Der var kamp om sejen i kür-klassen for U18-ryttere ved FEI Dressage World Cup-stævnet mellem tre nationer: Sverige, Danmark og Tyskland. Det var den svenske rytter (med danske forældre) Laura Laustsen og Fairy Tale e. Friedensritter som sikrede sig sejren og så på sin sin 17-års fødselsdag. Laura red på Vilhelmsborg for første gang, men hun er meget begejstret over de smukke omgivelser på det Nationale Hestesportscenter. Hun bekræfter, at hendes kür rigtig flaskede sig for hende inde i arenaen i dag. “Jeg elsker den kür,” fortæller hun, hun red den til det svenske mesterskab i år, og det udløste en guldmedalje. Desværre er Fairy Tale så ophidset, når han skal gå æresrunder, at det ikke var sikkert for Laura at ride ham til præmieoverrækkelsen. .
Det blev gårsdagens vinder, danske Annavelle Rehn og Nikitaro e. Romanov (opdr. Connie Tworek) som kom ind på andenpladsen med74,558% og hun henviste den tyske europamester til tredjepladsen, Rose Oatley og Rock Revolution sluttede med 74,142%
Konkurrencerne ved det internationale dressurstævne på Vilhelmsborg åbner kl. 10.30 med den spændende gennemgående, internationale cup, Lövsta Future Challenge for U25-ryttere. Der er 8 startende og blandt dem tre danskere: Laura Kristine Thorup, Karoline Rohmann og Josefine Hoffmann.
Herefter følger en seværdig kür, redet af 10 U18 ryttere, og vinderen af første konkurrence, Annabelle Rehn og Nikitaro har starttid kl. 13.09.
Agria Dyreforsikring CDI3* small tour i Prix st. George har 13 ryttere på starlisten, og sikke et startfelt; flere topryttere er til start med deres stjernefrø bl.a. den dobblete individuelle sølvvinder fra Herning2022 Cathrine Laudrup-Dufour som starter Vividus Qre kl, 14.38 – hendes VM guld hold-kollega Carina Cassøe Krüth har starttid 14.54 med Four Oaks Diaz by Zaber og Nanna Merrald Rasmussen kommer med UVM-sølvvinder Blue Hors Touch of Olympic L kl. 15.26.
Dagen slutter på Vilhelmsborg med Helgstrand Dressage CDI3* Grand Prix med 19 ryttere. Klassen starter kl. 17.00 og det er EM-holdbronzevinder Charlotte Heering og Bufranco som åbner klassen foran Anna Zibrandtsen, der var med på det sølvvindende EM-hold fra Göteborg nu med den meget interessante Quel Filou. Andreas Helgstrand sølger efter med UVM-bronzevinder Queenparks Wendy og sådan går det slag i slag gennem klassen med mange interessante udenlandske ryttere anført af den tyske landsholdsrytter Dorothee Schneider og Sisters Act Mt OLD der afslutter klassen kl. 19.57.
Vilhelmsborg er lige nu klædt i smukke efterårsfarver, og Det Nationale Hestesportscenter er klar til at byde ryttere fra 8 nationer velkommen. Der kommer ryttere fra: Belgien, Danmark, Finland, Tyskland, Marokko, Holland, Norge og Sverige til start i den korte World Cup Grand Prix lørdag den 22. oktober, som starter kl. 19.00, og de 15 bedste ryttere vil kvalificere sig til den afgørende freestyle søndag, som starter klokken 13.30. Vilhelmsborg er vært for sæsonåbningen af FEI Dressage World Cup™ Western European League, og 3 ryttere fra det guldmedaljevindende danske hold fra ECCO FEI World Championships Herning (DEN) deltager i FEI Dressage World CupTM på Vilhelmsborg.
Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera er til start i World Cup- klassen, og det samme er Nanna Merrald Rasmussen og Daniel Bachmann Andersen fra det historieskabende danske hold, der vandt guld ved ECCO FEI World Championships 2022 i Herning. Cathrine Laudrup-Dufour måtte i sidste øjeblik trække Bohemian fra start, men hun stiller op i den lille tour med sin 7-årige Vividus QRE. Cathrine forklarer: “I den sidste fase af forberedelsen fandt jeg ud af, at jeg ikke kunne præsentere Bohemian i den form, han fortjener. Da jeg ikke skal konkurrere om en plads i World Cup-finalen, besluttede jeg at trække ham tilbage. Jeg glæder mig meget til at ride min unge hest på Vilhelmsborg.”
De 3 danske VM-guldvindere er klar til at underholde og fascinere publikum og dommere på Vilhelmsborg. Carina Cassøe Krüth, nr. 5 på FEI Dressage World Rankings, vil deltage med sin guldmedaljevindende hoppe Heiline’s Danciera, mens Nanna Merrald Ramussen får World Cup-debut med sin fantastiske avlshingst Blue Hors St. Schufro, og Daniel Bachmann Andersen har vinderen af CDI4* Grand Prix Special ved Falsterbo Horse Show, Zippo M.I. til start.
Det er også værd at holde øje med Andreas Helgstrand på den imponerende 8-årige hingst Jovian, der vandt UVM for 7-års sidste år. Og i år er de kommet flyvende ind i Grand Prix-klasserne med dobbelt sejre i CDI3* i Aalborg (DEN) i maj (Grand Prix og Grand Prix Special), og endnu en double ved CDI3* Hagen (GER) i juni.
Carina Cassøe Krüth sluttede FEI Dressage World CupTM finalen i Leipzig på 4. plads: “Jeg glæder mig helt vildt til at være tilbage på Vilhelmsborg. Den hyggelige, intime stemning, med tilskuerne helt tæt på dressurarenaen, er helt speciel, og jeg glæder mig til at ride for mit hjemmepublikum igen. Det bliver en hård og super sjov konkurrence, og jeg kan slet ikke vente.” Carina Cassøe Krüth arbejder på en helt ny kür, og hvis alt går efter planen, rider hun den kür for første gang på søndag foran sit hjemmepublikum.
Der er fortsat billetter til weekendens World Cup-stævne, og cafeteriet er klar til at hygge om gæsterne med god mad alle dage. Standområdet er fyldt af spændende stande, så man kan også få luftet sit shopping-gen under stævnet.
Der er gratis entre på Vilhelmsborg torsdag og fredag. Billetter til lørdag og søndag kan købes forud på hjemmesiden, eller ved indgangen, hvis der fortsat er billetter. Se hele programmet og køb billetter på hjemmesiden: www.worldcupherning.dk
I den forgangne weekend har danske Andreas Schou været til start ved Oslo Horse Show i Norge med hele to heste. Independent gik CSI5* Grand Prix med 0-fejl, og Andreas red en hurtig fejlfri omspringning, der rakte til en 4. plads i et skarpt felt.
Se omspringningen i Instagram opslaget fra Absolute Horses herunder:
Med sig til start i sæsonens første World Cup-kvalifikation, der gik igår søndag, havde Andreas sin VM og OL makker Darc de Lux. Også her leverede Andreas en flot runde på den imponerende mørkebrune hingst. En runde der gav et enkelt let nedslag og ærgerlige 4 fejl til følge.
To tidligere World Cup vindere og 5 af rytterne på Longines verdensranglisten er tilmeldt World Cup stævnet i Oslo. Andreas Schou har fået plads i startopstillingen, da han er nr. 38 på verdensranglisten, og dermed har han sikret Danmark en plads i serien frem til årsskiftet.
Darc de Lux, der er Andreas OL-partner fra Tokyo, springer med stort overskud, men han er ikke meget erfaring med indendørs springning på dette niveau. Det skal derfor bliver spændende at se, hvordan det går det danske par i World Cup-starten.
Det er den svenske verdensmester, og ranglistens nr. 1, svenske Henrik von Eckermann, der anføre feltet i Oslo og landsholdskollega Jens Fredricson og Markan Cosmopolit er også i startfeltet. Som også omfatter vinderen fra 2014 Daniel Deusser og Steve Guerdat, som har vundet hele 3 World Cup-titler.
Holland kommer i stærk opstilling med Harrie Smolders (4. på ranglisten) og Maikel van der Vleuten (8.), Brasiliens Marlon Zanotelli (7.) og den tidligere EM-guldvinder fra Frankrig Kevin Staut (10.) er også på plads i Oslo, hvor det hele afgøres søndag eftermiddag.
14 afdelinger af serien
Den nye sæson er en travl en af slagsen med i alt 14 kvalifikationer fordelt på 11 lande mellem oktober og februar. Serien starter og slutter i Skandinavien, med Oslo som åbner og med Göteborg som vært for Europafinalen inden de bedste ryttere rejser til USA, til Omaha til finalen fra den 4. – 8. april.
Så er det måske dig der løber med sejren, og muligheden for at få dele af dit design bragt til live, under FEI Wold Cup finalen i Omaha. FEI og Longines har søsat en storstilet konkurrence, der opfordrer alle der kunne have lyst, til at prøve kræfter med forhindringsdesign. Lyder det som noget for dig, så tøv ikke, med at indsende dit design. Sidste frist for deltagelse er d. 9. oktober 2022.
Det bedste design udvælges i slutningen af året, og springet eller dele af dette, vil herefter blive produceret og taget med som en del af banen til Wold Cup finalen i Omaha
Der er allerede nu mange gode bud på spændende, flotte og anderledes forhindringer og selvom du ikke har lyst til at prøve kræfter med at designe en forhindring, er der mange sjove designs at kigge på på konkurrencesiden.
“Jeg har det fantastisk,” sagde Martin Fuchs fra Schweiz til FEI-TV efter sejren i Longines FEI World Cup finalen i Leipzig. To nervepirrende finalerunder, hvor tiden havde stor indflydelse på resultatet skulle der til, førend vinderen var fundet. Martin Fuchs, der vandt EM i 2019, sejrede i den første runde torsdag. I tidsspringningen var han og Chaplin e. Verdi TN/Concorde hurtigst af alle. Fuchs valgte så at bytte hest, og startede fredagens anden runde på The Sinner, med et nedslag til følge. Det betød, han kom til finalen på en delt 3. plads med 5 fejl. Noget måtte gøres, og Fuchs byttede igen hest, Chaplin leverede varen – 2 fejlfrie finaleridt indenfor tiden.
“Chaplin er en helt ubegribelig fighter, jeg er så glad for at have en hest som ham,” fortalte Martin Fuchs. Med 5 fejl måtte han afvente den hidtil førende rytter McLain Ward fra USA ride på banen som klassens sidste rytter. 4 fejl var han noteret for på Contagious. Inden den afgørende runde, udtalte McLain Ward, at den største udfordring i fianlerunden, var ham selv. Og det kom måske til at holde stik? Martin Fuchs blev nr. 2 i World Cup finalen i 2019 (da den blev afviklet sidste gang). “Jeg tænkte, det ville jeg nok blive igen, da McLain Ward var efter mig,” sagde Martin, men det var altså ikke tilfældet. Den amerikanske rytter lavede to nedslag og tidsfejl, hvilket sendte ham ned på 7. pladsen.
Hollands Harrie Smolders kom til finalerunderne på en andenplads, med hhv. 0 og 4 fejl beholdt han den placering med Monaco e. Cassini II, hvilket han ikke var sådan helt tilfreds med. Han fik 8 fejl ialt, samme antal som svenske Jens Friedricson på 3. pladsen. Jens lå før finalen på en delt 9. plads, men 2 fejlfrie finaleridt på Markan Cosmopolit e. Calido I gav ham et betydeligt avancement.
De to unge ryttere fra Storbritannien besatte de følgende pladser. Harry Charles, 23 år kom til finalen på en delt 3. plads. Et fejlfrit ridt i første finalrunde holdt ham inde i topkampen, men i den afgørende finalerunde kostede indspringet i den store trekombination ham en topplacering med Romeo.
21-årige Jack Whitaker og Equine America Valmy de la Lande var fejlfri i både første og anden afdeling af World Cup finalen. I den første af de to finalerunder fik han en tidsfejl, men sluttede den afgørende runde fejlfri. Han var den eneste, som formåede at ride fejlfrit på forhindringerne gennem hele finalen. Tidsfejlen tog han helt på sin kappe. “Tidsfejl er aldrig hestens fejl, det er rytterens,” som han sagde. På trods af de flotte 0-runder, kunne han ikke sikre en absolut topplacering, da han var for langsom i tidsspringningen den første dag.
Bedste tyske rytter blev David Will, der med to fejlfrie finaleridt sejrede i selve finaleklassen, men i den samlede stilling sluttede han og CVier på 6. pladsen.
En linje på diagonalen med en stor oxer over vandgrav fik afgørende betydning for anden runde i Longines FEI World Cup finalen i Leipzig fredag eftermiddag. Flere ryttere fik store problemer med den linje, og problemer netop på den overbyggede vandgrav kostede nedslag, stop og diskvalifikation. Klassens førende rytter, Martin Fuchs og The Sinner fik store problemer på forhindringen og et nedslag, og det var på en hændende hår, han kom fejlfrit over den næste forhindring – en stor lodret. Fejlen kostede ham en plads i den afgørende omspringning, og han måtte overlade førerpositionen til en anden.
3 af de 7 ryttere i omspringningen er fra Storbritannien, anført af 67-årige John Whitaker og hans 21-årige nevø Jack Whitaker – suppleret af Harry Charles. Mens John Whitaker har vundet World Cup finalen tre gange, er det debut til de to yngste englændere. John Whitaker og Equine America Unick du Francport fik et nedslag i omspringningen, og han blev fulgt af sin nevø Jack, der er søn af Johns bror Michael. Jack Whitaker satsede ikke på en supertid i omspringningen med Equine America Valmy de la Lande, men red sikkert fejlfrit i 48,66 sekunder.
Franske Gregory Cottard og Bibici var lynhurtige, men med 4 fejl. Og han gik ind på andenpladsen efter Jack Whitaker. Jack holdt ikke sin førsteplads længe, for hans landsmand 23-årige Harry Charles og Romeo stoppede tiden på 47,14 sekunder.
Det var dog klart, at omspringningsbanen kunne rides hurtigere, og erfarne Harrie Smolders fra Holland lagde Monaco op i et stort tempo, men det kostede nedslag på den næstsidste forhindring. Han kom i mål 6 sekunder hurtigere end Harry Charles.
Omspringningens sidste rytter McLain Ward fra USA er særdeles erfaren og lynhurtig. Han lagde Contagious op i et godt, men ikke oversatset, grundtempo, og det holdt han hele vejen. Han kom fejlfrit i mål – tre sekunder foran de to hidtil førende engelske ryttere.
Den regerende World Cup-vinder fra 2019, World Cup finalen blev aflyst i 2020 og 2021, Steve Guerdat var absolut ikke heldig i første afdeling af World Cup finalen, da han fik tre nedslag i tiddspringningen. Han og Victorio des Frotards revancherede sig i hovedspringningen i fredagens klasse med et fejlfrit ridt, men igen i omspringningen kom der fejl – to nedslag til parret.
Nu bliver de points rytterne har optjent efter deres placeringer i første og anden runde af World Cup finalen omregnet til tid, som rytterne har med ind i afgørelsen på søndag.
I disse dage har verdenseliten i ridebanespringning, dressur, voltigering og kørsel indtaget den tyske by Leipzig, der er vært for Longines FEI World Cup™ finale.
Før konkurrencerne for alvor gik i gang torsdag, skulle rytterne dog finde ud af, hvornår de skulle på banen – og i hvilken rækkefølge.
Og det var, set med danske øjne, en interessant person, der havde fået ansvaret for at agere “lykkens gudinde”, da startlisten i springkonkurrencen skulle afgøres.
Yussuf Yurary Poulsen, den danske fodboldspiller for Bundesliga-klubben RB Leipzig deltog nemlig i lodtrækningen til Longines FEI Jumping World Cup™-finalen Leipzig 2022 på Alte Börse, det lokalhistoriske museum i Leipzig.
Blandt årets kandidater, som har kvalificeret sig fra seks forskellige globale ligaer og som repræsenterer 19 forskellige nationer, er en trio af britiske ryttere – bestående af den legendariske rytter John Whitaker, hans nevø Jack Whitaker (søn af springrytter Michael Whitaker) og Harry Charles.
Den 66-årige John Whitaker har dermed chancen for at vinde World Cup finalen for tredje gang. Han har tidligere vundet trofæet i 1990 og 1991 med fantastiske Milton, og i år rider han sin nye tophest Equine America Unick Du Francport.
Blandt de andre tilbagevendende mestre ved dette års finale er den nuværende titelindehaver Steve Guerdat, som efter sigende har “et lidt magisk forhold til World Cup-finalen”. Den schweiziske rytter løftede trofæet i 2015, 2016 og 2019, og han får i år selskab af landsmanden Martin Fuchs. Steve Guerdat er til start på tophesten Victorio Des Frotards.
Den tyske stjerne Marcus Ehning er endnu en tre-dobbelt vinder, og tog titlen i 2003, 2006 og 2010, og han medbringer sin partner Stargold til dette års konkurrence. McLain Ward er også tilbage i et forsøg på at genvinde titlen, han vandt i 2017, en af ni ryttere fra USA i år.
Se med på DR
Årets baner bliver designet af Tysklands Frank Rothenberger, og konkurrencen begynder torsdag (6. april), mens finalen finder sted på søndag, hvor World Cup vinderen 2022 skal kåres.
Du kan følge med i World Cup finalerne på DRs kanaler, få et overblik over sendetidspunkter m.m. her.