Skip to main content

Tag: Temadag

Hvad kan du gøre, hvis hesten er bange?

Written by admin on . Posted in Artikler>Avl, Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder, Artikler>Sport.

Lektor Janne Winther Christensen har gennem en årrække (siden 2001) forsket i hesten og især hestens reaktioner og frygtadfærd. Netop hestens frygtreaktion er en stor medvirkende årsag til rideulykker. De frygtsomme heste er vanskelige og farlige at håndtere. Én af de hyppigste årsager til rideulykker er, at hesten bliver bange og her er det ofte børn og unge, det går ud over. Ifølge tal fra Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitets Hospital er ridning den farligste fritidssport, der findes i Danmark, når man ser på alvorsgraden af personskader.

Lektor Janne Winther Christensen. Foto: Zibrasport Equest

Find de farlige heste allerede som føl

Janne Winther Christensen offentliggjorde et studie i 2020, hvor hun havde vist, at det er muligt at identificere de mest frygtsomme heste, allerede som føl. Dette gøres ved hjælp af en frygttest.

”Nogle rideulykker sker pga. hændelige uheld, som fx at hesten snubler og falder. Denne type uheld kan være svære at forudse. Men den del af ulykkerne, som skyldes, at hesten bliver bange, er rent faktisk noget, vi kan gøre noget ved”, fortæller Janne W. Christensen, og uddyber: ”Hvis vi tidligt i hestenes liv, kan udpege dem, som er mest tilbøjelige til at udvise frygtreaktioner, så vil vi kunne få dem i hænderne på hestekyndige mennesker, der kan give dem den rette træning fra starten. Dermed vil det faktisk være muligt at undgå rigtigt mange af de alvorlige ulykker”.

Over en ca. 3-årig periode har Janne Winther Christensen fulgt en gruppe hingste (25 Dansk Varmblod) fra føl til voksen hest. Føllene gennemgik en frygttest i fem-måneders alderen, i 1-års alderen og den samme test blev gentaget, da hesten var 3 år.

Inden testen blev føllene trænet til at gå ind i en forsøgsarena og hen til deres mor, som var placeret i den anden ende af arenaen. I NOT1-testen blev et hvidt plastikunderlag, med farvede plastik bokse, placeret midt i forsøgsarenaen. Testen gik ud på, at føllet skulle gå forbi testobjektet og hen til enten sin mor (ved fem måneders testen) eller til et fodertrug (ved tre års testen).

Hestene blev video-overvåget og der blev målt hjertefrekvens via en påmonteret gjord med testudstyr.

På billedet t.v. ses opstillingen til NOT1-testen gennemført ved føllets/unghestens fem måneders og et års alder. Billedet t.h. viser en hest, der rører et objekt i NOT1-testen gennemført ved tre-årsalderen. I den påmonterede gjord sidder udstyr til måling af hjertefrekvens. Foto: Janne W. Christensen.

Frygtsomhed er en livslang følgesvend

Undersøgelsen viste, at der var en klar sammenhæng mellem testene på de forskellige alderstrin. Den viste også, at føls adfærdsreaktioner over for nye objekter var den bedste metode til at forudsige deres frygtadfærd senere i livet. Frygtsomhed hos heste har således vist sig at være en ret stabil ’egenskab’, der kan testes fra en meget ung alder, og som vedbliver at være kendetegnende for hestens temperament også i voksenalderen.

Læs mere om undersøgelsen: Frygttest af føl kan bidrage til større sikkerhed i ridesporten (au.dk)

Avlerne kan hjælpe føllet til en bedre fremtid

”Føllets opvækst kan være med til at reducere frygtreaktioner senere hen,” fortalte Janne på temadagen, og hun uddybede: ”Der er nogle franske kolleger, som har lavet projekter omkring håndtering af hoppen tidligt i føllets liv. Og når føllet ser sin mor blive venligt håndteret af mennesker, fx håndfodret og striglet, så gør det, at føllet bliver lettere at håndtere senere i livet.”

”Hestens daglige miljø har også betydning for, hvor opskræmt den bliver, når den oplever ukendte ting og lyde. Udsætter man jævnlig hesten for ukendte lyde og objekter på folden, vil den være mindre tilbøjelig til at reagere med en kraftig frygtreaktion, når den efterfølgende opdager forskellige ting under rideturen.”

Avlere og opdrættere kan altså overveje at give deres fremtidige ridehest en god træning allerede som føl. En træning som kan betyde, at den voksne hest bliver lettere og mere sikker at håndtere for rytteren.

Hesten og rytterens uddannelse

”Man kan ikke træne en hest til aldrig at blive bange. Hesten er et flugtdyr, og derfor vil der altid kunne opstå en situation, hvor hesten bliver bange. Det vi kan gøre, er at flytte tærsklen for, hvornår hesten bliver bange, og vi kan træne den til at reagere mindre, når den bliver bange,” fortalte Janne W. Christensen.

Hun fortsatte med at forklare, at man løbende i hesten uddannelse vænner den til nye ting, nye lyde, og så kan man med fordel også lave sikkerhedstræning med sin hest. Og det kan man gøre, hvis man er opmærksom på hestens alarm-signaler.

Hvordan træner vi så hesten?

Vi kan faktisk let komme til at lære hesten noget andet, end det vi vil. Og den måde hesten sædvanligvis lærer på er via positiv eller negativ forstærkning.

Se oversigten herunder.

Hvordan heste lærer. Foto fra powerpoint: Janne Winther Christensen

”Et eksempel på positiv forstærkning, hvor vi tilfører noget rart er: jeg går ud på folden, kalder på hesten, den kommer og får en gulerod, positiv forstærkning. Og hvordan tilfører vi så noget ubehageligt for at straffe en adfærd? Hesten stopper foran springet, men slår den med pisken, positiv straf, for at reducere sandsynligheden for, at hesten en anden gang stopper foran springet.”

”Ved negativ forstærkning fjerner vi noget behageligt for at straffe noget adfærd: Hesten tigger, jeg har en gulerod lommen, jeg vender mig væk fra hesten for at reducere tiggeadfærd, hesten holder op med at tigge. Og så vil jeg typiske kombinere det med positiv forstærkning ved at belønne, den er holdt op med at tigge ved at give den guleroden,” forklarer Janne.

Negativ forstærkning bruges rigtig meget i omgang og træning af heste: der fjernes noget ubehageligt for at belønne en adfærd.

”Det kan være vi presser med schenklen for at få hesten til at gå frem, og som belønning fjerner vi presset med schenklen,” uddyber Janne.

Se video eksempler

”Negativ forstærkning er super relevant, når vi laver sikkerhedstræning med vores heste. For det, at vi fjerner en ubehagelig stimulus, er en belønning. Har man en hest, som er bange for at få vasket ben, den springer til side, og rytteren fjerner vandstrålen. Så tænker hesten: aha jeg skal bare springe til siden, så kommer jeg væk fra det ubehagelige. Så har vi faktisk belønnet den, for at springe til siden,” forklarer Janne, som kommer med flere gode eksempler under sit foredrag, som man kan høre, og se i sin helhed ved at følge dette link: Janne Winther Christensen: Forebyggelse af rideulykker – Open Educational Resources from University of Copenhagen (ku.dk)

Her kan man også se nogle videoeksempler på, hvordan man kan træne hesten til ikke at reagere på ting, den ellers har været bange for. Som fx en jakke på barrieren.

Læs flere artikler fra konferencen:
Hestesporten i fokus på temadag

Video: En inspirerende dag i hestens univers

EU guide for hestehold

Hvordan arbejdes der med etik og velfærd?

Hestevefærd i Dansk Islandsk hestesport – hvad er i fokus?

Brug af medicin – hvornår bliver det doping?

Samt i magasinet RidersNotebook: Dressursporten har hestevelfærd i fokus – tegn abonnement HER

Hestevefærd i Dansk Islandsk hestesport – hvad er i fokus?

Written by admin on . Posted in Artikler>Artikler med Islandske heste, Artikler>Nyheder, Artikler>Sport.

Herhjemme er der et stort antal avlsforbund, som udfører registeret hesteavl. Dansk Islandshesteforening og Dansk Varmblod hører til blandt de suverænt største forbund, når det gælder antallet af registrerede heste. Dyrlæge Kristiane Klindt, som er sekretariatsleder i Dansk Islandshesteforening forklarede på temadagen, hvordan foreningen har fokus på hestenes avl, opvækst, tilridning og træning samt deres liv som sportsheste.

Tunge voksnes ridning på Islandsheste kommer af og til i fokus i medierne, når talen falder på hestevelfærd.

Foreningen har fokus på god hestevelfærd, understregede Kristiane Klindt, som gjorde tilhørerne lidt klogere på baggrunden for forskellige tiltage i avlen og træningen af islandshesten.

Hvordan når vi frem til sportshesten?

I 2020 indførte foreningen nye avlsguidelines for islandshesten for gennem avlen at styrke hesten og øge holdbarheden.

”Vores avlsguidelines tager udgangspunkt i en phd-afhandling, hvor bygningstræk blev sammenlignet med, hvordan hestene klarede sig i ridebedømmelsen. De heste, som klarede sig godt, havde nogle fælles bygningstræk,” indleder Kristiane Klindt.

Den bagvedlæggende holdning er, at de heste, som klarer sig godt i sporten, alt andet lige, må være dem, som har lettere ved at udføre det forlangte. Og måske den vej rundt, er med til at forlænge deres holdbarhed – i udgangspunktet.

Internationalt – nye avlsguidelines ved alle kåringer med vægt på:

• En hest der har let ved at bevæge sig fysiologisk korrekt med løftet ryg og selvbæring.

• En balanceret, hest med velformet, muskuløs ryg og med bredde i ryg og krop.

• En ”opadgående”, samarbejdsvillig hest

• Stangmål og skulderbredde – minimumsmål, stangmålet skal nu være minimum 138 cm. Og en skulderbredde på minimum 35  cm.

• Kortere hove samt hovens form – i forhold til tidligere bliver den korrekte hovform belønnet

• Sundhedstjek – sker ved alle kåringer, har de sår (efter klare kriterier), er de ikke startberettiget.

• Sko- og Udstyrs- og Skadeskontrol i forbindelse med kåringer – nu er det klart defineret, hvor sadlen må ligge, og at hesten ikke går med for tunge sko.

”Vi har disse kontroller i forbindelse med hver ridefremvisning. Kun almindelige 8 mm standardsko er tilladt og ingen vægt er tilladt. Sådan har det været i 10-15 år, men nu er det desuden blevet klart defineret, hvor og hvordan sadlen må ligge.”

Center for Forskning i Velfærd hos Familiedyr var i oktober vært for en temadag: ”Hestesporten frem mod 2030”. Stambogsføre og sekretariatsleder Kristiane Klindt, tog pulsen på de tiltag, som gøres for at høje hestevelfærden i Dansk Islandsk hestesport
Foto: Canva

Opvæksten sker på foldene

Langt de fleste føl fødes og vokser op på foldene i større flokke, så føllene får den nødvendige motion. Føllene går sammen med hoppen indtil fravænning, og kommer derefter i løsdrift sammen med andre ungheste. Sommeren tilbringer de på store folde sammen med andre ungheste, noget man også ser hos nogle af de store avlscentre med opdræt af rideheste herhjemme, som fx Blue Hors i Randbøl.

Kristiane Klindt understregede vigtigheden af det sociale liv i flokken, og citerede den anerkendte forsker Hillary Clayton for at sige: Manglende bevægelse som ung (inden de er 2 år), kan ikke indhentes senere.

Hestene vokser op på en kost bestående af græs, hø, wrap samt vitaminer og mineraler.

Tilridning og træning

Udviklingen de seneste 10 år går i retning af, at de Islandske heste tilrides i en alder af ca. 3,5 år, eller i en alder fra 4-5 år.

”Det foregår ofte på den måde, at de er i ridning en måned eller to, hvorefter de kommer hjem og indgår i deres flok af ungheste. Så går der et par måneder og op til et halvt år, afhængig af unghestens mentale og fysiologiske modenhed, til den igen kommer i gang med træning, fortæller Kristiane Klindt, og hun fortsætter: ”Der er kommet øget vægt på værdien af indlæring, at det ikke blot er et spørgsmål om tilridning, men de skal lære denne proces med at blive til ridehest.”

”Jeg mener, det er en meget naturlig ting, at de islandske heste får mange pauser, også heste på højt niveau i sporten, får nogle måneder fri i efterårsmånederne til restitution. De har de behov for, fordi de sætter rigtig meget pels, og det går ud over energiniveauet.”

Velfærd i sporten

Og hvordan tilgodeser man velfærden, når de islandske heste bruges i sporten?

”En af de væsentlige ting er aldersreglen, hvor 5-års heste kun må starte to gange på en dag til stævne. Og så er der sko og udstyrskontrol i alle klasser inden man starter, og foregår som stikprøvekontrol under konkurrencerne, hvor der også tjekkes for skader.”

Bevidstheden omkring hovpleje og korrekt skoning er i dag langt større blandt rytterne, end den var tidligere. Og dommerne har et indtryk af, at det går den helt rette vej i forhold til, der er mindre ”mekanisk doping”, end det tidligere har været tilfældet. (Øget vægtbelastning med tunge sko giver et mere spektakulært bevægelsesforløb, har undersøgelser vist).

I udstyrskontrollen er det især sadlens placering, som er i fokus. Der har været en tendens til at placere sadlerne for langt tilbage på hestene.

”Der er nogle klare beskrivelser af, hvor sadlen skal ligge, og det er diskvalifikations grund, hvis hesten ikke er sadlet korrekt, eller næsebåndet er for stramt i forhold til de gældende regler.”

”Og så bedømmes hestene positivt, såfremt de kan rides uden pres og spændthed. Og der vægter man følgende i rækkefølge:

  1. kontakt
  2. takt
  3. løsgjorthed
  4. form og bevægelse

”Vi har rigtig meget fokus på uddannelse, det har vi altid haft, men vi har fået bedre mulighed for at opprioritere området indenfor de sidste par år. Og så vi jeg gerne fremhæve, at vi er ved at tage hul på at tale om sportshestens hverdag, og det er noget vi vil lave for vores eliteryttere, der er rollemodeller for de øvrige ryttere. Og vi ved at ryttervægt er et meget diskuteret emne. Vi er sikre på, der er en øvre grænse for rytterens vægt, men alt forskning peget på, at der er vanskeligt at lave en præcis grænse, for der er rigtig mange parametre i spil: rytterbalancen, bækkenmobilitet, hestens træning, rytterens træning osv.,” slutter Kristiane Klindt.

Kristiane Klindt. Foto: Zibrasport Equest

Om Kristiane Klindt

• Dyrlæge – ansat som Stambogsfører og Sekretariatsleder i Dansk Islandshesteforening på Vilhelmsborg; har tidligere arbejdet i mange forskellige jobsammenhænge.

• Hingsteholder – gennem 25 år med egne og lejede hingste.

• Stutteridrift og avl – gennem 30 år.

• International Ringmaster ved kåringer i DI i ca. 20 år.

• National kåringsdommer dyrskuer, føl- og plageshows, undervisning etc.

Hvordan arbejdes der med etik og velfærd?

Written by admin on . Posted in Artikler>Fagligt, Artikler>Nyheder, Artikler>Sport.

Dyrlæge Mette Uldahl, er dyretisk rådgiver og formand for den europæiske hestedyrlægeforening FEEVA. I sit job har hun fingeren på pulsen i forhold til det, der rør sig i ridesporten og forskningen. Samtidig laver hun en del juridisk arbejde med syn og skøn, ligesom hun arbejder som veterinærkonsulent for flere organisationer, bl.a. Dansk Ride Forbund. Desuden arbejder hun i hestepraksis, men som hun selv siger, det praktiske arbejde på klinikken bliver mindre i takt med, at hun bliver mere involveret i arbejde omkring hestevelfærd, etisk og normer i hestesporten herhjemme og i udlandet.

Etik og hestevelfærd i sport

Hvordan står det så til med etik og hestevelfærd i Europa?

”Det etiske syn på hesten, og vores brug af hesten ændrer sig løbende,” indleder Mette Uldahl.

Og hvad er så moral eller etik? Det er begreber, som er en rettesnor for, hvad man bør gøre i en given sammenhæng. Det er indbegrebet af, hvad en given person eller en grupper af personer anser for at være det rette at gøre.

”Og det er også en forklaring på, hvorfor etikken i hestevelfærden ændrer sig løbende,” fortsætter Mette Uldahl. Det kan være vanskeligt at trække en streg, sætte en grænse for, hvad vi kan og vil acceptere i forhold til hesten. Mette Uldahl illustrerede dette ved en tegning:

Hestevelfærd forklaret grafisk: den hest til venstre er tilpas, den har ingen ubehag, den i midten skal den nogle gange gøre noget, der giver den let ubehag, mens hesten til højre ofte er misforstået, fejl- eller misbrugt.

Hvor er det, vi skal sætte normen? Hvordan skal hesten have det?

”Må den ligge på niveau med ”let ubehag” – er det ok, eller skal vi herhen og sige: Den må næsten aldrig føle ubehag. Og det er baggrunden for de vilde debatter vi har, fordi vi hele tiden skal fastlægge det ”cut off” niveau i forhold til den viden vi har,” forklarer Mette Uldahl.

Brug af udstyr

”Hvilken procentsats af skader hos heste efter udstyr er acceptabel i sporten? Jeg har de seneste mange år set heste efter for skader efter bid, for at vurdere, om de må starte stævne eller ej, så er det jo en konsekvens af den norm, der blev sat. Her har man fra Dansk Ride Forbunds side sagt: der må ikke være sår i munden på hestene. Er der det, må de ikke starte stævner.”

Den debat er i Europa konstant, og den bliver vi også præget af herhjemme.

”En øget grad af viden giver også en gradvis erkendelse om øget ansvar af det, vi går og gør, og det betyder også vi gradvis bliver nødt til at udvikle de strukturer og normer, vi har hesten i,” forklarede Mette fra talerstolen.

Dyrlæge Mette Uldahl. Foto: Zibrasport Equest

Kan hesten føle, har den et følelsesliv?

Og hvad er det så vi ved? Har vi egentlig erkendt, at hesten kan ”føle” noget? Ja, understreger Mette, det er vi enige om i dag.

”Dyr er følende væsener, og det er en erkendelse, som har været undervejs igennem lang tid, men nu er bredt accepteret. Vi ved også, at hesten ligger enormt højt på skalaen over ”følende væsen”. Når mennesker interagerer med dyr, påtager vi os et ansvar, for vi ændrer deres vilkår. Jo mere vi påvirker dem, jo højere grad af ansvar. Og vi ved, at heste er ret komplekse dyr, så det kræver en del af os at tage tansvar for dem.”

Mette Uldahl fortalte desuden, at hun oplever en øget forståelse for hestens sprog og adfærd i sit internationale arbejde.

Hestens sprog

Heste taler gennem adfærd og kropssprog, og det har et veludviklet sprog. De kommunikerer gerne med artsfæller også med andre dyreracer og mennesker. Undersøgelser har vist, at man faktisk kan stille enkle spørgsmål til heste, og få et svar. De er gode til at aflæse vores mimik. De kan bruge den aflæsning til at vurdere om rytteren bliver en god makker i dagens træning, men er vi lige så gode til at læse hesten, og forstår vi dem? Man forstår kun det, der bliver sagt, hvis man lytter til dem, der taler.

Hvis vi kan lære hestens sprog at kende, kan vi få en god dialog med hesten, så de ikke behøver at ”råbe” til os.

Mette Uldahl

Vores kommunikation med hesten er primært baseret på negativ forstærkning. Negativ forstærkning er også det, man kalder ”ubehag til effekt”: når hesten reagerer på en negativ stimulus, så er belønningen at ubehaget forsvinder. Fx når man i træning lægger schenklen til hesten, og når den går frem, så letter man schenklerne. Når man bruger positiv forstærkning, tilføjer man noget rart. Det kan være klø, klap eller godbid. Positiv forstærkning er ikke så udbredt i træningen af heste, men der er undersøgelser som viser, at det også er en metode, man kan anvende, men det kræver en helt ny tankegang omkring træningen.

Er dette et burdyr? Foto: Canva

Udfasning af burdyr

Hvad er det så, vi kan forvente os i fremtiden i forhold til vores hold og brug af heste i fritid og sport?

I år har borgere i EU foreslået en udfasning af burdyr i landbruget inden 2027. Dette kaldes en historisk beslutning, men hvad med hestene? Via hesteloven har godt styr på forholdene i staldene. ”Men er der så stor forskel på burdyr og heste i lukkede bokse,” spurgte Mette Uldahl, lidt provokerende fra talerstolen.

Vi ved, at hesten har behov for:

  • Fri bevægelse
  • Social kontakt til artsfæller
  • Kontinuerlig adgang til stråfoder/græs

Opfylder vi de krav i dagens hestehold?

Bliver det muligt fortsat at køre fritidsheste til ridestævner i Sydeuropa? Muligvis ikke. Foto: Canva

Transport

Transport er reguleret af EU. Og sportshestene bliver i dag transporteret i veludviklede hestetransportvogne eller hestetrailere. Alligevel oplever vi heste, der får stress/mavesår, luftvejsproblemer og transportsyge.

Der er meget mere subtilt stress ved transport, end vi har erkendt, og tro mig, der er studier på vej, som kun understøtter problemer ved transport af heste.

Mette Uldahl

“Transport kommer vi til at tale om i nær fremtid. Der er et nyt begreb, som er interessant, sportsturisme. Her tager man hestene med til stævnepladser i eksempelvis Spanien. Hvad gør det for hestene? Hvor stressende er det, og kan vi forsvare det? Dette har været til debat i Sverige. Det er noget, som der kommer fokus på, på europæisk plan,” fortalte Mette Uldahl.

Hvad skal vi ellers forvente, der ses på?

De dårlige sager i hestesporten, som efter moderne femkamp ved OL, skal vi have styr på. For det er de sager, som tegner vores sport udadtil. Det er de dårlige sager, som skaber negativ opmærksomhed og debat, også blandt personer, der ikke er knyttet til ridesporten.

Derfor kan vi forvente, der løbende bliver set nærmere på, træningsmetoder, alder for ibrugtagning, nedslidning i sporten og en plan for fritids- og sportshestens otium.

Der er masser af studier på vej, som har fokus på ovenstående emner. Og på spørgsmålet: Må vi så overhovedet fortsat ride på hestene? Det kommer an på hvilken selvforståelse vi har, at vi selv formår at regulere vores brug og hold af hesten; bruge de traditioner og regler vi har, og forklare samfundet, hvad vi gør og hvorfor.

Man tror det er lovgivningen, der bestemmer. Det er det også, men man skal vide, at det er folk derude, som bestemmer, hvad der skal til. Det skal vi være klar over.

Mette Uldahl

“Vi skal bestemme, om vi vil lave udvikling eller afvikling, og vi skal sikre os, at vi handler på en måde, så vi bevarer samfundets accept af, at heste har mange funktioner, ”sluttede Mette Uldahl sit glimrende indlæg.

Temadag om hestesportens fremtid. Foto: Zibrasport Equest

Hør Mette Uldahl opsummerer dagen i nyheden: Video: En inspirerende dag i hestens univers – Zibrasport Equest

EU guide for hestehold

Written by admin on . Posted in Artikler>Avl, Artikler>Nyheder, Artikler>Sport.

I januar 2017 bad EU-Parlamentet om, at der skulle udarbejdes en guide for hold og brug af heste i Europa. Der blev nedsat en arbejdsgruppe anført af veterinærinspektør Birte Broberg fra Fødevarestyrelsen, desuden deltog dyrlæge Mette Uldahl og forsker Janne Winther Christensen i arbejdet med guiden. Birte Broberg præsenterede guiden under temadagen i Foulum, hvor hestesporten frem mod 2030 var sat på dagsordenen.

Guiden repræsenterer det, man enedes om, er god hestevelfærd i forhold til hold, træning og brug. Birte Broberg skrev et diskussionspapir, og det er det, som ligger til grund for gruppens arbejde. Selve guiden blev produceret i 2018/2019 af en frivillig gruppe på 14 medlemmer, der repræsenterede en række medlemsstater, forskellige dyrevelfærdsorganisationer og forskningen. Guiden blev i 2019 anerkendt af gruppens medlemmer, og i november ’20 kom der nogle fakta ark til. Guiden er oversat til dansk, fransk, spansk, italiensk, græsk, rumænsk, slovensk og britisk – og flere oversættelser er på vej.

7 millioner heste i Europa?

”Det er umuligt at sige med sikkerhed, hvor mange heste, som findes i Europa. Vi har en række heste, som er registeret i avls- og sportsorganisationer, men der er mange uregistrerede heste, så buddet går fra 4 til godt 7 millioner heste”, fortæller Birte Broberg.

Guiden beskæftiger sig ikke med regler, hvor der i forvejen findes et regelsæt i EU, som fx transport. Og så er det vigtigt at understrege, at guiden på ingen måde erstatter de regler vi har herhjemme. Den skal ses som et supplement til eksisterende love eller som inspiration til, at medlemslandene selv kan udarbejde egentlige love på området.

Birte Broberg, Fødevarestyrelsen. Foto: Zibrasport Equest

Hvad er en hest?

Guiden hedder: Retningslinjer for god dyrevelfærdspraksis for hold, pasning, uddannelse og brug af heste. Retningslinjer for god dyrevelfærdspraksis.pdf (foedevarestyrelsen.dk)

Guiden åbner med et afsnit om hestens biologiske karakteristika og adfærd. Hestens sanser og naturlige instinkter beskrives kort, og følges op af et afsnit om hestens behov for social kontakt, og hvordan de interagerer med hinanden. Et kort afsnit beskriver, hvordan hesten under naturlige forhold, søger føde og græsser stort set alle døgnet timer.

”Ideen med at beskrive biologiske karakteristika og adfærd, er at give en god baggrund for de anbefalinger der kommer senere i guiden. Og dermed en bedre forståelse for, at det er noget man bør rette sig efter,” forklarer Birte Broberg.

Et afsnit om unormal adfærd, som tegn på at miljøet eller de betingelser, hvorunder hestene holdes, ikke opfylder deres behov, er også medtaget. ”Udviklingen af unormal adfærd varierer meget fra hest til hest. Der er nogle, som er mere følsomme end andre. Guiden slår fast, det er en myte/misforståelse, at unormal adfærd som fx krybbebidning smitter. Hvis der er flere heste i samme hestehold, som udviser samme unormale adfærd, så er det ikke fordi det smitter, så er det fordi, de er udsatte for de samme, ikke optimale, forhold på stedet,” uddybede Birte Broberg.

Råd om opstaldning og opbygning af stalden

Hvor vi herhjemme har specifikke krav til boksstørrelse, staldrumfang, lys mv. indeholder guiden vejledning til, hvordan stalden bør indrettes, så hver boks er dimensioneret, så den passer til hestens størrelse, hvor den ubesværet skal kunne lægge sig og hvile i en naturlig stilling, samt vende sig og rejse sig uhindret og stå i naturlig stilling. Staldklima, lys og støj berøres også.

Staldens indretning gives der også råd til i EU-guiden. Foto: Canva

Heste på fold

Det anbefales, at alle heste dagligt gives adgang til en fold, om muligt sammen med andre heste, så deres behov for fri bevægelse og social kontakt kan opfyldes. Der kan dog være situationer, hvor veterinære hensyn eller ekstreme vejrforhold taler imod dette, står der bl.a. i afsnittet om fold i guiden.

”Det som står om folden, er en kompromistekst. Nogle sagde: på fold, nej og ikke sammen med andre heste, mens andre sagde: heste skal på fold hver dag med andre heste. Det var svært at nå en samlet anbefaling. Vi endte på at anbefale heste skal dagligt på fold og om muligt sammen med andre heste,” forklarer Birte Broberg, og hun uddyber: ”Man skal tænke på, at vi skulle have anerkendt guiden af alle platformens medlemmer, og hvis vi ikke kunne få den enstemmige aftale, ville guiden ikke være så meget værd, og derfor var vi nogle gang nødt til at indgå nogle kompromiser.”

Smitsomme sygdomme

På mange områder er EU guiden genkendelig sammenlignet med Lov om hold af heste herhjemme. Der er dog en væsentlig forskel, for i EU-guiden er der et afsnit om smitsomme sygdomme og smitteforebyggelse. Et afsnit, der er blevet særdeles aktuel efter sidste års rædsler for hesteejerne på stævnepladsen i Spanien, hvor flere heste mistede livet pga. den smitsomme EHV-1 virus. Spredning af smitsomme sygdomme er en af hovedårsagerne til nedsat velfærd, sygdom og dødelighed hos heste og er årsag til betydelige økonomiske tab for hestesektoren. Sådan indledes afsnittet i EU-guiden, som kommer med anbefalinger til karantæne, sygdomssymptomer og desinfektion.

Guiden anbefaler også der etableres et overvågningsprogram for indvoldsparasitter, samt at heste vaccineres.

Guiden beskriver også hovpleje, tandpleje og det rette foder og behov for fri adgang til rent drikkevand. Der er også et større afsnit om træning, om udstyr og doping.

Det er ikke nødvendigvis alle hopper, som bør blive mødre. Foto: Canva

Ansvarlig avl

Guiden er ikke alene målrettet sports- og fritidshesten, et stort afsnit beskriver avl og avlsmetoder. Man kan bl.a. læse:

”Ejerne har et stort ansvar, når de overvejer, om de bør avle på deres hest, og de bør overveje, hvorfor de påtænker at avle i stedet for at købe eller overtage en hest. Hvis der opdrættes for mange heste uden formålet er nøje overvejet, kan det skabe et overskud af uønskede heste, der kan bidrage til dårlig hestevelfærd. Ejerne bør overveje, om det er hensigtsmæssigt at avle med deres hoppe eller hingst, og de bør gøre deres bedste for at sikre, at de producerer kvalitetsafkom med ønskede og nyttige egenskaber.”

Brug af heste i forbindelse med turisme

I guiden bliver hestens brug i forbindelse med turisme kort beskrevet, men Birte Broberg fortæller, at gruppen fortsat arbejder med anbefalinger, og noget af det, som gruppen kommer til at tage fat på, er netop hesteturisme. Og hesteturisme kan være mange ting, det kan bl.a. også være at se på det hensigtsmæssige i at køre fritidsrytteres heste fra Nordeuropa til Sydeuropa for at deltage i springstævner blev det diskuteret i dagens løb.

Læs mere om temadagen: Video: En inspirerende dag i hestens univers – Zibrasport Equest

Video: En inspirerende dag i hestens univers

Written by admin on . Posted in Artikler>Nyheder, Artikler>Sport.

Vi har et kæmpe ansvar for at behandle vores heste ordentlig! Det stod ikke til diskussion, men mange nuancer i vores egne holdninger, egen viden, egen indgang til andre sportsgrene blev afspejlet i dagens debatter.

Hvordan sørger vi for i fællesskab for, at arbejdsmiljøet er så optimalt så muligt for hesten? For vi bruger dem til sport, vi bruger dem til travløb, til konkurrencer i Islandsk hestesport, men mange spørgsmål i den afsluttende paneldebat blev udelukkende adresseret til dressursporten.

Dressurdommer og holdleder for seniordressurrytterne Anne-Mette Binder måtte flere gange svare for sig bl.a. i anklager om dårlig dømning ved OL med mere. Det var især elitesporten, som blev emnet i en stor del af paneldebatten, og tydeligvis i det område mange af de fremmødte havde deres fokus.

Branchen er måske ikke gearet i at tage imod god, ny viden – lød det fra salen, det vandt ikke genklang hos DRF’s formand Ulf Helgstrand eller hos Kristiane Klindt, sekretariatsleder hos Dansk Islandsk Hestesport. Begge organisationer har meget god, og vigtig viden, som man kan opsøge, understregede de, men som Kristiane Klindt bemærkede: Måske er vi ikke så gode til at fortælle om al den viden vi har. Det får så nogle til at søge deres viden på Facebook, hvilket absolut ikke er optimalt.

Undervisning på rideskolen

”Kan DRF ikke se på at ændre den måde, der bliver undervist rundt omkring på rideskolerne, så vi får roligere heste, mindre ulykker, og bedre ryttere. Der bør gås mere i dybden med, hvordan rytterne skal omgås hestene på staldgangen”, lød det bl.a. fra salen. ”Og skal det hele gå op i at ride dressur og starte stævner? spurgte spørgeren.

”Det er da et fortrinligt forslag,” indleder Ulf Helgstrand som oplyste forsamlingen om de mange muligheder for at uddanne sig til træner via rideforbundet, men det er også et spørgsmål om klubøkonomi.

”Ridesport er dyrt, men sandheden er, den bliver leveret for billigt. Rideklubberne ansætter ikke den faglighed, der skal bruges for at give øget sikkerhed og hestevelfærd, og her er det bare ikke godt nok,” lød det også fra salen.

Netop uddannelse af børn og deres forældre skal der sættes fokus på, både de der agere indenfor og udenfor organisationerne, var mange enige om. Med evidensbaseret træning og hestevelfærd i fokus.
Kontrol til stævner på alle niveauer blev også efterlyst, for udfordringer med manglende viden kan man komme i forkøbet ved fx også at indføre TD’er til alle D-stævner.

Viden skal gøres sexet

Vi skal gøre viden sexet igen, vi skal bruge den viden, som er derude. Hvordan får vi den viden bredt ud? Lød det fra salen.

Igen blev forslaget om at alle ryttere, der har licens, skal tilknyttes en træner, som har ansvar for rytteren, luftet, som en mulighed for at adfærdsregulere både rytter og træneres adfærd og læring.

Kunne vi komme på en god kampagne, hvor vi sætter fokus på det vigtige i at ”lytte til hesten”, læse dens signaler: Har du lyttet til din hest i dag? kunne kampagnen hedde. Og her kunne Mette Uldahl bekræfte, at det var en kampagne, som ligger i støbeskeen.

Vi kan ikke sidde på toilettet (og se video på YouTube) og blive dygtig, vi skal ud til vores heste og blive dygtige, og vi skal kunne omsætte den viden ude i stalden hos hestene, var et indspark.

Vi får løbende mere viden, og løbende implementerer vi meget af den viden i vores dagligdag. Og så skal vi vurdere, går det den rigtige vej? Og så har vi en tro på, vi alle kan gøre det bedre, lød det fra panelet.

Den viden vi får via forskning, skal vi bruge til gavn for hesten, og vi må holde sammen om, vi vil have noget evidensbaseret viden, vi kan og vil dele med alle. Og uanset hvilken lejr vi sidder i, så skal vi arbejde sammen om dette – for hestens skyld.

Læs mere om temadagen her: Hvordan sikrer vi hestevelfærden i sporten? – Zibrasport Equest

Og i den kommende tid kan man her på sitet læse mere om nogle af de mange glimrende foredrag på temadagen.

Hestesporten i fokus på temadag

Written by admin on . Posted in Artikler>Avl, Artikler>Nyheder, Artikler>Sport.

Professor Peter Sandøe åbnede temadagen med en gennemgang af det arbejde der foregår på Center for Forskning i Velfærd hos Familiedyr. Af de godt 100 deltagere i mødet var 97 svarende til 92% involveret i hestesporten. Og der blev åbnet med et spørgsmål om deltagerne mener, der vil være ridesport på det olympiske program om 10 år, og her var svaret ja fra 93% af deltagerne. Mener du der er behov for et større fokus på etik og dyrevelfærd i hestesporten her svarede 60% i høj grad, og 38% i en vis grad.

Professor Peter Sandøe. Foto: Zibrasport Equest

Etik og hestevelfærd i sport

Den første foredragsholder dyrlæge Mette Uldahl som havde fokus på emnet: Hvordan arbejdes der med etik og hestevelfærd i sport i Danmark og internationalt? Mette Uldahl er formand for den europæiske hestedyrlægeforening (FEEVA) og hun er konsulent for Dansk Ride Forbund i veterinærspørgsmål.

Hendes fokus er hestevelfærd etik og normer, og hvordan står det så til med etik og hestevelfærd i Europa? Det er et spørgsmål som ændrer sig løbende, og er en rettesnor for, hvad man bør gøre i omgang med hesten.

Der er en øget grad af viden og dermed øget ansvar for det vi gør med hestene.

Hestens sprog

Når vi interagerer med heste, så påtager vi os et ansvar, og da vi ved de er komplekse dyr, så er det en kompleks proces vi har gang i.

Heste taler gennem adfærd og de kommunikerer gerne også med andre racer, som mennesker. Undersøgelser har vist, at man faktisk kan stille enkle spørgsmål til heste, og få et svar. De er gode til at afløse vores mimik. De kan bruge den aflæsning til at vurdere om rytteren bliver en god makker i dagens træner, men er vi lige så gode til at læse hesten, og agerer efter det?

Hvis vi kan lære hestens sprog at kende, kan vi få en god dialog med hesten, så de ikke behøver at ”råbe” til os.

Dyrlæge Mette Uldahl. Foto: Zibrasport Equest

Lov om hold af heste

Vi er kommet langt via Hesteloven, men vi har brug for at opfylde deres basale behov for fx fri bevægelse, kontakt til artsfælder og græsning. Det kan vi forvente bliver et krav i fremtiden.

I forhold til transport, så risikerer hesten både at blive udsat for stress/mavesår, luftvejsproblemer og transportsyge. De sener år er der kommet et nyt begreb til i ridesporten, hesteturisme, hvor springryttere tager deres ridehest til en stævneplads i Spanien – rider stævne og træner i ugevis, men hvor stressende er det for hesten, og kan vi forsvare det? Det er noget, som der kommer fokus på, på europæisk plan, fortalte Mette Uldahl.

De dårlige sager i sporten, som efter moderne femkamp ved OL, skal vi have styr på. Og fx i vædeløbssporten skal det være etikken og ikke økonomien, der skal bestemme, hvornår hesten er klar til løb, og hvor hurtig nedslidning accepterer vi i denne karriere?

Det er lovgivningen der bestemmer, men det er folk derude, som bestemmer, hvad der skal til. Og det skal vi være klar over, det er borgerne som bestemmer. Tingene ændrer sig, vi skal bestemme, om vi vil lave udvikling eller afvikling, sluttede Mette Uldahl sit glimrende indlæg, som ovenstående blot er et uddrag af.

Læs mere om temadagen her: Hvordan sikrer vi hestevelfærden i sporten? – Zibrasport Equest