Skip to main content

Tag: Forskning

Middelalderens krigsheste var på størrelse med moderne ponyer

Written by admin on . Posted in Artikler>Historie & Kunst, Artikler>Nyheder.

Men det ser ud til, at hestene fra den æra faktisk var ponystørrelser – og dermed meget mindre end deres moderne efterkommere. Det er i hvert fald resultatet af den største undersøgelse af hesteknogler nogensinde.

“Krigshesten er central for vores forståelse af middelalderens engelske samfund og kultur, både som et symbol på status tæt forbundet med udviklingen af en ​​aristokratisk identitet og som et våben i krig berømt for sin mobilitet og chokværdi, hvilket kan ændre kampen,” sagde Oliver Creighton, arkæologiprofessor ved Exeter Universitet og hovedefterforsker for projektet, i en pressemeddelelse.

Knap 2000 knogler blev undersøgt

Undersøgelsen, offentliggjort i International Journal of Osteoarchaeology (studie af skeletter fra arkæologiske udgravninger), undersøgte størrelsen og formen på ​​1.964 engelske hesteknogler fra mellem 300 e.Kr. og 1650 e.Kr. fundet på 171 separate arkæologiske steder. Forskere sammenlignede disse knogler med knoglerne fra moderne heste for at forstå, hvordan dyrene havde ændret sig gennem tiden.

I gennemsnit var heste fra de saksiske og normanniske perioder (fra det 5. til det 12. århundrede) under 1,48 meter – altså ponyer efter moderne størrelsesstandarder.

Analysen afslørede også, at heste blev mindre i den normanniske periode – selvom dette var en tid, hvor hesten spillede en væsentlig rolle i krigsførelse: Næsten 200 heste blev afbilledet i Bayeux-tapetet, som fortæller historien om den normanske erobring af ​​England i 1066.

Foto: Canva

Størrelsen måske ikke vægtet i avlen

Undersøgelsen antydede, at heste på 155-165 cm, ville være blevet set som meget store af middelalderfolk.

Alan Outram, arkæologiprofessor ved Exeter Universitet og medforfatter på undersøgelsen, sagde, at middelalderlige krigsheste, der førte an i kamp, ​​kunne have været relativt store for tidsperioden. Men de var klart meget mindre, end vi ville forvente til sådanne opgaver i dag.

“Udvælgelse og avlspraksis i de royale stutterier kan have fokuseret lige så meget på temperament og de korrekte fysiske egenskaber til krigsførelse, som de gjorde på størrelse,” sagde han i erklæringen.

I middelalderen havde heste forskellige formål i kamp og kan være blevet avlet med disse opgaver i tankerne. Middelalderens krigsheste som var beregnet til opvisning, turneringer og angreb i kampsituationer, var højere, mens mindre heste var nødvendige for at tilbagelægge lange afstande under beredne militærkampagner.

Få hesteknogler på slagmarker

Viden om heste i middelalderen befinder sig stadig på et tidligt stadie, og det er angiveligt meget få heste-rester fra middelalderen, der er blevet fundet på selve slagmarkerne. Derfor er det også vanskeligt for forskere at finde ud af, om en hest har været brugt som krigshest eller som arbejdshest i landbruget.

Interessant er det også ifølge undersøgelsen, at arkæologiske steder fra middelalderen ofte har færre hesteknogler sammenlignet med tidligere romerske og jernaldersteder. Dette skyldes sandsynligvis, at hestekadavere i middelalderen ofte blev bearbejdet anderledes end andre dyr på garverier, hvor skind raffineres til læder, og i slagterhuse.

Kilde: CNN og videnskab.dk

Studie: Overraskende variation i hestes rygsøjler

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Ikke alle rygrader er ens. Faktisk kan individuelle heste ifølge en nylig undersøgelse have så vidt forskellige rygsøjler, at de ikke engang har det samme antal ryghvirvler.

Selvom denne variation sandsynligvis ikke vil påvirke deres grundlæggende sundhed, kan den antyde forskellige kapaciteter for visse former for bevægelse og fleksibilitet. Hvis yderligere forskning understøtter teorien, skal ryttere måske overveje, at selv heste inden for samme race har forskellige hvirvelsøjlestrukturer, der kan påvirke deres præstationer. Det siger Tijn Jan Pieter Spoormakers, dyrlæge ved Fakultetet for Veterinærmedicin ved Utrecht University, i Holland.

Scanning af shetlands-, varmblods- og konikhestes rygge

Forskere har i årtier vidst, at tamhestes rygsøjle adskiller sig fra Przewalskis heste, men forskere har aldrig tidligere sammenlignet hele rygsøjlens anatomi på tværs af – eller inden for – racer.

Spoormakers og hans team kørte computertomografi (CT) scanning på rygraden af ​​77 friske hestekadavere, der repræsenterede tre racer: varmblods (for det meste hollandsk varmblod), shetlandsponyer og konikheste.

Kun halvdelen af ​​hestene havde den “almindeligt accepterede formel” med 29 ryghvirvler, der består af 18 thorax-, seks lændehvirvler og fem sakrale hvirvler, sagde Spoormakers. Det forekom hyppigst ved konikhestene, hvor 78 % havde 29 hvirvler. Kun 53% af varmblods og 38% af shetlandsponyer havde 29 hvirvler. Nogle af hestene havde kun 28 ryghvirvler, og nogle havde asymmetriske brystkasser med færre ribben på den ene side end den anden.

Udsnit af hestens ryg og lænd, skelet. Foto: Canva

De meget varierede ponyrygge

Det viste sig, at ponyerne havde de største rygsøjlevariationer. Mange havde 30 ryghvirvler, og visse individer havde 17 ribben i stedet for 18. En havde syv lændehvirvler i stedet for seks. Forskerne bemærkede også betydelig mere variation i, hvordan og hvor visse hvirvel-led stivnede eller smeltede sammen – som det er typisk i lænden.

“Du kan forestille dig, at visse forskelle – for eksempel i antallet af hvirvler – kan føre til en forskel i bevægelsesområde for rygbevægelse,” sagde Spoormakers. “Og måske er nogle heste mindre fleksible på grund af dette og kan derfor være mindre egnede til den disciplin, de er avlet til. Men før vi drager disse konklusioner, er vi nødt til at lave mere forskning på området.”

Individuelle forskelle var ‘overraskende’

Antallet af hest-til-hest forskelle var uventet, sagde Spoormakers.

“Du ville forvente meget sammenlignelige egenskaber inden for specifikke racer, men der er store forskelle i grundlæggende anatomi – for eksempel antallet af tryg eller lændehvirvler – og det er overraskende,” sagde han.

Forskellene kan opstå som utilsigtede bivirkninger af selektiv avl, da avlere sigter efter visse egenskaber uden at overveje det mindre indlysende – som antallet af hvirvler, sagde Spoormakers.

“Jeg tror, ​​det har med avl at gøre,” sagde han. “Nogle racer er udvalgt til fart; nogle til at springe; og nogle for deres ydre egenskaber. Disse udvælgelseskriterier for visse egenskaber tager ikke alle andre egenskaber i betragtning, fordi nogle er svære at vurdere hos det levende dyr. Og nogle gange, hvis de primære mål for udvælgelse er opfyldt, tages andre, bevidste eller ubevidste, for givet.”

Forskere har fundet lignende tendenser i hushunde, med forskelle i rygsøjleanatomi på tværs af og inden for racer, sagde Spoormakers.

Undersøgelsen “A comparative study of breed differences in the anatomical configuration of the equine vertebral column, » blev publiceret i The Journal of Anatomy d. 15. maj 2021.

Kilde: The Horse

Nyt studie: Konkurrenceheste uden sko – holdbarhed og præstation

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Med eller uden sko – forskning skal give svar

Agria Research Fund indgår nu et nyt samarbejde med Peder Fredricson, professor Lars Roepstorff fra SLU og dyrlæge Staffan Lidbeck, der vil undersøge forskellen i hestens bevægelsesmønster og styrker – med og uden hestesko.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i, at Peder Fredricson de seneste år har trænet og konkurreret på højeste niveau med sin hest uden sko, med positive erfaringer. Nu vil holdet dykke ned i emnet for at få viden om, hvornår og hvordan det er tilrådeligt at ride med eller uden sko. 

“Agria har i flere år bestræbt sig på at reducere risikoen for heste, der lider af halthed. Nu går vi ind i et nyt studie sammen med et drømmehold i hestekendskab. Jeg har store forhåbninger til, at vi kan få et resultat, der på sigt kan gavne flere heste og hesteejere,” siger Tine Antvorskov, direktør hos Agria Dyreforsikring. Vidensprojektet #StopHalthed startede hos Agria Dyreforsikring Sverige, med CEO Agnes Fabricius som initiativtager. 

Lars Roepstorff (t.v.), Peder Fredricson (midt) og Staffan Lidbeck (t.h.) Foto: Agria

Eksperthold bag studie

Holdet, der bliver ledet af forsker Lars Roepstorff, vil undersøge effekten på hestens helbred og præstation, men også om der er situationer, hvor risikoen for skade stiger, hvis hesten går uden sko.

Ved at indsamle data vil man være i stand til at analysere, hvordan hestens bevægelsesmønster påvirkes af at gå med eller uden sko, samtidig med at man undersøger, hvordan hestens styrke påvirker sener, ligamenter og led. 

Mere information om, hvordan styrken påvirker benene, er vigtig for hestens præstation, men også for at øge kendskabet til risikoen for skader og overbelastning. Dette er igen et nødvendigt grundlag for fremtidige anbefalinger, hvis, hvornår og hvordan det kan være tilrådeligt at arbejde med hesten som går med sko eller er uskoet.

Undersøgelsen er gået i gang og vil blive rapporteret i 2022. 

Deltagerne i forskningsstudiet “En undersøgelse af bevægelser og styrke med og uden sko” er:

  • Lars Roepstorff, forsker og professor ved Institut for Anatomi, Fysiologi og Biokemi ved Sveriges Landbrugsuniversitet i Uppsala
  • Peder Fredricson, verdens bedste springrytter, der altid er på udkig efter nye veje frem
  • Staffan Lidbeck, dyrlæge på Löberöds hesteklinik
Pressemeddelelse: Agria Dyreforsikring

Forskningsprojekt afslører: Ryttere er utrygge i trafikken

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Levende dyr og larmende biler er ikke altid en kombination, der går godt i spænd.

Selv om mange bilister tager hensyn, når de passerer heste og ryttere, så viser en ny undersøgelse, Hest i Trafik-projektet udført under ledelse af Eva Burstad, Nord Universitet, at der stadig er plads til forbedringer.

I undersøgelsen har forskerne set på spørgsmålet “Hvordan interagerer heste, ryttere og trafikanter, og hvilke tiltag er nødvendige?”.

De så, at trafikrelaterede ulykker i dag er underrapporterede, og at der er behov for tiltag og ændringer i lovgivningen, og at samspillet mellem trafikanter og ekvipager skal forbedres.

“Projektet har haft et godt samarbejde med branchen, og der er interageret meget med nøglepersoner som kørelærere, motorsagkyndige, trafikskoleledere og beslutningstagere for at forbedre den nuværende situation.

Projektet, der er gennemført i Norge, kan også bidrage med ideer til, hvordan situationen for ekvipager i trafikken kan forbedres i Sverige og andre lande, siger Lina Bengtsson, forskningssekretær i Stiftelsen Hästforskning.

Reflekser til både dig selv og hesten redder liv

Noget skal der gøres

I projektet Hest i Trafik har forskere ved Nord Universitet i 2 år forsket i samspillet mellem ryttere og andre trafikanter i moderne vejtrafik, og hvilke tiltag der er nødvendige.

“Der er gennemført interviews, undersøgelser, dokumentundersøgelser og test med heste på veje. En del ryttere er utrygge, og samspillet med andre trafikanter er ikke godt nok.

Nogle trafikanter fastholder ofte for høj hastighed eller kører for tæt på. Nogle handler aggressivt, hvilket øger risikoen for, at hesten flygter.

De fleste deltagere i undersøgelsen siger, at børn ikke skal være alene med heste i trafikken, og at der bør være en aldersgrænse.

Myndighederne bør lovliggøre den etablerede praksis med at benytte gang- og cykelstier, hvis det ikke er til fare eller hindrer andre.

En aldersgrænse for hestebrugere på vejen bør overvejes i kombination med en form for kursus.

Der er behov for en tydeligere lovgivning, der giver hestebrugeren bedre beskyttelse. Andre trafikanters forståelse af problemet bør øges gennem bl.a. kampagner,” lyder det i konklusionen.

Læs hele forskningsprojektet her

Hvad sker der, når heste ikke får nok søvn?

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Heste sover ikke meget, men det betyder ikke, at de ikke har brug for det. Heste, der ikke får nok dyb søvn – den slags, der kræver at de ligger ned med hele kroppen eller i det mindste hviler hovedet mod jorden – kan kollapse af træthed, ifølge en hestedyrlæge og adfærdsekspert.

”Når hesten er i dyb søvn, altså enten ligger på siden eller hviler hovedet, så kan de sove så dybt, at de drømmer (drømmesøvn/REM), og alle deres muskler slapper af – hvilket betyder, at hvis de ikke ligger ned, kan de falde,” sagde Katherine Houpt, VMD, PhD, Dipl. ACVB, professor ved Cornell University’s College of Veterinary Medicine, i Ithaca, New York.

Houpt redegjorde for hestes søvnmangel på den 2. konference i Avenches National Equestrian Institute (IENA), afholdt den 11. september 2021 i Schweiz.

Den vigtige REM-søvn

Heste bruger omkring seks timer på at sove hver 24 timer, og det meste af den søvn sker i løbet af natten. Alle heste kan låse deres led, så de kan sove stående, men det tillader kun en let slow-wave søvn (dyb søvn), sagde Houpt.

Heste bruger også omkring 25% af deres sovetid i ’Rapid Eye Movement’ også kaldet REM eller drømmesøvn – omkring halvanden time om dagen i mange korte sekvenser, tilføjede hun. Når de er i REM-søvn, skal de ligge ned, fordi alle deres muskler – inklusive låsemekanismen i benene – slapper af. Alligevel falder nogle heste i REM-søvn, mens de står op, forklarede hun. Når det sker, knækker deres ben sammen under dem, og de falder til jorden, normalt på knæ.

“Det er et klinisk problem,” sagde Houpt. “Heste har en tendens til at skade deres knæ og koder under sådanne fald.”

REM søvn – eller drømmesøvn – betyder, at hesten skal ligge ned, enten fladt eller med hovedet hvilende på jorden. Foto: Canva

Hvorfor der nogle heste, der ikke ligger ned?

Heste, der ikke lægger sig ned, før de falder i REM-søvn, kan måske ikke lide deres sovemiljø, eller måske er de decideret utrygge.

Bunden i boksen kan være en årsag. Mens heste på stald ikke ser ud til at have nogen præference mellem halm og spåner i tests, ligger de på siden betydeligt længere hver dag, når de er opstaldet på halm, hvilket jo betyder, at de sover mere.

Heste bruger også mere tid på at ligge ned, når deres strøelse er dybere og tykkere.
“Hvis du har råd til det, så er det bedre at bruge mere strøelse,” sagde Houpt. “Ellers kan man evt. lægge den nye balle halm eller spåner i en bunke, og så lade hesten lægge sig på den, før man selv spreder den ud,” tilføjede hun.

Hvad angår beton, så lægger heste sig aldrig ned på en så hård overflade, hvis de har et valg, sagde hun.

Til gengæld ser det ud til, at heste på græs ligger mere ned end heste på stald. I Houpts observationer lagde heste med lidt strøelse i deres bokse sig også regelmæssigt ned for at hvile eller sove, når de var på fold (græs).

(Læs også: Bunden har stor betydning for hestes liggetid)

Boksstørrelse er også et muligt problem, sagde Houpt. En holsteinerhoppe, hun observerede, nægtede at lægge sig på trods af rigeligt strøelse, og videooptagelser viste, at hoppen faldt ned på knæene midt om natten. Da ejerne gjorde hendes boks dobbelt så bred, begyndte hoppen at lægge sig ned for at få en god nattesøvn.

“Hoppen var stor, og hun var i en mindre boks og var derfor tilbageholdende med at lægge sig ned,” sagde Houpt. “I stedet valgte hun at sove stående op – og det betød, at hun faldt.”

Smerte kan være en anden faktor, sagde Houpt. Heste med smerter kan nægte at ligge ned, fordi det kan forårsage for meget ubehag at komme ned eller op igen. Det gælder især for aldrende heste, da de begynder at opleve smerte og stivhed fra gigt.

“Vi kan bruge smertestillende og fysisk behandling til at forsøge at forbedre hestes vilje eller fysiske evne til at ligge ned,” sagde hun. “Det er ofte individuelt, hvad der vil hjælpe den enkelte hest.”

Stressede heste har også en tendens til at sove mindre og vågne brat fra dyb søvn. Derfor bør ejere af konkurrenceheste være opmærksomme på, at deres heste muligvis ikke får nok søvn, når de rejser til nye steder.

Føl og plage har brug for mere hvile og søvn end ældre heste. Foto: Canva

Overvåg din hests søvnvaner

Udstyret med moderne teknologi kan ejere af sports- og fritidsheste overvåge deres hestes søvncyklusser, sagde Houpt. Videokameraer eller bærbare monitorer kan give ejere værdifuld feedback om, hvorvidt deres heste ligger ned om natten og hvor længe.

“Jeg tror, ​​at nu hvor alle kan have et kamera på deres heste, vil vi opdage, at der er nogle heste, der aldrig ligger ned,” sagde hun. Det er tilfældet med hendes egen 27-årige arabiske hoppe.
“Hun lever sandsynligvis på en meget lille mængde REM-søvn,” slutter Houpt.

Kilde: The Horse

’Det er en hest!’ Heste kan genkende hesteansigter på billeder

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Undersøgelser viser, at heste genkender hesteansigter i 2D -fotos, og de adskiller deres artsfæller fra andre dyr. Resultaterne giver os et fingerpeg om, hvordan hestens sind fungerer, ifølge italienske forskere.

“At forstå, hvordan heste opfatter ting, er afgørende, fordi det hjælper os med at forstå, hvorfor heste for eksempel opfører sig på en bestemt måde i visse situationer,” sagde Giulia Ragonese, ph.d., fra Institut for Veterinærvidenskab ved University of Messina, i Italien.
“Dette kan hjælpe med at forbedre forholdet til vores hest og begrænse oplevelser, som heste finder foruroligende eller utrygge.”

En undersøgelse med 10 heste

Tidligere undersøgelser har bekræftet, at aber, hunde, køer og får kan skelne 2D -billeder af deres egen art fra andre dyr, sagde Ragonese, der arbejder under tilsyn af Paolo Baragli, ph.d., ved University of Pisa, også i Italien. Ragonese spekulerede på, om heste kunne gøre det samme.

Forskerteamet præsenterede 10 Franches-Montagnes-heste for store 2D-farvefotografier af ansigter på heste, køer, grise, æsler og får. Hestene lærte først, at der var mad gemt bag billederne af heste, men ikke bag de andre dyr. Derefter vendte forskerne testen og satte maden bag billederne af andre dyr. Hestene måtte skubbe til det “rigtige” foto med mulen for at finde maden gemt bag det.

Hestene kunne adskille hestebilleder fra andre dyr

De fandt ud af, at 80% af hestene med succes adskilte hesteansigter fra ansigterne på de andre dyr – herunder æsler – i flade billeder. Dette forekom også, selv efter at forskerne vendte testen; hestene forstod, at maden ikke var bag hestens ansigt. Holdets statistiske analyse afslørede imidlertid, at deres studieheste ikke var i stand til at skelne køer, grise, æsler og får fra hinanden.

Med andre ord genkendte hestene heste kontra andre dyr, men de syntes ikke at kategorisere de andre dyr som forskellige fra hinanden, ifølge Ragonese. Det kan være fordi, hestene i undersøgelsen aldrig havde set får, køer, grise eller æsler i virkeligheden, sagde hun.

Interessant for videre forskning

At heste kan genkende andre heste på fotografier, er langt mere end en sjov kendsgerning, sagde Ragonese. Resultatet afslører, hvordan heste ser 2D -billeder, hvilket er vigtigt, når det kommer til forskning, der tester hestenes evne til at identificere flade billeder. Det fører også til større indsigt i, hvordan hestenes hjerner fungerer.

“Alle kognitive tests hjælper os med bedre at forstå hestenes sind, hvilket er afgørende for hestens velfærd,” sagde hun.

Se hele undersøgelsen her

Kilde: Thehorse.com

Det er vigtigt, at hesten har hø til natten

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Natten falder på, og det er tid til at komme i seng. Din hest har nydt dagens sidste servering af hø og er komfortabel i sin rene boks og klar til en god nats søvn. Alt er godt, ikke?

Jo, det er det måske, men hvis du har givet hesten løst hø (uden net eller feeder), så er du måske den eneste af jer to, der har en rigtig behagelig aften. Ifølge irske og skotske forskere kan heste hurtigt indtage bunken med løst hø, og derfor ende med at vente så mange timer på deres morgenmåltid, at det kan påvirke deres helbred.

Foto: Canva

Hesten faster allerede efter 4 timer

“Når heste går mere end fire timer uden mad, faster de teknisk set,” lyder det fra Barbara Hardman, kandidat fra University of Edinburghs Royal School of Veterinary Studies, i Skotland. “At tygge stråfoder er en ‘stærkt motiveret’ adfærd for heste, hvilket betyder, at det er en vigtig aktivitet både for hestens tarmsystem og for dens mentale sundhed.”

Når heste får lov at græsse efter lyst, tygger de typisk omkring 10 til 14 timer om dagen, sagde Hardman under sin præsentation på den 15. konference for International Society for Equitation Science (ISES), der blev afholdt i Ontario, Canada. ”Og det er vigtigt at huske på, at definitionen af “dag” er en hel 24-timers periode og ikke kun dagslyset,” tilføjede hun.

“Det er en almindelig misforståelse at tro, at heste hellere vil tilbringe natten i en stor halmseng end i græsset på marken,” sagde Hardman endvidere. ”Men mere end fire timer i træk uden hø/græs, giver større risiko for mave-tarmproblemer som kolik, mavesår samt udvikling af stereotyp adfærd som krybbebidning eller vævning. Desuden, hvis hestene er sultne nok, og begynder at spiser deres halmseng/madras (halm eller andet strå), er der også en større chance for at de kommer til at indtage deres egen afføring. ”

Når heste skal stå i boksen om natten, kan brugen af ​​slow-feeders imidlertid hjælpe med at forlænge fodringen gennem nattetimerne uden at forstyrre hestenes hvilemønstre.

Studiet

Hardman og hendes team udførte en undersøgelse af nattens adfærd hos fire heste – alle omkring 9 år gamle – under forskellige fodringsforhold, mens de stod i boks om natten. Alle fire heste modtog stråfoder på tre måder:
1. Løst hø på jorden
2. Slow-feeder der bestod af en stor plastbeholder, der fordelte hø gennem stænger på beholderens nederste forside

3. Slowfeeder lavet af en solid plastbeholder med et låg, der faldt gradvist, når hestene trak høet gennem huller i låget. Begge foderautomater var designet til brug på jorden.

Forskerne brugte infrarøde LED-kameraer til at tage fotografier hvert 30. sekund i 17 timer, fra kl. til 15 om eftermiddagen til kl 8 om morgenen i syv dage pr. hest pr. fodermåde. Forskerne evaluerede billederne og lavede adfærdskort, der angav, hvor lang tid hestene allokerede til adfærd som at spise, stå, hvile, ligge, bevæge sig rundt og stå på vagt.

Et net over høet forlænger tiden med stråfoder. Foto: Canva

Resultat

Hardman fandt ud af, at når hestene havde slow-feeders, brugte de 95 til 120% mere tid på at spise/tygge stråfoder (afhængigt af fodermodellen), end når de havde løst hø på jorden. Interessant nok så det også ud til, at de spredte spise-tiden ud i løbet af natten.

Desuden bemærkede Hardman, at når hestene havde løst hø, brugte de 72% mere tid på at søge rundt i deres strøelse, hvilket betød øget risiko for at indtage strøelse/bund og afføring – og i tilfælde med indtag af større mængde halm var der risiko for kolik.

Men længere perioder betød ikke, at heste var så optaget af at spise, at de ikke fik ro, sagde Hardman. Hvileperioder – hvad enten de står eller ligger – var ikke forskellige fra den ene form for fodring til den anden.

“Hvis heste skal stabiliseres på begrænsede foderstoffer, kan slow-feeders bruges til at forlænge fodertider for heste, hvilket potentielt forhindrer indtagelse af strøelse (med risiko for at indtage afføring) eller udvikling af stereotyp adfærd,” sagde Hardman. “Hvis de er på ‘uspiseligt’ strøelse/bund (såsom træspåner, træpiller eller hør), kan dette øge timerne med faste – og føre til en øget risiko for mavesår.”

Kilde: The Horse

Kan længere foldtid give færre skader?

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Skader i det bløde væv (sener, ledbånd og muskler) i hestens underben er almindelige hos rideheste. Disse skader kan deles op i to kategorier: Akutte og overbelastnings-relaterede.

Undersøgelser har blandt andet påvist, at 13-18% af de heste, der har brug for hvile og rehabilitering, har sådanne skader, ligesom skader i blødt væv udgør 33%  af træningstab og pensionering af sportsheste i alle discipliner.

Men hvad hvis du bare ved at lukke din hest mere på fold, kunne undgå at din hest figurerede på disse statistikker?

Abigail Reilly, studerende ved Centenary University i Hackettstown, New Jersey og assisterende professor i hestestudier, Jesslyn Bryk-Lucy, DVM, har gennemført et studie, der undersøgte netop denne problematik.

Reilly præsenterede deres fund på Equine Science Society’s virtuelle symposium i 2021.

Sammenhæng mellem sener, foldtid og fitness

Hestes sener tilpasser sig ændringer i deres biomekaniske miljø – helt grundlæggende omstrukturerer senerne som reaktion på bevægelse, sagde Reilly. Forskning har vist, at denne proces sker oftere under forhold, som når hesten er på fold.

Hun forklarede, at tykke kollagenfibre giver senerne trækstyrke, men ikke har meget mulighed for at give sig. Disse fibre dannes under statiske forhold. Tynde kollagenfibre tillader elasticitet i senen – og de dannes ved bevægelse. Motionerede og græssende heste har flere tynde fibre, hvilket betyder, at deres sener er mere rustede til at tilpasse sig deres bevægelser.

Heste med meget foldtid, og heste der bliver rørt, har også en tendens til have bedre fitness (at være fit og i allround god form), end heste der står meget på boks, og studier viser, at fitness kan reducere sandsynligheden for skader hos både mennesker og heste.

Akut til kronisk arbejdsbyrde

En almindelig måde at definere fitness og analysere på risikoen for forekomsten af ​​skader, sagde Reilly, er ved at beregne akut til kronisk arbejdsbyrde (forskellen mellem basisbelastning og intense træningsdage). Et lavt forhold betyder en mild ændring i arbejdsbyrde og mindre risiko for skade, mens et højt forhold indikerer store stigninger i arbejdsbyrden, og det er her, skader ofte opstår.

”Jeg var nysgerrig, om dette princip gjaldt ikke elite-heste med varierende foldtid,” sagde hun. ”Hvis en hest har lav kronisk arbejdsbyrde (som en hest meget på stald), vil den have en dårligere basis fitness. Når disse heste bliver bedt om at præstere, vil der være en stor stigning i forholdet uanset arbejdsintensiteten. Hvis heste er ude på græs, opretholder de en højere kronisk arbejdsbyrde, fordi de går, græsser, løber – og bare er heste. Når de bliver bedt om at arbejde, og der sker en stigning forholdet, har de allerede en god basis fitness, og forskellen mellem den akutte og kroniske arbejdsbyrde er mindre.”

Undersøgelse af 146 elevheste

Reilly antog, at heste med mere end 12 timers foldtid om dagen, grundet deres basis fitness, ville have signifikant mindre forekomst af vævsskader, end heste der var på fold mindre end 12 timer om dagen (undersøgelser har vist, at 12 timer er nok tid til at forårsage en fysiologisk ændring som reaktion på træning).

Hun og Bryk-Lucy udførte et retrospektiv studie af 146 elevheste på Centenary Universitys ridecenter fra 2014 til 2020. De undersøgte alle hestes medicinske journaler i løbet af de seks år for at identificere om og hvornår, de havde oplevet en skade i det bløde væv. Bryk-Lucy og en anden dyrlæge havde diagnosticeret alle skader ved hjælp af enten ultralyd, MR-scanning eller ved udelukkelsesprocessen.

Alle hestene i undersøgelsen blev administreret på samme måde, havde ensartede arbejdsbelastninger, der var passende for deres uddannelse, og trænet på de samme bundforhold.

Reilly sagde, at de faktisk fandt en signifikant forskel mellem forekomst af blødt vævsskade mellem de to grupper.

Resultatet indikerer, at mere foldtid giver færre skader

Ud af 57 heste med mere end 12 timer på fold om dagen havde 14 (25%) fået skader på blødt væv.
Af de 89 heste med mindre end 12 timer på fold om dagen, fik 45 (51%) skader i det bløde væv.

”Disse resultater antyder, at der er et sammenhæng mellem foldtid og risikoen for vævsskader hos ikke-elite heste,” sagde Reilly. “De støtter også, at meget foldtid opretholder et basis-niveau af fitness, så heste bedre kan håndtere akutte spidsbelastninger i arbejdet og dermed har reduceret risiko for skade.”

Der skal selvfølgelig yderligere undersøgelser til for at kunne  arbejde videre med forskningen.

Hvis du er interesseret i at se præsentationer fra 2021 Equine Science Society Virtual Symposium, kan du tilmelde dig symposiet til og med 2. august 2021. Optagelser er tilgængelige til visning indtil 3. september 2021.

Kilde: The Horse

Studie: Hale-træk kan reducere rygsmerter med op til 80%

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Et let, fast og lige træk i en lettere nedagående vinkel ser ud til at hjælpe hestene til at føle mindre smerte flere kritiske steder langs rygraden, siger fysioterapeut Heli K. Hyytiäinen, ph.d., fra Institut for Klinisk Heste- og Smådyremedicin ved Helsingfors Universitets Fakultet for Veterinærmedicin, Finland. Hvorfor dette er tilfældet, er dog desværre ikke helt klarlagt endnu.

”Vi ved, at de dybe kerne-rygmuskler strækker sig helt ind i haleroden, så dette kan være en måde at lade disse muskler strække sig ud,” siger Hyytiäinen. ”Eller mekanismen kan være via mobilisering af nerverne, som er kendt for at give smertelindring hos mennesker. Vi tror ikke, at teknikken fungerer ved at trække leddene fra hinanden, hvilket kan ske under lignende behandling hos mennesker, hvor fysioterapeuter strækker rygsøjlen. Et kaudalt træk (væk fra hovedet og mod halen) ser ud til at påvirke blødt væv mere og muligvis også nerver.”

Måling af rygsmerter før og efter halestrækning

Hyytiäinen og hendes medforskere brugte trykmålere til at evaluere smertereaktioner hos 11 heste, når dyrene følte pres på seks punkter over ryggen. Dyrlæger havde allerede diagnosticeret hestene (fire varmblods, fire fuldblodskryds, to quarterheste og en appaloosa i alderen 6 til 29 år) med forskellige grader af rygsmerter og mindre halthed.

Forskerne bemærkede, hvor meget pres hestene ville acceptere, før de viste en adfærdsmæssig smertereaktion, såsom muskeltrækninger, opspærrede øjne eller tilbagelagte ører. Derefter trak forskerne forsigtigt i hver hests hale tre gange i en 30-graders vinkel ned fra lodret, direkte bagud, med den nøjagtige kraft på 4,5 kg. Hvert træk varede i 20 sekunder med en hvile på 10 sekunder mellem hvert træk. Derefter brugte de trykmåleren igen på de samme seks punkter langs ryggen for at se, om hestene opførte sig anderledes.

De fandt ud af, at hestene viste smertelindring ved hvert testet punkt på ryggen efter det kaudale træk. Hestene havde størst fordel af brystområdet – den del af ryggen over ribbenene, der understøtter en sadel – med 83% forbedring. Smertelindring i bækkenområdet var forbedret med 52% og lændeområdet med 50%.

Kun fagfolk har den rette baggrund og forståelse til at kunne foretage haletræk på heste

Spændende og overraskende, men skal ikke prøves derhjemme

Sådanne væsentlige ændringer kom som en overraskelse ifølge Hyytiäinen. Dette betyder dog ikke, at hesteejere skal begynde at trække i deres hestes haler for at lindre rygsmerter.

”Jeg foreslår ikke, at folk skal trække deres hestes haler nogensinde – og især hvis hestens ryg er smertefuld,” sagde hun. ”Tværtimod … denne metode skal kun bruges af en uddannet professionel, en fysioterapeut, der har den rette forståelse af hele hestens situation og har færdigheder til at anvende teknikken sikkert og korrekt. Der er mere ved det – end bare at trække  i halen på en hest. ”

Derudover, selvom disse resultater er opløftede, anbefaler Hyytiäinen, yderligere undersøgelser for bedre at forstå mekanismerne bag resultaterne, får man overhovedet kan tale om, at proceduren er sikker og effektiv.

Kilde: The Horse

Læs mere om forsøget her

Sociale medier inspirerede til studie af 147 Grand Prix heste

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Dr. Sue Dyson og hendes team evaluerede ansigtsudtryk og kropssprog hos FEI World Cup dressurheste og konkluderede, at, i det store hele, viste hestene meget lidt utilpashed i konkurrence. Ifølge Sue Dyson, tidligere formand for Clinical Orthopaedics ved the Animal Health Trust Centre for Equine Studies, i England – viste studiet, a de fleste af elitehestene på højt plan var komfortable med opgaven, men der var nogle få heste, der viste milde tegn på utilpashed.

Smerte-etogram for heste under rytter

Dyson og hendes forskere brugte det nyligt udviklet Ridden Horse Pain Ethogram (RHpE) (Smerte-etogram for rideheste) til deres undersøgelser. Ved hjælp af etogrammet har de tidligere påvist, at en RHpE score på 8 ud af 24 eller mere betyder smerter eller utilpashed i hestens bevægeapparat (skalaen går fra 1 til 24 – se de 24 adfærdsmønstre nedenfor). Selv om ingen af hestene opnåede 8 i undersøgelsen om elitedressurheste, kom nogle tæt på, og andre udviste milde tegn på utilpashed ved særlige øvelser som piaffe, der er kendt for at være udfordrende for mange heste. Desuden noterede forskerne sig også, at pointene for øvelserne generelt var højere, når RHpE scoren var lavere.

Dysons budskab til trænere og ryttere er, at hvis heste med høj RHpE-score bliver identificeret, så kan man måske også finde frem til, hvad der er er årsag til deres problemer og dermed få muligheden for at forbedre deres komfort – og deres præstation og velfærd.

De berømte øjebliksfoto af dressurheste

Dysons undersøgelser skal også ses på baggrund af fænomenet ’øjebliksbilleder/snapshot’ – i dette tilfælde fotos af konkurrenceheste på højt niveau, der ser ud som om, at de har smerter, selv om det overordnet set ikke er tilfældet.

Ifølge Dyson, kan man ikke bare se på et øjebliksbillede/snapshot og deraf konkludere, hvordan en hest har det. Man er nødt til at se på helheden og evaluere på hele programmet.

Heste kan vise korte momenter af utilpashed, når rytteren trykker med sporen, eller hvis de kæmper med piaffen, men det er måske bare et eller to sekunder ud af en 6-7 minutters langt program, så hvordan kan et billede repræsentere hestens generelle komfort? Det mener Dyson ikke, at det kan.

Sociale Medier inspirerede studiet af 147 Grand Prix heste

Det var faktisk et billede af en Grand Prix dressurhest, der inspirerede Dyson til studiet. Hun fik tilsendt et billede af en specifik hest med spørgsmålet, om den havde smerter. Dyson svarede, at hun kun kunne bedømme hesten, hvis hun så en video af hele ridtet.

Derefter observerede Dyson og hendes medforfatter Danica Pollard videoer af 147 heste, der konkurrerede ved ni FEI World Cup Dressage stævner i 2018 og 2019, og evaluerede hestens opførsel gennem hvert eneste program. Efterfølgende kunne de konkludere, at hestene ofte lå på en RHpE på 3 – ud af 24, og det påviser, at hestene er komfortable ifølge smerte-etogrammet.

Især piaffe volder mange heste problemer

Men der var også en foruroligende høj rate af specifikt udtryk i opførsel, som burde trække ned i pointene fra dommerne, fortæller Dyson.

Eksempelvis registrerede de, at 68% af hestene havde åben mund med tænderne adskilt i mindst 10 sekunder, og 67% havde næsen bag lodret mindst 10 grader i mere end 10 skeunder, hvilket kan være et udtryk for ubehag, men ikke nødvendigvis en tvungen holdning grundet hyperflexion. Omkring 30% stirrede intenst i mindst fem sekunder, og 29% slog med halen generelt – og ikke synkront med brug af sporen.

Forskerne så flest udtryk på ubehag i piaff, og kun nogle få heste kunne udføre øvelsen uden at vise nogle tegn på ubehag – samt korrekt i henhold til FEIs guidelines.

Kilde: The Horse

Se også artiklen 35 års forskning: Etogram kortlægger ubehag hos heste

De 24 udtryk associeret med smerte – fra smerte etogrammet for rideheste

Ansigt

  • Ørene bag lodret eller flade
  • Øjenlåg lukket eller semilukket
  • Sclera (det hvide i øjet) tydeligt
  • Intenst stirren
  • Munden åben gentagne gange
  • Tunge synlig, og eller kommer ud af munden
  • Trækken i biddet med munden – til højre eller venstre

Krop

  • Hovedets holdning ændres gentagne gange
  • Hoved på skrå
  • Næsen foran lodret
  • Næsen bag lodret
  • Hovdet bevæger sig konstant fra side til side – eller hovedkasten
  • Halen trukket ned eller til den ene side – eller pisken med halen.

Gangarter

  • Hektisk gangart/irregulær rytme
  • Træg gangart/irregulær rytme
  • Bagbenene træder ikke op i forbenene spor
  • Forkert galop eller changeren enten foran eller bagi i galop
  • Spontane skift i gangarter
  • Snubler/eller slæber hovene
  • Pludselig skift i retning
  • Bliver bange/kigger
  • Modstand mod at gå, stopper spontant.
  • Stejler
  • Bukker, med eller uden spark bagud

Undersøgelse: 52% af militaryhestene havde læsioner fra biddet

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt.

Undersøgelserne blev foretaget ved nationale og internationale militarystævner i Finland, og hjernen bag studiet er Kati Tuomola fra Universitet* i Helsinki. For to år siden lavede Kati og hendes team et lignende studie med udgangspunkt i travheste på finske travbaner. Her viste det sig, at 84% af travhestene havde læsioner fra biddet efter et løb. Og selv om statistikken er bedre hos militaryhestene, så er tallet stadig højt.

200 militaryheste blev undersøgt
I studiet med militaryheste kiggede Tuomola i munden på 208 heste og ponyer, lige efter de havde været på terrænbanen ved 7 nationale og 1 internationalt stævne i Finland. Tuomola og hendes assistent undersøgte hestenes mund – kun ved brug af hånden (i handske) og en hovedlampe. De opdagede at 109 heste – 52% havde mindst en frisk læsion, hvilket betød, at den sandsynligvis var ny og lige opstået (men kunne også have været under udvikling gennem et stykke tid). Omkring 39% af hestene havde ’blå mærker’, og 19% havde et eller flere åbne sår. Læsionerne var milde hos 22% af hestene, moderate hos 26% og slemme hos 4%. En hest havde hele 5 læsioner i munden.

Hopper mere udsatte
Som det også var tilfældet i undersøgelsen med travhestene, fandt Tuomola, at hopper havde større sandsynlighed for at have moderate eller slemme læsioner end vallakker. Det kan der være mange årsager til eks.vis: Forskelligt tryk på tøjlen, forskel på hvordan ryttere håndtere hopper, hvordan hopper føler smerte eller noget mere specifikt som sårheling. Uanset hvad årsagen er, er det godt at være opmærksom på, at hopper ser ud til at være i højere risiko, når det kommer til mundlæsioner.

Bid, der var særligt tynde eller særligt tykke, var også ensbetydende med større risikofor moderate og slemme læsioner. Selv om det ifølge Tuomola var overraskende, var det også logisk. Tykke bid kan lægge større pres på mundens væv, mens tynde bid koncentrere mere pres på et smaller område og skaber derved punkter med meget tryk.

Det er dog interessant, at forskerne ikke fandt nogen som helst kobling mellem alvoren af læsioner og næsebånd, konkurrenceniveau, resultater og hestens alder.

Rytterne blev overraskede og kede af det
Den nye undersøgelse afslørede, at bid-relaterede læsioner var 6 gange større end, hvad forskere tidligere redegjort for i en undersøgelse med militaryheste i Danmark i 2018. Men i det danske studie gav arrangørerne ikke forskerne tilladelse til at åbne munden på hestene, så de kunne kun rapportere om de læsioner, de kunne se ude fra. Det er naturligvis en markant forskel i de to forsøg.

I det finske studie, deltog alle rytterne frivilligt i undersøgelsen, og de blev ofte meget overrasket eller kede af det, hvis deres heste havde bidrelaterede læsioner. Næsten alle ville have Tuomola til at vise dem læsionerne, så de kunne se og forstå dem selv. Resultatet viser hvor vigtigt det er, at vi er opmærksomme på, at den måde vi rider på og de bid vi rider med, kan påvirke hestens orale sundhed og generelle velfærd.

* DVM, of the Research Centre for Animal Welfare in the University of Helsinki’s Department of Production Animal Medicine, in Finland.

Læs hele rapporten her

Kilde: The Horse

Hvordan taler du til din hest?

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder.

Mennesker bruger instinktivt en højere, optimistisk stemme, når de taler til babyer og små børn. Denne måde at tale på har været genstand for flere undersøgelser. Og er anerkendt for at have mange fordele, fremme relationer og stimulere visse læringsprocesser. Denne måde at tale på, karakteriseret ved en generelt høj stemme, gentagelse af ord og indeholder også en positiv følelsesmæssig komponent.

Nogle dyr er modtagelige for denne måde at tale på, kaldet babysprog eller når det gælder dyr: pet-directed speech eller PDS.

Mennesker kan bedre fange og holde primater og hundes opmærksomhed, når de bruger PDS, og dyrene reagere på det og lærer af det. Hvad angår heste, har adskillige undersøgelser vist, at de er meget følsomme over for menneskelige følelser og udtryk. Forskere fra det franske videnskabsagentur INRAE og det franske institut for hest og ridning har vist, at heste er i stand til at genkende menneskelige udtryk, når de ser ansigter på fotografier. De agerer nervøst, når de bliver vist billeder af et menneske med et vredt udtryk og mere afslappet, når de står overfor et foto af en person med et glad udtryk. Brug af babysprog eller PDS, har aldrig tidligere været testet på heste.

93% af os taler med vores heste
En foreløbig undersøgelse af 845 ryttere og hesteejere på sociale medier afslørede, at 93% af dem regelmæssigt talte til deres heste ved hjælp af denne type sprog, men kun 44% mente, at dyrene var følsomme over for det.

For at vurdere brugen af babysprog gennemførte forskere to tests på 20 heste, der aldrig havde været udsat for denne type sprog. I den første test talte forskerne individuelt med hestene, enten ved hjælp af babysprog eller et neutralt sprog (som det, der blev brugt mellem voksne), mens vdkommende striglede hesten. Når hestene blev talt til ved hjælp af babysprog, viste det sig, at hestene reagerede mere positivt, rapporterede forskerne i tidsskriftet Animal Cognition. De var roligere, kiggede mere på forskeren og spejlede striglebevægelserne ved at gnubbe med mulen på personen, der striglede dem, for at gengælde groomingen.

Hvorimod de heste, som blev talt til i ”voksensprog”, ikke interagerede med personen der striglede dem, og forsøgte ikke at gengælde groomingen.

Hvor er der foder?
I det andet forsøg, prøvede forskerne at kommunikere til hesten, hvor hestens foder gemte sig. I etologi kaldes dette henvisningskommunikation. Forskeren stod foran hesten med to lukkede spande. Med hånden pegede forskeren gentagne gange på spanden hesten måtte vælge for at få belønningen (skjult i spanden), mens vedkommende enten talte med babysprog eller ved hjælp af neutralt voksent sprog. De observerede, at når forskeren talte med neutralt sprog, valgte hestene tilfældigt en spand. Men når de talte med babysprog, valgte hestene den spand, der blev peget på.

Undersøgelsesteamet konkluderede, at babysprog fanger hestenes opmærksomhed og hjælper dem til bedre at forstå menneskers intentioner og følge deres instruktioner for at løse opgaven.

Undersøgelsen viste, at den måde, hvorpå folk normalt taler med små børn, som mennesker har tendens til at bruge instinktivt også til visse dyr, effektivt letter kommunikationen mellem mennesker og heste i hverdagens interaktioner, såsom pleje og motion. Dette kan bidrage til at forbedre hestenes velfærd, for de er følsomme over for menneskelige følelser.

Undersøgelser er i øjeblikket i gang for at fremme viden om de følelsesmæssige interaktioner mellem mennesker og heste for at forbedre både dyrs og menneskers velfærd inden for forskellige områder, såsom ridning eller rideterapi. Det fulde undersøgelsesteam bestod af Léa Lansade, Miléna Trösch, Céline Parias, Alice Blanchard, Elodie Gorosurreta og Ludovic Calandreau.

Horses are sensitive to baby talk : Pet-directed speech facilitates communication with humans in a pointing task and during grooming. Animal Cognition 2021. DOI : https://doi.org/10.1007/s10071-021-01487-3

Kilde: Horsetalk