Tag: Dyrlæge
Tirsdags Tips: Vaccination af ungheste
Vaccination af heste – hvorfor?
Heste skal vaccineres for at beskytte dem mod sygdomme, og i Danmark vaccinerer vi regelmæssigt mod influenza, herpesvirus og stivkrampe. Det er naturligvis ikke kun vigtigt at beskytte sin egen hest, og vaccinerne er med til at beskytte hele Danmarks hestehold mod alvorlige udbrud af eksempelvis influenza.
Influenza og stivkrampe
Alle heste bør være vaccineret mod influenza. Reglerne er således: Hestene skal være basis-vaccinerede gennem 3 vacciner. Den 1. vaccine gives fra 6 måneders alderen, den 2. vaccine gives fire uger senere, og den 3. vaccine gives tidligst 5 måneder – og senest 6 mdr. og 21 dage – efter den 2. vaccination. Herefter revaccineres hver 12. måned. Som regel er influenzavaccinen kombineret med stivkrampe, så hesten er dækket ind bedst muligt. Læs også Dansk Ride Forbunds regler for vaccinering af konkurrenceheste
Herpesvirus
Herpesvirus kan forårsage abort hos drægtige hopper og lammelser hos andre heste. Skal hesten vaccineres mod herpes, skal den basisvaccineres og derefter vaccineres hvert halve år. Drægtige hopper vaccineres dog i 5., 7., og 9. drægtighedsmåned for at beskytte mod abort.
Clinic fra Helgstrand
Videoen er fra clinic’en om træning af ungheste på Helgstrand Dressage i februar 2020. Hele den spændende clinic kan ses i videoarkivet:
Pas på hestens ben
Flere videoer med Charlotte Cook
Artikel
Berømte heste: Beautiful Jim Key
Historien om Jim Key er også historien om William Key – en tidligere slave og selvudlært dyrlæge. William Key havde altid haft en særlig sans for heste – i dag ville man nok kalde ham hestehvisker – og især det at behandle dyr ordentligt og træne dem med belønning frem for tvang, gjorde ham kendt som en mand med en unik forbindelse til heste. Efter Den Amerikanske Borgerkrig besluttede den unge mand, at han ville avle heste til galopsporten. Han købte derfor en araberhoppe på en auktion og bedækkede hende med statens bedste fuldblodshingst.
Føllet kom til verden i 1889 – en lille brun hingst med lidt hvidt i hovedet og på benene. Men føllet var svagt, og i stedet for at få et fancy navn, der passede til dens fornemme afstamning, blev føllet døbt Jim. Andre ville måske have aflivet det svage føl, men William Key, så noget særligt i føllet og han gjorde alt for at det lille væsen skulle overleve. I processen blev der skabt et helt unikt bånd mellem Jim og William, og ifølge overleveringer sov William sammen med Jim resten af hestens levetid.
Jim voksede op og blev en meget smuk hest – så smuk at pressen med tiden døbte ham Beautiful Jim Key. William opdagede hurtigt, at den brune hest var meget intelligent, og han begyndte at træne den – altid ved hjælp af ros, aldrig ved brug af en pisk. Snart optrådte makkerparret rundt omkring i landet og det for fulde huse. Jim kom især på alles læber, da daværende Præsident William KcKinley så hesten optræde, og udtalte at samarbejdet mellem hest og mand var et perfekt eksempel på, hvad man kunne opnå med godhed og tålmodighed.
Ved Verdensudstillingen i St. Louis i 1904 vandt Jim Key en stavekonkurrence mod 6. klasses elever. Ikke nok med at han stavede rigtigt, han stavede lige så hurtigt som børnene.
Det blev landsdækkende nyt. Jim optrådte snart i reklamer, der blev skrevet sange og skuespil om ham, og han var en af de største berømtheder i landet. I kølvandet på dette skrev 2 millioner børn under på, at de ville være god mod dyr. En helt unik bedrift i en tid, hvor dyrevelfærd slet ikke var på dagsordenen.
Jim Key døede i 1909 og blev begravet på William Keys grund lige uden for Nashville i Tennessee. I dag markerer en gravsten, hvor den berømte hest ligger begravet.
Bogen ’Beautiful Jim Key’ (2009) skrevet af Mim Eichler Rivas blev en bestseller, og der arbejdes på nuværende tidspunkt på en film.
Pas godt på din gamle hest
Hvornår er en hest gammel?
Først skal vi måske redegøre for, hvornår en hest er gammel. Det varierer selvfølgelig meget fra race og funktion – men som udgangspunkt betragtes en hest på 20 år og ældre som en ’gammel hest’. En hest kan blive omkring de 30 år, mens ponyer lever længere og kan blive næsten 10 år mere. Verdens ældste hest er engelske Old Billy, der efter sigende blev imponerende 62 år gammel. Han blev født i 1760 og døde i 1822.
Moderat arbejde eller helt fri?
For nogle heste er det vigtigt at have et job – også når de bliver gamle. Heste trives med vaner og faste rammer, og hvis hestene altid har været vant til at blive redet, så kan de godt blive deprimeret og lige pludselig ældes hurtigt, hvis man tager deres job fra dem.
Andre heste nyder dog et otium med masser af foldtid og selskab med andre hest. De fleste ryttere kender deres heste så godt, at de ved, hvad hesten trives med, når den går på pension.
Et sundt liv i flokken
Ældre heste har som regel en vis status i deres flok på grund af deres alder. Det er derfor vigtigt, at ældre heste ikke skal skifte foldkammerater ofte. Hver gang nye heste lukkes sammen, kæmpes der om hierarki og rangorden, og det kan være stressende for en hest af en høj alder. En ældre hests fysik er heller ikke, hvad den har været. Der kan være gigt, ledsmerter eller ømheder, der gør, at hesten bliver nødt til at passe på sig selv. Det betyder, at den måske må afgive sin position til nye og yngre heste, som den fysisk ikke kan hamle op med. I naturen går heste sammen i familier, og familien danner en form for sikkerhedsnet, der giver også de ældre og mere slidte heste en tryghed. Sørg for at din gamle hest føler sig tryg på folden, så den ikke bliver frataget sin autoritet og måske bliver deprimeret.
Vær opmærksom på tænderne
Et af de største problemer for gamle heste er deres tænder. Når hesten bliver ældre, bliver tænderne nedslidte, og hesten kan ikke længere tygge og kværne sit stråfoder, som den gjorde tidligere. Når hesten ikke kan tygge sit stråfoder, danner den ikke spyt, og syren i maven bliver ikke neutraliseret. Ydermere kan den ikke udnytte sit foder godt nok og taber sig. Som ejer af en ældre hest, er det vigtigt, at man er obs på at give foder til hesten, som den kan tygge, så vægten og tarmfunktionen bibeholdes. Flere små måltider i løbet af dagen er ofte en god løsning. Ældre heste taber også deres tænder, og det giver naturligvis også problemer i forhold til græsning, tygning etc. Igen er flere og lette fordøjelige måltider vigtige for at holde hesten sund og rask.
Se denne lille video, der fortæller, hvad du skal være opmærksom på i forhold til tænder hos ældre heste.
Fodring af seniorhestene
Mange ting ændrer sig hos de ældre heste, og nogle ældre heste har svært ved at holde huld, selv om de ikke har problemer med tænderne. Der er derfor mange foderproducenter (heldigvis), der har udviklet foder, der er letfordøjeligt og fremmer foderudnyttelsen hos de firbenede seniorer. Igen er flere små måltider i løbet af dagen rigtig godt, og du kan hjælpe hesten ved at tilsætte vand i fuldfoderet. En ældre hest har ofte brug for ekstra Kalcium, Fosfor, Vitamin C, Vitamin B og gær, hvilket du som ejer skal være opmærksom på. Ydermere kan ældre heste have svært ved at omstille sig til temperaturændringer, og dermed bliver de hurtigere kolde eller varme. Det kræver energi og kan være en faktor til vægttab. Hold øje med om hesten har brug for at få dækken på tidligere, når det bliver efterår og dårligt vejr, og sørg for at der er masser af skygge og vand på folden om sommeren.
Omvendt kan nogle heste også blive overvægtige, når de ikke længere er i skarp træning, og måske får lov at nyde livet mere på græsmarkerne. Overvægt kan resultere i forfangenhed og andre livsstilsygdomme, og det er vigtigt at have i mente, at gamle heste generelt ikke bevæger sig så meget som yngre heste. Doser foderet til aktivitetsniveauet, og husk at det ikke altid er godt for hesten at have græs/hø/wrap ad libitum, selv om vi ønsker det bedste for vores gamle venner.
Sygdomme
Når hesten bliver ældre, er der risiko for flere sygdomme. En af dem der er mest relateret til seniorheste, er stofskiftesygdommen Cushings syndrom eller Pituitary Intermedia Dysfunktion (PPID). Cushing skyldes en sygdom i hjernen, der blandt andet forårsager en forhøjet produktion af kortisol i binyrerne, hvorved muskelopbygning, immunforsvar og stofskifte påvirkes. Diagnosen kan stilles ved en blodprøve, men der er også nogle tydelige tegn, der indikerer, at hesten har cushings: Længere pels, fælder ikke forår/efterår, drikker og urinerer mere samt tab af muskler hen over ryggen. Sygdommen kan behandles, men ikke kureres.
Melonomer
Melonomer er en slags kræftknuder, der ses mest på skimler. Melonomerne er ofte placeret omkring haleroden og endetarmen, men de forekommer også ved struben eller andre steder på kroppen. De fleste melonomer er godartede, men de kan vokse sig så store, at det kan give problemer ved endetarmen, når hesten skal gøde, ligesom de kan vokse indad og dermed også give problemer ved tarmen indvortes. Der findes forskellige behandlingsmetoder til melonomer, men ikke noget universel middel, det er dog sjældent at heste må aflives på grund af melonomer.
Vaccinationer og ormekur
Hesten er blevet pensioneret. Den går mest på fold og måske bliver det til lidt let ridning et par gange om ugen. Skal man fortsætte med at vaccinere den en gang om året – og tjekke den for orm? Ja, det skal man. Med alderen får hesten et svagere immunsystem, og dermed er den mindre modstandsdygtig over for sygdomme og ormeangreb. Regelmæssige ormetjek og de obligatoriske vaccinationer hjælper hesten til at forblive sund og rask – og dermed leve længere.
Når jeg bliver gammel…
Hvis hesten kunne tale, kunne den fortælle os, hvad den ønskede sig af sit otium. Men det kan den ikke, så det er vores fornemmeste opgave at være opmærksom på den ældre hests behov, således at vi kan give vores trofaste firbenede kammerater den bedst mulige alderdom.