Vintersæsonen sender flere heste til dyrlægen med kolik og diarré. Det skyldes som oftest, at hesten er mere i stald end på fold. For at forebygge maveproblemer, er det derfor vigtigt, at hesten hele tiden har god adgang til vand og stråfoder.
Når din hest har dårlig mave, mister den væske og risikerer at dehydrere og miste vigtige næringsstoffer. Normalt drikker heste ca. 38 liter vand dagligt, og det holder gang i fordøjelsen. Får de ikke drukket så meget, er der risiko for kolik.
Tegn på dårlig mave
Det typiske tegn på dårlig mave er selvfølgelig tynd mave, hvor hale og bagben kan være smurt ind i gødning. Man skal dog også være opmærksom på andre symptomer som feber, sløvhed eller koliksymptomer som fx uro, skrabende forben eller sparken mod bugen.
Heste er forskellige, og nogle får hyppigere dårlig mave end andre. Oplever du et af de ovennævnte symptomer, bør du dog reagere med det samme. Her giver Agria Dyreforsikring seks gode råd, så diarreen ikke løber løbsk.
Seks råd til en veltilfreds hestemave
Tag hestens temperatur jævnligt. Hvis termometeret viser 38 grader eller derover, kan det betyde, at noget er galt. Hestes temperatur varierer en smule fra hest til hest og i løbet af dagen. Hos voksne heste ligger temperaturen normalt mellem 37 og 38 grader. Ligger temperaturen mellem 38 og 38,5 grader er man i det subfebrile område og over 38,5 er man i det febrile område – dvs. hesten har feber. Heste i det subfebrile område skal ikke nødvendigvis behandles eller undersøges. Det er dog en god idé at følge deres temperatur og være opmærksom på andre symptomer.
Giv hesten ubegrænset adgang til vand, så den ikke dehydrerer. Vandet skal ikke være for koldt, så hold øje med at det ikke fryser, når temperaturen falder. Stil hø og vand ved siden af hinanden, da hesten ofte drikker og spiser samtidig.
Giv hesten mindre måltider flere gange om dagen.
Sørg for at hesten får rigeligt med motion. Bevægelse holder nemlig maven i gang.
Hvis hesten går på en sand- eller jordfold, så sørg for at hesten har adgang til stråfoder. Det gør risikoen for sandkolik mindre.
Får hesten alligevel alvorlig diarré, bør den tilses af en dyrlæge omgående. Her kan hesten få den nødvendige behandling gennem væsketerapi og medicinsk behandling.
Efter en voldsom omgang diarré skal tarmfloraen genetableres, og derfor er det vigtigt at give hesten godt stråfoder i form af høj-kvalitets hø eller tør hø-ensilage. Efter et stykke tid kan hesten gradvist få den normale mængde kraftfoder igen.
Der er mange fordomme eller profetier knyttede til hopper så som: Røde hopper er mere hysteriske end andre, en god hoppe er svær at slå eller talemåden: Hun er en fantastisk hoppe – på en god dag! ”Vi tror, at hopper er anderledes, og vi pålægger dem denne menneske-heste relation, som kan forklare, hvorfor hopper ikke opfører sig, som vi ønsker”, forklarer Kate Fenner fra Sydney School of Veterinarian Science, Australien.
Spørgeskema kortlægger, om der er forskel på hopper og vallakker Fenner og hendes forskergruppe har lavet en undersøgelse med det formål at kortlægge om hopper er mere vanskelige end vallakker i ridesporten. De analyserede data omkring ridning og hestes køn på baggrund af et spørgeskema, der handlede om hesteadfærd ( Equine Behavior Assessment and Research Questionnaire (E-BARQ) ).
1233 ryttere besvarede 300 spørgsmål omkring dem selv og deres hest ud fra et bredt spektrum af emner. På intet tidspunkt blev de gjort klart, at der ville blevet en lavet kobling mellem hestens køn, og den måde de beskrev dens opførsel under sadel.
Forskerne koncentrerede deres undersøgelse til omkring de 150 spørgsmål, der handlede om, hvordan hesten opførte sig før og under ridning. De kiggede for eksempel på de karaktere (1 til 5) rytterne gav deres hest, når de svarede på, om hesten udviste konflikttegn ved hjælpen til galop, eller blev bange for nye genstande under rytter.
Rytterne skulle også vurdere sandsynligheden for at deres hest skubbede til dem, når der var foder involveret, og om de kunne klippe hesten uden bedøvelse, eller om hesten vrinskede og var stresset, når den blev fjernet fra sin flok – og meget mere.
Hopper tillægges en anden attitude end vallakker, men er det en stereotype fra menneskets verden, som vi lægger på hestene? Foto: Canva
Vallakker viste dårligere opførsel før ridning Ud fra undersøgelsen kunne forskerne se, at de fleste spørgsmål afveg under 5%, når det kom til forskellen på hopper og vallakker. I de tilfælde hvor forskellen var større, havde vallakkerne ofte højere score for dårlig opførsel.
Faktisk var vallakkerne 20% mere tilbøjelige til at tygge i deres reb, når de stod bundet. 12% tyggede i deres dækkener og underlag, ligesom 12% ikke kunne stå stille når de blev klippet i hovedet. 10% var også mere tilbøjelige til at skubbe til deres mennesker, når der var foder involveret. Hopper var til gengæld 10% mere tilbøjelige til ikke at ville fanges på folden.
Forskerne fandt altså kønsrelaterede forskelle på vallakker og hopper, men de var alle relaterede til situationer, hvor hestene ikke blev redet (under ridning var der ikke nogen signifikant forskel). Og modsat den generelle overbevisning, så var det ikke hopperne, der var de komplicerede i de situationer, det var faktisk vallakkerne, der viste uønsket adfærd. Bortset fra når hestene skulle ind fra fold – der var hopperne mindre villige til at lade sig indfange.
Mange ryttere har et billede af at vallakken er mere medgørlig og ridelig end en hoppe. Foto: Canva
Stereotyper – fra menneske til hest Hvorfor hopper er berygtede for at være bestemmende, hysteriske eller vanskelige, kan forskerne af gode grunde ikke svare på, men Fenner mener, at det kan stamme fra den humane verden, hvor kvinder ofte bliver karakteriseret med særlige stereotyper (bestemmende, vanskelige, emotionelle). Disse stereotyper kan meget vel blive overført til hopperne.
Uanset, så viser forskningen, at du ikke på forhånd skal tro, at din hest er vanskelig – fordi det er en hoppe. Det er der nemlig intet, der tyder på i Fenners studie.
Muk er er en infektion der forårsages af mider, svampe eller bakterier (oftest Dermatophilus Congolensis). Muk kan sammenlignes med eksem. Huden bliver irriteret og rød, og der dannes sårskorper på de inficerede områder.
Symptomer på muk
Sårskorper i kodebøjningen
Varme
Hævelse
Rødme
Ømhed
Halthed
Det sikreste tegn på muk er sårskorper i kodebøjningen. I nogle tilfælde opstår der varme og hævelse, fordi infektionen breder sig.
Hvad er årsagen til muk?
Huden beskytter hesten mod uønskede mikroorganismer, men denne beskyttelse kan ødelægges, hvis huden bliver fugtig og/eller fyldt med små sår. Den fugtige, beskadigede hud er mere modtagelig for bakterieangreb, og konstant våde ben i et bakteriefyldt miljø, som f.eks. en mudret fold, er derfor den helt rette cocktail for muk. Huden i kodebøjningen er desuden tynd, og dette område er derfor særlig følsomt. Ofte ses muk som sårskorper i kodeområdet, men ved et voldsomt tilfælde af muk kan der også opstå halthed.
Følgesygdomme ved muk
Hvis muk ikke behandles i tide, kan det brede sig til andre områder af hestens hud. I første omgang som regel op ad hestens ben, og lymfangitis er en almindelig komplikation af slem muk. Lymfangitis betyder, at lymfekarrene i hestens ben bliver betændte, lidelsen kaldes også lymfekarbetændelse. Lymfekarrene transporterer væske væk fra vævet. Ved betændelse i lymfekarrene kan de ikke lede væske væk, og i stedet samler væsken sig i hestens ben, der hæver volsomt, hvilket ofte er smertefuldt for hesten. Hvis denne tilstand ikke behandles i tide, kan den blive kronisk, og hesten får et såkaldt elefantben.
Kan du ride på en hest med muk?
Det kan komme så vidt, at hesten bliver halt på grund af mukken, fordi hesten har smerter i sårene, og det spænder i huden på grund af hævelsen. Så længe hesten ikke har ondt, eller der er tegn på halthed, har den kun godt af at få sin sædvanlige motion. Hvis hestens ben er hævet, kan hævelsen faktisk falde, hvis den rører sig. Hvis hesten har smerter og er blevet halt, så er det i den grad tid til at tilkalde en dyrlæge.
Muk har ikke noget at gøre med det, hestens anvendes til. Hesten kan f.eks. ikke få muk af at blive redet for meget. Men klokker (der sættes fast rundt om koden/hoven f.eks. for at forhindre balletråd) kan være skyld i muk, da der kan komme grus og sand ind under klokken, og det kan give små sår og hudafskrabninger i kodebøjningen. De små hudafskrabninger er indgang for bakterierne, som så kan inficere sårene, og det kan let give anledning til muk.
Hvordan kan du forebygge muk?
Hestens hovskæg er beregnet til at beskytte kodebøjningen mod snavs og fugt. Nogle heste har meget hovskæg og er derfor bedre beskyttet. På heste med meget hovskæg skal man dog være opmærksom på, at muk kan skyldes skabmider, eller at huden ikke når at blive tør, efter at hesten har været på fold eller ude at ride, så den står med fugtige ben konstant. I så fald bør hovskægget klippes, så benet kan tørre helt hver dag.
Mange hesteejere klipper hovskægget, fordi de synes, at det er nemmere at holde kodebøjningen ren, når der ikke er så meget hår, og fordi de synes, det er pænest. Det er dog en smagssag, hvad man foretrækker. Enten skal man lade hovskægget være for at beskytte koden, eller også skal man klippe det af og holde kodebøjningen ren selv. Uanset, hvad man vælger, er det vigtigt at se kodebøjningen efter for muk hver eneste dag, og at give benene mulighed for at tørre helt.
Det kan være nyttigt at vide, at upigmenterede (hvide) ben har større risiko for at blive angrebet af muk.
God staldhygiejne er også vigtigt for at forebygge muk. Våd eller beskidt strøelse skal skiftes mindst en gang om dagen, hvis hesten er på fold i løbet af dagen og mindst to gange, hvis hesten er inde hele dagen, f.eks. hvis dyrlægen har ordineret boksro.
Skyl hestens ben, og husk at tørre dem af bagefter. Foto: Canva
Sørg for at:
Holde kodebøjningerne rene og tørre.
Skyl mudrede ben og tør dem godt.
Hold så vidt muligt folde fri for mudder.
Skyl hestens ben, hvis den har gået på saltet underlag.
Mug ud mindst én gang om dagen.
Se efter, at hesten ikke får hudafskrabninger af benbeskyttelse, f.eks. klokker.
Sådan kan du selv behandle muk:
Vask med desinficerende og svampedræbende sæbe, f.eks Hibiscrub, Mediscrub eller klorhexidinshampoo 4% og blød sårskorperne op, så de løsner sig, mens du vasker hesten. Bakterierne sidder under såret, og derfor er det vigtigt, at sårskorperne kommer af, så du kan vaske selve såret. Skyl omhyggeligt al sæbe af. Vær forsigtig, da det kan være ubehageligt for hesten, hvis den er øm.
Hvis skorperne sidder meget fast, kan de smøres med f.eks. Helosan eller lignende en halv time før, du vasker benet.
Tør forsigtigt, men grundigt med noget blødt og rent materiale, f.eks. et rent håndklæde. Du kan eventuelt afslutte med en hårtørrer.
Smør den tørre kodebøjning ind i blødgørende salve, f.eks. vaseline med salicylsyre (fås på apoteket) eller zinksalve.
Muk kan umiddelbart virke som en lille sag, men det kan give store problemer, hvis det ikke bliver behandlet rigtigt. Hvis du ikke ser en tydelig forbedring efter at have behandlet hesten selv i en uges tid, må du ikke tøve med at kontakte dyrlægen. Hvis der går for lang tid, kan hesten få dermatofilose eller lymfangitis.
Hvad gør dyrlægen?
Hvis din hests tilfælde af muk ikke bliver bedre, er det vigtigt, at du kontakter dyrlægen, før det kommer så vidt, at hesten har fået lymfangitis. Dette kan blive kronisk.
Dyrlægen undersøger hesten og ordinerer en antibiotikabehandling, hvis der er brug for det. Det kan være i form af en antibiotikasalve, der skal smøres direkte på stedet med hudforandringer. I mere alvorlige tilfælde gives antibiotika som en indsprøjtning direkte i halsmuskulaturen eller i flydende form gennem munden. Hvis hesten har fået lymfangitis, sætter man som regel også ind med antiinflammatorisk medicin.
Dyrlægen tager måske også en prøve fra den beskadigede hud for at se, om mukken skyldes bakterier eller skabmider. Ved hjælp af prøven kan man finde årsagen til mukken og derefter sætte ind med den helt rigtige antibiotikabehandling.
Vigtigt med nye rutiner, hvis hesten får muk
Hvis hesten får muk, gælder det om at fjerne årsagerne. Når hesten først har haft muk én gang, får den det nemmere igen.
Tænk på:
Hvor grundigt og tit du tjekker kodebøjningerne.
Hvor mudrede dine folde er, og om du kan gøre noget ved det.
Om hesten går på underlag, der tit saltes, uden at du vasker saltet af.
Om der bliver muget ud hos hesten mindst én gang om dagen.
Registrering af hestehold i det Centrale Husdyrbrugsregister er et vigtigt værktøj i arbejdet med at opspore og inddæmme sygdomme hos heste. Derfor gælder kravet om registrering for alle hestehold, uanset om der er en enkelt hest eller mange på ejendommen.
Det er den ansvarlige for hesteholdet, der skal foretage registreringen af hestene og ikke de enkelte hesteejere på et opstaldningssted. Registreringen skal være foretaget senest den 31. marts 2023.
Kun heste, der opholder sig i et hestehold i mere end 30 dage, skal knyttes til hesteholdet. Der er enkelte undtagelser, hvor opholdet kan være længere:
Registrering efter 90 dages ophold:
Heste, der deltager i konkurrencer, væddeløb, opvisninger/skuer, træning eller trækdyrs-aktiviteter.
Hopper der opstaldes til avl.
Ingen registrering i hele avlssæsonen:
Hingste der opstaldes til avl.
Når man har oprettet en besætning og skal registrere de enkelte heste, trækkes data på hestene fra hestedatabasen hos SEGES. I hestedatabasen er samlet data fra SEGES, Dansk Islandshesteforening, Dansk Galop og Dansk Travsports Centralforbund. Din hest skal derfor være registreret et af disse steder som opholdende sig i Danmark for at den kan fremsøges i CHR.
Passene på danskfødte heste, der får udstedt pas hos en anden, godkendt pasudsteder skal fremadrettet sendes af pasudsteder til SEGES eller, hvor det er relevant i forhold til hestens race, til DI, DTC eller Dansk Galop, som varetager registrering af hesten i CHR og derefter udleverer passet til hestens ejer.
Ejerne af importerede heste skal også fremadrettet selv sørge for at registrere hestene i Danmark.
Med de nye CHR-regler følger også ændrede frister for en række registreringer. Fremadrettet skal bl.a. disse registreringer foretages efter senest 7 dage:
Ejerskifte
Udelukkelse fra konsum (foretages af dyrlægen i forbindelse med medicinering)
Afmelding af en død hest
Når SEGES får indberetning om sådanne ændringer indberettes disse direkte til CHR, såfremt hesten allerede er registreret i CHR.
Fremadrettet vil SEGES tillige bede om CPR-numre i forbindelse med registrering af ejerskab, da det er et krav, at disse data overføres til CHR. Kilde: SEGES Heste
“Det er IDOCs opfattelse, at vi ikke behøver at forsvare vores sport, men samtidig erkender vi, at der er behov for at forklare sammenhænge og fakta. Vi havde en fantastisk gruppe gæstetalere og gode og meget engagerede diskussioner. Vi er stolte over at have taget det første skridt mod gode konstruktive diskussioner om vores sport, skriver OL-dommer Hans Christian Matthiesen, der er præsident for IDOC.
Åben for dialog
I forbindelse med IDOC (International Dressage Officials Club) årlige genralforsamling inviteredes gæstetalere repræsenteret af Dr. Eva Van Avermaet, grundlægger af gruppen “Collectif Pour les Chevaux” og Dr. rer. nat. Kathrin Kienapfel-Henseleit, medlem af forskerteamet Swiss National Stud-Agroscope” og “Dr. Charles Trolliet, formand for Swiss Horse Industry Council and Observatory” for at dele synspunkter og bidrage til emner som: dressurundervisning, træning, konkurrence og velfærd.
På en meget åben og gennemsigtig måde delte begge parter (gæstetalerne og IDOC) deres fælles passion for hesten i dressuren – i træning og konkurrence – men også deres fælles mål: at bevare hestesporten og hestens velfærd. Både IDOC og gæstetalerne stræber efter at udbrede viden, uddannelse og information om ridesport, skriver IDOC i en pressemedelelse.
Dressur er en smuk sport, og begge parter udtalte ganske utvetydigt, at når det udføres efter reglerne, er det gavnligt for hesten som atlet. Et fælles grundlag var også, at viden skal være evidensbaseret og ikke baseret på følelser, rygter eller unøjagtige data.
Regler bør anvendes på sporten for at beskytte hesten som atlet, og hest/rytter-kombinationen skal formidle billedet af at arbejde sammen i harmoni og lethed. Træningsmetoder og regler skal beskytte hesten for at sikre en tilstrækkelig udvikling og lang levetid, og bedømmelsen skal altid have velfærden først for øje – som det fremgår af FEI Code of Conduct.
FEIs regler for træning og konkurrence er en stræben efter idealbilledet, og selvom alle stræber efter at opnå dette ideal bliver det ikke altid opnået, hvilket betyder, at vi stadig har plads til forbedring.
Dommere har en vigtig indflydelse på retningen af sporten i lighed med velfærdsorganisationerne derfor den gensidige støtte, den konstruktive, ærlige og respektfulde dialog (uden at pege fingere) og en seriøs forpligtelse til uddannelse på alle niveauer (officials, ryttere, trænere, videnskabsmænd, medier osv.) er altafgørende. Selvom parterne havde forskellige meninger om nogle emner, er det fælles budskab: at alle er engageret i at bevare sporten og fremme hestens velfærd.
Heste i Colorado, Louisiana, New Mexico og Texas er blevet syge med mistanke om botulisme forbundet med lucernepiller, som distribueres til foderbutikker i 10 stater.
U.S. Food and Drug Administration undersøger i samarbejde med landbrugsafdelingerne i Colorado, Louisiana, New Mexico og Texas tilfælde af sygdom og død hos heste. FDA er opmærksom på mindst 98 heste i disse stater, som har udviklet neurologiske symptomer. Mindst 45 af disse heste er døde eller blev aflivet. Deres symptomer er i overensstemmelse med botulisme.
FDA advarer hesteejere om ikke at fodre Top of the Rockies lucernepiller med bestemte datokoder. FDA udfører i øjeblikket yderligere tests for at lokalisere den nøjagtige årsag til sygdommene. Dette fortæller flere internationale medier.
Hvad er botulisme hos heste?
Botulisme er forgiftning med det giftstof, også kaldet toksin, som fremkommer, når bakterien Clostridium botulinum opformeres. Toksinet er det mest potente biologiske giftstof, som findes. Det er mere giftigt end alle slangebid. Det er 25 gange så potent som stivkrampetoksin, og heste er meget følsomme for netop dette toksin, som betyder at kun en meget lille mænge kan gøre hesten meget syg. Heste er oftest udsat for toksinet, når de fodres med wrap. Typisk er det døde dyr, sammen med manglen på ilt i wrap-ballerne, der er årsag til at der dannes toksiner. Hos mennesker kaldes botulisme også for pølseforgiftning.
Hvad er symptomerne på botulisme?
Nedsat appetit, generel nedstemt, savlen, hesten taber foder ud af munden, svaghed i muskler
Hesten ligger mere ned end normalt
Start på lammelse som i begyndelsen ses tydeligst på bagparten, hvor hesten snubler og koder over
Senere ses tunge- og svælglammelse
Fjernt stirrende blik
Til sidst ses respirationsstop
Hvordan behandles botulisme?
Heste der har indtaget stor mængde af toksinet – kan ikke reddes og må aflives.
I lettere forgiftningstilfælde vil man forsøge symptomatisk behandling. Det er vigtigt, at hvis hesten er liggende at den ligger i et blødt og tørt leje for at undgå trykninger. Hesten behandles med intensiv væsketerapi og evt. sondefodring. Der gives også kredsløbsstabiliserende og febernedsættende medicin. Hvis hesten fejlsynker, fordi den er lammet i svælget kan den få alvorlig lungebetændelse. I så fald behandles der også med antibiotika.
Hvordan er fremtiden for din hest, hvis den har botulisme?
Fremtiden er som regel dårlig, hvis hesten er meget forgiftet. I de tilfælde vil døden indtræffe i løbet af de første 4 døgn.
Lettere forgiftninger kan rette sig efter flere ugers terapi. Overlevelsen afhænger også af, om hesten har undgået at få lungebetændelse som følge af fejlsynkning.
Hvad er risikoen for, at din hest får botulisme?
Den er lille. Der indrapporteres ca. 10 tilfælde om året.
Når man åbner en balle wrap, må den under ingen omstændigheder lugte grimt. Hvis man, når man åbner en ny balle, bliver opmærksom på, at der er en rådden lugt, eller finder rester af skind eller fjer, skal man for alle tilfældes skyld kassere hele den pågældende balle.
Vær altid opmærksom på om flere heste, som fodres med det samme parti foder, udviser samme symptomer.
I går mandag fortalte vi historien om 26-årige Stine Nielsen, hvis liv er en lang kamp med smerter, uvished og angst efter et uheld, som har resulteret i en kronisk hjernerystelse med alle de udfordringer, som følger med fysisk og psykisk.
På Zibrasports Facebookside deler flere deres historier, og fælles er, at de ramtes liv og hverdag er ændret.
DIF med fokus på hjernerystelse
Danmarks Idræts Forbund har sat fokus på udfordringerne med hjernerystelse, og også de senfølger, som kan være en konsekvens af en hjernerystelse. En hjernerystelse SKAL tages alvorligt. Naturligvis er det lettere for de fleste at forholde sig til skader, som er synlige, men følgevirkningerne efter en hjernerystelse, hvor man ikke har fået den fornødne ro og hvile kan have alvorlige konsekvenser fremadrettet.
Her lister DIF et typisk forløb for gener efter en sportsrelateret hjernerystelse
Hvordan finder man ud af, om man har fået en hjernerystelse? Det sætter læge Christoffer Brushøj ord på i denne video:
Læs mere om, hvordan du kommer tilbage til hverdagen og sporten HER efter en hjernerystelse.
Senfølger efter en hjernerystelse
Hvert år pådrager mindst 25.000 danskere sig en hjernerystelse. Langt de fleste kommer sig uden behandling efter relativt kort tid – men desværre oplever nogle, at vanskelighederne efter ulykken trækker ud, og man kan så omtale tilstanden som postcommotionelt syndrom (PCS).
Det anslås at ca. 34 % fortsat oplever senfølger efter 3 måneder. Der lader ikke til at være nogen stærk sammenhæng mellem ulykkens karakter og varigheden af hjernerystelsen – eksempelvis er det ikke unormalt at få langvarige følger efter en hjernerystelse, selvom man ikke var bevidstløs i forbindelse med slaget.
Hvad er hjernerystelse?
En hjernerystelse opstår ved, at hovedet bliver udsat for et slag, ryk eller anden acceleration, der efterfølgende resulterer i mikrostrukturelle skader, metabolisk uligevægt og inflammation i hjernen. En hjernerystelse kan derfor opstå uden, at der nødvendigvis har været direkte kontakt med en genstand.
Symptomerne og vanskelighederne forbundet med hjernerystelse kan opstå enkeltvis eller i kombination hos den enkelte patient og kan variere i grad og varighed. Nogle af de mest udbredte tegn på hjernerystelse er hovedpine, svimmelhed, koncentrations- og hukommelsesbesvær, kvalme/opkast, voldsom udmattelse, lyd- og lysoverfølsomhed.
Hvad er postcommotionelt syndrom?
En hjernerystelse er oftest uden komplikationer og varer normalt ikke mere end nogle dage eller få uger. I nogle tilfælde, og hvorfor er der ingen der med sikkerhed kan forklare endnu, forlænges varigheden af hjernerystelsen over måneder og måske år. Sker dette, kaldes hjernerystelsen da postcommotionelt syndrom (PCS). I ordet syndrom ligger at en række symptomer er at finde hos størstedelen af patienterne og at de kan variere i intensitet og over tid, men at de alle er forbundet til den oprindelige hjernerystelse. Tidsperspektivet for PCS varierer i høj grad patienter imellem. Mange kommer sig inden for 1-2 år, måske endda før, men desværre har en del også symptomer flere år efter og må indrette deres liv efter disse.
Du kan læse meget mere på Hjernerystelsesforeningens hjemmeside. Den finder du HER
Som en af vores læsere kommenterer på vores Facebook-side: “Flexjobber med 5 t i ugen efter rideulykke hvor hesten stejlede og væltede ned over mig. Ridehjelm i 8 stykker. De fysiske skader er ikke til at overse, men når hovedet tager skade er det desværre et overset emne.”
Så husk: tag hjernerystelser alvorligt, vær opmærksom på din krop efter et uheld, og giv kroppen tid til at hele.
“I dressur bør den adfærd, der opmuntres gennem bedømmelse, være baseret på korrekte og velfærdscentrerede træningsteknikker,” indleder forskere ved Edinburgh Universitet i en beskrivelse af et forskningsprojekt, hvor de sammenlignede videooptagelser fra stævner med dommernes karakterer for de enkelte øvelser.
Heste kan vise konfliktadfærd, som en reaktion på uklare eller modstridende signaler fra rytteren, og undersøgelsen fokuserede på den adfærd for at sammenligne hestens reaktioner med dommernes karakterer i enkelte øvelser. Data fra 75 dressurtests på begynder, let og middelsvær niveau ved stævner i England blev indsamlet. Hver ridt blev filmet, og dommernes score indsamlet. Forskerne vurderede mellem 5 og 7 øvelser i hver test, og registrerede, hvis hesten viste konfliktadfærd og dette blev sammenlignet med dommernes bedømmelser. Konfliktadfærd som blev registreret var fx åben mund, piskende hale og hestens samlede indtryk (spændt, afspændt).
I forhold til direkte konfliktadfærd kunne forskerne ikke påvise en sammenhæng mellem dommernes bedømmelse og hestens adfærd, men de registrerede, hvis hele hesten virkede spændt, udløste det en lavere karakter fra dommerne.
Heste med næseplanet foran lodret blev tildelt lavere dommerscore end dem med deres næseplan enten lodret eller mindre end 30° bag lodret, hvilket jo ikke hænger sammen med fordringerne til dressur, hvor hestens næseryg skal være foran eller i lodplan. Dommerscore var betydelig højere for bevægelser, hvor heste havde ørerne fremad sammenlignet med dem, hvor ørerne lå tilbage eller til siden. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem dommerscore og mund- eller haleadfærd. Signifikant højere mundadfærdsscore (åben mund) blev set inden for overgange fra f.eks. galop til trav, eller trav til skridt sammenlignet med bevægelser, der involverede skift af volte.
“Adfærdsmæssige tegn på konflikt er tegn på kompromitteret velfærd hos redne heste, og resultaterne af denne undersøgelse tyder på, at et større fokus på sådan adfærd bør inkluderes i dressurdommertræning og præstationsevaluering,” konkluderede forskerne.
“I dressur bør den adfærd, der opmuntres gennem bedømmelse, være baseret på korrekte og velfærdscentrerede træningsteknikker,” indleder forskere ved Edinburgh Universitet i en beskrivelse af et forskningsprojekt, hvor de sammenlignede videooptagelser fra stævner med dommernes karakterer for de enkelte øvelser.
Heste kan vise konfliktadfærd, som en reaktion på uklare eller modstridende signaler fra rytteren, og undersøgelsen fokuserede på den adfærd for at sammenligne hestens reaktioner med dommernes karakterer i enkelte øvelser. Data fra 75 dressurtests på begynder, let og middelsvær niveau ved stævner i England blev indsamlet. Hver ridt blev filmet, og dommernes score indsamlet. Forskerne vurderede mellem 5 og 7 øvelser i hver test, og registrerede, hvis hesten viste konfliktadfærd og dette blev sammenlignet med dommernes bedømmelser. Konfliktadfærd som blev registreret var fx åben mund, piskende hale og hestens samlede indtryk (spændt, afspændt).
I forhold til direkte konfliktadfærd kunne forskerne ikke påvise en sammenhæng mellem dommernes bedømmelse og hestens adfærd, men de registrerede, hvis hele hesten virkede spændt, udløste det en lavere karakter fra dommerne.
Heste med næseplanet foran lodret blev tildelt lavere dommerscore end dem med deres næseplan enten lodret eller mindre end 30° bag lodret, hvilket jo ikke hænger sammen med fordringerne til dressur, hvor hestens næseryg skal være foran eller i lodplan. Dommerscore var betydelig højere for bevægelser, hvor heste havde ørerne fremad sammenlignet med dem, hvor ørerne lå tilbage eller til siden. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem dommerscore og mund- eller haleadfærd. Signifikant højere mundadfærdsscore (åben mund) blev set inden for overgange fra f.eks. galop til trav, eller trav til skridt sammenlignet med bevægelser, der involverede skift af volte.
“Adfærdsmæssige tegn på konflikt er tegn på kompromitteret velfærd hos redne heste, og resultaterne af denne undersøgelse tyder på, at et større fokus på sådan adfærd bør inkluderes i dressurdommertræning og præstationsevaluering,” konkluderede forskerne.
Da Stine Nielsen for 3,5 år siden stod på Roskilde Dyrskue med sin ridehjelm i hånden og overvejede, om hun nu også behøvede at tage den på for at mønstre sin 2,5 år gamle unghingst, anede hun ikke, at hendes liv ville blive ændret for altid få minutter senere.
Stine skulle mønstre sin ellers normalt velopdragne unghingst, som et led i bedømmelsen ved dyrskuet. Pludselig rejser han sig, og ramme Stine i baghovedet med en forhov. Heldigvis havde hun valgt at tage hjelmen på, men alligevel fik hun en voldsom hjernerystelse. ”Jeg tør ikke tænke på, hvad der ville være sket, hvis jeg havde valgt ikke at bruge hjelm,” fortæller Stine. Det er første gang hun deler sin historie, der har simpelthen ikke være overskud til det. Det er der faktisk heller ikke i dag, men Stine er bevidst om, at der er mange, som hende, der ikke tager en hjernerystelse alvorligt, og det kan have vidtrækkende konsekvenser.
Kronisk hjernerystelse
I dag lever Stine med en kronisk hjernerystelse, det er, som hun fortæller: En lang kamp, uvished, tusinde spørgsmål, undersøgelser, daglige symptomer som hovedpine, svimmelhed, lys- og lydfølsom, koncentrationsbesvær, vejrtrækningsproblemer, mange smerter, angst, depression og meget mere!
Stine har været en super aktiv ung kvinde, arbejdsom og med masser af overskud. I dag er som et helt andet liv. ”Jeg vil gøre alt, for at slippe for at have det sådan her. Slippe for at leve med smerter og hensyn, at få en helt normal hverdag,” fortæller hun.
Hun har et fleksjob på 9 timer om ugen, og det har været og er, umådelig svært for hende at accepterer. ”Jeg mødte min kæreste for 2 år siden, og det har været angstprovokerende at møde hans familie og venner, og skulle forklare, jeg er 26 år og på fleksjob. Jeg er vandt til at knokle, og nu føler jeg, at jeg får en løn, som jeg ikke gør mig fortjent til. Det er enormt svært.”
Det kan ikke ses på Stine Nielsen, at hun kæmper med en kronisk hjernerystelse, og det er faktisk et problem i forhold til omverdenen. Foto: privat
Hverdagen er blevet en kamp
Noget af det sværeste, foruden smerterne og de udfordringer som følger med en kronisk hjernerystelse er, at det ikke kan ses på Stine. Hun ligner sit ”gamle jeg” og det er svært at forklare, at hun ikke ”bare er træt” eller uoplagt. Og at hendes voldsomme hovedpiner og nakkesmerter kan blive mødt med ”jeg har da også hovedpine nogle gange”.
”En hjernerystelse er usynlig, smerterne kan ikke ses, som hvis jeg fik ondt i benet og begyndte at halte. Nej, for hovedpine (som er den værste) kan man ikke se,” fortæller Stine.
Mange behandlinger
Stine har en erklæret 15% mén-grad af sit forsikringsselskab, og hun har fået støtte til 25 behandlinger. Nu har hun fået omkring 50 behandlinger, og de hjælper lidt på symptomerne, men så snart hun stopper med behandlingerne, kommer smerterne og problemer tilbage på fuld styrke.
Der var ingen, heller ikke Stine selv, som reagerede på hendes fysiske udfordringer efter uheldet. ”Jeg arbejde i butik, og blev så svimmel, hvis jeg sad på hug ved en hylde, at jeg måtte klamre mig til reolen, når jeg rejste mig op,” fortæller hun. Da det havde stået på i et halvt år, blev lægerne opmærksomme på, at her var et problem. De næste 7 måneder lå Stine nærmest i sengen konstant. Alene det at stå op og tage tøj på virkede som en uoverkommelig opgave.
”Jeg er overrasket over, hvor lidt viden der er om hjernerystelse og følgerne af det,” siger Stine. Når hun læser om ryttere, som på SoMe fortæller, de er faldet af og har fået hjernerystelse, tænker hun altid: Tag det roligt, tag det seriøst.
Hesten er min terapi
Stine går fortsat til undersøgelser i håb om, at der kan findes en løsning på nogle af de problemer hun kæmper med.
”Jeg har stadigvæk hest, det er min daglige terapi, selvom der er dage, hvor jeg ikke kan ride. De dage jeg rider, dem elsker jeg. Jeg har en hest, der mangler et øje, så vi er handicappede sammen. Han er guld værd, og jeg har haft ham siden føl.”
Stine kan godt lide at springe, men hun har svært ved at huske en bane, derfor er jagter blevet hendes frirum. Her kan hun følge feltet, og skal ikke bruge tankevirksomhed på at følge en bane.
”Jeg er fuldstændig drænet, når jeg sætter mig ind i bilen efter at have redet, og det kan koste resten af dagen i sengen, men det er det hele værd, for ridningen giver mig så meget andet,” fortæller hun.
Jagtridning er blevet Stine Nielsens frirum, her kan hun følge feltet uden selv at skulle huske en bane, og hun nyder naturen og samværet med hesten. Foto: privat
Husk sikkerheden – før det er for sent
Hele forløbet har og er svært for Stine, og det er også først nu, hun har fundet overskud til at dele sin historie og dele videoen fra den dag på Roskilde Dyrskue.
”Det er et vigtigt budskab, husk ridehjelmen, tænk på din sikkerhed, det er så vigtigt,” understreger Stine som selv er blevet meget sikkerhedsbevidst efter ulykken. ”Jeg må ikke komme til skade igen. Jeg er så bange for at slå mit hovet for, hvad sker der så? Tænk, hvis det her bliver værre! Tænk jer om,” siger Stine med alvor. Hendes liv blev ændret for altid på et splitsekund. “Tag en hjernerystelse alvorligt! Det er meget alvorligt”, slutter Stine Nielsen.
I det aktuelle nummer af magasinet Riders NOTEBOOK bringer vi et minitema med fokus på sikkerhedsudstyr. Det er hul i hovedet ikke at tænke på sikkerhed! Springrytter Rikke Haastrup og dressurrytter Nanna Merrald Rasmussen fortæller om hændelser, som har gjort dem mere sikkerhedsbevidste. Alvorlige uheld, som heldigvis gik godt. Og de er begge enige: Tænk jer om inden det er for sent!
Hjernerystelser i sport
I Danmark sker der årligt ca. 25.000 hjernerysterser, hvor 370 hjernerystelser sker i forbindelse med fodbold, 120 fra håndbold og 400 fra ridning . 70% af de personer som får en hjernerystelse oplever følgevirkninger som hovedpine og 10% har symptomer mere end 1 år efter skadens opståen. Derudover kan denne type skade have store konsekvenser for især de personer som efterfølgende opstået skade oplever alvorlige varige symptomer. Det er derfor vigtigt at udbrede forståelsen for hvordan hjernerystelser opstår, og hvilke kendetegn der eventuel kan være ved denne type skade.
Ved mistanke om hjernerystelse:
Hvis man har mistanke om, at en person har pådraget sig en hjernerystelse, så er det vigtigt at: 1. Personen stopper med den pågældende sport/aktivitet med det samme, da man potentielt set kan lave yderligere skade. 2. Personen aldrig vender tilbage til idræt samme dag, som skaden er sket. 3. Personen tilses af en læge før at der genoptages sport, hvis personen har været bevidstløs .
Men vigtigst af alt: Er der mistanke om hjernerystelse kontakt altid læge eller sundhedsfagligt personale!
DIF, Danmarks Idrætsforbund, har et større afsnit på deres hjemmeside, som giver gode råd og vejledning til personer med hjernerystelser, til idrætsforeningerne og sundhedspersonale. Se meget mere om hjernerystelse HER
Mavesår hos heste skyldes syreætsninger af mavesækkens slimhinde. Hestens mavesæk producerer mavesyre hele døgnet rundt, og hvis ikke der er foder eller spyt i hestens mave, vil syren ætse indersiden af mavesækken. Dette bevirker, at slimhinden bliver rød, irriteret, får blødende sår og arvævsdannelser.
Mavesækkens slimhinde deles op i to, når man skal beskrive mavesår: i en øverste, hvid del også kaldet: equine squamous gastric disease (ESGD – sår i den hvide del af mavesækken) og en nederste, rød del equine glandular gastric disease (EGGD – sår i den røde del af mavesækken).
Mavesårssyndrom hos heste kan påvirke alle racer uanset alder og køn, selvom forekomsten stiger med alderen.
Spyt analyse i stedet for gastroskopi
Alberto Muñoz-Prieto og hans medforskere skriver i tidsskriftet Animals, at en af de vigtigste begrænsninger for diagnosticering af mavesår er, at de kliniske tegn, såsom dårlig præstation, tilbagevendende kolik, dårlig appetit eller dårlig kropstilstand, er uspecifikke. Nogle heste kan have mavesår uden at vise ydre kliniske tegn. Derfor er gastroskopi den eneste pålidelige diagnostiske metode. Af denne grund kunne opdagelsen af nye ikke-invasive diagnostiske teknikker, såsom biomarkører, være en god hjælp til diagnosticering. Traditionelt er laboratoriebiomarkører blevet målt rutinemæssigt i blod, men spyt har flere fordele. Det er ikke-invasivt og kan udføres af ikke-uddannet personale. Derudover kan prøver udtages gentagne gange, hvilket forårsager minimal stress for hestene. Forfatterne bemærkede, at tidligere undersøgelser har vist, at nogle biomarkører ændrer deres koncentration i spyt hos heste med mavesårssyndrom.
Spytanalyse kan være en mulighed
Muñoz-Prieto og hans kolleger gik i gang med at måle 23 spytbiomarkører hos heste med mavesårssyndrom, hvor de sammenlignede værdierne med dem, der blev opnået hos raske dyr, såvel som heste med sygdomme, der involverer lignende symptomer som mavesår, men hvor ingen blev fundet under en gastroskopisk undersøgelse. I alt blev 147 heste inkluderet i undersøgelsen. De omfattede 12 raske heste, 110 med mavesårssyndrom og 25 med andre sygdomme, der involverede lignende kliniske tegn. Sytten af biomarkørerne viste sig at være øget i spyt fra heste diagnosticeret med mavesårssyndrom sammenlignet med raske dyr. Tre af disse markører viste en beskeden, men signifikant statistisk styrke til at skelne syndromet fra andre sygdomme med lignende kliniske tegn.
“Resultaterne viste, at spytanalyse kunne have potentiel brug som biomarkører hos heste med mavesårssyndrom,” sagde undersøgelsesholdet. Samlet set fandt de, at de fleste af spytbiomarkørerne kunne øges betydeligt ved andre sygdomme end mavesårssyndrom.
“Det er dog vigtigt at påpege, at disse analyser kan bruges til at screene heste, der bør gennemgå gastroskopi, i stedet for at basere en diagnose kun på undersøgelse af hestens spyt.”
Testene brugt i undersøgelsen har den fordel, at de er ikke-invasive og også nemme at måle, fordi de fleste af dem er kommercielt tilgængelige. “Yderligere forskning ved hjælp af en større population af heste vil være nødvendig for at bekræfte disse resultater og den potentielle praktiske anvendelse af disse spytanalytter til diagnosticering og behandlingsovervågning af mavesårssyndrom hos heste,” udtalte forskerne.
I den udgave af magasinet Riders NOTEBOOK som netop er udkommet, bringer vi en artikel om den seneste viden om mavesår. Dyrlæge Nanna Luthersson har været på Island, og hun er kommet hjem med overraskende forskning på området.
– Jeg har testet markedet igennem for alle mulige, mærkelige varmelegemer, med strøm og uden. Jeg har set på udstyr til skisport, og jeg er kommet frem til, at det som virker for mig, er engangsvarmelegemer, indleder Karin Nissen, der siden 2006 har været daglig leder i Frederiksværk Rideklub. Hun rider flere heste daglig, og underviser lærlinge og elever, og det betyder lange dage i en kold ridehal i vintermånederne.
Engangsvarmelegemer i ridehandsker og ridestøvler holder Karin Nissen varm dagen igennem.
Hun har engangsvarmelegemer i ridehandsker og støvler, og under sin sædvanlige ridebeklædning bruger hun skiundertøj for at udgå frostknopper på lårene, noget som plager mange professionelle ryttere i vintermånederne.
Hendes erfaring er, kan hun holde hænder og fødder varme dagen igennem, er det muligt at få trænet og undervist uden at blive alt for generet af kulden. Og engangsvarmelegemerne holder på varmen i 8-9 timer.
– Når jeg skridter hesten varm, trækker jeg skridttæppet hen over mine lår, og så er varmen fra hesten nok til at holde mig varm, men jeg skridter ikke længe, forklarer Karin.
Kort skridtopvarmning og luntetrav Karin har valgt ikke at gå sig varm ved siden af hesten under opvarmningen, som nogle vælger, for at få gang i kroppen. Hun ser ikke en ide i at gå sig varm, for så at blive kold igen, når hun kommer i sadlen.
– Jeg syntes jeg bliver varm sammen med hesten, og den kropsvarme, der kommer fra den, er nok. Hun understreger, at også hesten skal være pakket ind i et skridttæppe under opvarmningen, især hvis de som de fleste rideheste, er klippede.
– Mit indtryk er, at heste ikke reagere på kulden på samme måde som vi gør. Jeg skridter ikke længe i opvarmningen, max 5 minutter. Jeg luntetraver hellere – helt langsomt slow trav.
Karin forklarer, at hun på træningssamlinger har overværet foredrag af dyrlæger. Og der er evidens for, at det ikke har en større effekt på hesten at skridte den 10-15 minutter, men hellere skridte i kortere tid, for så at luntetrave den. Det bliver de mere varme og træningsparate af. Har man en meget temperamentsfuld hest, der trives bedre ved en længere skridtopvarmning, så er det naturligvis det rette, men rent fysisk betyder det ikke noget, har Karin erfaret.
– Jeg varmer op i ca. 10 minutter i helt roligt trav, hvor hesten ikke får lov til at tage store skridt. Den går i en lidt lang form, indtil den er blevet opvarmet, og kan begynde at gå mere samlet. Problemet er jo nu, at de bliver hammer friske i det her vejr, er Karins erfaring.
Hendes heste er på fold hver dag, men som vejret er lige nu med sne, frost og vind, rør de sig nærmest ikke på folden. Virker hestene meget friske, når Karin har sadlet op, vælger hun lige at lade dem bruge noget energi i longen inden træningen. Longering kan give hestene mulighed for at bukke og røre sig frit, men under kontrollerede forhold. En overfrisk, kold hest der eksploderer, kan være den sikre opskrift på skader.
– På den måde får man toppen af energien af, for man kan ikke arbejde med en hest, der er fuldstændig opkogt i hovedet. Den er ikke modtagelig for uddannelse. Og så bliver det mere overlevelsesridning, forklarer Karin. Hun longerer hesten omkring 10 minutter, for det er ikke tanken, at den skal være svedig, men den skal have lov til at røre sig. Nogle heste kan man slippe løs i hallen, men andre kan køre sig selv op, og overreagere, med risiko for skader.
Har en stor pyt-knap Karins heste er i god form, og de er ikke påvirket på deres vejrtrækning af kulden. Og som hun forklarer, er hendes heste i høj grad med på legen på de frostklare dage.
– Jeg rider normalt maksimalt tre kvarter på mine heste, inklusiv opvarmning. Jeg har en rimelig stor pyt-knap, specielt med de unge heste. Nogle dage kan jeg mærke, det kommer bare ikke til at lykkes i dag, så prøver vi igen i morgen, og det kan være, det er bedre i overmorgen. Det er mange års erfaring, som har udløst den holdning, for tidligere var det ikke sådan, erkender Karin, som fortæller, at hun er blevet bedre til at forstå og erkende, når tingene ikke helt fungere, som hun gerne vil.
– Kan jeg mærke, det er på grund af friskhed, tingene ikke rigtig vil lykkes, vil jeg hellere tage dem en tur i longen. Heste der er overfriske, er ikke uddannelsesparate.
Karin er bevidst om, at hun hurtigt skal pakke hesten ind i skridttæppe efter træningen. På den måde bliver de ikke kolde for hurtigt.
Karin Nissen dyrker forhindringsbaneløb. Billedet her repræsentere det bedste i hendes dagligdag: hesten Scaglietti V og OCR-træning.
Har aldrig været i så god form som nu Karin begyndte for knap tre år siden at styrketræne ved siden af ridningen. Hun er super aktiv løber, hun træner dagligt, og dyrker forhindringsbaneløb kalder OCR-løb (Obstacle Course Racing). Hun er blevet så bidt af sporten, hun selv skal stå for at arrangere et motionsløb ”Taste & Run” til sommer. Og hvorfor nu gå i gang med det?
– For det første, fordi jeg var blevet for tung. Det må man indrømme kan være en konsekvens af at blive ældre. Og jeg tænkte, skal jeg blive ved med at ride på et ordentligt niveau, bliver jeg simpelthen nødt til at gøre noget andet.
De mange skader Karin har fået gennem årene med heste, var også begyndt at sætte sine spor i kroppen. Karin kom i kontakt med en professionel træner og kostvejleder, Freddy Hejgaard i det lokale fitnesscenter, Frederiksværk Motionscenter, og derfra er det gået slag i slag.
– Jeg træner fast to gang om ugen med Freddy, han er top motiverende at arbejde sammen med, og jeg træner selv ved siden af. Det er en god måde at få trænet hele kroppen på, for det træner alle muskelgrupper. Jeg tog beslutningen om at gøre noget i 40-års alderen. Og jeg føler selv, at jeg aldrig har været så godt ridende som nu, slutter Karin Nissen.
