Skip to main content

Tag: Kørsel

Lars og de gyldne ponyer

40-årige Lars Jespersen Dau blev som ung knægt fanget af kørselssporten. Flere af de haflingere, han bruger foran vognen til VM og DM, stammer tilbage fra hoppen Flika, som hans far købte for mange år siden.

“Jeg har i dag seks haflingere, der er internationalt køreklar. Og de stammer faktisk alle tilbage fra vores første hoppe Flika med undtagelse af en.”

Men det var en tilfældighed at valget netop faldt på den gyldne haflinger med den muskuløsekropsform, petite størrelse og den karakteristiske røde pels med hvid man og hale.

Hestevelfærd en æressag

Lars og hans kone og deres børn driver til dagligt et ridecenter, hvor mange forskellige heste skal fungere hver dag. Lars er glad for at børnene har arvet interessen for hestene, og er aktive i hestesporten. Haflingerne bruges ikke kun til kørsel på allerhøjeste plan i køresporten, de bliver også brugt til handicapridning, og enkelte elever. Den alsidige træning er Lars overbevist om er godt for hestene.

”Jeg har aldrig givet op på en hest, for vi har været vant til, at man måtte arbejde med det materiale, man havde til rådighed. Det fandtes ikke i vores hoveder at give op. Vi kunne ikke bare købe nye heste.”

Læs hele historien

Du kan læse hele portrættet af Lars og de smukke haflingere i det aktuelle nummer af Riders NOTEBOOK. Som premium medlem på Zibrasport, kan du læse magasinet GRATIS online HER.


Video: Den seje Gotlandsruss

Ved Store Hestedag i Roskilde, er mange racer og flere grene af hestesporten repræsenteret. Gotlandsrussen er en af disse racer, og kan tilmed bryste sig af at være med i mange forskellige discipliner i sporten. Racen stammer oprindeligt fra øen Gotland, der ligger ca. 90 km. øst for Sveriges fastland.

Racen er typisk en køn, ædel pony med et klassisk ponyhoved, der er kendetegnet ved små ører, store venlige øjne og en lige næseryg.

God familiehest

Russavlernes mål er at producere en stærk børne- og familiehest, der er let til bens, med et godt sind. Anvendelsen er bred indenfor trav, dressur, spring og kørsel.

Formand for Dansk Gotlandsruss Avlsforening, Betina Schmidt Slott fortæller mere om racen og de mange brugsformål i videoen herunder.

Traditionel Kørsel på Brahetrolleborg

Søndag d. 17. juli afholdt Fyens Køre-Selskab stævne i Traditionel Kørsel i de flotte og imponerende rammer ved Brahetrolleborg Slot. Det blev en fantastisk dag, hvor vejret og stemningen var i top, og hvor entusiastiske kørefolk kunne samles om deres store passion

14 hestespand fra hele landet var tilmeldt konkurrencen, og efterfølgende var der stor ros til arrangørerne for et godt arrangement.

Brahetrolleborg 2022. Foto:Jørn Ungstrup.

Slot, park og forhindringsbane

Dagen startede med klargøring og start ved Korinth landbrugsskole, og herefter var der kørsel til Brahetrolleborg Slot, hvor hvert hestespand blev bedømt af dommere.

Formålet med Traditionel Kørsel er at bevare den klassiske kørestil med originale vogne og vogntyper, og der lægges især vægt på ekvipagens helhed såvel som detaljer samt kuskens kørestil og håndtering af hestene. Dommerne vurderede derfor hver eneste spand ud fra originaliteten af seletøjet, vognen og beklædningen – ligesom de så på sikkerhed og hestenes tilstand.
Den ældste vogn i konkurrencen var en original jagt break 1890 fra Stensgaard gods på Sydfyn.

Herefter gik turen ud på en rute i Brahetrolleborg smukke skov og park. Ruten skulle gennemføres på tid og havde indlagte forhindringer, der blandt andet testede hestenes lydighed.
Til slut skulle en forhindringsbane ved Brahetrolleborg gennemføres med så få fejl som muligt.

Brahetrolleborg 2022. Foto:Jørn Ungstrup.

Heste for vogn er kulturhistorie

Traditionel Kørsel handler især om at holde de gamle traditioner i hævd, så man hele tiden bliver mindet om, hvad der var rigtigt og vigtigt i gamle dage, når det kommer til vogne, beklædning og ikke mindst seletøj.

Tidligere var hest og vogn essentiel for både samfundets opbygning og funktion, ligesom hestevognene spejlede formue, status og rang. Dette kulturhistoriske aspekt er naturligvis med til at farve konkurrencerne i Traditionel Kørsel og give disciplinen en helt særlig betydning blandt både kuske og hestefolk.

Tillykke til vinderne

Vinder af konkurrencen i søndags blev Tanja Milling Varmdal, som havde en smuk frieser for vogn.
Nummer to blev Pernille Prip, som kørte med et hjemmeavlet to-spand af skimmeler.
Tredjepladsen gik til Svend Erik Ravn, som kørte med sine skønne varmblodsheste i et to-spand.

Se flere billeder fra dagen nedenfor.

Læs mere om Traditionel Kørsel

Brahetrolleborg 2022. Foto:Jørn Ungstrup.
Brahetrolleborg 2022. Foto:Jørn Ungstrup.
Brahetrolleborg 2022. Foto:Jørn Ungstrup.
Brahetrolleborg 2022. Foto:Jørn Ungstrup.

Video: Carlsbergs selekammer er en ægte tidslomme

I vores serie med bryggerhestene kan du glæde dig til at komme med til Helsingør, hvor hestene var med til at lancere den årlige Wiibroe Årgangsøl, vi får lov til at se alle de forskellige hestevogne og så skal vi høre alt om, hvilke hesteracer der får lov til at trække Carlsbergs vogne.

I andet indslag, der kan ses herunder, er det igen kusken Poul Erik Fredholm, der øser ud af sin store viden, når han byder os indenfor i det hyggelige selekammer, der rummer alt det udstyr, som bryggerhestene skal bruge, når de spændes foran vognen.

(Artiklen blev udgivet første gang 10. december 2020)

Kørsel – den ældste konkurrenceform i hestesporten

Piotr siger blandt andet: “Kørsel er ret stort i Polen og ret populært. Vi har en meget historie inden for køresporten.”

Han dyrker selv køresporten, når han ikke træner og avler heste, hvilket hans familie har gjort i fem generationer, og han tilføjer:

“Når vi kører, og vi kan se landskabet, og vi kan se bjergene, fortæller det mig, at jeg er en heldig, heldig mand.”

Kilde: FEI

Det “kørte” for danskerne til VM i kørsel for ponyer

Fra den 16. – 19. September 2021 var en helt skare af danskere taget til Le Pin au Haras i Frankrig. Med sig havde de ponyer, vogne og alskens udstyr – der blev nemlig afholdt VM i kørsel for ponyer, og Danmark var repræsenteret af følgende deltagere med deres grooms:

  • Et-spand: Lise Halkjær, Karina Blåbjerg og Lene Elnegaard-Woodall
  • To-spand: Maria Buchwald, Niels Schelde Petersen og Louise Kaiholm
  • Fir-spand: Lars Dau

Dansk verdensmester i dressur

Alis Jensen fungerede som groom for Niels Schelde Petersen. I køresport skal en groom ikke nødvendigvis stå for at gøre hesten flot. Groomen er vedkommende, der står bag på vognen.

“I dressur-delen sidder man og smiler. I kegler hjælper man. Og i marathon skal groomen være agil og sørge for at holde vognen på plads. Vi skal faktisk sørge for, vi ikke vælter,” fortæller Alis.

“Danmark stillede med et hold, hvor der skal være et team i hver kategori. Derudover havde vi også nogle med, der deltog individuelt, så det var en fed oplevelse at være så mange danskere af sted.”

“Det gik rigtig godt for Danmark til årets VM. Lise Halkjær vandt et-spand ponydressur. Lise er en relativ ny kusk, så det var rigtig flot,” fortæller Alis, da hun skal nævne bare én af de fine præstationer.

De samlede resultater kan ses her

Se Alis’ video fra begivenheden:

God stemning og sammenhold

Selv om det ikke blev til en holdmedalje til Danmark, så beretter Alis om en fænomenal tur.

“Der var bare god stemning. Der var fællesspisning, og fordi det var et VM, så var der arrangeret en nationsaften. Danmark har altid sild og snaps med, mens andre lande har deres velkendte ting med.

Man fik så at sige en lille bid af hvert land. Vi kunne stadig mærke coronarestriktionerne, men det gjorde det mere trygt.”

Alis mønstrer en af Niels’ ponyer (Foto: Privat)
Lene Elnegaard-Woodall i kegler (Foto: Martin Elnegaard-Woodall)

VM venter for Danmarks eneste para-kusk

Diagnosen SCA (Ataksi), der medfører koordinationsforstyrrelser og svingende kontrol over kroppen, har ikke sat en stopper for Henriette Bendorff.

Selv om sygdommen forhindrede hende i at fortsætte sin aktive ridekarriere, så ville den ukuelige kvinde beholde hestene i sit liv. I stedet for at sætte sig på ryggen af hesten, så sidder Henriette i dag i hestevognen.

Hun er nemlig Danmarks eneste para-kusk, og det er hun så god til, at turen går til Tyskland i denne uge, hvor der bliver afholdt VM.

”Jeg fik problemer med at ride, men jeg blev ved med at tro på, at jeg kunne komme i gang igen, men det måtte jeg erkende var umuligt. Kroppen kunne jeg ikke.

Derfor fik jeg den idé, at jeg i stedet ville avle miniature-knabstruppere. De skulle stilles foran vogn, hvis de skulle kåres. Og på den måde fik jeg øjnene op for at være kusk.

Forinden var jeg slet ikke optaget af kørsel, men da jeg satte mig bag vognen på min miniature-knabstrupper, så blev jeg fanget. Han hed Maxi. I 2012 startede jeg på konkurrencekørsel efter, jeg bare havde hygget mig med det i omkring fire år.”

Der er stil over det, når Henriette styrer Kato (Foto: Privat)

Fra Danmark til udlandet

Henriettes ambitioner voksede støt i takt med, at hun blev en bedre og bedre kusk.

Derfor måtte lille Maxi skiftes ud med en større hest. Det kræves der nemlig, hvis man vil være med til de internationale stævner.

Kato blev Henriettes følgesvend, og de har opnået utallige flotte resultater. Og nu venter VM altså igen. I 2018 var de også afsted, og dengang blev parret nummer 11 samlet – hvor de scorede en flot fjerdeplads i dressur-delen. Køresporten består nemlig af tre discipliner: Dressur, Kegler og Maraton.

”Det kan sammenlignes med military… Og jeg er Danmarks eneste parakusk.

Jeg kører fastspændt på vognen og har håndtag på linerne. Jeg må have min groom med, når vi går bane. Jeg er i grad 1, hvilket er gældende resten af livet,” forklarer Henriette.

Hestene hjælper med min fysik. Sporten giver mig glæde og gode oplevelser, og jeg kan godt lide at dygtiggøre mig.

Henriette

“Dagligdagen med heste betyder også meget, og det gør også, at jeg ikke tænker over, at jeg har flere udfordringer end andre.”

Ambitionerne er pakket

Tirsdag drager Henriette, Kato og resten af teamet til Tyskland.

”Jeg vil gerne klare mig godt, og jeg tror godt vi kan være med i den gode ende.

Stævnet forløber over flere dage.

“Jeg har netop været til DM, hvor jeg konkurrerede mod ikke-parakuske. Jeg blev nummer et i dressur, nummer fem i keglekørsel og nummer syv samlet, så udgangspunktet er godt før VM.”

Du kan følge Henriettes til VM her

Sådan skal du køre bag en hestetrailer

Vi kender det alle – biler med hestetrailere påspændt bremser trafikken, fordi bilisten selvfølgelig skal tage hensyn til, at vedkommende har et levende dyr med.

Desværre er det ikke alle medtrafikanter, der respekterer, at hestetrailere bevæger sig langsommere i trafikken. Det beretter Magasinet Motor i det nyeste blad, der netop er udkommet.

Du kan læse interviewet med Jette Jønsson, der fortæller om sine oplevelser her samt se videoen om Jettes problemer, når hun spænder traileren bag på bilen.

Hesteejeren har en bøn til dem, hun møder på vejene.

“Folk forventer, at jeg trækker ud for at give plads til dem – eller at jeg bremser eller sætter farten op. Men jeg kører langsommere, så jeg kan ikke trække ud i overhalingsbanen, hvor bilerne kører 110. Jeg vil gerne give plads og bremse op, men jeg har svært ved at brem­se for meget op, for det forstyrrer hesten rig­tig meget, og det er sjældent, jeg kan gasse op. Så det allerbedste, andre kan gøre, når de kører ud på motorvejen, er at sætte farten ned, så jeg kan komme forbi, eller gasse op og selv køre forbi”.

Gode råd

Motor har desuden listet nogle tips op til dem, der kører med hestetrailere:

  • Hvis du trækker en hale af biler efter dig, så er det god stil at køre ind til siden og lade dem komme forbi. Men gør det på en rasteplads og ikke i siden af vejen, hvor der ikke er meget plads, og folk alligevel skal over i den modsatte vognbane for at komme forbi.

Og til dem, der bliver irriteret, når de kører bagved en transporter med dyr:

  • Hold altid to sekunders afstand, så du kan nå at undvige ved pludselige opbremsninger. Er det en hestetrailer, så tænk over, at hesten kan blive stresset, hvis du kører for tæt på.

Se alle de gode råd her

.

Kampen for Clydesdale-hestenes overlevelse

Det kræver meget at have store heste – og der bliver færre og færre af de mægtige giganter blandt koldblodsheste. Således betegnes den skotske race Clydesdale nu i fare for at uddø, og det er netop temaet i dokumentaren Clydesdale: Saving the Greatest Horse, der bliver vist på BBC i Skotland i aften. I dokumentaren følger vi avler Janice Kirkpatricks rejse til Canada for at finde en hoppe ud af blodlinjer, der er gået tabt i Storbritannien, ligesom der gives indblik i hendes arbejde med at etablere et center for netop Clydesdalesheste i Glasgow. Nu er det jo de færreste i Danmark, der kan se BBC fra Skotland, men heldigvis er der allerede flere afsnit om den majestætiske hesterace tilgængelig på nettet – se med her.

Om Clydesdalehesten
Clydesdale hestene var tidligere et velkendt syn i deres oprindelsesland Skotland, hvor de blev defineret som race i 1826. De mægtige dyr blev hurtigt så eftertragtede som arbejdsheste, at en prisvindende hingst i 1911 blev solgt for det der svarer til 1 mio pund. Hestene blev eksporteret til alle steder i verden, hvor nogle af blodlinjerne stadig er bevaret. Racens popularitet toppede efter 1. verdenskrig, hvor der i 1920 var bogført 6870 Clydesdales. I dag er der kun ml. 500- og 900 renracede Clydesdale heste tilbage.

Krigens største helte
Det estimeres at omkring 8 mio. heste, æsler og muldyr der kæmpede og døde side om side med soldaterne i 1. Verdenskrig. Hestene var uundværlige i hvert eneste aspekt af den forfærdelige krig, og især de stærke og godmodige Clydesdale heste var i høj kurs, fordi de kunne trække det tunge maskineri over hårdt og barskt terræn. Netop derfor begyndte tyskerne at gå målrettet efter de store heste, og det betød, at soldaterne gemte deres skattede heste i trange tunneler og mudrede skyttegrave.
De fleste med lidt viden om heste ved nok, hvad sådanne forhold kræver af en hest, og i soldaternes overleveringer er der heller ikke nogen tvivl om, hvor stor pris de satte på deres firbenede venner i en verden af død og ødelæggelse.
Kom med ned i de klaustrofobiske tunneler i Frankrig og hør mere om hestenes betydning i videoen nedenfor.

Budweisers Clydesdales
I dag er de flamboyante Clydedales ofte forbundet med øllen Budweiser brygget af Anheuser- Busch. Bryggeriet har brugt de mægtige heste som en del af deres branding siden 1933, på samme måde som den jyske heste forbindes med Carlsberg. Heste taler til alt det gode i mennesker, og i markedsføring øjemed er det en uvurderlig egenskab, som Budweiser har formået at udnytte til fulde i blandt andet deres reklamer.

Selv om Clydesdalene stammer fra Storbritannien, bliver de amerikanske budweiser-heste hovedsagelig avlet i St. Louis. Hestene bliver kørt for vogn i enten 6, 8 eller 10- hestes spand, og de bliver brugt til både shows og ceremonielle begivenheder. De senere år er der kommet en helt særlig fortælling om Budweiserhestene i reklamefilm, som bliver udgivet i pausen ved Super Bowl og dermed set af millioner af mennesker.

https://www.youtube.com/watch?v=A0bRrajlEkU

Se også vores indslag fra Carlsberg:

Rundvisning i Carlsbergs historiske stalde

Med Carlsberg-hestene på arbejde i Helsingør

Carlsbergs selekammer – en tidslomme

Kilde: Horse and Hound

Kom med! Mike kørte i hestevogn fra Blokhus til Skagen

Normalt rider han rundt på de unge heste hos Helgstrand Dressage. Rumæneren Mike Mihaita har sammen med flere andre ryttere ansvaret for at tilride de kommende stjerner på det moderne salgs- og træningscenter med afdelinger i Danmark, Tyskland og USA. 

Men Mike får ikke heste nok på sit arbejde. I fritiden er han en ivrig kusk, og sammen med makkeren Pedro tager han ofte ud i naturen.

Sidste sommer spændte han vognen foran Pedro og kørte i alt 85 km i løbet af nogle dage, men i år havde Mike et mål om at køre en endnu længere tur. Og som sagt, så gjort.

Strandkørsel

– Jeg blev kørt til Blokhus, hvorfra jeg spændte vognen foran Pedro. Vi ville køre fra Blokhus til Skagen og såvidt muligt blive på stranden. Det var en fantastisk tur, fortæller Helgstrand-rytteren, der tilbagelagde den ca. 100 km lange rute på fire dage.

Mike og Pedros rute

– Alt var perfekt. Det blev ligesom, jeg forestillede mig det. Og alle hos Helgstrand har bare støttet mig i projektet. Første dag regnede det lidt, men det betød ikke så meget. Vi overnattede bl.a. i en stald i Hirtshals. Jeg havde hele tiden fokus på, at Pedro fik energi og kunne klare strækningerne. Og så mødte vi bare så mange mennesker undervejs – alle var søde. Folk har sendt mig fotos efterfølgende, da de havde mødt mig på turen, forklarer den sympatiske rytter.

Inden Mike og Pedro tog på tur, var der gået meget tid med forberedelse.

– Jeg har selv bygget vognen. Det har nok taget tre måneder. Jeg havde hø, vand, foder og et telt til mig selv i vognen. Og så havde jeg tilrettetlagt et program, så Pedro ikke blev træt. Det var vigtigt for mig, at han hele tiden havde det godt. Klokken 6.30 fik han morgenmad, og jeg begyndte at køre omkring klokken 9. Jeg kørte ikke mere end et par timer om formiddagen. Så fik han pause, og så kørte vi igen et par timer om eftermiddagen, fortæller Mike.

Og der er ingen tvivl om, at Pedro og Mike har et helt specielt bånd.

– Pedro er oprindelig en dressurhest. Han er for varm til dressur, så derfor bruger jeg ham til kørsel. Han elsker at være udenfor i naturen. Han har tillid til mig, så derfor lykkedes det for mig at gøre ham til kørehest. Han er otte år nu.

Han sov foran teltet hver nat. Når jeg forlod ham og ville snakke med mennesker, så kiggede han efter mig hele tiden. Han nød også turen. Jeg tror, han nyder at køre med vogn lidt mere end at gå dressur. Nu har han brug for et par ugers ferie på folden.

Jeg fik bl.a. mad ved, at jeg ringede til en restaurant og de var så søde. De kom ud med maden.

Mike Mihaita

Nyt mål

Selv om Mike og Pedro puster ud efter den vellykkede køretur, så planlægger han allerede næste års eventyr.

– Næste år vil jeg ud på en tur på 200 km. Men jeg skal have fat i en ekstra hest. Det behøver ikke være en tophest. Jeg vil give hesten en ny chance, så den behøver ikke kunne noget. Pedro får dermed også en kammerat. Jeg tror, jeg vil køre til Esbjerg. Det masser perfekt med den distance, jeg gerne vil nå, slutter Mike Mihaita.

Experience Cathrine Laudrup-Dufour and Cassidy together for the last time

During the ECCO FEI World Championships Herning 2022, Cathrine Laudrup-Dufour enters the arena for the last time with 19-year-old Atterupgaard’s Cassidy. The chestnut gelding kickstarted Cathrine Laudrup-Dufour’s impressive international career, and now it is the end of an era. Cassidy retires from the sport during a heart-warming show on Monday evening, August 8.

Cathrine Laudrup-Dufour’s parents Mona and Peter Dufour bought the chestnut gelding Atterupgaard’s Cassidy for Cathrine when she was 17 years old. Cassidy was just a 6-year-old gelding and the two of them have been an item on the international Dressage scene ever since. Numerous medals and prestigious victories are the results of their partnership.

During Herning2022, we say goodbye to Atterupgaard’s Cassidy, as he leaves the international Dressage stage as a 19-year-old. Cassidy is still fit and sound, he will love to perform with Cathrine Laudrup-Dufour in front of the audience.

“It’s going to be very emotional for me, and I cannot quite understand that it will be my last ride with Cassidy in front of an enthusiastic audience – which he loves. I hope he gets the farewell he very much deserves, ”says Cathrine Laudrup-Dufour. Just talking about the retirement ceremony during the FEI World Championships in Herning brings tears to Cathrine’s eyes.

Cassidy is the “horse of the heart”, as she refers to him.

An international sensation

Together with Cassidy, Cathrine won eleven European Championship medals as a junior and young rider before the combination made their international senior debut in the fall of 2015. Cathrine and Cassidy were selected for the Olympics in Rio in 2016, less than a year after their international Grand Prix debut. They finished in 13th place at the 2016 Olympic Games.

The following year, Cathrine and Cassidy became an international sensation as they stood alongside German Isabell Werth and Sönke Rothenberger on the European Championship podium after winning double individual bronze and team silver for Denmark

She and Cassidy were among the favourites for the podium ahead of the 2018 World Equestrian Games in Tryon, USA, but were unable to travel when Cassidy was injured in the paddock.

The pair were back on top in 2019 and scored victories at Herning CDI5 * and Aachen CDI4 * before taking individual bronze in the Grand Prix Special at the European Championships in Rotterdam.

Fans all over the world

A unique journey will come to an end for Cassidy and Cathrine at the FEI World Championships in Herning. Together they have experienced many special moments. They have a large and enthusiastic fan base, which extends far beyond the Danish border, due to the lightness, elegance, and harmony the dynamic duo radiates in the dressage arena.

The audience and Herning2022 say goodbye at a time when Cassidy is still in training, fit and happy. He will no longer perform in the spotlight at championships and international competitions. It will be an emotional and tearful goodbye. And it will be a very special experience to see Cathrine and Cassidy in the dressage arena for the last time.

The farewell will take place on Monday 8 August immediately after the medal ceremony of the World Championships in the Grand Prix Special. After this, Cassidy will go home to the equestrian centre in Fredensborg with Cathrine and Rasmine Laudrup-Dufour, to enjoy his retirement in the paddock and in his usual box. Put a napkin in your pocket, wave farewell or wipe a tear from the corner of your eyes, when it is time to say goodbye.

Read more

/Herning2022