Skip to main content

Tag: Herning Springning

Alle danske heste gennem inspektion

Alle de springheste der skal deltage i verdensmesterskabet i springning, som starter onsdag, har i dag været fremvist foran dyrlægerne og dommerkomiteen. Dette tjek laves for at sikre at hestene er klar til konkurrence – i fagtermer kaldet Fit to Compete.

De 5 danske heste blev alle fremvist af deres ryttere, og blev godkendt. Det betyder, at de alle er klar til familiarisation i morgen, hvor alle deltagerne i mesterskabet får lov til at træne på Stutteri Ask Stadium inden konkurrencerne for alvor starter. Konkurrencerne begynder onsdag og fortsætter frem til søndag, hvor den individuelle finale afholdes. Holdfinalen afholdes fredag aften under kunstig belysning.

Det danske hold består af Andreas Schou med Darc de Lux, Lars Bak Andersen med Carl-Heinz B., Linnea Ericsson-Carey med Skorphults Baloutendro, Emil Hallundbæk med Chalisco og Rikke Belinda Barker med Tabalou PS. Med sig har det danske hold blandt andet landstræner Bo K. Møller og deres landsholdsdyrlæge Casper Tschernja.

Der er kun 1 af de danske springryttere, der tidligere har deltaget ved et verdensmesterskab, nemlig Andreas Schou, som også er den rytter på holdet med mest mesterskabserfaring med blandt andet 1 OL og hele 7 europamesterskaber på CV’et. Linnea Ericsson-Carey og Lars Bak Andersen har 1 seniormesterskab, EM, på CV’et, mens både Emil Hallundbæk og Rikke Belinda Barker er debutanter i mesterskabssammenhænge.

De 5 heste, der skal fremvises i morgen, kommer fra henholdsvis Israel, USA, Frankrig, Columbia og Polen.

Tidsplan for springkonkurrencerne.

Onsdag kl. 11.00 – Første konkurrence, individuel og hold

Torsdag kl. 13.00 – Anden konkurrence, individuel og hold

Fredag kl. 21.00 – Tredje konkurrence, holdfinale og en del af den individuelle konkurrence

Søndag kl. 14.00 – Fjerde konkurrence, individuel finale

/Herning2022

Tina Lund vinder CSI2* Grand Prix i Herning

De danske ryttere har været super springende i de internationale klasser ved det imponerede ECCO FEI World Championships i Herning. I dag blev det således til dansk sejr i CSI2* Grand Prix (145 cm), i det Tina Lund og talentfulde Chacceldi tog sejren efter tog flotte 0 runder.

Andenpladsen var også dansk, da den gik til Torben Frandsen og Elmegaardens Dakota, mens norske Simon Yde og Spartacus blev nummer tre.

Se alle resultater her

Eller se eller gense hele klassen i videoarkivet

I går havde vi Tina Lund i Riders Corner, og her fortalte den populære springrytter blandt andet om det at være en del af et hold, og om hvilke heste hun har på vej i sporten. Se hele interviewet nedenfor.

VM-atleter fra 10 til 68 år

Der er bestemt ikke én opskrift på, hvordan en VM-atlet ved VM i Ridesport ser ud eller hvor gammel en atlet er. Ved mesterskaberne i Herning er den yngste deltager 10 år, mens den ældste er 68 år. Der er altså 58 års aldersforskel fra den yngste til den ældste.  

Det er voltigeringsudøverne der er repræsentanter for den yngste aldersgruppe, for her er Carlota Usón Jaume fra Spanien blot 10 år. Både dressuren og paradressuren kan derimod imod prale med, at de har de ældste ryttere i deres discipliner. Her stiller henholdsvis Mary Hanna fra Australien og Lee Frawley fra Virgin Islands of the US op i en alder af 68.  

Aldersfakta fra dressur 

I dressur spænder alderen fra 22 til 68 år. Det er australske Mary Hanna der er alderspræsident, mens både norske Mathilde Merethe Klaesson og portugisiske Martim Meneres er 22 år og dermed de yngste. I dressur er der altså hele 46 års aldersforskel mellem den yngste og ældste til start. 

Aldersfakta fra springning 

I springrytternes konkurrence er den yngste Brian Moggre fra USA, og han har faktisk fødselsdag i dag, hvor han fylder 21 år Ældste repræsentant er britiske John Whitaker på 67 år. Netop John Whitaker er den springrytter, der har deltaget i et verdensmesterskab flest gange. Han har været med hele 6 gange tidligere. Storbritanniens holds yngste mand er Harry Charles på 23 år, og det resulterer i 44 års aldersforskel på det britiske hold.  

Aldersfakta fra voltigering 

I voltigering spænder alderen fra 10 år 43 år, hvor Carlota Usön Jaume som nævnt er den yngste, mens Todd Griffiths fra USA er den ældste. Hvis man kigger på holdene, er USA et af de hold med det største aldersspænd, for her er Todds 11-årige datter Miriam Griffiths med, og hun sikrer dermed et aldersspænd på 32 år på det amerikanske voltigeringshold.  

Aldersfakta fra paradressur 

I paradressur er den yngste deltager 18 år, nemlig Alise Muizniece fra Letland, mens den ældste er 68-årige Lee Frawley fra Virgin Islands of the USA. Det resulterer i en aldersforskel på 50 år i denne disciplin.  

/Herning2022

Stærkt dansk springlandshold klar til VM i ridesport

VM i ridesport er et brag af et arrangement. I løbet af arrangementet skal der findes verdensmestre i både dressur, springning, paradressur og voltigering.

Der er stor interesse for verdensmesterskabet, og det betyder, at det danske springlandsholds ønske om opbakning fra publikum går i opfyldelse.
Janni Thermann, som er elitesportschef for springningen i Dansk Ride Forbund udtaler: ”Vi håber på, at publikum vil bakke op allerede fra den første konkurrencedag på springbanen onsdag den 10. august. Det giver lige det sidste boost til rytterne. Det bliver uden tvivl en unik oplevelse for rytterne at ride foran det danske publikum, og holdet er klar til at gøre deres bedste.”

Danmarks chancer på springbanen
Springning er en uforudsigelig disciplin, og derfor er det svært at spå om de danske chancer. Potentielt er alle nationer og alle ryttere i spil til at vinde medaljer, men allerede på den første konkurrencedag, vil der tegne sig et billede af, hvilke ekvipager og nationer, der skal dyste om medaljerne.

”Det gælder om, at vi kommer godt fra start den første dag. Lykkes det at lave et godt resultat der, kan jeg ikke se, hvorfor vi ikke skal få adgang til holdfinalen om fredagen blandt verdens 10 bedste nationer”, forklarer landstræner Bo K. Møller.

Et stærkt og sammentømret hold
To seniormesterskabsdebutanter, to ryttere med et enkelt seniormesterskab på CV’et og én særdeles erfaren mesterskabsrytter udgør det danske springlandshold. Holdets mest erfarne rytter er Andreas Schou, Sommersted, som har deltaget ved et OL og VM samt hele syv europamesterskaber for senior.

”Jeg tror på, at holdet kan levere et godt resultat, og jeg synes, at vi har et rigtig stærkt hold, som har vist god form i forberedelserne op til VM. Målet er helt klart at komme i holdfinalen, og lykkes det, så sætter vi et nyt mål for resultatet”, fortæller Andreas Schou, som sammen med Emil Hallundbæk, Lars Bak Andersen, Linnea Ericsson-Carey og Rikke Belinda Barker udgør det danske springlandshold.

Sådan forløber springkonkurrencerne
Springkonkurrencerne starter onsdag den 10. august, hvor der rides første runde efter en metode C (tidsspringning), hvor fejl omregnes til tid. Vinderen noteres for 0 fejl, mens de øvrige rytteres placering og fejl afgøres efter, hvor meget langsommere de er end den hurtigste. Torsdag rides første runde i holdkonkurrencen, som også tæller i den individuelle konkurrence. De bedste 10 hold, efter de to første konkurrencer, mødes i holdfinalen fredag, hvor der uddeles medaljer til de tre bedst placerede nationer. De 60 bedste individuelle ryttere har adgang til fredagens runde, som også tæller i den individuelle stilling. De 25 bedst placerede ryttere efter tre dages konkurrencer, skal ride om de individuelle medaljer under Agria Super Sunday den 14. august.

Springryttere fra 34 nationer
I springkonkurrencerne er der tilmeldt 34 nationer, og heraf deltager 22 nationer i holdkonkurrencen, og foruden Danmark er det: Argentina, Australien, Østrig, Belgien, Brasilien, Canada, Columbia, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Irland, Israel, Italien, Japan, Mexico, Holland, Norge, Spanien, Schweiz, Sverige og USA.

Det er guldvinderne fra OL i Tokyo, Sverige, som er storfavorit til sejren i holdkonkurrencen. Over de seneste 11 verdensmesterskaber er det Tyskland og Frankrig, som har haft størst succes med tre sejre hver. Der er ingen tvivl om at Agria FEI World Championship vil give os topspænding under Herning2022.

/Herning2022

Søstrene König: Fantastisk at ride til et VM

Sideløbende med VM-konkurrencerne ved Herning2022 bliver der afviklet en masse non championship-klasser, som Zibrasport Equest streamer her på sitet.

I de internationale springklasser, CSI, stiller søstrene Amalie og Cecilie König til start.

Fredag var første gang, de red ind på banen i de imponerende omgivelser i Herning, og det var en oplevelse ud over det sædvanlige.

Se også: Se interviewet: Cecilie König om sit forrygende 2020

“Det er helt fantastisk at være her til VM. Her er kæmpe stort, så det betyder også, at vi skal bevæge os meget langt rundt,” fortæller lillesøster Cecilie, der har medbragt Flyer.

Parret fik en enkelt bom i fredagens CSI2* – Small Tour, hvor Amalie red en nulrunde på Jorsinaa, hvilket resulterede i en flot placering som nummer syv i det stærke startfelt.

Det skal nydes

Lørdag stillede de to springryttere igen til start i CSI. Her gentog Amalie succesen fra dagen forinden med endnu en runde uden fejl, mens Cecilie fik otte fejl.

Men Flyer har endnu ikke så meget rutine på så højt et niveau.

“Jeg glæder mig bare til at nyde at ride til sådan et stort stævne med dejlige omgivelser. Og især her hvor det er første gang, jeg har Flyer med til sådan et stort stævne,” fastslår Cecilie.

Se også: Ridefysioterapi hjælper toprytteren Amalie König

Stemningen ved Herning2022 er helt unik, selv om stævnet kun har været i gang i et par dage.

“De er jo kun de første dage indtil videre ,så her er ikke så mange mennesker endnu, men alle er glade.”

Gense CSI-klasserne i Zibrasport Equests store videoarkiv

Amalie og Cecilie König Foto: Privat

Se alle CSI- og CDI-klasser samt flere spændende sideevents, interviews m.m. på Zibrasport Equest under ECCO FEI World Championships Herning 5. -14. august 2022.
OBS! Alle VM-klasser kan ses på Clip My Horse og mange klasser kan ses på DR (Se hvilke her)

PRIS:

  • Premium Medlemmer: 150 dkr (ca. 20 €) Fri adgang til LIVEstreaming på Zibrasport Equest d. 5 -14. august 2022 – OG video on demand /fri adgang til videoarkiv.
  • Basic Medlemmer/pay pr view: 300 dkr. (ca. 40€). Adgang til LIVEstreaming på Zibrasport Equest d. 5. – 14. august 2022 – Giver IKKE adgang til ikke videoarkiv/video on demand efterfølgende!

Start- og resultatlister

Læs mere om de øvrige events ved Herning2022, som du kan følge LIVE på Zibrasport Equest

Velkommen – og smil til fotografen

Inde på staldområdet i et roligt hjørne ved siden af de to opvarmningsbaner har FEI’s medieteam opsat et fotostudie med et stort lærred – stort nok til at bruge som baggrund for en hest i fuld figur. Rytterne ankommer i fuld konkurrenceuniform med jakker fyldt med ornamenter fra tidligere bedrifter. 

Fotograferne Mehmet Akdag og Jonas Franke har adskillige personer til at assistere. Det er ikke altid nemt at få en hest til at ”smile” til kameraet, altså at rejse ørerne og se opmærksom ud. En af assistenterne afspiller en lyd – en hest der vrinsker er den mest populære, og giver det bedste resultat.  
Rytterne er nemmere og mere bevidste om, at det er vigtigt at tage sig ud fra sin bedste side. Når alt kommer til alt, så er det dette billede, der vil blive vist til millioner af seere, når der bliver streamet og sendt TV-signal til hele verden. 

Foto: Herning2022

Hele dagen, og flere dage i træk, står rytterne og deres heste i kø sammen med officials, chef d’Equipes og landsholdsdyrlæger. Uden for fotostudiet kan hestene græsse lidt eller bare kigge nærmere på deres holdkammerater eller konkurrenter. 

Slutresultatet er fritlagte billeder, der bliver brugt på storskærmene, når ryttere og heste skal præsenteres på banerne. TV-stationer bruger også billederne på forskellig vis.

Foto: Herning2022

/Herning2022

Bliv klar til VM med det nye special edition Riders NOTEBOOK magasin

I anledningen af ECCO FEI World Championships i Herning giver vi dig en online særudgave af magasinet Riders NOTEBOOK på engelsk, hvor du kan komme tæt på flere af de fantastiske ryttere, som skal ride ved VM i en af de fire discipliner.

Magasinet byder på en eksklusiv blanding af de bedste artikler med prominente ryttere fra arkiverne krydret med nye spændende artikler og portrætter, som gør dig klogere på danske såvel som internationale ryttere. Glæd dig til bl.a. at læse om Sveriges ukronede springdronning Malin Baryard Johnsson, Ingrid Klimkes rejse fra military til dressur, medaljekandidaterne i paradressur, den danske voltigør Amanda Staalsø og Cathrine Laudrup-Dufour og Cassidys historie sammen.

Du får samlet 100 siders spændende læsning, som gør dig fuldstændig klar til at følge verdensklasse dressur, spring, paradressur og voltigering henover 10 spændende dage i Herning!

Læs Riders NOTEBOOK: Herning2022 – The Magazine GRATIS her

Riders Corner: Få dagens højdepunkter live fra Herning

Når ECCO FEI World Championships i Herning går løs, er det med Zibrasport Equest på pletten! Vi følger mesterskabet tæt, og det samme kan du i vores daglige live studie Riders Corner, som sender direkte fra stævnepladsen i Herning. Zibrasport Equests Louise Woss Sigerslev byder velkommen til seerne to gange dagligt i et morgen- og et aftenprogram fra Zibrasport Equest scenen, hvor dagens hovedpersoner og andre aktører ved stævnet vil gæste studiet til en snak om dagens begivenheder.

Du kan glæde dig til spændende interviews med rytterne, indslag fra stævnepladsen, og så tager vi dig eksklusivt med behind the scenes af det største ridesportsstævne på dansk grund nogensinde!

Følg Riders Corner live foran Zibrasport Equest scenen, hvis du er i Herning, eller se det live på zibrasportequest.com.

Se hele vores sendeplan inkl. Riders Corner her

Følg danskernes VM på DRs kanaler

Har du ikke mulighed for at være til stede i Herning, når det største ridesportsstævne nogensinde på dansk grund løber af stablen, så kan du heldigvis se mesterskabsklasserne på DRs kanaler fra den 6. til den 14. august. Du kan følge al dressur og springning samt paradressur og voltigering med dansk deltagelse på enten DRTV eller DR2. Husk du desuden kan LIVE streame alle CDI og CSI klasser, Riders Corner, interessante side events og Show Night på Zibrasport Equest. Se vores sendeplan her.

DRs sendeplan under VM

Lørdag den 6. august
kl. 9.00-11.30 FEI World Vaulting Squad Championship (DR2/DRTV)
kl. 11.00-14.20 FEI World Dressage Team Championship Grand Prix (DR2)
kl. 12.30-16.30 FEI World Vaulting Female Championship (DRTV)
kl. 15.20-20.00 FEI World Dressage Team Championship Grand Prix (DR2)

Søndag den 7. august
kl. 10.00-14.00 FEI World Vaulting Female Championship (DRTV)
kl. 11.00-14.20 FEI World Dressage Team Championship Grand Prix (DR2)
kl. 15.20-20.00 FEI World Dressage Team Championship Grand Prix (DR2)
kl. 18.00-19.00 FEI World Vaulting Pas de Deux Championship (DRTV)

Mandag den 8. august
kl. 8.30-12.30 FEI World Vaulting Female Championship (DR2)
kl. 13.30-16.20 FEI World Dressage Grand Prix Special Championship (DR2)
kl. 15.30-18.00 FEI World Vaulting Squad Championship (DRTV)
kl. 17.00-19.50 FEI World Dressage Grand Prix Special Championship (DR2)

Onsdag den 10. august
kl. 11.00-13.10 FEI World Jumping Championship (DR2)
kl. 11.00-12.00 FEI World Vaulting Pas de Deux Championship (DRTV)
kl. 12.15-14.30 FEI World Para Dressage Individual Championship Grade II (DRTV)
kl. 13.00-15.30 FEI World Vaulting Team Championship (DRTV)
kl. 13.40-17.00 FEI World Jumping Championship (DR2)
kl. 20.00-23.00 FEI World Dressage Grand Prix Freestyle Championship (DR2)

Torsdag den 11. august
kl. 13.00-15.10 FEI World Jumping Championship (DR2)
kl. 14.00-16.50 FEI World Para Dressage Individual Championship Grade III (DR2)
kl. 15.40-19.00 FEI World Jumping Championship (DR2)
kl. 17.30-20.30 FEI World Para Dressage Individual Championship Grade V (DRTV)

Fredag den 12. august
kl. 14.45-16.55 FEI World Para Dressage Team Championship Grade II (DR2/DRTV)
kl. 21.00-23.30 FEI World Jumping Team Championship Final (DR2)

Lørdag den 13. august
kl. 11.00-13.50 FEI World Para Dressage Team Championship Grade III (DRTV)
kl. 14.20-16.50 FEI World Para Dressage Team Championship Grade V (DR2)

Søndag den 14. august
kl. 9.00-13.15 FEI World Para Dressage Individual Freestyle Championship Grade IV, II, I (DRTV)
kl. 14.00-16.30 FEI World Jumping Individual Championship (DR2)
kl. 14.15-17.00 FEI World Para Dressage Individual Freestyle Championship Grade III, V (DRTV)

Ridebanerne tager form i Herning

Nu er ventetiden heldigvis snart ovre! Om få dage går det langt om længe løs i Herning, når ECCO FEI World Championships skal afvikles henover 10 spændende dage på dansk grund. Efter flere års forberedelser er stævnepladsen nu endelig ved at stå klar til, at 1.100 heste og deres ryttere skal indtage Herning.

Vi har været et smut forbi pladsen under opbygningen af ridebanerne, og i videoen nedenfor kan du høre Jesper Møller og Kim Mertz fortælle om tankerne bag underlaget, som de mange ekvipager skal præstere på, og hvilke hensyn der er taget for at sikre de absolut bedste betingelser for de mange stjerneheste.

Følg med LIVE på Zibrasport Equest

Er du ikke i Herning under VM, så kan du heldigvis se masser af hestesport på Zibrasport Equest. Vi streamer alle ‘Non championship’ CSI og CDI klasser samt mange af de spændende side events og Show Night. Vi har også masser af spændende gæster forbi i vores live studie Riders Corner, og så kommer vi til at lave indslag og updates fra stævnepladsen under hele stævnet. (NB! Alle VM-klasser kan ses på Clip My Horse)

Du kan købe pay pr view adgang til 300 kr. (gælder fra 5-14. august og kun LIVE)
Er du Premium medlem, får du adgang til det hele for 150 kr. (+ adgang til video on demand/videoarkiv)

Se hele vores program og få mere info her

Se også: Der bliver knoklet i Herning

Der bliver knoklet i Herning

I næste uge kulminerer årevis af planlægning og forventning, når ECCO FEI World Championships Herning skydes i gang. Derefter står den på 10 dage med verdens bedste ridesport og masser af underholdning. Både for de besøgende men også for alle jer derhjemme.

Vi har besøgt pladsen i Herning, og i videoen nedenfor fortæller Casper Cassøe blandt andet, hvor store hestenes bokse er, hvor mange tons sand der bliver brugt til banerne, hvor man kan se med på storskærme, og hvor man kan shoppe.

Se med på Zibrasport Equest

Er du ikke i Herning, så kan du se masser af hestesport på Zibrasport Eqeust. Vi streamer alle ‘Non championship’ CSI og CDI klasser samt mange af de spændende sideevents og Show Night. Vi har også masser af spændende gæster i Riders Corner, og vi kommer til at lave indslag op updates fra stævnepladsen under hele stævnet. (NB! Alle VM-klasser kan ses på Clip My Horse)

Du kan købe pay pr view adgang til 300 kr. (gælder fra 5-14. august og kun LIVE)
Er du Premium Medlem, får du adgang til det hele for 150 kr (+ adgang til video on demand/videoarkiv)

Se hele vores program og få mere info her

Benhård satsning har sikret Andreas Schou VM-deltagelse

Han har virkelig knoklet for det, rejst rundt til stævner i hele Europa – og han har nogle rigtig gode heste. Så der er ikke noget at sige til, at Andreas Schou er udtaget til at repræsentere Danmark i ridebanespringning ved VM i Ridesport, der afvikles i Herning fra den 4. august.

Springrytterne dyster fra den 9. til den 14. august. Der er udtaget fem danske ryttere til det danske hold.

Andreas, der bor i Kolding, driver sammen sin bror Christian Schou hestecentret Abolute Horses på Tågerup ved Sommersted. Men det er ikke meget, han har været på Tågerup i år.

“Jeg har stort set været væk fra februar,” siger han. “Vi tog sydpå for at starte sæsonen. Så var der lidt ro på i marts, men siden har jeg næsten ikke været hjemme. Men det er jo ikke de samme heste, der har været på banen hver gang. Jeg har faktisk haft to hold heste kørende og bygget det ud derfra.”

Christian og Andreas Schou Foto: Zibrasport Equest

Tre heste kvalificeret

Andreas har som den eneste af de danske ryttere kvalificeret hele tre heste til VM. Det er Darc de Lux, som han i fjor red til både OL i Tokyo og EM i Tyskland – og som han fik sølvmedalje på ved DM i 2020. Så er det Independent, som han fik sølvmedalje på ved DM i år, og som har opnået fantastiske resultater på det seneste, og Diacardo. Alle tre er 11 år.

“Jeg har gerne villet have Independent kørt i stilling, hvis der skulle blive problemer med Darc de Lux,” siger Andreas. “Det er stadig Darc, jeg satser på til VM. Den har mesterskaberfaringen fra både EM og OL, og det er en fordel, at hesten har prøvet det før. Men Independent har udviklet sig helt utroligt, og det er godt at vide, hvis der sker noget med Darc.”

“Jeg har satset benhårdt på VM i Danmark år. Vi har talt om det i to-tre år – det har været emnet, hver gang hestefolk mødtes – så det er helt mærkeligt, at det er lige om lidt, det går løs.”

Der kommer også et EM i Milano til næste år og et OL i Paris i 2024. VM kan være med til at kvalificere til de to store stævner. Men nu er der fuldt fokus på VM. OL kræver, at et dansk hold kvalificerer sig, ellers skal man være heldig at få et individuelt wildcard.

Andreas Schou er en erfaren mesterskabsrytter. Han har redet syv EM – hvert eneste siden 2009. Han var også med til VM i Caen i Frankrig i 2014.

Andreas Schou og Darc de Lux ved OL i Tokyo. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de

Op ad ranglisten

De mange stævner – og ikke mindst de gode placeringer – har betydet, at Andreas er rykket op ad den internationale rangliste, hvor han nu er nummer 53 – og han regner med at være rykket flere pladser op, når den opdateres med juli-resultaterne.

I september 2021 kom han i Top100 med en placering som nummer 90. I år er han først rykket op som nummer 79 og er for øjeblikket nummer 53.

“Det har givet nogle gode point, at vi er kommet op i de højere klasser, har redet femstjernede stævner med så fine resultater,” siger Andreas. “Det, at vi jeg kommet i Top60 betyder, at Danmark får invitationer til samtlige World Cup-kvalifikationer, og at jeg også selv får mulighed for at ride rigtig mange af de store stævner.”

Han har bl.a. – som første dansker i årevis – på Independent fået en førsteplads i en femstjernet grand prix-klasser på 160 cm – samme højde, som VM rides på. 

Jannike og Celine. Foto: Absolute Horses

Forstående kone

Andreas er gift med Jannike West Schou – svensk springrytter. Og parret har to børn – William og Celine. Hvordan kan man et familieliv til at hænge sammen, når man rejser Europa rundt?

“Ved at have en fantastisk støttende kone,” svarer Andrea. “Hun har forståelse for sporten og ved, hvad det kræver. Efter vi fik børn, har hun sat sin egen karriere i ridningen på pause. Før børnene begyndte i skolen, kunne vi tage afsted hele familien. Det er blevet lidt sværere, men heldigvis har vi også en skole, der har forståelse for, at vi en gang imellem skal have børnene med.”

Godt hold

Andreas starter VM som del af det danske hold. Det består af fem ryttere, og Andreas mener, det er et rigtigt godt hold. De øvrige ryttere er Emil Hallundbæk, Lars Bak Andersen, Linnea Ericsson-Carey og Rikke Belinda Barker.

“På papiret er jeg måske den stærkeste, men de øvrige ryttere har fået gode resultater,” siger han.

Der er opvarmningsklasse tirsdag den 9. august. Onsdag er der tidsspringning, hvor det gælder om at ride hurtigt. Fejl omregnes til tid, så en nedrivning ikke giver de sædvanlige fire fejl, men lægger fire sekunder til ridetiden. Det gælder både hold og individuelle ryttere.

Torsdag er der anden runde for hold og individuelt. Fredag den 12. august er der holdfinale. Her deltager de ti bedste hold og de 60 bedste individuelle ryttere. Søndag den 14. august rides så den individuelle finale, hvor de bedste ryttere kommer til start.

Andreas håber at komme med her.

/Pressemeddelse