Henning Jensen og Pia Holländer driver til daglig hingstestationen Stutteri Volstrup i Svenstrup, Nordjylland. De har mere end 30 års erfaring inden for branchen og i 2020 kunne de tilføje en ny, spændende hingst til deres kollektion; nemlig Bonaparte Z e. Balou du Rouet Z/Lux Z (opdr. Schou Absolute Horses).
Det var en stor glæde at få en hingst som ham i stalden, en hingst, med et helt særpræget og roligt temperament som Henning ikke er bleg for at udtrykke sin begejstring for.
Indtil for nylig har den dygtige ungrytter, Astrid Svenstrup, været i sadlen på Bonaparte og sammen har makkerparret gjort flot figur på konkurrencebanerne i både ind- og udland. Det er bl.a. blevet til en placering som nr. 4 ved U25 mesterskabet i 2021, efter de blot havde haft 15 starter sammen.
Bonaparte Z & Astrid Svenstrup. Foto: Zibrasport Equest
Ifølge Dansk Varmblods bedækningstal for 2022, ligger Bonaparte Z som nr. 5 af de mest benyttede springheste.
Hingsten er opdrættet hos Schou Absolute Horses i Somersted og har indtil nu været ejet af Emil Hallundbæk. Stutteri Volstrup overtager nu hingsten efter en fælles beslutning taget mellem Henning og Emil.
Fremover vil det være Torben Frandsen som skal ride hingsten og de to har allerede trods det korte samarbejde, haft deres stævnedebut. Det er planen at det nye par skal stille til start under Hingstekåring i Herning i marts.
Finalerne i springchampionatet for 4-, 5- og 6-årige heste afvikles lørdag aften på Blue Hors. Det har været en fornøjelse at følge optakten – de to kvalifikationer, som er gået forud for den spændende finale.
20 heste i hver årgang er kvalificeret til finalen, hvor springdommerne Karsten Huck, Kenneth Ernst og Torben Frandsen vil give stilbedømmelse af hestene, og det er igen Torben, som vil begrunde dommernes bedømmelse for ryttere og publikum.
Stildommere i springchampionatet fra højre Karsten Huck (GER), Kenneth Ernst og Torben Frandsen. Foto: Zibrasport Equest
Inden aftenens finaler har vi talt med Torben Frandsen om kvaliteten af årgangen, og hvad vi kan vente os i aftenens finaler. Vurderet ud fra rideligheden, hestenes kvalitet og hvordan de reagere på omgivelserne, har Torben en forventning om, at der er flere potentielle Grand Prix-heste i årgangene. “Hvis de rammer de rigtige uddannere på den lange bane,” siger han.
Se med her:
Zibrasport Equest streamer GRATIS fra championaterne
Kom helt tæt på finalerne i PAVO og DRFs ungheste championater i dressur og springning, når vi live streamer fra Blue Hors fra den 13. til den 16. oktober. I samarbejde med PAVO og DRF har vi gjort det GRATIS for alle at se med fra championatsfinalerne uanset om du er Premium medlem eller ej. Er du ikke Premium medlem, skal du oprette dig som Basis medlem og “købe” adgang til 0,-
Berider Torben Frandsen, 46 år fra Tørring Ridecenter har sprunget adskillige heste ved et utal af stævner fra distrikts- til internationale 5* konkurrencer. Gennem årene har han opnået stor erfaring med at time opvarmningen af sine heste til konkurrencer på alle niveauer. Han indleder med at slå fast: ”Det er ikke på opvarmningen, hestene skal lære at springe! Det skal man have forberedt hjemmefra. Og så skal man huske på, at man ikke kan begynde at springe anderledes, eller ændre sin ridning på opvarmningen. Lad være med at gøre noget på opvarmningen, hesten ikke har lært hjemme!” understreger Torben Frandsen med fasthed i stemmen.
Opvarmningen er til for, at hestene skal springes varme i kroppen inden konkurrencen
Torben Frandsen
Opvarmningen er individuel
Man kan næsten sige: hver hest sin opvarmning. Det kan være forskelligt, hvad der er behov for i opvarmningen til konkurrencer for den enkelte hest. Og da det er tilfældet, begynder opvarmningen faktisk derhjemme. Man skal kende sin hest så godt, at man udvikler en rutine i opvarmningen hjemme i træningen. Hesten må ikke blive usikker på stævnepladsen, den skal være sikker i kendte rutiner.
For at få succes i konkurrence, kræver det, at man prøver forskellige muligheder for opvarmning af hjemmefra, til man finder ud af, hvad der fungerer for den enkelte hest. Og det er ikke kun springning, man skal fokusere på.
”Det er vigtigt, at hesten er smidig i kroppen, så den kan gå i god balance i en jævn rytme til springene. Den skal være ligeudrettet før og efter springet. Er den ligeudrettet, forstyrrer man heller ikke de andre ryttere i opvarmningen. Det virker forstyrrende, hvis hesten springer skævt eller drejer for tidligt efter springet,” understreger Torben. Og inde i selve konkurrencen, er det også helt grundlæggende, at hesten er ligeudrettet, når man rider på springet. Er den ikke det, vil det gå ud over dens teknik, og mulighed for at overvinde forhindringerne fejlfrit.
Grundlæggende opvarmning
Helt basalt skal hesten opvarmes, så den er i balance, så den reagerer på rytterens hjælpere og er lige. Hjemme i træningen kan man introducere forhindringer på forskelligt tidspunkt i opvarmningen, så man kan mærke, hvornår hesten føles til at være bedst tilpas i kroppen, og klar til at springe.
Du bør også være klar over, om hesten bliver hurtig træt, om den kræver en længere skridtopvarmning inden grundarbejdet i trav og galop. Hvordan reagerer den på vejret? Alle disse variabler har indflydelse på opvarmningen, og dermed også på, hvordan hesten klarer sig inde på banen i konkurrence.
Hestene skal ikke lære at springe på opvarmningen, det er noget man skal finde ud af sammen med sin ridelære/træner hjemmefra.
Torben Frandsen
“Man skal have en fornemmelse af, hvor mange spring hesten skal have på opvarmningen, efter den har været redet i dressurarbejdet. Du skal vide, hvornår den er afspændt, slapper af i kroppen, og er klar til at springe,” understreger Torben, og det er ikke nødvendigt, og slet ikke godt for hesten, hvis den bliver sprunget for meget på opvarmningsbanen. ”De bliver trætte inden de skal ind og præstere på banen, hvis hestene har været sprunget mere end en hel bane på opvarmningen,” understreger Torben, som har observeret en kedelig tendens til netop dette på opvarmningen.
Torben Frandsen og Zapitol SZ ved det internationale stævne Equitour 2021. Foto: Zibrasport Equest
Få spring er nok for de fleste heste
”Jeg rider sædvanligvis på opvarmningen ca. 20 ryttere før jeg skal starte,” fortæller Torben. Han skridter hesten i ca. 5 minutter, inden han går i gang med selve opvarmningen. Hvis det er ungheste eller yngre hingste han har med til stævne, bruger han gerne at longere dem inden opvarmningen. Det er muligt langt de fleste steder at finde plads til dette, og det tager lige toppen af energien og overskuddet af hestene, så de kan koncentrere sig om rytteren i opvarmningen, og ikke er til fare for de andre ryttere på opvarmningen, hvis de er overfriske.
”Jeg springer 3-4 gange på en lille lodret, springer nogle få gange på oxeren, og slutter af med at springe en enkelt gang på en forhindring, der er ca. 5 cm højere end den højde, jeg skal ride i klassen,” fortæller Torben. Den ”opskrift” passer på de fleste heste. Han sørger for, at hestene lige får et lille pusterum, inden han rider på banen. Det pusterum kan man selv bruge til at gå banen igennem i tankerne.
Hold hovedet koldt
Det kan naturligvis ske, at opvarmningen ikke går helt som man forventer det. Her gælder det i høj grad for rytter og træner, om at holde hovedet koldt, overveje hvorfor, hesten reagere som den gør, og forsøge at ændre på planerne, så de passer til den reaktion, man har fået fra hesten. Er den blevet usikker, må man skrue sin opvarmning tilbage, og springe et par gange over mindre forhindringer, så hesten genvinder tilliden til opgaven. Rytterens usikkerhed går direkte ”ned i” hesten, og derfor er det rytteren og trænerens fornemmeste opgave, at bevare overblikket på opvarmningsbanen.
Kend reglerne og tag hensyn
Det er ikke altid lige behageligt at opholde sig på opvarmningsbanen inden konkurrence. Det er et stresset miljø, og derfor er det vigtigt, man er velforberedt hjemmefra. Og det er ikke udelukkende rytterne, og trænerne, som skal være forberedte, forældrene til yngre ryttere har også en opgave, fortæller TD’er Bo Eriksen: ”Forældrene bør sætte sig ind i reglerne, så de forstår, hvad der foregår. Reglementet er for alle, ikke kun officials,” understreger han. Han oplever med jævne mellemrum misforståelser, der giver grobund for irritation hos forældre, trænere og ryttere, hvis de ikke har læst proportitionerne for stævnet. Så en væsentlig del af forberedelsen til konkurrence er at kende reglerne, kende proportitionerne, og kende til reglerne på opvarmningsbanen. Dem kan du læse mere om i artiklen: Hvordan rider man på opvarmningsbanen?
Kedelig udvikling
Med godt 35 års erfaring fra opvarmningsbanerne kommer Torben Frandsen afslutningsvist med et lille opråb: ”Ved nogle stævner må der trækkes en snor gennem ridehuset, for at rytterne ikke rider ind foran hinanden, når de springer på lodretten og oxeren. Det syntes jeg, er en trist udvikling, og et tegn på, man rider dårligere end for 20 år siden. Dengang kunne man ride ligeud før og efter springet, man kendte reglerne på opvarmningen. Når den snor nu er blevet nødvendig, er det for mig et tegn på, at man ikke får trænet sin hest godt nok hjemmefra.”
Om Torben Frandsen Tørring Ridecenter ligger i en lille by 15 km nord for Randers. I naturskønne omgivelser med udsigt over Randers Fjord. Stedet blev grundlagt i 1990 af Else Marie og Vagn Frandsen, som i 2002 indgik partnerskab med sønnen Torben Frandsen. Torben overtog ridecenteret i 2014. Af stedets faciliteter kan der nævnes en stor stald med plads til 48 heste, en walker, to ridehaller, to udendørs springbaner (græs og sand) samt to udendørs dressurbaner. Torben blev udlært i 1998 fra berider Holger Sørensen i Hjørring. Herefter red han to år hos Detlef Saul i Tyskland. Han vendte hjem til at godt job hos Jørgen Jensen på Dalby Ridecenter, hvor han var i to år. Torben er tidligere formand for Dansk Ride- Instruktør Forening, han har pt. tre lærlinge. Samtidig fungerer stedet også som testcenter for hingste og hopper i Dansk Varmblod, hvor han er træningsleder for hingstenes materialprøver (10-dages observationstest og 35-dages materialprøve) samt stationsafprøvning (30 dage) af hopper.
Nedlukningerne som følge af coronapandemien har haft stor indflydelse på landets rideklubber. I lange perioder har det ikke været muligt at holde rideskoleundervisningen åben. Dansk Ride Forbund har måttet kæmpe for at overbevise myndighederne om det uforsvarlige ved at lukke ridehallerne for træning. Berider Torben Frandsen, der er formand for Dansk Ride- Instruktør Forening, erkender, at det har været et hårdt år for mange af hans kolleger, der lever af at undervise. – Vi er jo langt fra alene om at være ramt, det er mange andre grupper af erhvervslivet også. Vi har måttet tilpasse os virkeligheden. Lige nu gælder det om, at vi kommer hele gennem nedlukningen – menneskeligt, såvel som økonomisk, indleder han.
Berider Torben Frandsen og Elmegårdens Dakota.
– Den første periode med corona kunne vi se os lidt igennem, men nu er det et år siden, det har kørt normalt. Og det er der mange, der bliver ramt af, erkender Torben. Flere af hans kolleger har været kreative, de har taget ny teknologi i brug og fjernundervist deres elever.
– Det har været en løsning for mange, og det har virket i noget omfang, men mange ryttere har behov for at få hjælp fra deres træner direkte, her og nu og på stedet.
– Jeg har desuden hørt fra flere kolleger, at der opstår faresituationer, hvor undervisningen mangler. Der kan opstå farlige situationer med heste, hvis rytterne ikke får hjælp af deres træner til at overvinde et problem i træningen, og det kan betyde at ryttere kommer til skade, og det kan også gå ud over hestevelfærden.
Torben forklarer, at mange trænere og beridere også gerne sætter sig i sadlen, og hjælper deres elever med uddannelsen af hesten. Der er ryttere, som er usikre på at korrigere hesten, mens trænerne kan løse den opgave med baggrund i deres viden og erfaring i uddannelsen af hestene på en faglig velfunderet måde.
Torben Frandsen, Tørring Ridecenter er formand for Dansk Ride-Instruktør Forening.
– Forsamlingsforbuddet i forhold til træning, har været løst forskelligt i flere af landets politikredse, det kunne være rart, om vi kunne få mulighed for at være fysisk til stede i hallen under træningen. Ved at være det, kan vi være med til at øge sikkerheden for rytteren og velfærden for hesten, bemærker Torben.
Tiden efter corona? Hvordan ser fremtiden ud for ridesporten herhjemme efter corona? Det spørgsmål finder Torben Frandsen det naturligvis svært at give et endegyldigt svar på. – Netop fastholdelse af medlemmer er noget, der er vigtigt for alle sportsgrene. Vi kender ikke resultatet af et års nedlukning endnu. Det er dog forventeligt at nogle vælger at forlade ridesporten.
Selv har han været aktiv stævnedeltager gennem mange år. Om han i fremtiden vil ride helt så mange stævner som før coronapandemien, ja det er han faktisk ikke sikker på. – Man får også øjnene op for, at man kan lave noget andet, spændende med hestene. Og undervejs har man måske fundet ud af en anden forretningsstrategi, som bliver en gylden middelvej, i forhold til det aktivitetsniveau man havde før nedlukningen. Kun fremtiden vil vise, om det giver det samme resultat. Og om vi kommer tilbage på samme høje niveau ved stævnerne.
– Når der bliver åbent igen, trænger vi til at komme ud til stævne. Der bliver et boom af ryttere, som virkelig har behov for at mødes og ride deres heste ved stævnerne. Hvordan sporten så fremadrettet finder sit leje efter et års nedlukning, det vil kun fremtiden vise, slutter Torben Frandsen.
Hvad er DR-IF? Torben Frandsen har været formand for Dansk Ride- Instruktør Forening i mere end 10 år. At han har siddet på posten så længe, skyldes et ønske om at være med til at præge udviklingen. – Jeg syntes det er vigtigt, at vi laver tiltag, som bevarer fagligheden omkring uddannelsen af heste og ryttere, forklarer han. Foreningens formål er at samle alle instruktører i Danmark i en forening, hvor man står sammen om at udbrede kendskabet til den korrekte, klassiske ridning. Foreningen samarbejder med Dansk Ride Forbund om uddannelsen af ridelærer, rideinstruktører og beridere. Tilbage i midten af 50’erne rekrutterede ridesporten sine hjælpere fra militært uddannede beridere. Manglen på beridere blev mere udpræget i 60’erne, ikke mindst set i lyset af den kolossale tilgang sporten nød i de år. I 1965 så Dansk Ride-Instruktør Forening (DR-IF) dagens lys på initiativ af Knud Dam, Hans Keller, Gustav Martens, Børge Rasmussen og Robert Johansen. I dag tæller DR-IF 200 beridere og instruktører. Torben Frandsen er formand for den nuværende bestyrelse, der har Karin Nissen, Mette Riisager, Nikolaj Kowalski og Louise Christensen som medlemmer.
Berider Torben Frandsen, 46 år, driver Tørring Ridecenter ved Randers, som er en vidt forgrenet virksomhed med konkurrencestald, træning af ryttere og heste, hestehandel og en aktiv rideskole med tilknyttet ridefysioterapi. Samtidig fungerer stedet også som testcenter for hingste og hopper i Dansk Varmblod, hvor Torben Frandsen er træningsleder for hingstenes materialprøver (10-dages observationstest og 35-dages materialprøve) samt stationsafprøvning (30 dage) af hopper.
Torben Frandsen og Elmegårdens Dakota.
Torben har været selvstændig i Tørring siden 2002, han har været på springlandsholdet, og redet et utal af internationale stævner. Weekend efter weekend har han redet herhjemme og i udlandet, men det satte nedlukningen som følge af coronapandemien en stopper for.
– Pludselig måtte vi prøve at finde andre muligheder for træning, fortæller Torben Frandsen.
Stævnedeltagelse er en vigtig del af springhestenes uddannelse. Det er ved stævnerne de får set nye forhindringer, testet deres robusthed overfor miljøet i stalden og på opvarmningsbanen. Med ingen, eller kun få stævner, har hestenes uddannelse skullet nytænkes. Torben fortæller: – Vi har lavet en del banetræning med de unge heste herhjemme. Og i de perioder, der har været åben, redet så mange stævner som muligt. Samtidig har vi gjort en del mere ud af at uddanne unghestene herhjemme, og i det hele taget forsøgt at få det bedste ud af situationen.
Torben Frandsen og avlshingsten Dakota i dagligt arbejde.
Banetræning hjemme, eller banetræning hos en kollega har været med til at forberede de unge heste på den, forhåbentlig, kommende stævnesæson. I forhold til de ældre og mere erfarne konkurrenceheste, har det været vanskeligt at planlægge deres træning. Op- og nedlukningerne er kommet med kort varsel, og det har udfordret managementet af hestene. – Vi har driftsudgifterne i det daglige med foder, smed, dyrlæge og træning, men vi kan ikke forbedre vores ”produkt” til stævnerne. Det er en svær situation, men sådan er det jo også i andre brancher, erkender Torben. Den aldersrelaterede træning af hestene betyder, at de ikke er ”med” i deres uddannelse, med andre ord, deres uddannelse halter efter.
– Vi træner og uddanner dem herhjemme, men fakta er, at de skal ud for at se og opleve noget forskelligt, for at blive trygge ved omgivelserne. Og på den lange bane er stævnerne en vigtig faktor i uddannelsen, og en del af vores vindue for videresalg.
Gang i salgsstalden Torben driver en salgsstald med spring- og dressurheste. For at have succes med handlen er det vigtigt, dels at give hestene en god uddannelse, og dels få dem vist for mulige købere. Begge dele hænger uløseligt sammen med stævnedeltagelsen.
– Herhjemme har vi ikke kunnet ride, men i flere europæiske lande, har man kunnet ride stævner for professionelle. Det betyder meget for hestenes udvikling. Kunne vi få åbnet op for professionel sport også herhjemme, kan vi holde vores heste i gang, de taber ikke handelsværdi, og samtidig er de klar til at gå konkurrencer, når de hele forhåbentlig åbner op igen, forklarer Torben. Hvor meget skade ridesporten har lidt i konkurrence med vores nabolande, der har holdt gang i den professionelle sport, vil først vise sig, når der åbnes op for internationale konkurrencer og mesterskaber.
Springtræning med 7-årige Dakota.
Torben har haft fornuftig gang i sin salgsstald. Han har solgt sin internationale Grand Prix-hest Quirock til USA under nedlukningen, og fokusere i stedet på at uddanne nogle af de yngre talenter i stalden. Bl.a. avlshingsten Elmegårdens Dakota e. Bøgegårdens Dicapo/Catoki, som han red ind i UVM-finalen på Zangersheide i 2019. Det er hingsten som ses springe på videoen.
– Jeg kan godt lide at komme til stævne, men jeg har oplevet, at jeg også nyder at være herhjemme.
– Det har været specielt at opleve, det har været legalt ikke at ride stævner konstant. Jeg må indrømme, jeg har nyt at have lidt mere fritid. Set i bakspejlet var det nok sundt nok, vi alle sammen fik sat farten lidt ned, men jeg glæder mig nu meget til, at det hele åbner op igen, slutter Torben Frandsen.
Om Torben Frandsen Tørring Ridecenter ligger i en lille by 15 km nord for Randers. I naturskønne omgivelser med udsigt over Randers Fjord. Stedet blev grundlagt i 1990 af Else Marie og Vagn Frandsen, som i 2002 indgik partnerskab med sønnen Torben Frandsen. Torben overtog ridecenteret i 2014. Af stedets faciliteter kan der nævnes en stor stald med plads til 48 heste, en walker, to ridehaller, to udendørs springbaner (græs og sand) samt to udendørs dressurbaner. Torben blev udlært i 1998 fra berider Holger Sørensen i Hjørring. Herefter red han to år hos Detlef Saul i Tyskland. Han vendte hjem til at godt job hos Jørgen Jensen på Dalby Ridecenter, hvor han var i to år. Torben er formand for Dansk Ride- Instruktør Forening, han har pt. tre lærlinge: Pia Thomsen, 6. år – Christina Frederiksen, 2. år og Marianne A. Poulsen, 4. års lærling.
