Tag: Dyrlæge

Tal med dyrlægen – uanset hvor du og hesten er

Written by admin on December 25, 2021. Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Online rådgivning fra en dyrlæge? Det er lige præcis, hvad Agria Vet Guide tilbyder heste-ejere (og andre dyr-ejere for den skyld).

“Vi kan alle få brug for rådgivning og en sikker skulder at læne os op af, når vores dyr ikke har det godt, fordi de er blevet syge eller er kommet til skade.

Du kan nu tage dyrlægen med i lommen, og have en direkte linje til dyrlægen hver dag fra kl. 7-24. Er du Agria kunde, er denne rådgivning fuldstændig gratis, og du kan benytte dig af rådgivningen uanset hvor du er, og lige så mange gange du ønsker,” skriver de i en pressemeddelelse.

Book video- eller telefonsamtaler med dyrlægen

“Appen Agria Vet Guide gør det muligt at booke en video- eller telefonsamtale med dyrlægen. Her vil dyrlægen foretage en vurdering af dit dyr, hvorefter du vil få råd og vejledning ift. den videre behandling. Alt efter omstændighederne kan dette indebære råd ift. hvordan du bedst plejer dyret derhjemme, og det kan indebære at dyrlægen anbefaler en konsultation hos en fysisk dyreklinik.

Vores mål er, at du skal være i stand til at føle dig sikker og få den rigtige pleje på det rigtige tidspunkt til den rigtige pris. Dyrlægebehandling skal være enkel og sikker og ikke mindst økonomisk forsvarlig på lang sigt!”

Dyrlægerådgivning i appen Agria Vet Guide

For alle dyreejere.
Er du forsikret hos Agria Dyreforsikring, så får du den digitale dyrlægerådgivning i appen helt kvit og frit, uanset hvor meget du benytter appen.
Åbent alle dage, året rundt fra kl. 7:00-24:00.
Adgang til dyrlægehjælp uanset hvor du befinder dig.

Har du et akut sygt dyr, eller er dit dyr alvorligt såret, skal du altid straks kontakte en fysisk dyrlæge.

Mange heste kommer alt for sent til dyrlægen med øjenskader

Written by admin on October 31, 2021. Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Jon Vedding forklarer om symptomer og sygdomme i hestens øje og øjenlåg:

“Symptomer på øjensmerter hos heste kan være, at hesten kniber øjet i eller udviser lysfølsomhed (blinker meget i skarpt lys). Læg mærke til, om de øverste øjenvipper vender nedad – det kan også være et symptom på øjensmerter.”

En flænge i øjenlåget

Den skal behandles meget omhyggeligt for at undgå skade på hornhinden som følge af ardannelse. Der bruges f.eks. klorhexidin 0,05-0,1% udvendigt. Er kanten af øjenlåget påvirket, skal flængen syes omhyggeligt for at undgå hak i øjenlåget og nedsat funktion af øjenlåget og evt. heraf følgende skade på øjet.

Knuder og svulster

Jon Vedding fortæller:

“Som dyrlæge ser jeg ofte heste med knuder eller svulster i øjenlågene komme alt for sent. Selv mindre knuder skal behandles med stor alvor og bør undersøges og eventuelt fjernes. Fjernelse af en lille knude er nemt, mens en knude, der har fået lov til at vokse, kan være vanskelig at bortoperere. Nogle knuder er godartede, andre ondartede. Det kan vi kun finde ud af ved at fjerne dem og sende dem til undersøgelse.”

Sår på hornhinden

“Dette er en meget almindelig skade,” forklarer Jon Vedding. “Den kan f.eks. opstå, hvis hesten får en gren eller andet i øjet. Sådan en skade vil medføre smerter, så hesten kniber øjet sammen, og der er flåd fra øjet. Er flåddet gulligt og pusagtigt, er det tegn på infektion. En stor del af skader på hornhinden skyldes også underliggende øjensygdom som f.eks. måneblindhed (uveitis), og skader på hornhinden kræver derfor grundig udredning.

Diagnosen vil kunne stilles ved en øjenundersøgelse, og typisk vil dyrlægen anvende et farvestof, der afslører skader på hornhinden. Hvis der er tale om en overfladisk skade, vil øjet med den rette behandling være helet i løbet af 2-3 døgn, og symptomerne forsvinder igen. Mere dybtgående skader kan være meget alvorlige og kan koste hesten synet på øjet.

Synlig beskadigelse af hornhinden skal altid behandles intensivt og nogle gange operativt. Den type skader kræver øjeblikkelig behandling, hvor det kan blive nødvendigt at sy hornhinden. Tæt kontakt med dyrlægen er nødvendig, mens hornhindeskader behandles.”

Lidt om hestens øje

Hestens øje er på størrelse med en golfbold. Det er placeret i en benet hule og er beskyttet af kraftige øjenlåg, hvorpå der er hår, der dels registrerer, når noget nærmer sig øjet, og dels virker som beskyttelse mod snavs og fremmedlegemer.

Heste har også et tredje øjenlåg, blinkhinden, som er placeret nederst og ind mod næsen. Dette øjenlåg bevæger sig frem over øjet, når hesten ved hjælp af 6 kraftige muskler trækker øjet tilbage i øjenhulen, f.eks. hvis der er smerter i øjet.

Pressemeddelelse: Agria

Dermatofilose hos heste smitter og opstår i det våde vejr

Written by admin on October 6, 2021. Posted in Artikler>Fagligt.

Med det våde efterårsvejr bliver mange heste ramt af dermatofilose. Det er en almindelig hudbetændelse hos heste, som kommer af bakterien dermatophilosis congolensis. Den samme bakterie forårsager i visse tilfælde, at hesten får muk, men også andre årsager som svamp og mider kan give hesten muk, i modsætning til dermatofilose. Fælles for de to sygdomme er, at hesten bliver fugtig, hvorved huden beskadiges og bliver mere modtagelig for infektioner.

Dermatofilose er en hyppig lidelse i besætninger, hvor hestene går meget ude i regnvåde tider, og dermatofilose kan her smitte mellem heste, som fx gnubber hinanden, forklarer dyrlæge Jon Vedding.:

“Dermatofilose smitter, så det er vigtigt at tage forholdsregler, så flere heste i stalden eller på folden ikke bliver smittede. Når først en hest er syg, bør man kontakte dyrlægen for at få bekræftet diagnosen og samtidig sikre rengøring af strigler og udstyr.”

Symptomer på dermatofilose og muk

Karakteristisk for dermatofilose er, at håret klistrer sammen i små pensel-lignende totter, og tager man fat i det, falder det af og efterlader en lyserød overflade med små dråber. Derudover kan hesten være nedstemt og præstere mindre end normalt samt have en let hævet temperatur. Dermatofilose udløser ikke kløe hos hesten, og disse symptomer gør tilsammen, at diagnosen ofte er nem at stille for dyrlægen.

Symptomerne på muk er derimod sårskorper i kodebøjningen, hævelse, rødme, ømhed og muligvis halthed.

Sådan behandles sygdommene

Dermatofilose skal behandles af en dyrlæge, forklarer Jon Vedding:

“Først skal de angrebne områder klippes ned. Derefter bliver hesten behandlet med almindelig penicillin, som disse bakterier altid er følsomme for. Til sidst bør behandlingen følges op af vask af hesten med medicinsk shampoo.”

For muks vedkommende er det muligt for dig selv at behandle sygdommen, i hvert fald til at begynde med, fortæller Jon Vedding:

“Inden du kontakter en dyrlæge, kan du forsøge dig med at barbere hårene helt ned med en tæt barbering, bløde sårskorpen op, så den er til at tage af, og vaske såret med desinficerende og svampedræbende sæbe. Sørg for at skylle al sæben af efterfølgende, og tør kodebøjningen efterfølgende, så den ikke er fugtig. Er der ikke nogen tegn på bedring efter en uge eller hæver benet op, så kontakt dyrlægen, da muk kan udvikle sig til værre sygdomme som f.eks. lymfangitis/rosen.”

Sådan forebygger du dermatofilose og muk

Da begge sygdomme i efterårets våde måneder kommer af fugt, er det vigtigt at hesten er ren og tør, når du stiller den ind i boksen. Husk, at hesten skal være helt tør, før du lægger et rent dækken på, og undgå helt dækken, hvis det er muligt. Det er også vigtigt, at strøelsen i boksen er rent og tørt.

På folden er det en god idé at sørge for, at det er så tørt som muligt.

“Til sidst,” forklarer Jon Vedding, “er det vigtigt at gøre det til en vane at se efter tegn på både muk og dermatofilose igennem hele efteråret og vinteren. Så kan du hurtigt sætte ind, hvis en af sygdommene alligevel skulle ramme hesten, på trods af den forebyggende indsats.”

Nyt om udelukkelse fra konsum

Written by admin on September 30, 2021. Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Så er der nyt fra Seges vedrørende frivillig udelukkelse fra konsum.

Læs tidligere artikler om emnet her og her.

At en hest har status som bestemt til konsum betyder ikke, at den skal slagtes, men at den kan slagtes. Hesteejeren bestemmer stadig selv, hvad der skal ske ved hestens død. Eksempelvis om hesten skal slagtes, aflives og begraves, kremeres eller afhentes af DAKA.

Indtil nu har hesteejere på eget initiativ kunnet udelukke deres hest fra konsum, men med den nye EU-dyresundhedslov, der trådte i kraft 21. april 2021, er muligheden for, hvordan heste udelukkes fra konsum ændret. Efter 28. januar 2022 kan heste kun udelukkes fra konsum af en dyrlæge i forbindelse med medicinsk behandling. Den nye lov skal ensrette reglerne for alle landdyr og være med til at forebygge store sygdomsudbrud og spredning af sygdomme.

Det har tidligere været uklart, hvornår ændringen i reglen om frivillig udelukkelse fra konsum gælder fra. Fødevarestyrelsen rettede derfor henvendelse til EU-Kommissionen, der meddelte, at hesteejere på eget initiativ kan udelukke sin hest fra konsum frem til 28. januar 2022.

Ingen nye regler for status som bestemt til konsum

Der er ingen ændrede regler for, hvilke krav man skal leve op til, når heste har status som bestemt til konsum. Da heste med status som bestemt til konsum kan slagtes, skal man fortsat overholde reglerne for foder- og fødevarehygiejne og for medicinhåndtering. Reglerne for foder- og fødevarehygiejne sikrer ordentlige hygiejneforhold og sporbarhed for det foder, som gives til dyrene. Det kan eksempelvis være i tilfælde af, at et parti kraftfoder tilbagekaldes. Derfor skal man føre fortegnelser over følgende:

Hvilket foder der er købt (navn og mængde)
Hvornår foderet er købt
Hvem foderet er købt af

Foderfortegnelser kan både være kvitteringer, en notesbog eller et dokument på computeren. Fortegnelserne skal ikke indberettes til Fødevarestyrelsen men blot opbevares derhjemme. Læs mere om reglerne for foder-og fødevarehygiejne.

Heste udelukket fra konsum må ikke slagtes, og man skal derfor ikke overholde reglerne for foder-og fødevarehygiejne. Derudover må man selv efterbehandle hesten med medicin efter aftale med dyrlæge.

Underskriv hestepas for at udelukke fra konsum

For at udelukke en hest fra konsum inden 28. januar 2022 skal man underskrive de aktuelle sider i hestepasset og sende passet til det organ, der har udstedet det. For langt de fleste vil det være SEGES Heste, med undtagelse af Dansk Islandskhesteforening, Dansk Galop og Dansk Travsports Centralforbund.

På grund af den store opmærksomhed på konsumstatus over sommeren, har SEGES Heste særligt travlt med at lave ændringer i Hestepas. Derfor kan det være en fordel at vente til senere på året med at sende passet ind. Passet skal være indleveret senest 28. januar 2022. Fødevarestyrelsen arbejder på at have en digital løsning til dyrlægens indberetning af konsumstatus klar i 2022, så hestepasset til den tid ikke skal sendes til det udstedende organ ved udelukkelse.

Pressemeddelelse: Seges

Heste kan stadig udelukkes fra konsum

Written by admin on July 22, 2021. Posted in Artikler>Nyheder.

Egentlig lød meldingen, at:

Hvad angår muligheden for frivillig udelukkelse fra konsum er deadline 7. juli. Det betyder at alle pas, der er modtaget hos SEGES indtil 7. juli kan udelukkes – derefter kan udelukkelse kun ske via dyrlægen og kun i forbindelse med medicering. For føl født i 2021 kræves, at den komplette pasansøgning incl. evt. DNA er SEGES i hænde senest 7. juli for at føllet kan udelukkes i forbindelse med pasudstedelsen

Men nu er det alligevel ikke for sent, hvis man gerne vil udelukke sin sin hest fra konsum.

Det skriver Seges på Facebook.

Ny opdatering

Fødevarestyrelsen har bedt SEGES Heste formidle nedenstående til de danske hesteejere:

“Indtil videre kan du godt udelukke din hest fra konsum på eget initiativ Fødevarestyrelsen har oplyst hesteejere, at muligheden for selv at udelukke sin hest fra konsum på eget initiativ udløb den 7. juli 2021.

Der er dog usikkerhed om, hvorvidt denne anvendelsesdato er den korrekte. Hesteejere kan derfor indtil videre fortsat selv udelukke deres hest fra konsum på eget initiativ. Dette vil foreløbigt være gældende indtil der kommer en ny udmelding fra Fødevarestyrelsen. Du vil modtage yderligere information, når den endelige afklaring foreligger. Du kan løbende holde dig opdateret på Fødevarestyrelsens hjemmeside.”Uddybende forklaring fra SEGES Heste:

Det har indtil for nylig været muligt for de danske hesteejere at vælge at udelukke hesten fra slagtning til konsum. Dette har været forholdsvist bredt anvendt, ikke mindst på baggrund af at en hestebesætning, hvor alle heste er udelukket fra slagtning til konsum, ikke er underlagt bestemmelserne i foderhygiejneforordningen ligesom der er lempeligere regler for udlevering af medicin til heste, der er udelukket fra slagtning til konsum.

Valgfriheden stoppede dog med Dyresundhedsloven, der som helhed fandt anvendelse per 21. april 2021. Herefter betragtes heste som konsumdyr, og udelukkelse kan kun ske i forbindelse med medicinering af hesten. Forordningen var dog knap klar til virkeligheden i april 2021, og reglerne, der stoppede muligheden for frivillig udelukkelse blev derfor først reelt implementeret med temmelig kort frist per 7. juli 2021.

Det er så den dato, der nu er skabt tvivl omkring, hvorfor Fødevarestyrelsen nu vælger at forlænge ordningen, indtil en nærmere afklaring foreligger fra EU Kommissionen.

Eventuelle spørgsmål til ovenstående bedes ikke stillet per telefon til SEGES Heste, men i stedet sendt per mail til hestekontoret@seges.dk. Hold også øje med SEGES Hestes side på facebook, hvor vi løbende vil besvare spørgsmål af generel interesse.

Hold øje med føllets benstilling

Written by admin on July 16, 2021. Posted in Artikler>Avl, Artikler>Fagligt.

Som opdrætter er det selvfølgelig en streg i regningen, når føllet er født med skæve ben eller udvikler bukkehov, men faktum er, at det ofte er muligt at rette op på. Men jo tidligere en forkert benstilling tilses og behandling igangsættes, jo bedre betingelser har føllet for at kunne vokse op og blive en holdbar hest med korrekt benstilling.

Født med forkert benstilling

Føl kan fødes med benstillingsfejl; de mest almindelige er kalveknæet, kohaset, hjulbenet, indfodet, fransk benstilling og sabelbenet. Hvis et føl er født med forkert benstilling, er det vigtigt at få sat føllet i behandling hurtigst muligt – efter to måneder kan det være for sent at rette noget i tåregionen. Benstillingsfejl kan skyldes hurtig vækst, halthed, vækstlinjebetændelse, for lidt eller for meget motion m.m. I de første måneder kan føllet udvikle bukkehov, mens senestyltefod oftest udvikles, når hesten vokser som plag.

Den mest almindelige benstillingsfejl hos føl er bukkehov. En bukkehov er en hov, der er stejl i tåvæggen og brudt fortil i hovleddet. Dragterne kan ikke trædes i jorden, og bøjesenerne føles meget stramme.

Bukkehov er oftest en tilstand, som udvikler sig over få uger til måneder, i mange tilfælde fordi føllet har smerter i benet og derfor ikke træder igennem.

Samarbejde med dyrlægen

Det vigtigste ved en benstillingsfejl er at have et tæt samarbejde med både dyrlægen og smeden, for at det bliver godt. Benstillingsfejl kan korrigeres på forskellige måder, bl.a. beskæring, anlæggelse af kunsthorn, små følsko med vinge og kile som limes på hoven, smertestillende medicin og kontrolleret motion.

Der er ikke meget forskning i, hvorfor føl er født med forkert benstilling. Nogle hingstelinjer ser ud til at arve bløde koder i større grad, mens andre har flere tilfælde af bukkehov. Grunden til, at et føl fødes kohaset, kalveknæet eller windswept er normalt, at føllet har ligget forkert i hoppens mave.

Et tip til alle, der får et føl med forkert benstilling, er at fotografere det hver dag for at se ændringer. Ændringerne sker hurtige på føl, både i den rigtige og i den forkerte retning!

At have hoppe og føl på en klinik bliver hurtigt dyrt, og derfor har Agria en særlig forsikring for dem, der venter føl – Agria Foster/Føl Forsikring. Forsikringen omfatter både en livsforsikring, men også en sygeforsikring for føllet i de første 30 levedage.

Almindelige benstillingsfejl hos føl:

Kohaset eller kalveknæet
Føls benstilling ligner et X forfra eller bagfra, det vil sige knæene eller haserne er tætte på hinanden, mens hovene har lang afstand mellem dem. Ofte kan kohaset eller kalveknæet rette sig selv, men man skal have regelmæssig kontakt med dyrlæge og smed for at kunne få gang i behandlingen i tide. I dette tilfælde består behandlingen af restriktiv motion og evt. kirurgi, hvis føllet ikke retter sig.
Windswept
Føllet er født, så det ser ud, som om føllet er i kraftig vind og benene bøjer sig for vinden i én retning, deraf navnet Windswept. Ofte retter benene sig ud inden for et par uger, men det er vigtigt at have en tæt dialog med en dyrlæge for at kunne behandle føllet, inden det er for sent.
Bløde koder
Det er ganske almindeligt, at føl fødes med bløde koder, hvilket medfører, at føllet går på koderne i starten. Normalt retter det sig selv efter et par dage eller op til en uge. Hvis føllet går på sine koder, er det meget vigtigt at sørge for, at det ikke får sår, som der nemt kan gå infektion i. Sørg for en tæt dialog med dyrlægen, hvis føllet har bløde koder.
Bukkehov
Bukkehov kan udvikle sig, hvis føllet vokser for hurtigt og betyder, at den dybe bøjesene bliver for kort, hvilket betyder, at føllet vil stå på tåen. Bukkehov er mest almindeligt på føl, der er 1-5 måneder gamle. I lette grader kan problemet løses ved at lægge en tåsko på det pågældende ben, smertebehandle og derefter give føllet boksro, hvoraf nogle timer bør tilbringes på hård bund. Føllet trækkes ved hånd minimum en gang dagligt. Hvis der ikke i løbet af 2-3 uger ses bedring ved anlæggelse af tåsko, bør føllet opereres. Hvis tilstanden er så alvorlig, at hoven peger bagud, skal føllet straks opereres. Ved operation overskæres støttebåndet til den dybe bøjesene, og efter operation anlægges tåsko. Efter operationen går føllet fuldstændigt normalt på hoven.
Senestyltefod
Typisk udvikles denne benstilling hos plage. Behandlingen består af både beskæring og sygebeslag, hvor tåen forlænges og dragten hæves, så den overfladiske bøjesene og gaffelbånd belastes. I vanskelige tilfælde kan kirurgi være en mulighed.

Pressemeddelelse: Agria Dyreforsikring

Kværke får kæmpe konsekvenser for Silkeborg Rideklub

Written by admin on July 6, 2021. Posted in Artikler>Klub og Bredde, Artikler>Nyheder.

Vi skal helt tilbage til begyndelsen af maj, hvor en hest opstaldet på Silkeborg Rideklub begyndte at vise tegn på sygdommen kværke.

Personalet udviste ansvarlighed og valgte at isolere hesten, selv om den endnu ikke havde fået en diagnose af dyrlægen.

“Vi flyttede den i en stald for sig selv med det samme. Det gjorde vi faktisk inden, vi vidste, hvad den fejlede. Nabohesten kom med i isolation, fordi de havde været i så tæt kontakt.

Efter fire dage fik vi svar på, at den omtalte hest var ramt af kværke. Den var syg i godt og vel 14 dage,” husker daglig leder Josephine Knudsen.

I slutningen af maj var hesten heldigvis fri for symptomer, og rideklubben havde ikke haft andre syge heste, hvilket betød, at de igen kunne åbne.

Kort tids glæde

“Men fire dage efter stod der igen en syg hest med samme symptomer,” fortæller Josephine, der straks igangsatte initiativer for at stoppe sygdommen i at sprede sig.

“Jeg sagde til alle mine ryttere, at de skulle blive hjemme fra stævner. Alle rytter meldte selvfølgelig fra til stævner. Og det var klogt for efter nogle dage, var vi slet ikke i tvivl om, at den hest desværre også har kværke. Det samme havde nabohesten.”

Silkeborg Rideklub befinder sig i karantæne lige nu, og det har haft den konsekvens, at den traditionsrige Jysk Rideuge er aflyst. Sidste år blev stævnet ikke til noget på grund af Covid-19, men i 2021 skyldes det altså kværke.

Stævnet aflyst igen

“Pt har vi to heste med bylder og to heste med feber. Og så har vi haft heste med lidt let hoste.

Vi har seks stalde, men det er kun én af staldene, der er sygdomsramt. Konsekvenserne er, at vi har nogle ryttere, der ikke kan komme til undervisning, fordi vi er i karantæne, og så har vi været nødt til at aflyse Jysk Rideuge.
Det er en kæmpe indtægtskilde for os. Det kommer vi til at mærke, fordi alting allerede er stramt på grund af corona.”

Heldigvis er der også optimisme at spore i stemmen på den daglige leder.

“Vi har ikke haft nye sygdomstilfælde de seneste fem dage. Så jeg tror og håber, vi er på rette vej. Vi holder karantænen 21 dage efter sidste syge hest. Better safe than sorry.

Derudover har vi allerede sprit i alle stalde på grund af corona, så vi forsøger virkelig at forhindre kværken i at sprede sig yderligere. Vi gør alt, hvad der muligt.”

Se indslaget om Silkeborg Rideklub fra TV Midtvest

Hvad er kværke?

Kværke er en bakteriel infektion i de øverste luftveje –med den helt specifikke bakterie der hedder Streptococcus equi Det medfører, at der dannes bylder i de lymfeknuder, som ligger mellem kæbegrenene og dem bag svælget, og til tider i andre lymfeknuder. Kværke er en meget smitsom sygdom hos heste.

Symptomerne er:

Høj feber, op til 40° er ikke unormalt. Feberen er vedvarende gennem flere dage
Der ses tegn på halsbetændelse; hesten er øm i svælget og kan have synkebesvær og dermed nedsat æde- og drikkelyst. Den er stille og står og hænger.
Efter få dage ses gult, tykt flåd fra næsen
Lymfeknuderne mellem kæbegrenene hæver, fordi der dannes bylder i dem
Nogle gange åbnes lymfeknuderne spontant, således at betændelsen får frit afløb

Kilde: Netdyredoktor

Frivillig udelukkelse fra konsum? Deadline er den 7. juli

Written by admin on July 6, 2021. Posted in Artikler>Nyheder.

Vil du gerne have din hest udelukket fra konsum, så er det ved at være sidste chance.

Seges skriver følgende på deres Facebook-side:

“Hvad angår muligheden for frivillig udelukkelse fra konsum er deadline 7. juli. Det betyder at alle pas, der er modtaget hos SEGES indtil 7. juli kan udelukkes – derefter kan udelukkelse kun ske via dyrlægen og kun i forbindelse med medicering. For føl født i 2021 kræves, at den komplette pasansøgning incl. evt. DNA er SEGES i hænde senest 7. juli for at føllet kan udelukkes i forbindelse med pasudstedelsen.”

Hvad er konsum?

Helt enkelt betyder at være egnet til konsum, at din hest har status som et fødevareproducerende dyr, og den derfor kan ende på tallerkenen, hvis den en dag bliver slagtet.

Hillerød Hestedyrlæger har nedfældet følgende “fordele” ved at udelukke sin hest fra konsum:

Du skal ikke indberette foderplan til fødevarestyrelsen hvert år (foderhygiejneforordningen)
Din hest kan behandles med alle typer medicin uden undtagelse (ingen hensyn til MRL-værdier)
Du behøver ikke på medicinhåndteringskursus for selv at måtte give din hest ormekur og efterbehandle den med medicin efter et dyrlægebesøg
Medicinsiderne i hestepasset skal ikke udfyldes ved dyrlægebesøg
Din hest kan aldrig blive slagtet.

Når hesten er udelukket fra konsum betyder det, at den får status af kæledyr.

Læs mere om deadline for frivillig udelukkelse fra konsum her.

Boks-ro eller fri leg på folden?

Written by admin on May 26, 2021. Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Først og fremmest er det vigtigt at have fokus på hestens skade, før man begynder at diskutere fordele og ulemper ved boksro vs. fold. Ved seneskader, som f.eks. forstrækninger eller delvis eller total overrivning af senen, skal man virkelig overveje, hvordan hesten skal genoptrænes. Det samme gælder, når hesten har en muskelskade eller brud på knoglen.

“Hvornår en hest skal komme sig i boksen, og hvornår den skal gå på fold, er altid et individuelt spørgsmål. Derfor skal du som heste-ejer forhøre dig hos din dyrlæge, understreger fysioterapeut Marina Meyer.

Heling af skaden i boksen

Du kommer ikke udenom at give hesten boksro de første uger, hvis hesten har et brud. Det samme gælder dybe rifter, og ved operationer, fordi såret skal holdes helt rent.

Når bevægelse er nøglen

Når hesten har fået ok fra dyrlægen til at måtte bevæge sig, så er det bare med at sætte i gang. Når hesten bevæger sig, bliver blodgennemstrømningen aktiveret, hvilket er med til at optimere helingen, og affaldsstoffer bliver fjernet.

”Samtidig bliver hestens krop holdt i gang, muskelmassen tabes ikke fuldstændig, og hesten forbliver rimelig elastisk,” forklarer Marina Meyer. Desuden påvirkes heste med f.eks. slidgigt, der skal stå længe stille, særligt negativt.

”Benytter man bevægelse i hestens regenerering, så kan det betyde en mere effektiv recovering. Det kan også have den positive konsekvens, at hesten ikke er så tilbøjelig til at få et tilbagefald.”

Fri bevægelse vs. kontrolleret bevægelse ved skader

Træningen af heste med seneproblemer, knoglebrud eller muskelskader skal altid være gennemtænkt og planlagt.

For meget eller for lidt træning og bevægelse kan nemlig skade kroppen. Ved for lidt træning kan man forårsage forkortede sener, mens der ved for hård træning kan ske overbelastninger.

”For mig er det vigtigt, at heste-ejeren tager sig den tid, det tager. Så snart hesten kan forlade boksen, så skal hestens genoptræning sættes i gang. Man skal følge den træningsplan, dyrlægen har anbefalet,” fortæller Meyer.

Hesten kan med fordele begynde sin genoptræning med skridtture for hånden. Skridtmaskinen eller skridtbåndet kan også anvendes – og derefter kan ridningen stille og rolig genoptages. Igen er det vigtigt, at følge dyrlægens anbefalinger, da enhver skade er individuel.

Genoptræningen afhænger derudover også af hestens temperament, og hvordan den blev trænet før skaden opstod.

“Det bliver kritisk for mig, hvis hesten ikke tidligere har gået på store folde. At den pludselig bliver lukket på fold pga. en skade, kan forårsage, at hesten bliver overmodig og ender med at forværre skaden.”

Hvad skal heste-ejeren være opmærksom på?

Når hesten sættes i genoptræning, skal man altid være opmærksom på, at de grundlæggende rammer er ok. Bunden skal være god – den må ikke være dyb, tung eller glat.

Før hesten lukkes på fold, så kan det være gunstigt at have gået en tur forinden. Derved mindskes risikoen for, at hesten udvikler fiberskader, fordi den ikke er ordentligt varmet op.

Når hesten har været i bevægelse, så sørg for at den bliver skridtet af og kølet optimalt ned. Derudover skal hesten fodermængde også tilpasses dens aktivitetsniveau.

Kilde: About Horses

Studie viser: Halthed hos hesten bliver ofte overset

Written by admin on November 6, 2020. Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

I et studie foretaget af dyrlæge Sue Dyson fra Center of Equnie Studies i Newmarket er formålet at finde ud af, om ryttere er gode nok til at opdage, når deres heste viser tegn på halthed.

I forberedelserne fastslog rytterne af de 60 testheste, at deres hest var helt rengående. Derudover gennemgik alle hestene også en grundig undersøgelse før ride-sessionen, hvor der blev kontrolleret muskelspændinger, ømhed, lavet en halthedsundersøgelse samt vurdering af sadeltilpasningen.

Halthed hos mange

Efter ridningen var tendens entydig. I 73 procent af tilfældene var hesten ikke rengående – de heste viste nemlig tegn på let halthed, hvor rytteren altså ikke havde mærket noget.

Haltheden var ikke voldsom, men den var til stede – på en halthedsskala fra 1 til 8 scorede hestene op til 2.

Desuden var urenheden ikke konstant hos de 73 procent, men den reflekterede hestens ubehag, forklarer Sue Dyson.

I undersøgelsen blev det også klarlagt, at næsten halvdelen af hestene udviste en eller anden form for anormalitet i gangarterne. Og flere af hestene var dertil udstyret med ukorrekt tilpasset sadel.

Sådan gjorde hun

Helt konkret kom resultaterne i hus ved hjælp af et såkaldt smerte-ethogram, der beskriver 24 udslag i adfærd hos hesten. Adfærd, der er videnskabeligt valideret, som forbundet med smerte
Sue Dyson

Det kan være et smerterelateret ansigtsudtryk eller ændret kropssprog, og så inkluderer adfærden også, at hesten trækker ørerne tilbage i mere end fem sekunder såvel som åben mund i mere end 10 sekunder.

Ifølge Dyson er det selvfølgelig problematisk, at ryttere ikke genkender tegn på smerte eller halthed hos deres heste.

-Jeg er altid skuffet, når jeg laver en undersøgelse med frivillige ryttere og deres heste, hvor hesten betragtes som klinisk sund, og man finder ud af, at det desværre ikke forholder sig sådan, lyder det.

– Dette betyder ikke, at rytterne ikke er opmærksomme på deres heste. Snarere afspejler det måske rytternes tidligere erfaringer med heste og manglende træning i at genkende smerterelateret adfærd.

Kilde: The Horse

Få mere viden om tre smitsomme hestesygdomme

Written by admin on August 6, 2020. Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder, Zibrasport.

Faggruppe Heste oplever en stigende efterspørgsel fra dyrlæger og især dyreejere om, hvordan man skal forholde sig ved mistanke eller bekræftet mistanke om smitsom sygdom i et hestehold.

På baggrund af dette har faggruppen udarbejdet tre evidensbaserede og fagligt opdaterede vejledninger om, hvordan man skal forholde sig i tilfælde af udbrud af tre almindelige forekommende smitsomme sygdomme hos heste i Danmark. Folderne kan hentes gratis som pdf-fil hos Den Danske Dyrlægeforening og må printes til omdeling i hestehold og til andre interesserede.

Uddrag og citeringer skal ske efter aftale med Den Danske Dyrlægeforening. Folderne er udarbejdet juli 2020.