cup for voksne?

DRF ForhindringsCup for voksne er et nyt koncept, som er specielt målrettet voksne ryttere, der motiveres af konkurrence, men ønsker et alternativ til de mere traditionelle discipliner. Målet med Cuppen er, at det skal være nemt og tilgængeligt at deltage i konkurrencer, også selvom man ikke rider f.eks. spring og dressur. 

”I forbindelse med DRF’s udviklingsprojekt ’aktivering og rekruttering af voksne til ridesport’ viser vores analyser af målgruppen – voksne der ikke nødvendigvis indgår i organiseret ridning i en rideklub – at mange motiveres af et enkelt, tilgængeligt og ”anderledes” koncept, hvor man kan mødes med ligesindede. Desuden er det vigtigt, at der er fokus på samarbejde med hesten” lyder det fra udviklingskonsulent hos DRF, Karoline Kjemtrup.

Tilgængelighed er alfa og omega
Især tilgængeligheden fremhæves som en vigtig faktor, og derfor er konceptet for den nye turnering gjort så simpelt og tilgængeligt som muligt for både ryttere og arrangører. Bl.a. foregår den på E-niveau, så man som rytter hverken behøver rytterlicens eller klubmedlemskab, og derudover er der ikke krav til deltagerne om deltagelse på egen hest. Det er nemlig muligt at låne/leje sig frem, ligesom det er muligt at deltage i forskellige kvalifikationer på forskellige heste.

Fokus på samarbejdet mellem hest og rytter
DRF ForhindringsCup for voksne er forankret i DRF’s breddeaktiviteter, og de forhindringer der benyttes, er et udpluk af fordringerne herfra. Formanden for breddeudvalget Eva Stæhr Iversholt fortæller: 

”Vi glæder os til at kunne tilbyde de voksne ryttere et simpelt og godt alternativ til dressur- og springstævner. I bredde har vi stor succes med ridning på forhindringsbane hos børn, hvor samarbejdet mellem pony og rytter er i centrum, så vi glæder os meget til at kunne tilbyde noget lignende til de voksne”.

2021 bliver startskuddet
Ifølge DRF er planen, at DRF ForhindringsCup for voksne skal løbe af stablen i 2021 med kvalifikationer fra januar til oktober og med finaler både øst og vest for Storebælt i november. Har I som klub lyst til at afholde én eller flere kvalifikationer i den nye turnering? Så send en mail på bredde@rideforbund.dk.
Og til alle interesserede ryttere; hold øje med Go!, hvor kvalifikationerne vil blive offentliggjort løbende.

Bestemmelser

Afvikling og bedømmelse

Forhindringer

Eksempel på forhindringsbane (Uøvet)

Eksempel på forhindringsbane (Øvet)

Følg med og få mere info her

DRF lancerer opdaterede Ryttermærker

– Sikkerhed og hestevelfærd er absolut grundlæggende værdier og fokusområder for Dansk Ride Forbund. De har altid absolut topprioritet i alle sammenhænge og på alle niveauer i sporten, og netop derfor er især ryttermærkerne helt centrale for os, fordi de sikrer, at man allerede som ny rytter på en elevskole bliver introduceret til sikkerhed og faglig viden om både ridning og hestehold generelt.

Ryttermærkerne har dog længe trængt til en opdatering, så de kan blive så tidssvarende og relevante som muligt, og med støtte fra vores samarbejdspartner Blue Hors/Stutteri Ask, er vi nu nået i mål. Vi er stolte af nu at kunne præsentere både de nye ryttermærker samt et modulopbygget undervisningskoncept, som mærkerne kan forankres i ude i elevskolerne. På den måde understøtter vi også elevskolernes udvikling og hjælper dem med at uddanne rytterne bedst muligt inden for især sikkerhed og hestevelfærd” udtaler direktør i Dansk Ride Forbund, Morten Schram Rodtwitt.

Derfor opdateres ryttermærkerne

I dag er det langt fra alle elevskoler, der rent faktisk tilbyder ryttermærkeundervisning. Ofte skyldes det, at det er for ressourcekrævende at afvikle teoriundervisning og prøver, og det er en skam for de ryttere, der gerne vil tage mærkerne. Andre gange skyldes det, at efterspørgslen på mærkerne simpelthen ikke er der, og dén problematik bunder desværre i, at hverken indhold eller undervisnings- og prøveforløbet er tidssvarende, fordi ryttermærkerne ikke har været opdateret i mange år, og det gør det svært for rytterne at se værdien i at tage mærkerne. Uanset årsagen betyder det, at alt for få nye ryttere i dag tager ryttermærker, og det er et problem, fordi de dermed går glip af både faglig viden om ridning og det at holde hest, og de får heller ikke den nødvendige sikkerhedsundervisning, som er et must, når man har med levende dyr at gøre. DRF’s nye ryttermærkekoncept skal derfor kort fortalt sikre, at alle nye ryttere rundt omkring i DRF’s elevskoler får den nødvendige teoretiske viden og praktiske erfaring, som gør dem i stand ti

   – At omgå heste og dyrke ridesport på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde
   – At omgå, tage vare på og ride heste i henhold til DRF’s retningslinjer for etisk korrekt anvendelse af hesten til ridesport
   – Selvstændigt at omgå, tage vare på og ride heste under hensyn til hestens naturlige behov

Mærkerne gøres tidssvarende, relevante og digitale

På nuværende tidspunkt findes der 5 ryttermærker, men i det nye koncept er disse skåret ned til 3 mærker. Størstedelen af de teoretiske og praktiske emner fra de nuværende ryttermærker 1-3, indholdet fra de nuværende intromærker, samt enkelte emner fra ryttermærker 4-5 udgør tilsammen indholdet i de 3 nye mærker. For at sikre, at ryttermærkerne imødekommer de faktiske behov hos rytterne på de pågældende niveauer, er der byttet rundt på rækkefølgen af nogle af de teoretiske og praktiske færdigheder, og derudover er formuleringerne i prøverne opdateret væsentligt, så de rent faktisk er til at forstå for børn og unge anno 2020. De velkendte undervisningshæfter afskaffes og erstattes af fagligt baggrundsmateriale i e-læringsformat, og prøverne afvikles digitalt. Faktisk gøres mærkerne 100% digitale, da de ikke længere vil være fysiske, men i stedet vil fremgå som ’badges’ på rytternes Go-profiler, så man stolt kan vise, at man har taget dem. Og så er det tanken, at ryttermærkeundervisningen løbende skal inkorporeres i elevskoleundervisningen. 

Forankring i elevskoleundervisningen gennem modulopbygget undervisning
Og netop sammenhængen med elevskoleundervisningen er ny for de fleste, men tanken er, at vi ved at forankre ryttermærkeundervisningen i elevskolen, sikrer en styrket undervisning, hvor den faglige viden knyttes direkte til praktiske erfaringer, og det tror vi på, giver en bedre uddannelse af de unge ryttere. Derfor har DRF’s arbejdsgruppe udarbejdet et såkaldt modulopbygget undervisningskoncept, som skal gøre det så let som muligt at forankre ryttermærkerne i elevskolen. Kort fortalt arbejdes der med en inddeling af eleverne i tre niveauer, som hver især undervises i det ’pensum’, der indgår i det tilsvarende ryttermærke (1,2 eller 3):

ElevskoleniveauFærdighederRyttermærke
BegynderHelt nye elever, der ingen erfaring har med heste og ridning 1
Let øvet Elever, der kan det helt basale, men stadig mangler at kunne kontrollere hesten selvstændigt i alle situationer2
ØvetElever, der er godt på vej, kan ride selvstændigt i alle gangarter og varetage almindelig omgang med hesten i stalden (typiske elever, der er klar til en part)3


Praktisk forankret undervisning og digital prøve

Det vil altså være elevskolens underviser, der kommer til at stå for ryttermærkeundervisningen, ligesom det er underviseren, der vurderer, hvornår eleverne er klar til prøven, der som noget nyt skal tages digitalt og uden brug af en fysisk dommer. Undervisningen er tænkt som en kombination af praktiske og teoretiske temaer, der kan gennemgås som en del af elevskoleundervisningen, så der er altså ikke længere tale om den traditionelle ’teoriundervisning’, som de fleste af os husker den. 

DRF hjælper jer i gang
Da vi ved, at ikke to elevskoler fungerer 100% ens, har arbejdsgruppen udarbejdet forskellige forslag til konkrete lektionsplaner, der kan imødekomme flere forskellige behov, så det er så let som muligt for elevskolerne at komme i gang med undervisningen. Både lektionsplaner og baggrundsmateriale vil naturligvis ligge frit tilgængelige på vores hjemmeside, og derudover sidder DRF’s konsulenter klar til at komme ud og besøge jer og hjælpe med implementeringen.

2021 bliver startskuddet
Til og med 31. december 2020 kan der fortsat aflægges ryttermærkeprøver i det nuværende set-up, men herefter overgår vi til det nye koncept. Pr. 1 januar 2021 forventer vi at have både de nye digitale ryttermærker, baggrundsmaterialet og lektionsplanerne klar, og pr. 1. april 2021 vil det være muligt at aflægge digitale ryttermærkeprøver. I den mellemliggende periode vil det altså ikke være muligt at afholde ryttermærkeprøver, men i stedet vil der være rig mulighed for at blive bekendt med både baggrundsmateriale, lektionsplaner osv. 

Om arbejdsgruppen
Bag det store arbejde med at opdatere ryttermærkekonceptet samt formulere det nye modulopdelte undervisningskoncept står en arbejdsgruppe bestående af ryttermærkedommere Stine Nielsen og Ditte Louise Weldingh og berider Sille Hastrup, som hver især har bidraget med uundværlig viden og input. 

Pressemeddelelse DRF

I kan vinde prisen som ÅRETS KLUB 2020 og 20.000 kroner

Dansk Ride Forbund uddeler en gang årligt klubprisen Årets Klub.

Alle klubbestyrelser og distrikter under Dansk Ride Forbund kan indstille klubber til Årets Klub. 

Indstillinger modtages hele året og alle indstillinger indkommet indenfor kalenderåret er nomineret til Årets klub. Klubprisen uddeles i forbindelse med Repræsentantskabsmødet i april måned og modtagernes store indsats belønnes med klapsalver og 20.000,- kr.

Frist for indstilling af årets klubpriser er den 31. december 2020

Kriterier for indstilling til Årets Klub pdf 

Indstillingsskema til Årets Klub pdf