Dean Holland og hesten Headingly var redet ind på opløbsstrækningen, da hesten efter et skarpt sving styrtede, med blot 200 meter til målstregen. Der blev straks ydet første hjælp, til Jockeyen, der fald under hesten, men deer var desværre intet at stille op, og Dean blev konstateret død på stedet.
Omstændighederne omkring styrtet skal undersøges nærmere, men umiddelbart er der ikke noget mistænkeligt ved ulykken.
»På vegne af væddeløbsbranchen i Victoria, vil jeg gerne sende mine tanker og dybfølte kondolencer til Deans partner Lucy, hans børn, familie, venner og kollegaer ovenpå den triste nyhed om hans bortgang. Det var en frygtelig ulykke, og vi er alle i chok og triste over, at Dean er gået bort som følge af skaderne, han fik i forbindelse med styrtet,« siger Andrew Jones, der er direktør for Racing Victoria i en pressemeddelelse.
Dean Holland vandt i karrieren 1080 væddeløb, og efterlader sig kone og fire børn.
Lørdag morgen skete en frygtelig ulykke på Tampa bay downs i Florida. En ung jockey på blot 19 år, ved navn Daniel Quintero, mistede på tragisk vis livet, skriver flere medier heriblandt Tampa Bay Times.
Quinteros hest løb den forkerte vej på anlægget og kolliderede med en anden hest og dennes jockey. Daniel Quintero blev erklæret død på stedet. Den anden jockey og hestene overlevede ulykken.
Der blev holdt et minuts stilhed inden lørdagens løb, for at ære den unge mand, der mistede livet alt for tidligt.
Exercise rider Daniel Quintero, 19, died as a result of a training accident this morning at Tampa Bay Downs. The entire racetrack community expresses its condolences to his family members and friends. The track will observe a moment of silence at 12:20 p.m. in honor of Quintero.
Et specielt, tredelt bid, et såkaldt “barrel bett” med en cylinderformet midterstykke, er i Finland under mistanke for at være skyld i flere ulykker, fordi det er brækket over under ridning. En af de ulykker fik dødelig udgang i den finske by Paimio, og derfor er det finske sikkerhedsagentur, Tukes, gået ind i sagen. Den bestemte bid-type bliver nu undersøgt, for at sikre, de overholder forbrugersikkerhedsloven, kan man læse på den finske hjemmeside. Tukes samarbejder med politiet og det finske rideforbund for at belyse hændelsen.
Bestyrelsen i det finske rideforbund har besluttet at forbyde brugen af det bestemte, tredelte bid i træning og konkurrencer i forbundets regi, indtil Tukes er kommet med en rapport om hændelsen. Forbuddet trådte i kraft den 1. oktober.
Biddet er også lovligt ifølge det danske reglement, som følger FEI’s regler på området. FEI er ikke kommet med et forbud mod denne bidtype, endnu, og derfor har Dansk Ride Forbund heller ikke ændret status på dette bid.
Det finske forbund henviser til dette foto af biddet i FEI’s reglement.
En tragisk ulykke har ramt Maimarkt-turneringen i Mannheim.
Tyskeren Pia Reich styrtede i Grand Prix’en med sin hest PB Maserati, og en hesteambulance med en mobil operationsstue og fem dyrlæger stod klar til at hjælpe vallakken med det samme.
Men det stod hurtigt klart, at den tiårige vallak ikke kunne rejse sig.
I en pressemeddelelse udsendt af arrangøren skriver chefdyrlæge prof. dr. Kuno von Plocki, at PB Maserati lå stille på jorden efter faldet, men da hesten havde fået en indsprøjtning gik den frivilligt med ind i veterinærtransporteren, hvor hesten blev røntgenfotograferet.
Desværre afslørede undersøgelsen en fatal diagnose – Maserati havde brækket benet.
“Skaden kunne ikke behandles, og hesten kunne desværre ikke reddes,” forklarede prof. von Plocki.
“Efter samråd med ejeren og rytteren blev hesten aflivet for at skåne den for smerte og lidelse.”
”Vi er dybt chokerede og kede af ulykken. Vores medfølelse går til hestens rytter og ejer, som ikke kun mistede en fantastisk hest, men også en kær kammerat,” sagde turneringsleder Paul Hofmann efter ulykken.
”For os som arrangører og alle involverede kommer hestenes trivsel først. Sikkerheden for mennesker og dyr i ridesport er vores topprioritet.
Banerne og forhindringerne er altid tilrettelagt med det formål at forebygge ulykker og eventuelle skader. Ikke desto mindre kan der aldrig være 100 % sikkerhed.”
Helt knust
Maseratis rytter Pia Reich var i chok efter ulykken:
“Jeg er knust. Som rytter er det værste for mig at miste min hest PB Maserati på denne måde. Han var min partner og min ven i mange år.
Vi vil alle savne ham frygteligt, men jeg er taknemmelig for den tid, vi havde sammen. Vi står tilbage med mindet om en store personlighed.”
Ifølge FEI-reglementet skal vallaken nu obduceres.
Lektor Janne Winther Christensen har gennem en årrække (siden 2001) forsket i hesten og især hestens reaktioner og frygtadfærd. Netop hestens frygtreaktion er en stor medvirkende årsag til rideulykker. De frygtsomme heste er vanskelige og farlige at håndtere. Én af de hyppigste årsager til rideulykker er, at hesten bliver bange og her er det ofte børn og unge, det går ud over. Ifølge tal fra Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitets Hospital er ridning den farligste fritidssport, der findes i Danmark, når man ser på alvorsgraden af personskader.
Lektor Janne Winther Christensen. Foto: Zibrasport Equest
Find de farlige heste allerede som føl
Janne Winther Christensen offentliggjorde et studie i 2020, hvor hun havde vist, at det er muligt at identificere de mest frygtsomme heste, allerede som føl. Dette gøres ved hjælp af en frygttest.
”Nogle rideulykker sker pga. hændelige uheld, som fx at hesten snubler og falder. Denne type uheld kan være svære at forudse. Men den del af ulykkerne, som skyldes, at hesten bliver bange, er rent faktisk noget, vi kan gøre noget ved”, fortæller Janne W. Christensen, og uddyber: ”Hvis vi tidligt i hestenes liv, kan udpege dem, som er mest tilbøjelige til at udvise frygtreaktioner, så vil vi kunne få dem i hænderne på hestekyndige mennesker, der kan give dem den rette træning fra starten. Dermed vil det faktisk være muligt at undgå rigtigt mange af de alvorlige ulykker”.
Over en ca. 3-årig periode har Janne Winther Christensen fulgt en gruppe hingste (25 Dansk Varmblod) fra føl til voksen hest. Føllene gennemgik en frygttest i fem-måneders alderen, i 1-års alderen og den samme test blev gentaget, da hesten var 3 år.
Inden testen blev føllene trænet til at gå ind i en forsøgsarena og hen til deres mor, som var placeret i den anden ende af arenaen. I NOT1-testen blev et hvidt plastikunderlag, med farvede plastik bokse, placeret midt i forsøgsarenaen. Testen gik ud på, at føllet skulle gå forbi testobjektet og hen til enten sin mor (ved fem måneders testen) eller til et fodertrug (ved tre års testen).
Hestene blev video-overvåget og der blev målt hjertefrekvens via en påmonteret gjord med testudstyr.
På billedet t.v. ses opstillingen til NOT1-testen gennemført ved føllets/unghestens fem måneders og et års alder. Billedet t.h. viser en hest, der rører et objekt i NOT1-testen gennemført ved tre-årsalderen. I den påmonterede gjord sidder udstyr til måling af hjertefrekvens. Foto: Janne W. Christensen.
Frygtsomhed er en livslang følgesvend
Undersøgelsen viste, at der var en klar sammenhæng mellem testene på de forskellige alderstrin. Den viste også, at føls adfærdsreaktioner over for nye objekter var den bedste metode til at forudsige deres frygtadfærd senere i livet. Frygtsomhed hos heste har således vist sig at være en ret stabil ’egenskab’, der kan testes fra en meget ung alder, og som vedbliver at være kendetegnende for hestens temperament også i voksenalderen.
”Føllets opvækst kan være med til at reducere frygtreaktioner senere hen,” fortalte Janne på temadagen, og hun uddybede: ”Der er nogle franske kolleger, som har lavet projekter omkring håndtering af hoppen tidligt i føllets liv. Og når føllet ser sin mor blive venligt håndteret af mennesker, fx håndfodret og striglet, så gør det, at føllet bliver lettere at håndtere senere i livet.”
”Hestens daglige miljø har også betydning for, hvor opskræmt den bliver, når den oplever ukendte ting og lyde. Udsætter man jævnlig hesten for ukendte lyde og objekter på folden, vil den være mindre tilbøjelig til at reagere med en kraftig frygtreaktion, når den efterfølgende opdager forskellige ting under rideturen.”
Avlere og opdrættere kan altså overveje at give deres fremtidige ridehest en god træning allerede som føl. En træning som kan betyde, at den voksne hest bliver lettere og mere sikker at håndtere for rytteren.
Hesten og rytterens uddannelse
”Man kan ikke træne en hest til aldrig at blive bange. Hesten er et flugtdyr, og derfor vil der altid kunne opstå en situation, hvor hesten bliver bange. Det vi kan gøre, er at flytte tærsklen for, hvornår hesten bliver bange, og vi kan træne den til at reagere mindre, når den bliver bange,” fortalte Janne W. Christensen.
Hun fortsatte med at forklare, at man løbende i hesten uddannelse vænner den til nye ting, nye lyde, og så kan man med fordel også lave sikkerhedstræning med sin hest. Og det kan man gøre, hvis man er opmærksom på hestens alarm-signaler.
Hvordan træner vi så hesten?
Vi kan faktisk let komme til at lære hesten noget andet, end det vi vil. Og den måde hesten sædvanligvis lærer på er via positiv eller negativ forstærkning.
Se oversigten herunder.
Hvordan heste lærer. Foto fra powerpoint: Janne Winther Christensen
”Et eksempel på positiv forstærkning, hvor vi tilfører noget rart er: jeg går ud på folden, kalder på hesten, den kommer og får en gulerod, positiv forstærkning. Og hvordan tilfører vi så noget ubehageligt for at straffe en adfærd? Hesten stopper foran springet, men slår den med pisken, positiv straf, for at reducere sandsynligheden for, at hesten en anden gang stopper foran springet.”
”Ved negativ forstærkning fjerner vi noget behageligt for at straffe noget adfærd: Hesten tigger, jeg har en gulerod lommen, jeg vender mig væk fra hesten for at reducere tiggeadfærd, hesten holder op med at tigge. Og så vil jeg typiske kombinere det med positiv forstærkning ved at belønne, den er holdt op med at tigge ved at give den guleroden,” forklarer Janne.
Negativ forstærkning bruges rigtig meget i omgang og træning af heste: der fjernes noget ubehageligt for at belønne en adfærd.
”Det kan være vi presser med schenklen for at få hesten til at gå frem, og som belønning fjerner vi presset med schenklen,” uddyber Janne.
Se video eksempler
”Negativ forstærkning er super relevant, når vi laver sikkerhedstræning med vores heste. For det, at vi fjerner en ubehagelig stimulus, er en belønning. Har man en hest, som er bange for at få vasket ben, den springer til side, og rytteren fjerner vandstrålen. Så tænker hesten: aha jeg skal bare springe til siden, så kommer jeg væk fra det ubehagelige. Så har vi faktisk belønnet den, for at springe til siden,” forklarer Janne, som kommer med flere gode eksempler under sit foredrag, som man kan høre, og se i sin helhed ved at følge dette link: Janne Winther Christensen: Forebyggelse af rideulykker – Open Educational Resources from University of Copenhagen (ku.dk)
Her kan man også se nogle videoeksempler på, hvordan man kan træne hesten til ikke at reagere på ting, den ellers har været bange for. Som fx en jakke på barrieren.
