Skip to main content

Tag: Rytterstatue

Vild valkyrie til hest i København

I Københavns bybillede er der mange smukke statuer, og flere af dem er rytterstatuer, der naturligvis afbilleder vigtige historiske personer i Danmark. Men kommer du forbi Churchillparken mellem Esplanaden og Kastellet, kan du se en lidt anderledes men meget særlig rytterstatue.

Her har billedhuggeren Stephan Sinding (1846-1922) nemlig afbilledet en *valkyrie til hest.

Statuen er støbt i bronze og opført på en granitsokkel, og selv om den er fra 1908, har den et meget moderne dynamisk udtryk, hvor dens vildskab og gengivelse af bevægelse, står i skarp kontrast til mange andre rytterstatuer, hvor det er ro, respekt og overblik, der kendetegner skulpturen.  

Læs også: Margrete I til hest i Roskilde

Stephan Abel Sindings ‘Valkyrie. Foto: Zibrasport Equest

En gudinde til hest

Kunstneren har med fotografisk præcision fanget et øjeblik, hvor valkyrien med en arm hæver sit spyd og med den anden hånd har et fast tag i hestens man. Hun rider uden sadel og bid og styrer udelukkende hesten med sin vægt og stærke muskuløse ben. Hun er en guddommelig kriger i angreb. Hesten har åben mund, blottede tænder og ørerne tilbage, som prøver den at bryde med valkyriens instrukser, men uden evne til at undslippe hendes magt.

Valkyrien var skelsættende i vikingernes kampe

Valkyrier var i nordisk mytologi et kollektiv af kvindelige guddomme, som på Odins befaling bestemte kampens udfald, udvalgte de krigere, der skulle dø, og bragte dem til Valhal – de døde heltes bolig. I Valhal opvartede valkyrierne de faldne helte.

Valkyrierne blev skildret som frygtindgydende kvinder til hest. Hjelmklædte og spydbevæbnede red de gennem luft og over hav. Det er dette Sindings iøjnefaldende statue i København gengiver, og den er derfor et must see for alle med interesse i nordisk mytologi, vikingetid og ikke mindst heste i kunsten.

*Valkyrier (af norrønt val = mandefald og kjosa = vælge)

Stephan Abel Sinding: ‘Valkyrie’ udsnit. Foto: Zibrasport Equest

Om kunstneren

Stephan Abel Sinding (1846 -1922) var en norsk-dansk billedhugger. Han var bror til komponisten Christian Sinding, billedhuggeren Johanna Sinding og maleren Otto Ludvig Sinding. Han giftede sig i 1885 med den danske skuespiller Elga Anna Augusta Betzonich.

Heste i kunsten: Rytterstatue af Absalon

Rytterstatuen af Absalon blev indviet i 1901 (700-året for Absalons død) på den centrale Højbro Plads i København. Her skuer ærkebiskop Absalon over mod Slotsholmen (Christiansborg Slot), hvor han selv grundlagde Absalons borg i sin tid. Statuen blev udført af billedhugger Vilhelm Bissen og viser byens grundlægger på en stejlende hest.

Absalon er skildret som kriger i hjelm og ringbrynje og med stridsøksen i hånden. Hans meget naturtro træk menes at være taget fra ligstenen på hans sarkofag i Sorø.

Ærkebiskop og kriger

Hesten er perfekt afbalanceret, og den bærer sin vægt på bagbenene og løfter forben og skuldre fra jorden – som om den samler kræfter i den stærke bagpart, inden den sætter af. Rytteren sidder let i sadlen, rank i ryggen og med kun en hånd på tøjlen. Absalon er altså gengivet som en dygtig rytter og en atletisk figur, der både har overblik og kontrol – og som er klar til at kæmpe for det, der er vigtigt for ham.

Han er nemlig kendt for at have deltaget i væbnet kamp både på korstog og som forsvarer af København. Eksempelvis i 1171, hvor sørøvere angreb byen. Her erobrede Absalon og hans mænd sørøvernes skib, og de blev efterfølgende halshugget, og deres hoveder sat på stager på borgens mure til skræk og advarsel.

Rytterstatuen på Højbro Plads. Foto: Canva

Danmarks trofaste søn

Statuens sokkel er udført af arkitekt Martin Nyrop, som også formulerede indskriften:

“Han var modig, snild og fremsynet – en ynder af lærdom – med ren vilje Danmarks trofaste søn”.

Den røde teglstenssokkel er dekoreret med vikingeslyng og svømmende sild, hvilket er en hentydning til Øresunds skjulte rigdom og indtægtskilde. Desuden ses et våbenskjold med rosenkors og to himmelnøgler på kors, en henvisning til Absalons mere fredelige virke som Roskildebisp.

Læs også: Margrete 1. til hest i Roskilde

Hvem var Absalon

Absalon (1128 – 1201) kom fra en stormands-familie og var dansk biskop, ærkebiskop og statsmand. Han var biskop i Roskilde fra 1158 til 1192 og ærkebiskop i Lund fra 1178 til sin død. Han var landets vigtigste politiker og kirkefader i anden halvdel af 1100-tallet, og han var kong Valdemar 1. den Stores nærmeste rådgiver. Han var en vigtig personlighed i Danmarks territoriale udvidelse i Østersøen, europæiseringen i det tætte forhold til Vatikanet og i at reformere forholdet mellem kirken og offentligheden.

Om kunstneren

Christian Gottlieb Vilhelm Bissen (5. august 1836– 20. april 1913) var dansk billedhugger og søn af billedhuggeren Herman Wilhelm Bissen. Vilhelm Bissen er også manden bag Storkespringvandet på Amagertorv i København, opstillet 1894.

Kilder: Wikipedia og Natmus.dk

Trine Dyrholm frygtede heste: Tæt på at takke nej til kæmpe rolle

Så du med søndag aften, da TV2 sendte første afsnit i miniserien om Margrete den første? Trine Dyrholm spiller titelrollen som fuldmægtig frue og husbonde og Danmarks riges formynder, som var Margretes korrekte titel.

Læs mere om det her

I dramaet indgår masser af heste, og netop disse dyr var ved at få skuespilleren til at sige nej til at medvirke i projektet.

Trine er nemlig langt fra begejstret for heste. Det fortæller hun i et interview på TV2. Faktisk har angsten været så dominerende, at hun indtil nu ellers har nægtet at medvirke i produktioner, hvor hun skulle sætte sig i sadlen.

Se også: Margrete 1. til hest i Roskilde

“Jeg var nok overvældet af de kræfter, der er til stede i sådan et dyr. Egentlig har jeg altid været fascineret af heste, som, jeg synes, er meget smukke. Så det var ikke, fordi jeg ikke ønskede det. Men jeg havde aldrig redet før, og det var helt nyt for mig.”

Tøjlede angsten

Heldigvis besluttede Trine sig for at udfordre sin frygt – ifølge TV2 modtog hun rideundervisning og fik masser af støtte fra filmens instruktør Charlotte Sieling, der selv er rytter.

“Jeg fik den fineste hest, og vi havde nogle meget dygtige folk dernede til at hjælpe til. Så alt var godt. Og heldigvis kan man jo snyde lidt indimellem, hvis der er brug for det…

Jeg bliver aldrig den store rytter. Men jeg synes, at jeg fik kureret min angst for heste.”

Foto: SF Film/TV 2

Læs hele artiklen om Trine Dyrholm her

Margrete 1. til hest i Roskilde

Der findes kun ganske få rytterstatuer i Danmark med en kvindelig rytter, og en af dem er af Margrete 1. (1353-1412) – Danmarks mest magtfulde regent i middelalderen. Margrete samlede Norge, Sverige og Danmark i Kalmarunionen og havde andel i regeringsmagten fra 1376-1412.

Hest og dronning samlede støv i over 100 år

Margrete er afbilledet til hest i en 3-meter høj bronze statue, der kan ses på Roskilde Torv. Hesten er massiv, og til den tungere side, som det ville være tilfældet i Margrete 1.s levetid, og den står med åben mund og krummet hals. Den er kraftfuld men afventende. I kontrast til det er Margrete 1. rank og afslappet og sidder let i sadlen. Manglen på trense og tøjler symboliserer dronningens magtfulde position.

Rytterstatue Margrethe I. i Roskilde. Foto: Museumsorganisationen ROMU

Udarbejdelsen af statuen startede allerede omkring 1896, hvor kunstner Anne Marie Carl-Nielsen begyndte at lave skitser til hesten. Det er interessant, at det netop var en kvindelig billedhugger, der stod bag statuen af den profilerede danske dronning, men Anne Marie var ikke en hvem som helst, hun var kendt for sine dyrestatuetter og gift med komponist Carl Nielsen.

Pga. finansieringsproblemer indstilledes arbejdet med Margretes statue imidlertid, og i årtier eksisterede figuren kun som en gipsafstøbning, der samlede støv på Roskilde Museums depot, indtil man i 2006 omsider støbte hele statuen.

Statuen blev afsløret af Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. og kan i dag ses i Roskilde.

Særudstilling på Glyptoteket – med masser af hestefigurer

Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945) voksede op på landet, og den nære kontakt med dyrene fik på lang sigt stor betydning for hendes kunst. Hun begyndte at modellere, da hun var ganske ung, og hendes dyrestatuetter er en klar demonstration af en nøje iagttagelsesevne og indlevelse i dyrenes væsen og bevægelser.

Anne Marie Carl-Nielsen var den første kvindelige billedhugger i verden, der fik bestilling på at opføre en rytterstatue af en konge og bronzeporte til en domkirke; to af fagets mest prestigefyldte opgaver. Selvom mange har stiftet bekendtskab med rytterstatuen af Christian 9. på Christiansborg Ridebane eller gået ind ad bronzeportene i Ribe Domkirke, er det de færreste, der kender Anne Marie Carl-Nielsen i dag.

Den berømte statue af Christian IX ved Christiansborg Ridebane. Foto: Canva

Udstillingen på Glyptoteket præsenterer den største soloudstilling med hende siden 1946. Her inviteres du ind i kunstnerens værksted og kan opleve forarbejderne til hendes værker. Samtidig kan du stifte bekendtskab med den kompromisløse kunstner, som både var eftertragtet og anerkendt i sin samtid, men siden er blevet skrevet ud af historien.

På udstillingen kan du blandt andet se gipsafstøbningen af Hannoveranerhingsten ’Flingarth’ og mange flere værker med heste og dyr. Se mere i videoen nedenfor.

Kilde: Kunst i Roskilde

Hertugen til hest og med kegle på hovedet

Det er ikke for sjov, men så alligevel…. Uden for Museet for Moderne Kunst i Glasgow, Skotland troner Arthur Wellesley, den første Hertug of Wellington, på hans legendariske hest Copenhagen. Statuen er i sig selv temmelig imponerende, og det er historien om Wellington og hans hest Copenhagen i og for sig også.

Men det, der gør statuen særlig berømt i nyere tid, er, at lokale ofte sætter en trafikkegle på hoved af hertugen og nogle gange også på hovedet af Copenhagen. Uanset hvor mange gange keglerne fjernes, er de snart tilbage på statuen igen… det er blevet en ting, og det er helt sikkert et udtryk for skotternes lune humor.

Skulpturen af Hertugen og hans berømte stridshest Copenhagen blev udført af den italienske kunstner Carlo Marochetti (1805- 1867) i 1844, og rytterstatuen er et monument over ekvipagen, der især er berømt for slaget ved Waterloo, hvor englænderne bekæmpede Napoleons styrker.

I 2011 blev statuen nævnt på Lonely Planets liste over Top 10 mest bizarre monumenter på jorden, dette skyldtes helt sikkert hertugens spidse orange hat.

Hertugen af Wellington og Copenhagen i Glasgow. Foto: Canva

Den berømte ekvipage ved Waterloo

Hesten Copenhagen blev f. i 1808 i England, og hans navn var en hyldest til englændernes sejr ved bombardementet af København i 1807 – året før han blev født. Copenhagen var en blanding af fuldblod og araber, og han var kendt for at være sædeles hurtig og udholdende.

Hertugen af Wellington red Copenhagen i flere slag, og det meste kendte var Slaget ved Waterloo 1815, hvor han slog Napoleons tropper efter at have siddet i sadlen i 17 timer.

Efter slaget ved Waterloo fortsatte Wellington med at ride Copenhagen ved ceremonier og militærparader, indtil Copenhagen blev pensioneret og kunne nyde sit otium på Stratfield Saye House, Wellingtons gods. Copenhagen blev 28 år, og efter hans død fik han en fuld militær begravelse med fanfare, salut og med mere. Læs hele historien om Copenhagen her

Hesten i kunsten: Christian 9. til hest i Slagelse

Fra Rom til Slagelse
I mange storbyer rundt om i verden finder man statuer af historiske personer portrætteret til hest, og Danmark er ingen undtagelse. Førhen var rytterstatuerne nemlig den fornemste form for portræt, man kunne forestille sig. Dels fordi de var vanskelige at fremstille og dermed omkostningstunge, og dels fordi de trak tråde tilbage til antikkens romerske kejsere. Forbilledet var den berømte rytterstatue af kejser Marcus Aurelius, som Michelangelo i 1536-46 havde placeret i centrum af sin nye pragtplads Piazza del Campidoglio i Rom.

Rytterstatuen af Christian 9., der i dag troner på i Schweizerpladsen i Slagelse, er fra 1910. Statuen er udført af Ludvig Brandstrup, der også stod bag rytterstatuen af Christian 9. til Esbjerg by. Som det ofte var kutyme med rytterstatuer, var det byen og oplandets borgere, der samlede sammen til monumentet. Dette var dog ikke helt uden problemer, da sådan et værk som nævnt var dyrt, og kritikere mente, at pengene kunne bruges bedre andetsteds. Ikke desto mindre var rytterstatuen af Christian 9. færdig i 1910 (fire år efter kongens død) og blev afsløret under stor festivitas den 9. juni 1910, hvor også den kongelige familie var til stede. På pladsens højeste punkt og med kirken bag sig, skuer Kong Christian 9. nu ud over byen i et fastfrosset øjeblik i tiden. Under ham står hesten helt stille med rejst hals og ørene peget fremad. Selv om begge tøjler hænger løst, er hesten klar til at adlyde sin herres signal, hvornår det skal være. Hele ekvipagen udstråler ro, og giver indtrykket af at kongen er en skikkelse, man samles om.

Farvel til Kongens heste
Kong Christian 9. var en ivrig rytter og glad for heste. I de senere år var kongens yndlingshest en lysebrun hest ved navn Dandy, og det var den hest, han red, når han overværede parader m.m. Da kongen døde i 1906, skulle hans livhest (hans personlige hest) selvfølgelig følge efter ligvognen gennem Københavns gader, som traditionen foreskrev. Dandy, der på det tidspunkt var 22 år, var dog halt, så det blev Yussuf, som kongen også havde redet, der fulgte kongen på hans sidste rejse. Et klip af Yussuf der følger efter kisten kan ses i Film Centralens arkiv

Når en sådan livhest havde udført sin sidste opgave for kongen, var det tradition, at hesten blev skudt efterfølgende, men efter sigende fik Yussuf lov at leve. Til gengæld blev otte heste heriblandt Dandy slagtet umiddelbart efter kongens død. Kongen havde elsket disse heste, og familien besluttede, at de ikke skulle sælges i levende live til andre. Blandt de otte heste var også ponyen Sorte-Per, der i mange år havde været dronningens køre-pony i Bernstorff Slotspark. Sorte-Per var nu mere end 30 år gammel og meget overvægtig. Så længe kongen levede, havde han dog ikke kunne nænne at skille sig af med ponyen, så derfor fik ponyen lov at følge med de syv andre heste til de eviggrønne marker efter kongens død. 
Læs mere om kongens bisættelse i denne artikel.

 

En Konge i modvind
Christian 9. (8. april 1818 – 29. januar 1906) var konge af Danmark fra 1863 til 1906. Hans regeringstid blev præget af nederlaget i 1864 og tabet af Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvilket gjorde kongen meget upopulær. En lang række af hans regeringsår var domineret af Forfatningskampen, hvor Christian 9. stod fast på monarkens ret til selv at vælge sine ministre uden hensyn til Folketingets flertal. Først i 1901 lod kongen sig endeligt overtale til at anerkende folketingsparlamentarismen som statsform, hvor regeringen ikke måtte have et flertal i Folketinget imod sig. På trods af mange års politisk strid, hvor kongen stod i modsætning til store dele af befolkningen, blev han efterhånden en populær regent på grund af sin lange regeringstid og sit fordringsløse og imødekommende væsen.

Læs også hele historien om statuen af Christian d. 9. her