Skip to main content

Tag: Severo Jurado López

Sådan går det med Fiontini i USA

I oktober 2021 blev det offentliggjort, at Fiontini efter et kort makkerskab med Patrik Kittel skulle rides af amerikanske Anna Buffini.

Læs også: Ny rytter til Fiontini

Den 12-årige hoppe efter Fassbinder x Romanov har tidligere haft stor succes med Severo Jurado Lopez, sidenhen overtog Andreas Helgstrand tøjlerne og slutteligt var det altså Patrik Kittel, der havde æren af at sætte sig i sadlen på Fiontini.

Fælles for Fiontinis tidligere ryttere er, at de er forholdsvis store mænd. Anna Buffini derimod er ikke nær så høj, som hoppen har været vant til. Og det kræver tilvænning.

Den 27-årige rytter er heldigvis villig til at bruge så lang tid som nødvendigt for at få det til at lykkedes med den succesfulde hoppe, og i mellemtiden samler hun erfaring med Davinia la Douce

“Jeg bruger de europæiske stævner som et læringsværktøj,” fortæller Anna til dressage-news.com.

“Vi tager os tid med hende,” sagde Anna, der bruger de moderne kommunikationsmidler til at holde øje med Fio, mens hun er i Tyskland for at konkurrere. Günter Seidel, Annas træner siden hun var ganske ung, rider Fiontini, mens hun er bortrejst.

OL er fremtidsdrømmen

Anna indrømmer, at hun gerne vil til World Cup-finalen i Omaha i 2023 med Fiontini – og OL i Paris i 2024, men det er “meget, meget foreløbige” mål.

“Jeg har ikke startet et stævne på hende endnu,” siger hun.

“Og vi vil ikke vise hende frem i et stykke tid, så jeg vil ikke antage noget. Du køber ikke en hest som hende, og så er du med ét den bedste. Det kræver hårdt arbejde. Mange ting skal gå op i en højere enhed, for det er heste, vi har med at gøre.”

Hun beskriver Fiontini som “et rigtigt kraftcenter.”

“Jeg har aldrig mødt en hest med mere energi. Jeg har aldrig siddet på en hest med mere power. Hun har aldrig nej-hatten på.

“Jeg tror, ​​at det bliver en udfordring at vænne hende til mine hjælpere… Bare at gøre hende følsom over for en kvindes hjælpere er en opgave. Jeg tror, ​​det er derfor, man skal give hesten tid, fordi de skal tilpasse sig.”

Læs hele interviewet med Anna Buffini her

Severo bruger magnet- og massagedækken før og efter træning

Markedet bugner med produkter til heste, og en tur rundt i messehallerne ved Hingstekåringen i Herning kan give helt sved på panden, for der er så mange spændende og innovative produkter – og man vil jo så gerne gøre alt, man kan, for at ens hest har det godt og trives.

Vi mødte dressurrytter Severo Jurado López og hans Grand Prix hest Dahoud i staldene i Herning, og her fortalte Severo om ActivoMed, der produceres i Tyskland og er kombination af magnetbehandling og massage til hesten. ActivoMeds dækken hjælper både til at undgå stivhed i musklerne og til at restituere efter træning, og udover dækkenet findes produktet i forskellige specielle udformninger til specifikke områder på hesten.

Glæd dig til weekendens streaming fra Hedensted

I weekenden er Hedensted Rideklub vært for et velbesøgt landsstævne i dressur.

Vi er på plads både lørdag og søndag, hvor du kan streame alle klasserne, og der bliver masser af god dressur at følge hjemme fra sofaen.

Lørdag

MB1

Lørdagens første klasse byder på 19 spændende ekvipager. Anna Kasprzak debuterer på Everian L

Prix St. George

Intet mindre end 36 ekvipager skal prøve kræfter med klassen – heriblandt Svenske Carl Hedin, OL-rytter Carina Cassøe Krüth og Blue Hors-talentrytteren Sophia Ludvigsen.

Intermediare II

Lørdagens sværeste klasse er også et tilløbsstykke. Joachim Chr. Thomsen, Anna Kasprzak og Nadja Sloth skal på banen.

Søndag

MB2

Klokken 8.00 går det løs med MB2, hvor 16 ekvipager har meldt til start.

Prix St. George

Spanske Severo Jurado López har meldt Fürstenball-sønnen Frisco til i denne klasse, men Carina Cassøe Krüth sætter sig i sadlen på Diaz by Zaber.

Grand Prix

Det er sjældent, at en Grand Prix kan tiltrække så stort et startfelt, som tilfældet er i Hedensted. 22 ekvipager skal prøve kræfter med dressurens sværeste klasse.

Jeanna Högberg, Tiril Bachmann Ånerud og husbonden Daniel Bachmann Andersen og Lone Bang Larsen er et lille udvalg af dem, du kan se frem til.

Se med her

Her finder du startlister.

Juan Matute Guimón: Hestene fik mig til at kæmpe

I maj 2020 indløb nyheden om, at den spanske toprytter Juan Matute Guimon var blevet indlagt med en hjerneblødning. I 25 dage lå han i koma, men den nu 24-årige fyr fik bevidstheden tilbage og stod dermed over for et forløb med genoptræning.

Og netop den periode fortæller Juan om i en ny video, som FEI har produceret.

“Jeg kunne ikke vente med at komme tilbage i stalden. Det var kærligheden til hesten, der gjorde, at jeg kæmpede for et comeback”, fortæller han.

Du kan se hele videoen herunder:

Video: Jeanna har overtaget en verdenskendt hest

Tidligere i år bragte Zibrasport Equest nyheden om, at Lorenzo var i spil til OL med sin nye, svenske rytter Jeanna Högberg.

Siden har ekvipagen debuteret internationalt med stor succes. Til CDI3* i Grote-Brogel scorede de en første- og en andenplads, men Jeanna Högberg, der til daglig rider for Helgstrand Dressage, fortæller nu, at det ikke har været helt let at overtage så kendt en hest.

“Jeg var vældig nervøs før første start, men han kan sit kram, så jeg skal bare forblive cool og lære ham at kende,” siger Jeanna.

Og afslørede desuden, at OL bestemt er en mulighed, hun sigter efter.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Flot debut

Over 74 % i GPS og mere end 72 % i GP blev det til, da Jeanna red sit første stævne på den erfarne herre.

Se en lille bid af deres debut herunder:

https://www.instagram.com/p/CO-A6N7J0da/?utm_source=ig_web_copy_link

Gense Lorenzo og Severo

I vores videoarkiv kan du se FEI World Cup of Odense Grand Prix, som blev afviklet d. 22. oktober 2016 i forbindelse med Odense Horse Show. Her vandt Severo Jurado Lopez og Lorenzo:

Sejr til Lorenzo og Severo

Husker du Lorenzo? Nu er han i spil til OL i Tokyo

Lorenzo, der i 2017 blev solgt fra Helgstrand Dressage til Charlotte Jorst, har fået ny rytter. I fremtiden er det svenske Jeanna Högberg, som skal ride Lorenzo.
Högberg har tidligere repræsenteret Sverige til VM, men i midten af 2020 blev den internationale rytterprofil ansat hos Helgstrand.

Vallakken, der med salget til Charlotte Jorst, rykkede over Atlanten, har siden 2018 igen haft base hos Helgstrand på grund af en skade. Men nu tyder det altså på, at han snart er tilbage på banerne igen.

Eurodressage skriver, at ambitionen for den nye konstellation er OL i Tokyo.

– Det ville være fantastisk, hvis de kunne finde ud af det sammen. Vi håber, at han vil blive helt klar, og der vil være mulighed for dem at kvalificere sig. Jeanna startede med at ride på ham for en måned siden, og hun arbejder på at gøre ham helt fit, fortæller Charlotte Jorst til Eurodressage.

Imponerende fortid

I 2016 var Lorenzo og dens tidligere rytter, spanske Severo Jurado Lopez, inde i en stime med sejre og flotte ridt til internationale stævner.

Ekvipagen blev nummer fem til OL i Rio med 83,6 procent i küren, og senere samme år vandt de de World Cup-kvalifikationen i Odense.

Og nu fem år senere venter, hvis alt går vel, måske et OL mere forude.

Gense Lorenzo og Severo

I vores videoarkiv kan du se FEI World Cup of Odense Grand Prix, som blev afviklet d. 22. oktober 2016 i forbindelse med Odense Horse Show. Her vandt Severo Jurado Lopez og Lorenzo:

Sejr til Lorenzo og Severo

Van Olst og Severo Jurado Lopez i nyt samarbejde

Det kom som lidt af et chok for de fleste i hesteverdenen, da Severo Jurado Lopez og Helgstrand Dressage i april “gik hver til sit” efter syv års samarbejde.

– Jeg følte, at tiden var inde til at starte på et nyt kapitel, efter de seneste mange år at have opbygget en uvurderlig erfaring og netværk gennem Helgstrand. Jeg er dybt taknemlig for den tillid, Andreas har vist og de muligheder, jeg har haft. Her i særdelshed at nævne de mange internationale stævner, hvor bl.a. OL på Lorenzo hører til blandt de allerstørste øjeblikke i mit liv foruden de tre guldmedaljer på Fiontini og 2 guldmedaljer på D’avie ved Verdensmesterskabet for unge heste, fotalte Severo Jurado Lopez dengang. 

Andreas Helgstrand tilføjede:

– Heldigvis siger vi ikke helt farvel til Severo, for vi har indgået et samarbejde om fortsat træning af heste, fastslog Andreas.

På Instagram kan man se, at Severo har mange talentfulde heste i ridning, og nu kan han tilføje endnu en stjerne til stalden. Den spanske rytter har indgået et samarbejde med sin tidligere arbejdsgiver, danskeren Anne Van Olst. Fra 2011 til 2013 var Severo ansat hos Anne i Holland, før Helgstrand Dressage blev hans base.

Kommende Grand Prix-stjerne
Da Severo gik egne veje, tog Anne, ifølge Eurodressage, kontakt til den populære rytter – og nu har han overtaget ansvaret for uddannelsen af Fendi T – en 10-års hollandsk varmblod efter Negro. 
Fendi har allerede debuteret i lille tur med Charlotte Fry.

– Vi har altid holdt kontakten med Severo. Om Fendi bliver solgt eller valgt til det spanske hold, vil tiden vise, fortæller Anne Van Olst til Eurodressage. 

 

Sådan reagerer verdens bedste på udskydelsen af OL

Juli og august skulle have været de helt store OL-måneder, men IOC meldte tirsdag ud, at legene først finder sted i 2021.
Det betyder, at ryttere og heste nu skal ændre i deres træning og turneringsplaner, og selv om ærgrelsen, over et rykket OL, er til at føle på, så reagerer toprytterne med overskud på de sociale medier.

Ingrid Klimke:
– OL bliver rykket til næste år! Vi havde glædet os til Tokyo2020! Dog er andre ting vigtigere lige nu; vores familier, venner og andres menneskers sundhed. Det har første prioritet. Jeg er meget lettet over IOCs beslutning om at rykke OL til 2021. De næste 12 måneder vil vi fokusere på at træne mod målet Tokyo2021.

Cathrine Dufour
– Jeg er skuffet, og jeg havde håbet på OL i 2020. Men lige nu lider store dele af verdenen under coronavirussen, og vi skal alle tage os af hinanden.
Nu vil jeg fokusere på 2021 sammen med mit fantastiske team. Jeg ved, at vi kan gøre det. Så sæt i gang.

Severo Jurado López
– Beslutningen er endelig taget, og OL bliver rykket til 2021. Jeg kan ikke sige, at jeg ikke er en smule frustreret og ked af det, men vi har større problemer lige nu.
Et af OLs største mål er at bringe mennesker fra hele verden sammen for at fejre sporten. Nu håber jeg, vi kan overvinde udfordringerne, og jeg ser allerede frem mod Tokyo 2021.

Peder Fredricson
– Jeg har netop modtaget nyheden om, at OL vil blive skubbet til 2021 på grund af coronavirus-pandemien. Det er en svær beslutning at tage, men sikkert den rigtige. Jeg har arbejdet hen mod OL de tre seneste år, og jeg er ked af det lige nu.
Det er samme situation for alle atleter, organisatorer og alle sportsfans i hele verdenen. Men vi skal nok komme gennem denne hårde periode, og nu har vi vished, så vi kan begynde at planlægge frem mod OL i 2021.
Pas godt på hinanden!

Stinna Tange
– Det skal ikke være nogen hemmelighed, at nyheden om at PL bliver udskudt et år bliver mødt med stor lettelse herfra. Med Soletto som kun lige er blevet 6 år og et partnerskab, der ikke engang er et år gammelt endnu, er det faktisk lidt et drømmescenarie for os at få et år mere at forberede os og træne i! Så får vi virkelig tid til at nørde med dressurens fine kunst på en ordentlig og rolig måde. Vi skal nok give den alt, vi har.
Imens må i passe på jer selv og hinanden og blive inde døre så vidt, det er muligt.

Simone Blume
– Tokyo 2020 var vores store mål i år. Vores stævneplan frem til OL var så godt som fastlagt. Det var en stram tidsplan lige efter fødslen af Hanna, men at for få chancen for at deltage i OL var jeg indstillet på at kæmpe hårdt. Men så skete alt dette.
Nu har vi ingen stram tidsplan – nu har vi i stedet tid til at tænke efter og reflektere… I min situation er udskydelsen af OL nok ret positiv, fordi der først har været en babypause og nu en tid uden stævner, hvilket havde gjort det noget nært umuligt at være fit i begyndelsen af august.

Tina Lund
– Vi er med på listen til at måske ride OL og ride for Danmark. Min hest er i god form nu, og vi har arbejdet længe for at opnå dette mål. Men forstår det selvfølgelig. Der er ikke noget vigtigere end vores helbred. Dog har man lov til at være lidt ked over det. Græder lidt nu