Skip to main content

Tag: Herning Springning

Her er det officielle VM merchandise

Arrangørerne af Herning2022 har lavet det lækreste merchandise i anledningen af verdensmesterskaberne. Du kan vælge mellem cool gadgets, friske hoodies, T-shirts og meget, meget mere. Der er skabt et helt univers af fantastisk merchandise til fans i alle aldre og køn. Fanshoppen i EquiPark bliver et rent slaraffenland, når man skal finde lige netop det, som man kan glæde sig over og få glæde af længe efter de sidste VM-heste har forladt Herning.

Foto: Herning2022

Lækkert tøj fra Kingsland

Det er Kingsland Equestrian, som klæder de mange frivillige på. Og den flotte VM-kollektion bliver til salg i Fanshoppen, suppleret af flere enheder. Det betyder, at det er en større kollektion fra Kingsland, man kan gå på jagt i, når man kommer ind i EquiPark under VM i Herning fra den 6.- 14. august.

Kollektionen bliver skabt ud fra Kingslands populære ”Earth Collection” – en linje i Kingslands kollektion, hvor der anvendes 100% recirkulerbare materialer, og hvor bæredygtighed og fokus på miljøet er højt prioriteret uden at gå på kompromis med Kingslands kendte kvalitet.

Den flotte kollektion kommer i VM-farverne til børn, kvinder og mænd. Og den rummer knap 20 forskellige designs lige fra knæstrømper over forskellige hatte og til smarte Sweat Jackets, fleece jakker, T-shirts og tights til kvinder og børn. Priserne ligger fra 100 kr. (for knæstrømperne) til 599,95 for den flotte Ladies Fleece.

Foto: Herning2022

En bamse til hesten eller et klistermærke til bilen

Foruden den flotte og praktiske tøjkollektion har arrangørerne, sammen med Zo24, lavet flere sjove og brugbare genstande som f.eks. solbriller, regnjakke, tæppe, pins og et klistermærke. Desuden kan man se (og kramme) den populære Box Bear og dens mindre fætter, den søde stofhest, begge er en model af Herning2022s maskot Henri.

Foto: Herning2022

Du kan shoppe dit merchandise i VMs fanshop her eller ved fanshoppen i Equipark under hele VM.

/Herning2022

66-årige John Whitaker reserve på Englands VM-hold

Britisk Equestrian og britisk springsport har navngivet de fire ekvipager plus reserver, der udgør det britiske springhold ved ECCO FEI World Championship i Herning d. 6.-14. august i år.

Hvad der springer i øjnene, på en meget postiv måde, er, at holdets rejsende reserve er John Whitaker. Springrytteren er 66 år og stadig med helt i toppen af sporten, og det viser blot, at ridning er en sport for livet – også på det højeste plan.

John Whitaker blev et velkendt navn i 80’erne og 90’erne, hvor han begejstrede hele hesteverdenen med den hvide superhest Milton. Det kan du læse meget mere om her

De britiske VM-hold:

Scott Brash (35 år) – Hello Jefferson
Harry Charles (22 år) – Romeo 88 (reserve: Stall Zet’s Casquo Blue)
Ben Maher (39 år) – Explosion W (reserve: Oakingham Stud’s Faltic HB)
Joseph Stockdale (22 år)- Equine America Cacharel
Rejsende reserve:
John Whitaker (66 år) – Equine America Unick du Francport

Læs også: Harry Charles – den nye generation

Der er også valgt tre reservekombinationer:
Amy Inglis (25 år) – Wishes
Jodie Hall McAteer (22 år) – Salt’n Peppa
Ellen Whitaker (36 år) – Equine America Spacecake

Udvælgelsen er betinget af, at atleten og hesten opretholder kondition og præstation, og denne liste kan ændres på et hvilket som helst tidspunkt frem til den 25. juli 2022, lyder det fra Britisk Equestrian.

/British Equestrian

Se med på Zibrasport Equest

Hos Zibrasport Equest kan du følge alle ‘ikke-mesterskab’ klasserne – altså CSI og CDI. Vi streamer også flere sideevents, har studie med gæster flere gange om dagen – og så kan du se det imponerede Show Night lørdag d. 13. august.

Se hele vores VM-program her

Herning 2022

Bo på stævnepladsen ved Herning2022

Arrangørerne bag ECCO FEI World Championships i Herning fra den 6. – 14. august har også skabt en campingplads, The Village, på selve stævnepladsen. Dermed har man helt kort afstand fra campingpladsen til alt det spændende, som sker over de 10 konkurrencedage. 

Camping – vi hjælper gerne

– Du kan medbringe dit eget telt, campingvogn, mobilhome eller hestetransportvogn til campingpladsen, The Village, fortæller June Dideriksen, som har ansvaret for ”The Village”. – Hestetransportvogne under 3500 kg kan købe campingplads i The Village, kommer man med større lastbiler får de plads på lastbilparkeringen. Man bliver dog fortsat en del af The Village, idet man får adgang til at handle og hygge på campingpladsen, uddyber hun.

Der er et stille område, Family Camp, som er reserveret til familier med børn under 12 år. Og The Village vil være et lukket område, hvor der kun er adgang for campinggæsterne. 

Minimarked og grillplads

Der vil være strøm til campingpladserne, og det er indregnet i prisen. Og det samme er de gode bad- og toiletfaciliteterne på pladsen.

Der er tænkt på at give mulighed for noget hygge og fællesskab. Minimarkedet vil have basale dagligvarer på hylderne. Der bliver et hyggeligt grillområde, hvor der er gasgrill til fri afbenyttelse, og minimarkedet vil have gode sager til grillen.

Hvis man kommer i tanke om, man vil benytte lejligheden til at udforske Herning og omegn, kan man leje cykler på dags- og ugebasis i The Village. 

De forskellige campingområder omfatter Teltlejr, ‘Få et telt’ lejer for 2 eller 4 personer, Caravan Camp, Isabella Villa Camp, Family Camp & ‘Campotel’ Camp.

Læs mere og bestil her

/Herning2022

Husk du også kan live streame CDI og CSI klasserne, fede side events og Riders Corner live studiet hos ZibrasportEquest! Se det foreløbige streaming program her.

Herning2022 har fokus på hestens sundhed i samarbejde med Boehringer Ingelheim

Vidensdeling og erfaringsudveksling er afgørende for en endnu bedre forståelse af sportshestenes sundhed og naturlige behov. Et godt management omkring de firbenede atleter sikrer glade heste, der kan præstere optimalt i konkurrence sammen med rytteren. Og hvis uheldet er ude, og der opstår en skade, skal der hurtigt og kompetent stilles den rette diagnose, og en behandling igangsættes.

Omkring 1.100 heste vil være på stævnepladsen under det 4-dobbelte verdensmesterskab i springning, dressur, paradressur og voltigering i Herning til august. Og med de mange konkurrenceheste følger også et stort antal dyrlæger og andre behandlere fra hele verden.

Internationale eksperter vil blive fløjet til Danmark for at dele ud af deres viden og seneste forskningsresultater.

Boehringer Ingelheim, verdens største hestemedicinalvirksomhed, ved, at der er stor interesse for den viden og innovation, som virksomheden tilbyder hesteejere, ryttere, trænere og dyrlæger. Det er derfor oplagt at være tydeligt til stede ved verdensmesterskabet. Charlotte Fersløv, Business Manager Equine, Boehringer Ingelheim Animal Health Nordics, siger:  

”I over 100 år har vi i Boehringer Ingelheim haft en passion for heste. Det er denne passion, der stadig driver os til at udvikle nye og innovative lægemidler til gavn for både heste og dyrlæger. Vi mener, at viden og vidensdeling er fundamental for udvikling, og derfor samarbejder vi med dyrlæger og organisationer som FEI (det internationale rideforbund), så vi sammen kan forbedre sundheden hos heste.”

Samvær og faglig sparring

Boehringer Ingelheim er sponsor for Vet Loungen, hvor dyrlæger kan udveksle viden og netværke med hinanden. Der vil selvfølgelig også være mulighed for at stille spørgsmål og få opdateret viden eksempelvis om, hvad der kan gøres for heste med ledbetændelse, og hvilke muligheder der er for at minimere risikoen for astma hos heste – samt meget mere. Vet Loungen byder på en række oplæg og seminarer for de mange fagpersoner.

“Det er meget motiverende for alle os, der arbejder i Equine teamet at bidrage med viden om, hvad heste har brug for. Sammen med alle menneskene og fagpersonerne omkring hesten kan vi styrke hestesundheden, sådan at hest og ejer kan få mest muligt ud af den tid, de har sammen. Det glæder vi os meget til at få på banen til VM i Herning,” præciserer Charlotte Fersløv.

Vet Lounge-konceptet er blevet til i samarbejde med Casper Cassøe, og Jens Trabjerg, som står bag VM i Ridesport.

”Sammen med Boehringer Ingelheim vil vi tilbyde dyrlægerne en «Vet Lounge» på opvarmningsbanen til Stutteri Ask Stadium,» forklarer Casper Cassøe. I praksis betyder det også, at det store opvarmningsområde til hovedstadion benævnes: Boehringer Ingelheim Warm Up.

Vet Loungen vil give dyrlægerne en mulighed for fagligt samvær tæt på opvarmningsbanen, samt erfaringsudveksle med kolleger fra det meste af verden.

Vet Loungen vil også blive brugt til faglige indlægs (talks) målrettet dyrlægerne og på et højt fagligt niveau

”Vi syntes det er fantastisk, at Boehringer Ingelheim, der er markedsledende indenfor veterinærmedicin til heste, har valgt at bruge vores arrangement til gavn for dyrlæger i hele verden,” udtaler Casper Cassøe.

Tre opvarmningsbaner

Boehringer Ingelheim Warm Up er det største opvarmningsområde ved verdensmesterskaberne, og det befinder sig lige bag Stutteri Ask Stadium. Her vil der blive opbygget tre opvarmningsbaner alle på ca. 25 x 75 meter, og den ene af dem vil være overdækket. I tilknytning til opvarmningsbanerne og Vet Loungen vil der også blive en rytter-cafe, hvor ryttere og hesteejere kan følge aktiviteterne på opvarmningsbanen og samtidig få en forfriskning.

FAKTA

Boehringer Ingelheim Animal Health
Boehringer Ingelheim Animal Health arbejder på førsteklasses innovation til at forudsige, forebygge og behandle sygdomme hos dyr. Med ønsket om at forbedre sundhed og velfærd hos heste, kæle- og produktionsdyr tilbyder vi en bred portefølje af innovative produkter og services til såvel dyreejere, landmænd og myndigheder i mere end 150 lande. Som en førende global spiller inden for arbejdet med dyrs sundhed og som del af den familieejede virksomhed Boehringer Ingelheim, lægger vi vægt på det langsigtede perspektiv. Vi ved, at menneskers og dyrs liv er dyb forbundne i et komplekst samspil. Vi ved, at når dyr er dyr sunde, vil vi mennesker også blive sundere. Gennem innovation og synergi mellem vores Animal Health og Human Pharma forretninger, bidrager vi til, at både dyr og mennesker lever sundere og bedre liv. Se mere her. https://www.boehringer-ingelheim.com/animal-health

Boehringer Ingelheim
Boehringer Ingelheim arbejder på banebrydende behandlinger, som ændrer livet for nuværende og fremtidige generationer. Som en førende forskningsdrevet biofarmaceutisk virksomhed skaber Boehringer Ingelheim værdi gennem innovation inden for områder med højt udækket medicinsk behov. Boehringer Ingelheim har siden grundlæggelsen i 1885 været familieejet, og virksomheden har et langsigtet perspektiv. Omkring 52.000 ansatte betjener mere end 130 markeder i de tre forretningsområder, Human Pharma, Animal Health og Biopharmaceutical Contract Manufacturing. Se mere på: https://www.boehringer-ingelheim.dk/

Pressemeddelelse: Herning 2022

Stærkt svensk springhold til VM

Vores naboland Sverige har nu meldt ud hvilke springryttere, der skal ride VM i Herning.

Holdet består af:

Peder Fredricson og H&M All in
Malin Baryard Johnson og H&M Indiana
Henrik von Eckermann og King Edward
Jens Fredricson og Markan Cosmopolit
Rolf-Göran Bengtsson og Ermindo W

Kilde: World of Showjumping

Bag om OL i Tokyo

I videoen nedenfor fortæller den svenske OL- og VM-rytter Maria Gretzer om, hvordan det svenske landshold forberedte sig på OL, og hvordan den gode forberedelse udmundede i en guldmedalje til holdet.

Maria Gretzer er tilknyttet Firkløveret Springakademi som træner, og denne talk er fra en af akademiets samlinger.

Springryttere udtaget til VM!

I slutningen af juni blev den officielle ’long list’ til VM meldt ud. Siden da har landstræner Bo K. Møller observeret rytterne ved flere lejligheder, og det er nu officielt disse ekvipager, der er udtaget til VM:

For Andreas’ vedkommende besluttes det på et senere tidspunkt, om det er Independent (SWB), Darc De Lux eller Diacardo BS, der udtages endeligt til VM.

”Vi har et meget stærkt hold, og rytterne har gennem hele sæsonen redet med et højt bundniveau – senest i Falsterbo – så vi går til opgaven med en stor portion selvtillid,” lyder det fra landstræneren.  

Emil Hallundbæk og Chalisco. Foto: Zibrasport Equest

VM i Herning på Zibrasport Equest

Husk at du kan følge med fra VM i Herning på Zibrasport Equest. Vi streamer alle ‘ikke VM-klasser’ (CDI og CSI), ligesom vi viser nogle side-events og er klar med indslag, interviews og studie fra det store event i august.
Se meget mere her

Herning 2022

Kilde: Dansk Ride Forbund

Gå ikke glip af de mange spændende events ved Herning2022

Kan du heller ikke få nok af Herning2022, så byder mesterskaberne heldigvis på en masse spændende ekstra events, som du kan nyde mellem konkurrencerne. I denne artikel tager vi dig igennem alle de events, som du kan se live på Zibrasport Equest.

OBS: Vær opmærksom på at dette er et foreløbigt program, som kan ændre sig

Riders Corner

Kan du lide at holde dig opdateret på alle konkurrencer, vindere og generelt hvad der sker under Herning2022? Så er Riders Corner stedet for dig! Hver dag under VM vil vi hos Zibrasport Equest sende live fra vores studie, hvor du kan møde dagens hovedpersoner og få de vigtigste highlights. Vi sender live første gang torsdag den 4. august og fredag den 5. august, hvor du kan følge studiet én gang om dagen. Under resten af mesterskabet vil Riders Corner blive sendt live to gange om dagen.

Clinics med Sissel Sandø Ulbæk

Sissel Sandø Ulbæk ejer og driver virksomheden Young Horse Performance, som er specialiseret i at udvikle unge heste fysisk og mentalt. Under Herning2022 vil hun afholde to clinics i Agria Pony Arena, som du kan streame live på Zibrasport Equest.

Lørdag den 6. august kan du opleve Signaler og kommunikation med din hest, hvor Sissel vil gå i dybden med, hvordan du kan skabe en bedre forbindelse til din hest og dermed undgå misforståelser.

Søndag den 7. august vil Sissel have fokus på miljøtræning og hvorfor det er vigtigt for at forberede din hest på uventede og uvante situationer.

Sprog: Engelsk

Foredrag med Rikke Buhl og Lise Berg fra Københavns Universitet

Professor ved Københavns Universitet, Rikke Buhl, arbejder til dagligt med hestekardiologi. Hendes arbejde er fokuseret omkring kardiovaskulære ændringer til træning, hvilket ofte kaldes ”Athlete’s Heart” (atlets hjerte) samt hjertearytminer hos heste.

Lise C. Berg er lektor ved Københavns Universitet og her arbejder hun med ortopædi og ydeevne helt fra celleniveau og til hesten i helhed.

Ved dette event vil Rikke og Lise tage os igennem stamcelleterapi og hestens ”Athlete’s Heart”.

Stamcelleterapi – hvad er det, og hvad kan det gøre? Halthed er den typiske årsag til tidlig pension hos konkurrenceheste. De nuværende behandlingsmuligheder er begrænsede, og de fokuserer primært på symptomerne og i stedet for årsagen til skaden. I de senere år er en række biologiske regenererende terapier dog blevet mere tilgængelige og her er stamcelleterapi en utrolig spændende ny behandling. Men hvad er fup, og hvad er fakta? I dette foredrag vil du blive guidet gennem den nyeste viden på området.

Hesteatletens hjerte – har hjertearytmi indflydelse på hestens ydeevne? Hjertearytmi er relativt velkendt hos konkurrenceheste. I dette foredrag vil du derfor også blive klogere på hjertets funktion, hvorfor hjertearytmi kan resultere i dårligere ydeevne og ikke mindst hvordan vi kan diagnosticere samt behandle det hos hesten.

Sprog: Engelsk

Tina Dufour – clinics om hestepleje præsenteret af Blue Hors Care

Tina Dufour er kendt for hendes inspirerende Instagramprofil, hvor hun viser alt fra perfekt velplejede heste til fletteteknikker og andre hestepleje hacks. Under Herning2022 vil Tina afholde hele tre clinics om pleje i samarbejde med Blue Hors Care i Agria Pony Arena.

Onsdag den 10. august: Her vil Tina demonstrere og forklare teknikkerne til pleje af din dressurhest forud for en konkurrence

Fredag den 12. august: Her vil Tina demonstrere og forklare teknikkerne til pleje af din springhest forud for en konkurrence

Lørdag den 13. august: Her vil Tina afholde en clinic for børn med fokus på sikkerheden i stalden og vigtigheden i at pleje din hest, inden du rider den.

Events med Tristan Tucker

Han har trænet heste fra deres spæde start til Grand Prix niveau, undervist elever på internationalt plan og givet både demonstrationer og clinics om hans selvudviklede TRT-metode over hele verden – Tristan Tucker er et velkendt navn i rideverdenen, og nu er han også at finde til Herning2022, hvor han vil afholde to spændende events.

Fredag den 12. august: Oplev Q&A med Tristan Tucker som giver publikum ved Herning2022 en unik mulighed for at stille spørgsmål direkte til ham. Spørgsmålene vil blive stillet over sociale medier og udvalgt til Tristan, som vil besvare spørgsmålene på Zibrasport Equest scenen i en samtale med Louise Hededam.

Lørdag den 13. august: Hvad har heste egentlig brug for fra os mennesker? Det får du svaret på under lørdagens event med Tristan, hvor han med en ukendt hest vil demonstrere effekterne af TRT-metoden.

Derudover vil Tristan Tucker medbringe en særlig overraskelse til Show Night præsenteret af Mustang Trailers.

Sprog: Engelsk

Mød Alizée Froment

Franskmanden Alizée Froment har været involveret i ridesporten hele livet – både som succesfuld dressurrytter på internationalt Grand Prix niveau og som træner for det franske pony dressur landshold. Siden 2009 har hun delt sin filosofi i et show, hvor hun viser, hvordan de allermest tekniske dressurøvelser kan blive reddet med kun et reb rundt om halsen. Fredag den 12. august kan du også opleve Alizée Froment, når hun gæster Herning2022 med sit show A path towards liberty work with Alizée Froment. 

Sprog: Engelsk

Oplev mentaltræneren Poppy Blandford

Poppy Blandford arbejder internationalt som Mental Performance Coach specialiseret i ridesporten. Gennem hendes tætte arbejde med forbund, udviklingsteams, hold, trænere og internationale ryttere har Poppy opbygget et stærkt omdømme på baggrund af sin særlige evne til at influere atleternes præstation under både konkurrence og træning. Grundet Poppys baggrund som rytter forstår hun indgående ridesportens særlige krav, hvilket har ført hende til at arbejde med alt fra ponyryttere til OL deltagere.

Ved Herning2022 kan du opleve Poppy ved to spændende clinics.

Lørdag den 13. august: Hvorfor er mentaltræning vigtigt? Tips og tricks med Poppy Blandford. Her kan du blive klogere på vigtigheden af mentaltræning i ridesporten, og ikke mindst hvordan du kan implementere det i både trænings- og konkurrencesituationer.

Søndag den 14. august: Højt præstationsniveau med Poppy Blandford. Her får du et indblik i, hvordan nogle af verdens allerbedste ryttere forbereder sig mentalt til store stævner som VM. Du vil også høre om de forskellige teknikker, de bruger i løbet af en konkurrencedag.

Sprog: Engelsk

OBS: Vær opmærksom på at dette er et foreløbigt program, som kan ændre sig

Det imponerende VM-anlæg i Herning, hvor der vil være masser af aktiviteter alle dage. Foto: Herning 2022