Hvem er det største danske sportsnavn siden indførelsen af de moderne olympiske lege og grundlæggelsen af DIF i 1896? Det får vi svar på i morgen, hvor den ultimative kåring finder sted. DIF har nomineret 125 atleter, som er med i opløbet om hæderen. To fremtrædende dressurryttere er på listen – nemlig Lis Hartel og Anne Grethe Tjørnblad.
Kåringen finder sted i anledning af DIF’s 125 års jubilæum, og afsløringen af ’den største af de største’ sker ved et show i DR Koncerthuset, som transmitteres direkte på DRTV og DR1 lørdag den 16. oktober 2021 kl. 21.00.
Vi hylder de 125 største sportsstjerner i Danmark gennem tiderne direkte fra DR’s Koncertsal. Det sker i anledning af Danmarks Idrætsforbunds 125-års jubilæum, og på aftenen kårer seerne den største af de største sportsstjerner. DR har i hele 2021 fokus på bevægelse, og denne aften genser vi højdepunkter herfra og fra hele vores 125-års danske idrætshistorie. Når aftenen er omme, ved vi, hvem der løber med titlen som ‘Den største af de største sportsstjerner’. Værter: Tina Müller og Josefine Høgh
Det bliver storslået, højtideligt og ærefuldt, når DIF (Danmarks Idrætsforbund) til efteråret kårer de seneste 125 års største danske sportsnavn.
Kåringen finder sted i anledning af DIF’s 125 års jubilæum, og afsløringen af ’den største af de største’ sker ved et show i DR Koncerthuset, som transmitteres direkte på DRTV og DR1 lørdag den 16. oktober 2021.
DIF er nu klar med Top 125 over de navne, som kandiderer til den ultimative hæder. Der er tale om de sportsnavne, som har leveret de største præstationer og som bevægede os mest.
”Det har været afsindig svært at udvælge de 125 største sportsnavne, men det har også været en fascinerende proces at dykke ned i de ufattelig mange imponerende og skelsættende sportspræstationer, der rummes i DIF’s 125-årige historie. Derfor bliver det også en utrolig ærefuld kåring,” siger Hans Natorp, formand for Danmarks Idrætsforbund.
Med på listen er navne fra hele 35 forskellige idrætsgrene og repræsentanter fra samtlige årtier siden 1896.
”Vi er overbeviste om, at listen med de 125 største sportsnavne vil skabe gode diskussioner. For er et verdensmesterskab større end fx en OL-medalje. Svaret er sjældent entydigt, og vi har vurderet præstationerne ud fra en række forskellige kriterier, der bl.a. tæller global udbredelse, kontinuitet og offentlig opmærksomhed,” siger Hans Natorp.
Udskilningsløb inden den endelige kåring
Hos DR glæder de sig til både selve kåringen og hele optakten.
”DR har på tv og radio gennem årtier samlet danskerne om de største sportsbegivenheder og grædt og jublet med de danske atleter på alverdens arenaer. Så selvfølgelig er vi også med ved fejringen af alle tiders største danske sportsnavn og inviterer sammen med DIF hele befolkningen med på første række til et brag af et show direkte fra DR Koncerthuset,” siger Anders Kern Boje, underdirektør i DR Nyheder.
Nu er der i første omgang sat navne på ’Top 125’. Efterfølgende nomineres de 25 største sportsnavne, inden en jury indskrænker feltet yderligere frem mod showet på DR, som løber af stablen den 16. oktober 2021.
FAKTA
I anledning af DIF’s 125 års jubilæum kåres det største sportsnavn gennem de seneste 125 år.
Kåringen finder sted i DR Koncerthuset og transmitteres direkte på DRTV og DR1 lørdag den 16. oktober 2021.
En intern DIF-jury har udvalgt de 125 største sportsnavne siden 1896. Top 125 offentliggøres i juni 2021 og feltet snævres i august måned ind til Top 25
En jury bestående af sportscheferne fra en række af de største danske medier samt tre DIF-repræsentanter – Hans Natorp, formand, Morten Mølholm Hansen, adm. direktør samt kommunikationschef Britt Spangsberg – udvælger de endelige finalister, som afsløres i showet den 16. oktober 2021
Danskerne kårer den endelige vinder i en live-afstemning under DR-showet
En af de mange fantastiske ting ved ridesporten er, at mænd og kvinder konkurrerer på lige fod mod hinanden. Men sådan har det ikke altid været. Der var en gang – for ikke så mange år siden -hvor FEI ikke tillod kvinder at ride med ved OL i ridebanespringning, heller ikke selv om en kvinde havde kvalificeret en helt særlig hoppe til legene. Vi taler om De Olympiske Lege i Helsinki i 1952, hvor Carol Durand og hoppen Miss Budweiser var udtaget til det amerikanske hold. Det var de samme olympiske lege, hvor Danmarks Lis Hartel vandt sølv i dressur på Jubilee, og hvor Carol Durand ikke fik lov at starte i springning, så måtte Lis Hartel altså gerne stille op i ’skoleridning’.
Bedste fem-års i Amerika Miss Budweiser var en fantastisk grå hoppe efter den berømte galophest Man O’War. Hendes oprindelige navn var Circus Rose og som fem-årig havde hun vundet 18 titler og havde et hav af flotte resultater bag sig. Det hele blev toppet med ”Jumper Championship” i The Garden ved New Yorks Nationale HorseShow. Efter den fantastiske sportspræsentation blev hoppen solgt til A. Busch. Jr. for en rekordhøj pris og omdøbt til Miss Budweiser. Navnet var en reference til Buschs-familiens kerneprodukt fra deres bryggeri Anheuser-Busch
Hartel måtte ride, Durand måtte ikke I 1951 red Carol Durand hoppen ved udtagelserne til legene, og parret blev en del af det amerikanske OL-hold. Det blev dog aldrig til noget, da FEI ikke ville ændre på deres regler og lade kvinder ride med i springkonkurrencerne. Carol måtte derfor vinke farvel til sine OL-drømme, og måske misundeligt se til, da Lis Hartel fik lov at stille op i dressur, og dermed blev den første kvindelig medaljetager ved OL i ridesport. Miss Budweiser var dog en hest med så meget kvalitet, at hun stadig skulle med til legene i Finland, og tøjlerne blev givet videre til den amerikanske holdkaptajn Arthur McCashin.
Sammen opnåede de en individuel placering som nr. 12 ved OL og var med til at sikre det amerikanske hold deres første holdmedalje, det blev nemlig til bronze.
Efter de olympiske lege vendte Miss Budweiser hjem til Busch Familiens farm i St. Louis. Hun fortsatte sin springkarriere og vandt mange store titler og shows, inden hun blev pensioneret fra sporten.
Foto: Den amerikanske holdkaptajn Arthur McCashin og Miss Budweiser hjalp det amerikanske hold med at vinde OL bronze i 1952.
Året var 1952, de olympiske lege fandt sted i Helsinki og for første gang i historien dystede kvinder og mænd mod hinanden i dressurkonkurrencen.
Danmark var repræsenteret af 31-årige Lis Hartel og hoppen Jubilee, som hun havde overtaget fra sin søster Tove, der havde konkurreret på hesten forinden.
Lis måtte dog grueligt meget igennem, før hun kunne træde op på sejrskamlen ved OL og fryde sig over sølvmedaljen – en succes, hun gentog fire år senere i Stockholm.
OL var ikke første gang hun, mod alle odds, klarede sig godt. I midten af 1940’erne kæmpede den dengang 23-årige kvinde mod polio, mens hun var gravid med sit andet barn.
Sygdommen lammede den dygtige dressurrytter, og selv om hun aldrig genvandt fuld førlighed, fightede Lis Hartel sig tilbage i sadlen.
Allerede i 1947 kunne Lis og Jubilee igen opleves på konkurrencebanerne, men først i 1951 debuterede ekvipagen internationalt. Parret vandt Prix St. Georges i Rotterdam, men det var i selve OL-året, at Lis Hartel opnåede kvalifikation til legene i Finland. Med en DM-sejr stod det klart, at de nu skulle dyste mod verdens bedste dressurryttere langt mod nord.
Hest ombord Jubilee blev læsset på en færge og fragtet til Finland, hvor Lis Hartel skulle dyste mod mænd og kun tre andre kvinder. Det var Tysklands Ida von Nagel, amerikanske Majorie Haines og norske Elsa Christophersen.
– Lis Hartels strålende skoleridt på den smukke, brune hoppe Jubilee vil sent blive glemt inden for international ridesport. I konkurrence mod verdens bedste ryttere hævdede denne viljestærke kvinde sig smukt. I ét med sin hest gennemførte hun de mest krævende øvelser i fin og sikker stil, og sølvmedaljen var mere end velfortjent, lød det fra kommentatoren under legene i Helsinki.
Da Lis Hartel mange år senere gav et interview til TV, huskede hun stadig følelserne, der strømmede igennem kroppen dengang i 1952.
– Hele ens liv passerer jo revy, når man står der. Jeg tror heller ikke, andre kunne holde tårerne tilbage, hvis de stod på den skammel, hvor jeg stod, forklarede hun og italesatte samtidig sin sygdomsperiode:
Jeg havde aldrig fået min teknik udviklet, hvis jeg ikke havde fået polio. Jeg har ikke de kræfter længere, så jeg rider mest på min teknik. Jeg tror aldrig, jeg havde vundet sølvmedaljerne, hvis jeg ikke havde fået polio.
Lis Hartel
Farvel til Jubilee Den flotte andenplads til OL var langt fra ekvipagens eneste succes. To år senere vandt Lis guld ved det uofficielle VM i dressur i Aachen, og i 1956 tog makkerparret turen til Sverige for igen at repræsentere Dannebrog til OL.
Konkurrencerne i ridning var blevet flyttet til vores svenske naboer, fordi værtsnationen Australien havde strenge karantænebestemmelser for heste.
Igen blev det til en sølvmedalje for Lis, men det blev desværre også den sidste gang, vi så Jubilee på en dressurbane. Jubilee blev syg efter OL i Sverige, og den nu 16-årig hoppe døde året efter.
– Jeg får aldrig en Jubilee igen…
Det var svært at komme hjem til husarbejdet igen, for du levede lidt over jorden i al den virak. Jeg fik jo hyldest alle de steder, jeg red. Men så kom der en mærkelig stilstand, og jeg har da prøvet mange heste derefter. I 1960 ville den olympiske komite gerne have, at jeg startede min hest Limelight, en halvbror til Jubilee, men jeg sagde, at jeg ikke var god nok på den hest. Og det var ikke for at være krukket.
Lis Hartel døde i 2009, 87 år gammel. Hun nåede at blive optaget i dansk idræts Hall of fame og International Women’s Sports Hall of Fame for sine sportslige præstationer.
Spurgte man hende om, hvad hun selv så som sin største sejr, faldt svaret prompte:
– Min største sejr var min kamp over polio. Det tror jeg, det var.
Følg med på Zibrasport Equest de kommende uger, hvor vi sætter fokus på tidligere OL-ryttere fra Danmark.