Skip to main content

Tag: Ludger Beerbaum

Berøringsforbud er endelig vedtaget

I begyndelsen af ​​marts besluttede det tyske ridesportsforbund, at berøring ved springning skulle forbydes. På en FN konference i Münster er forbuddet nu blevet beseglet af FNs advisory board. (Det tyske rideforbund forkortes FN red.)

Og det var en enstemmig beslutning, lyder det ifølge pferderevue.

Ændringen træder i kraft, så snart den er offentliggjort på forbundets hjemmeside.

Læs også: Nu er berøring af heste forbudt i Tyskland

Træningsmetoden med at berøre heste ved springet blev medtaget i FNs retningslinjer for ridning og kørsel i 1990’erne som følge af den såkaldte “barring-affære”.

Allerede dengang havde en ekspertkommission behandlet det i detaljer og var kommet til den konklusion, at der ikke var nogen indvendinger mod denne træningsmetode, forudsat at den blev gennemført under visse betingelser.

Læs mere: Hvad betyder ’berøring’ i tysk springsport

Ludger Beerbaum i søgelyset

Med optagelsen i retningslinjerne for ridning og kørsel blev berøring ved springet en anerkendt træningsmetode for heste.

I forbindelse med en reportage på RTL Extra i januar 2022 kom FN dog frem til, at der ved berøring i praksis er stor risiko for afvigelse fra beskrivelsen i vejledningen.

Læs mere om den sag her

Selv eksperter har ofte svært ved at illustrere og formidle, hvor grænsen går mellem berøring og barring – der er klart i strid med dyrevelfærden.

”Berøring” er nu også forbudt i tysk springsport

En 27 mand store komité, der består af fagpersoner fra topatleter til dyrerettighedsaktivister, har nu formuleret sine anbefalinger vedrørende ”berøring” eller touchieren. Kort fortalt sker ’berøring’ ved anvendelse af en stang (der skal overholde visse krav) på dele af hestens ben under et spring for at tilskynde hesten til at bøje sine led mere. Hvis stangen holdes af en person, skal personen være “meget erfaren … med en masse rutine, følelse og forståelse”, ifølge det tyske forbunds retningslinjer, hvorunder teknikken indtil nu har kunnet bruges.

Læs også: Hvad betyder ’berøring’ i tysk springsport

Beerbaum i modvind

”Berøring” var blot et af de spørgsmål, som kommissionen behandlede. Vurderingen af hændelserne i Beerbaum-stalden, som RTL rapporterede i slutningen af januar, spillede officielt ingen større rolle, kan man læse på den tyske hjemmeside “st.georg”.

Den tyske kanal RTL viste en dokumentar optaget i det skjulte af springtræningen hos den tyske topspringrytter Ludger Beerbaum, hvor han efter kanalens overbevisning barrede sine heste. Dagen efter forsvarede Beerbaum sig med, at hestene ikke blev barret men derimod trænet med det, der kaldes ’berøring’ eller touchieren på tysk (touching på engelsk). En træningsmetode der altså til nu har været tilladt i det tyske forbund (FN), men er forbudt i reglerne under det internationale forbund, FEI.

Læs også: FEI kommenterer på RTL-dokumentar

Ikke et gennemprøvet træningsværktøj

Det var ventet med spænding, hvordan de 27 eksperter ville positionere sig på emnet touchieren i ridebanespringning.

Emnet barring i springsporten kom først til almindelig offentlig diskussion i begyndelsen af 1990’erne. På det tidspunkt dukkede der videomateriale op, hvor Paul Schockemöhle havde “forberedt” heste ved at slå dem over benene forud for optagelsen af hans reklamevideoer forud for P.S.I.-auktion. Dengang blev der skrevet rapporter som en reaktion og opfundet ordet ”touchieren” for metoden, hvor benene på springheste bliver ramt med en stang.

Nu har kommissionen altså besluttet: at ”berøring”/touchieren ikke er et gennemprøvet træningsværktøj. “FN-præsidiet vil nu ansøge FNs Advisory Board for Sport om at inkludere et forbud mod “berøring” ved springtræning i konkurrencereglementet,” lyder det i en pressemeddelelse.

Klare regler beskytter hesten

I et interview, som FN offentliggjorde samtidig, siger lederen af træningsafdelingen, olympisk mester Thies Kasparit: ”30 år er gået, og vi har oplevet, at selv eksperter ofte har svært ved at illustrere og formidle, hvor grænsen går for, hvad der hidtil har været tilladt: professionel “berøring” ved springet. For os er hestenes velbefindende vores topprioritet. Og for de involverede aktører er det meget vanskeligt at udføre “berøringen” ved springet præcis, som det skal gøres efter retningslinjerne. Der er mulighed for, at der begås fejl. Der er næsten ingen fejltolerance ved denne metode. Små afvigelser kan have negative konsekvenser for hesten. En klar positionering mod “berøring” ved springtræning giver alle aktører en klar retningslinje og beskytter hestene.”

Kilde: st.george

Hvad betyder ’berøring’ i tysk springsport

I sidste uge offentliggjorde den tyske kanal RTL-Extra en dokumentar med den tyske springrytter Ludger Beerbaum, hvor han efter kanalens overbevisning barrede sine heste. Dagen efter forsvarede Beerbaum sig med, at hestene ikke blev barret men derimod trænet med det, der kaldes ’berøring’ eller touchieren på tysk (touching på engelsk). En træningsmetode der er tilladt i det tyske forbund (FN). Her angiver reglerne nemlig, at ’berøring’ kan hjælpe med nogle træningsproblemer, hvis det udføres korrekt.

Hvad er ’berøring’/touchieren

Kort fortalt sker ’berøring’ ved anvendelse af en stang (der skal overholde visse krav) på dele af hestens ben under et spring for at tilskynde hesten til at bøje sine led mere. Hvis stangen holdes af en person, skal personen være “meget erfaren … med en masse rutine, følelse og forståelse”, ifølge det tyske forbunds retningslinjer, hvorunder teknikken kan bruges.

Regelbogen siger, at hestens durchlässigkeit, eller eftergivenhed/lydighed, skal være i orden, og at hesten skal være villig til at blive redet jævnt til springet og have tillid til sin rytter. Hesten skal selvfølgelig også være sund og rask og grundtræningen skal være i orden. Ligeledes er der også krav til rytter og træner:

”Rytteren skal have en solid grunduddannelse og være i stand til at vurdere afstand, når vedkommende nærmer sig springet. I enhver situation skal rytteren kunne give hesten en sikker ramme med sine hjælper… Træneren, der står for ’berøringen’, skal have en god forståelse af metoden, være dygtig og have den rigtige fornemmelse for at bruge stangen.”

“Dette træningshjælpemiddel skal bruges i små doser og erstatter ikke springhestens faktiske arbejde. Daglige gymnastiske øvelser, træning for kondition og spring af forhindringer for at forbedre teknikken og som tillidsskabende foranstaltning vil altid være en springhests primære arbejde. Berøring er kun tilladt under træning, men ikke ved arrangementer.”

Læs også: FEI kommenterer på RTL-dokumentar

Stangen må ikke veje mere end 2 kg.

Stænger, der anvendes, må ikke veje mere end 2 kg eller være mere end 3 m lange. De skal være runde, og med en glat overflade af materiale, der ikke splinter. De må ikke være lavet af metal.

“Hvis ’berøringsstangen’ holdes af personer, skal det være meget erfarne hestefolk med meget rutine, følelse og følsomhed,” hedder det i reglerne.

”Hvis ovennævnte betingelser er opfyldt, springes der en lille forhindring. Stangen skal hæves fra højden af springets øverste bom. Træneren, der udfører berøringen, holder berøringsstangen på en måde, så enten forbenene eller bagbenene berøres under passagen af springet. Berøringen skal foretages i den første halvdel af springsekvensen eller rettere på det højeste punkt af hesten bue over springet. Enhver kontakt mellem stangen og hestens ben i anden halvdel af buen bør under alle omstændigheder undgås.”

Det er også tilladt at fastgøre en stang, der er “let, harmløs for hesten, faldbar og godt synlig”, på springet (over øverste bom).

Kommission ser nærmere på ’berøring’

“En generel ufølsomhed eller rettere mangel på disposition kan også være årsag til urene spring,” hedder det i reglerne. “Dette problem kan ikke løses selv med berøring. I sådanne tilfælde må hesten ikke bruges ud over dens naturlige evner. Hvis der opstår problemer i træningen af en hest, har dette altid en årsag, der skal analyseres. Disse årsager kan skyldes hestens helbredstilstand eller historie, men er normalt også at finde hos rytteren. Selv hos avancerede og relativt erfarne ryttere kommer der nogle gange fejl, der fører til træningsproblemer. ”

”En forkert grundforståelse af sammenhængen inden for ridning og springning kan også være årsag til problemer, der opstår. Derfor bør selvkritiske analyser med støtte fra trænere eller kolleger være en selvfølge for enhver springrytter.”

Det tyske forbund nedsatte en kommission i januar 2021, der skulle “beskæftige sig med træningsmetoder i ridesport og i særdeleshed med emnet berøring”.

Dansk Ride Forbund om barring

Barring er forbudt i Dansk Ride Forbund (og her er ikke nogen særregel om ’berøring’). I springreglementet står der således:

16.1 Barring

Enhver form for barring eller forsøg herpå er forbudt. Ved barring forstås enhver form for springning af spring, der ikke er tilladt på opvarmningsbanen, hjælperes eller rytterens bevidste fremkaldelse af slag på hesten under springning, brug af fremmedlegemer, medikamenter el.lign. under bandager eller andet steds, med henblik på at hesten/ponyen, ikke berører forhindringerne.

Rytteren skal altid behandle sin hest/pony på sådan en måde, at den ikke tager fysisk eller psykisk skade, og således at ryttere, tilskuere eller andre ikke med rimelighed tager anstød.

Kilde: Horse & Hound