Skip to main content

Tag: Dyrlæge

Test din hest – sandkolik

Written by Louise Woss Sigerslev on . Posted in Artikler, Fagligt, Nyheder.

Har du også folde med nedbidt græs?
Hvis hestene går og spiser af det nedbidte græs, kan de i nogle tilfælde komme til at indtage sand og jord. Heste har ellers en udemærket evne til at sortere det de spiser, men i de tilfælde hvor jorden de går på er sandholdig, og græsset minimalt, vil hesten ofte komme til at indtage sand.

“Sand i hestens tarm kan forårsage alvorlige sygdomme. De mest almindelige symptomer er kronisk diarré eller kolik. Begge dele kan være svære at behandle med et positivt resultat og det skyldes primært de skader som sandet forvolder i hestens tarme. Tarmvæggen beskadiges af sandets ru overflade (det virkersom sandpapir) og hvis hesten samtidig har store mængder sand ophobet i blindtarmen kan vægten af sandet give cirkulationsforstyrrelser i tarmen og i sidste ende forårsage koldbrand i tarmen. Ved alvorlige tilfælde kan en tarmoperation være den eneste måde at behandle hesten på og prognosen ved disse operationer er oftest dårligere end ved andre kolikoperationer.” Nanna Luthersson Hestedoktoren.

Hvad er symptomerne på sandkolik?

  • Nedsat appetit
  • Nedstemthed
  • Hesten afsætter mindre gødning end normalt. Gødningen er ofte tør
  • Der kan ses vandig gødning indeholdende store mængder sand
  • Skiftende tilstand med periodevis kolik og periodevis tilsyneladende bedring, hvor hesten drikker og spiser normalt
  • Hesten taber sig
  • Koliksmerterne er moderate: Hesten lægger sig ned og rejser sig op, sparker mod bugen og vender sig om og kigger efter bugen

Læs også: Forebyggelse af kolik og diarre hos heste

Hestens afføring fortæller historien

Hvis du har en mistanke om at hesten har indtaget sand, eller blot er nysgerrig på om der kunne være sand i netop din hests tarme, er der en ret simpel test du kan foretage.

Du tager blot 2-3 helt fiske hestepærer og putter i en plastikpose, og overhælder disse med vand. Tag de øverste pærer, da det er vigtigt at hestepærerne ikke har været i kontakt med jorden. Herefter sørger du for at hestepærerne opløses i vandet, og lader så posen hænge på f.eks. boksdøren i ca. 5 minutter. Når tiden er gået vil det være nemt at afgøre om der er sand/jord i hestens afføring, da sandet vil falde til bunds i posen, og tydeligt mærkes udenpå posen.

Sandkolik eller sanddiarré kan også diagnosticeres ved hjælp af ultralyd eller en røntgenundersøgelse, hvis ”posetesten” ikke giver et tydeligt svar. Ved denne undersøgelse kan man få informationer om mængden af ophobet sand.

Hvad gør jeg hvis min hest har sand i afførringen?

Der er ikke nogen decideret behandling til sand i tarmene. Men du kan forsøge at afhjælpe sandet, ved at tildele hesten loppefrøskaller. Loppefrøskaller omdannes til en gelé, når de kommer i kontakt med tarmindholdet, og kan derved transportere sandet med sig videre igennem systemet.

Forbyggelse er bedre end behandling

Sørg for at hesten altid har adgang til stråfoder, hvis den går på nedbidt græs eller jordfold i mange timer dagligt. På den måde sørger du for at hesten har andet at fordrive tiden med, end at lede efter føde i den sandholdige jord.

Har din hest øget risiko for kolik?

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder.

Kolik er den hyppigste dødsårsag blandt heste, og den tilstand der giver flest opkald til dyrlægen.

Her giver forskerne gode råd til at undgå de 4 senarier der typisk er dem der øger risikoen for kollik.

  1. Hold dit management stabilt
    Det betyder i praksis at for store ændringer i hesten daglige rutiner er blandt de største risikofaktorer der kan føre til at en hest får kolik. Sørg for ikke at arbejde hesten hård 5 dage i streg, for så at lade den stå stille i sin boks i 2 dage efterfølgende. Det er en stor ændring i den daglige rutine. Et stabilt motionsprogram er at foretrække. Hvis hesten har mere end en person der tager sig af management, er det vigtigt at der forligger en plan der følges af alle de personer der håndterer hesten. Her er det vigtigt at der gives den samme mængde kraftfoder og hø/wrap, på de samme tidspunkter hver dag. Ændringer i mængde og tidspunkter kan være medvirkende faktorer til at risikoen for kolik øges. Skiftende folde kan også øge risikoen, da hesten udsættes for flere forskellige miljøer, end hvis den går på den samme fold hver dag. Det samme er gældende for variationen i foldkammerater. Hvis den sociale kontakt ændres, kan det også være medvirkende til en øget kolikrisiko. Det er uundgåeligt at ændre i hestens management, men det er vigtigt at være ekstra opmærksom på hesten, når den f.eks. flyttes til en ny stald, sættes op i træning, skal stå på boks, får nye foldkammerater, eller skifter foder.
  2. Sørg for din hest får nok væske
    En af de hyppigste årsager til kollik er dehydrering hos hesten. Det er derfor afgørende for hestens sundhed at du sørger for den altid har adgang til frisk vand i en acceptabel temepratur. Sørg for at vandet ikke er kogende på de varme sommerdage, og sørg for det ikke fryser på de koldeste vinterdage. Og vigtigst af alt sørg for det er rent.
  3. Sørg for at hestens tarmflora er i balance
    Der er flere ting der kan få hestens tarmflora ud af balance. Heriblandt transport, konkurrencer og foderskift. Det gælder både kraftfoder og grovfoder skift. Derfor anbefales det at man bruger minimum to uger på at skifte foder, da det er den tid hestens tarm er om at tilpasse sig. Vær opmærksom på om hestens pærer ændrer sig, og hjælp den eventuelt tilbage på ret køl med tilskud af gode tarmbakterier.
    Læs også: Test din hest – sandkolik
  4. Hold særligt øje med din hoppe efter foling
    11% af folende hopper, oplever kolik kort efter fødslen. Det kan der være mange årsager til. Dog peger flere eksperter på, at der efter fødslen er store management ændringer for hoppen, og at dette har en indflydelse. Typisk vil man ændre på hoppens fodring, når hun begynder at amme føllet, og for store ændring kan være en større udfordring, end ingen ændringer. Andre peger på det faktum at der pludselig er mere plads til tarmene efter føllet er født, og at det giver anledning til fordrejninger. Slutteligt er hoppen efter foling også eksponeret for store ændringer i tarmfloraen, der kan have en medvirkende effekt på den øgede kolikrisiko.
    Læs også: Hjælp, min hoppe foler!

    Hvad kan du gøre for at optimere dit management?
    * Giv hesten mere foldtid og mindre tid på stald.
    * Undgå adgang til sand og grus, da hesten kan komme til at indtage dette, med alvorlige konsekvenser til følge. Sandkolik er meget alvorligt.
    * Sørg for at tildele grovfoder af god kvalitet.
    * Reducer mængden af kraftfoder når du kan. Hestens primære foder er hø/wrap. Dog skal den altid være dækket ind med vitaminer og mineraler.
    * Sørg for at hesten har fri adgang til rent vand.
    * Hav en ormestrategi med din dyrlæge. Orm kan også give kolik.
    * Hold hestens tænder sunde.

    Slutteligt er det vigtigt at bemærke at heste også kan få kolik, selvom du har gjort alt hvad du kan i forhold til at optimere managementet. Derfor er det bedste vi kan gøre, at være opmærksomme på symptomer og få grebet ind i tide, hvis en hest viser tegn på kolik.

    Kilde: The Horse

Blogspot: Nej, jeg vil ikke bruge 30.000 kr. i dyrlægeregninger på min pony

Written by admin on . Posted in Artikler>Blogspot, Artikler>Nyheder.

Som hesteejer ved man, at der er mange faste månedlige udgifter som f.eks. opstaldning og smed. Men så er der også de uforudsete udgifter, som når dyrlægen pludselig skal forbi – og det kan hurtigt løbe op. “Er der nogle grænser for, hvor mange penge man vil bruge på ens hest, ens gode ven, ens soulmate?,” spørger Maria i hendes seneste blogindlæg på Riders NOTEBOOK.

Læs også: Blogspot: Jeg bar min pony op ad kirkegulvet

Et relevant og ærligt indlæg med et spørgsmål, som mange hesteejere før eller siden må stille sig selv – hvor meget kan og vil jeg bruge på min firbenede ven? Sådan en situation står Maria selv i for tiden. Hendes pony Fleur har forskellige skavanker, som kræver udredning, mens hun selv er gravid og derfor også skal bruge penge på den kommende familieforøgelse. Det har tvunget Maria til at beslutte, hvad hun egentlig er villig til at bruge på Fleur, selvom det for mange kan være et tabu at indrømme, at der er en grænse for, hvor meget man kan ofre på sin hest.

Læs hele Marias indlæg og kom tæt på hendes overvejelser i processen på Riders NOTEBOOK her.

Maria og hendes pony Fleur. Foto: Palero Foto

Test din hest – sandkolik

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Efter en lang sommer og folde med nedbidt græs, kan hesten i nogle tilfælde komme til at indtage sand og jord. Heste har ellers en udemærket evne til at sortere det de spiser, men i de tilfælde hvor jorden de går på er sandholdig, og græsset minimalt, vil hesten ofte komme til at indtage sand.

“Sand i hestens tarm kan forårsage alvorlige sygdomme. De mest almindelige symptomer er kronisk diarré eller kolik. Begge dele kan være svære at behandle med et positivt resultat og det skyldes primært de skader som sandet forvolder i hestens tarme. Tarmvæggen beskadiges af sandets ru overflade (det virkersom sandpapir) og hvis hesten samtidig har store mængder sand ophobet i blindtarmen kan vægten af sandet give cirkulationsforstyrrelser i tarmen og i sidste ende forårsage koldbrand i tarmen. Ved alvorlige tilfælde kan en tarmoperation være den eneste måde at behandle hesten på og prognosen ved disse operationer er oftest dårligere end ved andre kolikoperationer.” Nanna Luthersson Hestedoktoren.

Hvad er symptomerne på sandkolik?

  • Nedsat appetit
  • Nedstemthed
  • Hesten afsætter mindre gødning end normalt. Gødningen er ofte tør
  • Der kan ses vandig gødning indeholdende store mængder sand
  • Skiftende tilstand med periodevis kolik og periodevis tilsyneladende bedring, hvor hesten drikker og spiser normalt
  • Hesten taber sig
  • Koliksmerterne er moderate: Hesten lægger sig ned og rejser sig op, sparker mod bugen og vender sig om og kigger efter bugen

Læs også: Forebyggelse af kolik og diarre hos heste

Hestens afføring fortæller historien

Hvis du har en mistanke om at hesten har indtaget sand, eller blot er nysgerrig på om der kunne være sand i netop din hests tarme, er der en ret simpel test du kan foretage.

Du tager blot 2-3 helt fiske hestepærer og putter i en plastikpose, og overhælder disse med vand. Tag de øverste pærer, da det er vigtigt at hestepærerne ikke har været i kontakt med jorden. Herefter sørger du for at hestepærerne opløses i vandet, og lader så posen hænge på f.eks. boksdøren i ca. 5 minutter. Når tiden er gået vil det være nemt at afgøre om der er sand/jord i hestens afføring, da sandet vil falde til bunds i posen, og tydeligt mærkes udenpå posen.

Sandkolik eller sanddiarré kan også diagnosticeres ved hjælp af ultralyd eller en røntgenundersøgelse, hvis ”posetesten” ikke giver et tydeligt svar. Ved denne undersøgelse kan man få informationer om mængden af ophobet sand.

Hvad gør jeg hvis min hest har sand i afførringen?

Der er ikke nogen decideret behandling til sand i tarmene. Men du kan forsøge at afhjælpe sandet, ved at tildele hesten loppefrøskaller. Loppefrøskaller omdannes til en gelé, når de kommer i kontakt med tarmindholdet, og kan derved transportere sandet med sig videre igennem systemet.

Forbyggelse er bedre end behandling

Sørg for at hesten altid har adgang til stråfoder, hvis den går på nedbidt græs eller jordfold i mange timer dagligt. På den måde sørger du for at hesten har andet at fordrive tiden med, end at lede efter føde i den sandholdige jord.

Mød dyrlægen Louise

Written by admin on . Posted in Artikler>Klub og Bredde, Artikler>Nyheder.

Hverdagen er lige dele spændende og udfordrende for den relativt nyuddannede dyrlæge Louise fra Horsedoc.dk, som vi følger i andet afsnit af TV2 Østjyllands serie “Op på hesten”.

Louise vil gerne dygtiggøre sig, og suger læring til sig fra de mere erfarende dyrlæger. Hun vil også gerne ride, men kan af og til godt have svært ved at nå både at passe arbejdet som dyrlæge, og få redet alt det hun gerne vil.

I serien følger vi også Louise, da hun skal give en svær besked i forbindelse med en opfølgning på en skadet hest, og vi tages med helt tæt på, da hun assisterer ved en blodig operation.

Se hele afsnittet herunder.

Video: Dyrlægerne var på plads ved VM

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder.

Vi har mødt Lars Bak fra Højgaard Hestehospital, der er ansvarlig for den veterinære klinik til VM i Herning.

Skulle uheldet være ude, eller opstår der uventede småproblemer med hestene under VM, er Lars og hans kollegaer klar til at tage affære.

Kom med en tur rundt i klinikken der er bygget i staldområdet, og hør hvad dyrlægerne typisk oplever af udfordringer ved et mesterskab som VM i Herning.

Døjer din hest med øjenproblemer?

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Er din hests øjne hævede, skelende eller løber de i vand, så er det tegn på, at et eller andet ikke er, som det burde være.

Hestens øjne kan give os fingerpeg om dens humør og sundhedstilstand. Er den opmærksom og engageret eller træt? Tryg eller stresset? Øjnene tiltrækker desværre også mere uvelkomne opmærksomhed fra trægrene, skarpe genstande, støv, sand og insekter.

”Øjenskader repræsenterer så meget som 10 % af de nødopkald, som hestedyrlæger modtager, siger Ann Dwyer, dyrlæge ved Genesee Valley Equine Clinic i Scottsville, New York.

Når en hest viser tegn på øjenskade – om det er tårer, blødninger eller besvær ved at åbne øjnene lige meget – så skal du kontakte dyrlægen med det samme.

”Man skal ikke spøge med øjneskader. Den klogeste fremgangsmåde er at ringe til din dyrlæge med det samme,” siger Caryn Plummer, assisterende professor ved University of Florida i Gainesville.

Gængse tegn på øjenskader

Heste kan på en række forskellige måder vise os, at de har skadet et øje. I ekstreme tilfælde kan en hest have en alvorlig traumatisk skade på siden af ​​sit ansigt, hvilket har beskadiget øjet såvel som knoglerne omkring det.

Hævelsen, blødning og deformation vil være ret indlysende, siger Dominic Alexander, direktør for Belmont Farm & Equine Vets.

Det kan også være så subtilt, at en øjenskade kan kun opdages ved, at hesten øjenvippehøjde adskiller sig, siger Dwyer. Eller hesten viser afsky for skarpt lys fra en mobiltelefons lommelygte.

Mellem disse to yderpunkter finder man hestene med øjne, der løber i vand eller med udflåd.

“I et sundt øje vil øjenlågene være pæne og åbne, hornhinden (det ydre lag af øjet) vil glinse, og der vil ikke være nogen tårer,” siger Dominic og tilføjer, at pupillerne vil være lige store, hvis de bliver udsat for den samme mængde lys; betændte øjne vil have indsnævrede pupiller.

Ved et skadet øje kan sclera (det hvide i øjet) være rødt, fastslår Dwyer. Den normalt gennemsigtige hornhinde kan også ændre farve, blive rød, brun, blå eller endda gul.

Et andet muligt tegn på et øjenproblem er næseblod, tilføjer Dwyer.

“Dette kan indikere et traume i bihulerne.

I sjældne tilfælde, såsom ved grøn stær (øget tryk i øjet på grund af betændelse), kan trykket bygge sig så meget op i øjet, at selve øjet ser større ud, fortæller Plummer.

Hvad kan du gøre?

Det er sikkert og vist, at enhver øjenskade kræver øjeblikkelig dyrlægehjælp.

”Jeg kan ikke huske, hvor mange gange jeg har været nødt til at håndtere sager, hvor hesten allerede var blevet behandlet af ejeren med en salve, der viste sig at være helt forkert,” husker Plummer.

For eksempel kan en øjensalve, der indeholder steroider, være meget nyttig i nogle tilfælde, men katastrofal i andre, hvilket får øjet til at “smelte” – det betyder, at et sår bliver meget dybere, som så kan ende med at skade ​​hornhindens overflade.

“Det er virkelig farligt at bruge de forkerte salver og medikamenter i disse tilfælde,” siger hun.

Dyrlægen kan tjekke hestens øjne Foto: Canva

Selv erfarne heste-ejere bør undgå hjemmebehandlinger, når det drejer sig om øjenskader, især fordi det er så svært at vide præcis, hvad problemet skyldes.

“Man har ikke færdigheder eller udstyr til at se, hvad der sker inde i øjet,” forklarer Dwyer.

“Øjenundersøgelse kræver veterinærfærdigheder såvel som de helt rigtige værktøjer.”

Heste lader dig sjældent behandle et smertefuldt øje alligevel, tilføjer hun.

“De har meget stærke muskler i deres øjenlåg og vil bare ikke tillade inspektion af øjet uden hjælp fra beroligende midler.”

En ting, ejere kan gøre, er at tage billeder af hestens øjne, være omhyggelig med at sætte kameraets fokus på selve øjet og sende dem til dyrlægen, fortæller Alexander.

“Dette kan være nyttigt og hjælper også med at overvåge udviklingen i øjet før og efter behandling.”

Læs hele artiklen her

Bliv klogere på din hest med håranalyse

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Et helt nyt koncept i Danmark skal give heste og mennesker et større velvære. Ved hjælp af en håranalyse vil mor og datter gøre dig klogere på din hests sundhed.   

Mennesker kan fortælle, hvordan de har det. Det er lidt sværere med heste. Alligevel ved en rytter godt, hvis hesten ikke er på toppen. Den virker måske træt, pelsen er mat, eller hesten har fordøjelsesproblemer. Derfor findes der et væld af vitaminer og mineraler, man kan give hesten uden, at man dog helt ved, om behandlingen er den rette. Den måde at behandle sine heste på, vil Jette Nellemose og hendes datter, Sofie Tolgaard, nu gøre op med.

Som de eneste i Danmark er de blevet distributører af Cell Wellbeing til heste. Et system, hvor man ved at analysere en hårrod fra hestens man kan sige præcis, hvilke vitaminer, mineraler, fedtsyrer, aminosyrer og antioxidanter hesten har brug for.

“Folk, der arbejder med heste, køber sig gerne fattige i fodertilskud. Man vil jo det bedste for sine heste, men ofte ender man med at overbehandle dem med de forkerte vitaminer og mineraler. Og der kan en håranalyse hjælpe, fordi den viser præcis, hvad hesten har brug for,” siger Jette Nellemose.

Også til mennesker

Det samme gælder for mennesker. Her kan håranalysen i kombination med en kostplan eller fif til at spise det rigtige gøre stor forskel for rytteren.

“Man har en tendens til at glemme sig selv som rytter, men det er altså vigtigt, at den, som rider hesten, også er i balance,” siger Sofie Tolgaard, som taler af erfaring.

Hun fik nemlig selv lavet en håranalyse, der viste, at hun med fordel kunne begynde at spise mindre gluten og færre mejeriprodukter – og meget mere af det grønne.

Resultatet er ikke til at tage fejl af.

“Jeg har simpelthen spist mig ud af min allergi. Jeg har tidligere lidt rigtig meget af allergi og har hverken kunnet tåle hund, kat eller hest. Jeg har klaret arbejdet i hestestalden ved at spise fire styk antihistaminer om dagen, men det er altså slut nu, hvor jeg har lagt min kost om,” siger Sofie Tolgaard, der ved siden af arbejdet med hestene også har et firma som kostvejleder og sundhedscoach.

Cell Wellbeing til mennesker har været i Danmark i ni år med stor succes. Det system arbejder Sofie Tolgaard som kostvejleder også med. Og nu kan mor og datter altså teste både hest og rytter og hjælpe begge parter til et sundere og stærkt velvære.

Pressemeddelelse: testdinhest.com

Dyrlæges viden og års erfaring overtrumfes af EU

Written by admin on . Posted in Artikler>Avl, Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder, Artikler>Sport.

Den Danske Dyrlægeforening vurderer, at den EU-forordning, som trådte i kraft fredag aften i sidste uge, vil være til fare for dyrs helbred, og vil betyde en øget risiko for både under- og overbehandling af dyrene.

Som tingene ser ud nu, kommer det til at få en kæmpe betydning for hvordan din dyrlæge fremadrettet må anvende og udskrive medicin til din hest (og alle andre dyr). En af de største ændringer som følge af lovgivningen er at dyrlægerne nu ikke længere må bruge deres faglighed og viden om behandling og forebyggelse af forskellige sygdomme til at vurdere, hvordan et lægemiddel skal anvendes, men er tvunget til at følge den godkendelse der følger produktet, kaldet et SPC.

Nogle af disse SPC’er er lavet for rigtig mange år siden og der er for rigtig mange lægemidler kommet meget ny viden siden de blev lavet. Dyrlægen må ikke længere afvige fra SPC’ets doseringsangivelser og varighedsangivelser, hvilket kan føre til store problemer både når vi taler antibiotika, smertestillende og en række andre produkter.

Det gælder eksempelvis ved infektioner i led eller meget smertefulde tilstande, hvor medicin skal gives hyppigere for at kunne lindre tilstrækkeligt – for eksempel når heste lider af kolik.

Eksempler på ændringer, som dyrlægerne har påpeget:

  • Alle recepter som er udskrevet inden d.28.1.22 er ugyldige hvis de ikke indeholder de nye krav til udformning af recepter.
  • Recepter på antibiotika er kun gyldige i 5 dage fremadrettet.
  • Alle recepter på human medicin er ugyldige.
  • Fremover så må vi under ingen omstændigheder fravige produkt resuméet for det enkelte lægemiddel i hverken styrke eller behandlingslængde. Så hvis dit dyr har behov for længere behandling, så skal vi tage dyret ind til en konsultation for at “genstarte” behandlingen, da vi ikke må forlænge den.
  • Vi må heller ikke stoppe behandlingen før tid hvis der ikke er behov for mere. Behandlingen skal altid køres til ende.

Antibiotika

Der ligger utrolig meget forskning der viser man skal helst behandle med antibiotika i kortest mulig tid, og det har dyrlægerne arbejdet rigtig meget med her i Danmark. Der findes antibiotikavejledninger, som er udarbejdet af mange af de bedste specialister vi har i Danmark og det har gjort Danmark til et foregangsland, så vi i dag har et af de laveste forbrug af antibiotika til dyr i hele Europa.

Alt dette arbejde føles nærmest spildt nu, udtaler dyrlægerne. Og kommer med et eksempel:

Hvis vi f.eks. udskriver antibiotika til behandling af en knogleinfektion, så siger de fleste produktresuméer at man skal behandle i 28 dage. Så er dyret rask efter 14 dage, så skal der fortsat behandles i de fulde 28 dage.

”Træls” dækker ikke

Dyrlæge Johanne Juul fra Rebild Hestepraksis er ikke i tvivl: Træls er bare ikke dækkende for denne udvikling. ”Det er en tilbagegang for årtiers erfaring. Vi er tvunget til at følge den godkendelse der følger produktet, kaldet et SPC. Nogle af disse SPC’er er lavet for rigtig mange år siden og der er for rigtig mange lægemidler kommet meget ny viden siden de blev lavet,” fortæller hun.  Man kan heller ikke ændre på dosis (op eller ned), hvilket kan føre til at infektioner enten over- eller underbehandles og at dyr med smerter ikke er godt nok dækket ind.

Det holder ikke vand, hverken fagligt eller etisk

Dyrlæge Johanne Juul

Ingen behandling mod EHV-1?

Dyrlæge Johanne Juul har senest været dybt involveret i behandlingen af hestene med EHV-1 på Romlund ved Viborg. En del af den understøttende behandling er sket med et human antiviralt præparat, som man har anvendt under det store udbrud af herpes i Valencia, og derfor mener kan mindske effekten af virus.

Da humanmedicin ikke må bruges til dyr, uden tilladelse, skulle Johanne Juul i dag afsøge hele EU for at finde ud af om et andet land, har et tilsvarende produkt godkendt til dyr, hvis dette var tilfældet, skulle hun så ansøge om lov til at bruge medicinen, som så skal sendes hertil fra det pågældende EU-land. En langsommelig proces, som absolut ikke er til gavn for de syge heste.

”Vi vidste godt, at vi kunne lave noget understøttende behandling på hestene i Romlund, efter erfaringerne fra Valencia. Og selvom den er eksperimentel, ved vi, ud fra det papir dyrlægerne lavede, det har en positiv effekt. Jeg kontaktede apoteket allerede da jeg satte kursen imod Romlund, det må jeg heller ikke nu, og giver apoteket besked om, at vi står med en alvorlig situation, der kan kræve ret store mængder medicin. Omgående afsøger apoteket alle grossister for medicinen, og 20 minutter senere får jeg besked fra apoteket om, hvor mange doser de kan skaffe. Og i løbet af de næste 12 timer har ejerne medicinen til deres heste. Det vil ikke kunne lade sig gøre i dag, ” slutter dyrlæge Johanne Juul.

Læs mere på ”Spørg hestedyrlægerne”

På Facebook har ”Spørg hestedyrlægerne” lavet et opslag og de henviser til et større opslag på ”Spørg hundedyrlægerne”, hvis du ønsker at læse mere om dette emne.

(20+) Spørg hestedyrlægerne | Facebook

Og her afslutter dyrlæge Marlene Dickow sit indlæg sådan: ”Så på utroligt mange punkter kommer vi til at skulle retænke alle vores procedurer og arbejdsgange og det kommer til at koste både blod, sved og tårer i forsøget på at undgå at være kriminel, men samtidig at kunne bibeholde vores høje faglige niveau.

Læs også udtalelse fra Den Danske Dyrlægeforening: Dyrlæger: Hvorfor uddanne os, når EU vil have robotter?

Norske dyrlæger kæmper med selvmordstanker

Written by admin on . Posted in Artikler>Avl, Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder, Artikler>Sport.

Det er desværre ikke den første undersøgelse, som viser, at dyrlægerne er pressede og kæmper med deres mentale helbred, som følge af arbejdsforholdene, hvor de ofte er under stærkt pres. Som man kan læse på den norske side: hest.no, efterlades dyrlægerne ofte i et krydsfelt mellem dyrevelfærd, økonomi og etik.

Det seneste år har næsten 30 procent af alle dyrlæger i Norge følt, at livet ikke er værd at leve. Fem procent har haft alvorlige selvmordstanker og 0,2 procent har forsøgt at tage deres eget liv. Det viser en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet BMJ Open. Studiet er en del af et doktorgradsprojekt ved Institut for adfærdsmedicin ved Universitetet i Oslo. De alvorlige selvmordstanker var forbundet med arbejdsrelaterede problemer hos halvdelen af dyrlægerne. Dobbelt så mange kvinder som mænd rapporterede dette. Læs mere på dyrlæge Helene Seljenes Dalum i et opslag i Dagens Næringsliv.

Vets Bare In Mind, en australsk kalender med nøgne dyrlægestuderende, som sætter fokus på problemet. Foto: Vets Bare In Mind

Bare dyrlæger

Det er ikke første gang problemet dukker op i en undersøgelse af dyrlægernes arbejdsforhold. Tilbage i 2019 poserede 30 australske dyrlægestuderende nøgne i en kalender (Vets Bare In Mind) for at sætte fokus på problemet.
“Som snart kommende dyrlæger og dyreforskere går vi ind i en arbejdsstyrke, hvor selvmordsraten er fire gange højere end landsgennemsnittet,” udtalte Lucy Fuchter, kalenderdirektøren, til The Sun.

Undersøgelser i England og USA peger på samme, kedelige tendens.

Solidt datagrundlag

Knap 2600 har deltaget i den norske undersøgelse, som har en svarprocent på 75. Det giver et solidt datagrundlag. – I vores undersøgelse var andelen med selvmordsfornemmelser og selvmordstanker blandt dyrlæger højere end for nogle andre erhvervsgrupper, siger Dalum.

Dyrlæger er alene udsat for et stort ansvar, og mange oplever at have for lidt praksis under studiet. Det gør det svært for dem at håndtere overgangen til arbejdslivet. Mange oplever også mangel på kollegaer til rådighed til at modtage vejledning og råd.

Ensomhed, arbejdspres, lave lønninger og aflivning af dyr er en del af deres hverdag – hvilket tærer på psyken, udtaler Dalum.

Susan Dawson, formand for Mind Matters Initiative, siger: “Veletableret forskning har vist, at veterinærer på tværs af flere sektorer har en højere risiko for alvorlig psykisk lidelse og selvmord. Der er dog også evidens for, at implementering af mekanismer til at hjælpe dyrlæger med at håndtere arbejdsrelaterede stressfaktorer, samt at reducere barrierer for, at de søger mental sundhedsstøtte, meget vel kan reducere disse risici.

Er din hest klar til nytårsaften?

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Artikler>Tips og Tricks, Zibrasport.

Nytårsaften og fyrværkeri hænger uløseligt sammen. Bulder og brag og de mange farvestrålende raketter på den mørke vinterhimmel er vores måde at sige velkommen til det nye år.

For hesteejere er nytårsaften dog også forbundet med bekymringer for hestenes velbefindende. Selv de roligste heste kan nemlig blive skræmte af de høje brag og den hvislende lyd fra raketterne.

Vi har derfor samlet nogle gode råd i forhold til heste og fyrværkeri:

  1. Forklar dine naboer at hestene kan blive bange for fyrværkeri. Dermed kan naboerne måske flytte deres fyrværkeri så langt væk fra hestene som muligt. Juridisk set skal fyrværkeri holdes min. 100 meter fra din stald og fold.’
  2. Hesten skal helst være i et velkendt miljø, så har du løsdriftsheste er det måske ikke altid en god ide at sætte dem i boks, det kan give årsag til yderligere stress. Er der meget fyrværkeri i nærheden af, hvor du bor, kan det dog give mening at få hestene ind bag staldens trygge vægge.
  3. Fyld godt op med grovfoder, så hesten har noget at beskæftige sig med.
  4. Afspil radio i stalden. Lyden kan maskere noget bulder og brag. Hestene skal selvfølgelig være vant til radio for, at det giver mening.
  5. Tænd lys i stalden, så de store glimt ikke er så voldsomme. Eller blænd vinduerne, så hestene ikke bliver generet af lysglimtene.
  6. Sørg for at en hestekyndig tjekker hestene i løbet af aftenen og især omkring midnat for at se, om hestene er ok.
  7. Har du en hest, der bliver meget nervøs, kan du tale med dyrlægen om noget beroligende, det skal dog times, så det virker omkring midnat, hvor det meste fyrværkeri bliver skudt af.
  8. Sørg for at hestene er sammen med heste, de kender. En velkendt flok, deres lyde og dufte, er beroligende, også selv om hestene er på stald.