Skip to main content

Tag: world-cup

Sverige aflyser alle stævner indtil 28. marts

I sidste uge var det Tyskland, der meddelte, at udbruddet af herpesvirus (EHV-1) ved springstævnet i Valencia fik store konsekvenser for landets nationale stævner – den tyske rideforbund (FN) besluttede nemlig at aflyse alle nationale stævner.

Og nu følger Sverige trop. Ud fra et forsigtighedsprincip har den svenske rideforbund sat al stævneaktivitet på pause indtil den 28. marts.

– Aflysningen af konkurrencer gælder indtil videre til den 28. marts, men kan forlænges. Beslutningen er en forsigtighedsforanstaltning og truffet efter anbefaling fra FEI og den svenske rideforbunds dyrlæger. På nuværende tidspunkt er der ingen udbredt smitte med EHV-1 i Sverige, men der er en øget risiko for et udbrud af EHV1-infektion i Sverige bl.a. på grund af heste, der kommer hjem fra internationale stævner, skriver forbundet.

Hvad med World Cup?

Stævnestoppet får konsekvenser for den første kvalifikation i Lövsta Future Challenges dressur på Strömsholm 19. – 20. marts, Grand Prix med ATG Riders League, Lövsta Future Challenge U25 og Arena Youth Tour den 18. – 22. marts i Borås og Billdal Horse Show med final Arena Youth Tour og SWB Trophy finalen den 25. – 28. marts.
Disse stævner kan ikke afholdes, men hvad med den planlagte World Cup-finale? Det internationale stævne, hvor verdens bedste ryttere og heste deltager, skal egentlig finde sted i Sverige fra den 30. marts til den 4. april. Altså med start to dage efter den 28. marts.

Ifølge FEI er begivenheden stadig i kalenderen, men hvis Sverige beslutter at forlænge forbuddet, kan det se ret umuligt ud at gennemføre World Cup-finalen i Göteborg.

Dansk deltagelse ved World Cup-stævnet i Østrig

Det er næsten ikke til at tro, men corona har endnu ikke sat en stopper for det planlagte World Cup-stævne i Salzburg, hvor første klasse bliver fløjtet i gang torsdag den 21. januar.

Nanna Skodborg Merrald og Atterupgaards Orthilia er i skrivende stund allerede ankommet til Østrig, hvor den nye ekvipage skal vise deres kunnen i CDI3*.

På Instagram opdaterer Blue Hors-rytteren ivrigt fra forberedelserne. Følg med her.

Også i CDI-W er Dannebrog repræsenteret. Carina Cassøe Krüth og hoppen Heiline’s Danciera skal dyste mod kendte navne som Helen Langehanenberg og Isabell Werth.

Se hele startlisten her

Heldigvis ser Daciera til at være i absolut topform – se selv i træningsvideoen, som Carina har lagt ud til sine mange følgere.

FEI ændrer reglerne for World Cup-finalen 2021

Når World Cup-finalen finder sted i Sverige, nærmere bestemt Göteborg, i april 2021, så er det med en ændring i, hvor mange kvalificerede deltagere de forskellige ligaer må sende.

FEI har besluttet at give de tre pladser, der oprindelig var tiltænkt en rytter der ikke tilhører liga, en rytter fra værtslandet samt en rytter fra verdensranglisten, til ryttere fra den vesteuropæiske liga.

Ændringen betyder, at 12 pladser går til de bedste fra den vesteuropæiske liga, to til de bedste fra den centraleuropæiske liga og en til den regerende World Cup-vinder.

Dermed er der to finalepladser tiltænkt Nordamerika, Canada og USA og en plads til Pacific-ligaen.

Læs meget mere om FEIs beslutning her.

Se Carina og Dancieras flotte World Cup Grand Prix

Foto: Ridehesten/ World Cup Vilhelmsborg

Carina Cassøe Krüth og hendes fantastiske partner – smukke Heiline’s Danciera viste klasse og overskud ved World Cup Vilhelmsborg 2020, hvor de blandt andet blev nummer 5 i FEI World Cup Grand Prix (ridtet kan ses nedenfor) med 74.304%. Ydermere red parret sig ind på en 4. plads i FEI World Cup Kür med ikke mindre end 84.455%.

Se også interview med Carina Cassøe efter sølvmedaljen ved DM 2020.

Se hele World Cup Grand Prix her

Status på World Cup-kvalifikationerne

Den sidste af World Cup-kvalifikationerne i den centraleuropæiske liga i sæsonen 20/21 er netop blevet aflyst. I weekenden skulle Slovakiet ellers have budt velkommen til dygtige dressurryttere og deres heste, men ligesom mange andre har værterne set sig nødsaget til at droppe stævnet på grund af corona.

I den vesteuropæiske liga er det indtil videre kun lykkedes at gennemføre et kvalifikationsstævne, og det var på Vilhelmsborg i oktober, hvor Cathrine Dufour vandt foran Isabell Werth og nogle af de stærkeste ekvipager i verden pt.

De planlagte kval-stævner i Lyon, Stuttgart, Madrid, London Olympia, Mechelen og Amsterdam er blevet aflyst, mens stævnet i Salzburg stadig står i kalenderen. Det samme er tilfældet for Neumünster og ‘s-Hertogenbosch, der skal afvikles i 2021.

Finale i Sverige

Selv om mange af kvalifikationerne er blevet aflyst, fortæller arrangørerne bag finalestævnet, at det stadig er deres mål at samle verdens bedste ryttere i Göteborg. Det skriver Dressage News.

Arrangørerne har gjort det klart, at på trods amputerede stævnekalender, så planlægger de stadig en fælles finale i dressur og spring for 10. gang i Göteborg – et af de mest populære finalesteder.

Om corona vil, så afvikles World Cup-finalerne i springning og dressur i Göteborg fra 31. marts til 4. april 2021

Se topdressur fra World Cup Vilhelmsborg hele lørdag

Lørdagen er dedikeret til dressur, når Vilhelmsborg fra klokken ni giver startsignal til rytterne.

Første klasse er Bemer Int. AG CDI3* PSG (PSG), hvor 12 ekvipager er at finde. Heriblandt flere stærke danskere som Nanna Skodborg Merrald og Carina Cassøe Krüth.

Klokken 12.20 lyder fløjtet til rytterne i Dressurens Venner CDI3* Grand Prix. Cathrine Dufour rider på Vamos Amigos, og du kan også glæde dig til at opleve Andreas Helgstrand på Anna Kasprzaks Fuhur.

Dagens højdepunkt begynder klokken 17.30, hvor der står FEI World Cup Dressage Grand Prix på menuen. Intet mindre end 16 stærke ekvipager fra ind- og udland dyster om sejren. Glæd dig til at se Isabell Werth, Lone Bang Larsen, Patrik Kittel og Cathrine Dufour i aktion.

Se alle klasserne live her

Shooting Stars: Carina and Heiline’s Danciera

One of the shooting stars in the danish equestrian world Carina Cassøe Krüth and her young partner in crime Heilines Danciera, called “Danse”, has taken the trip from the young horse world championship to ending second in the danish championship 2020. 

FEI has taken a closer look at the combination and you can read the article HERE 

Carina Cassøe Krüth and the beautiful Heilines Danciera. Foto: Zibrasport Equest

Watch Carina and Dancieras Freestyle from the Danish Championship 2020 (Premium Members)

Stærkt felt åbner FEI World Cup™ på Vilhelmsborg

(Topfoto: Cathrine Dufour og Bohemian. Foto: Ridehesten.com)
På grund af Covid-19 er den danske afdeling af FEI World Cup™-kvalifikationen i dressur flyttet fra Jyske Bank Boxen i MCH Messecenter Herning til Det Nationale Hestesportscenter, Vilhelmsborg ved Århus. Dette betyder, at det er muligt at afvikle World Cup-kvalifikationen med få tilskuere og med livestreaming via ZibraSport til de mange, som ikke kan få plads i hallen.
Det er i år 14. gang, Danmark er vært for den første kvalifikation i den populære, verdensomspændende serie, FEI World Cup i dressur. Arrangørerne har ændret på programmet, så der bliver international springning (CSI2*) fra tirsdag aften den 13. oktober til fredag den 16. oktober om eftermiddagen, hvor konkurrencerne afsluttes af Stutteri Ask Grand Prix. 

En weekend med dressur i fokus
I weekenden den 17.-18. oktober er det dressursporten, som kommer i fuldt fokus. FEI World Cup™ Grand Prix præsenteret af Blue Hors afvikles fra kl. 17.30 til 21.20, og det bliver et meget spændende felt af internationale topryttere, som tørner sammen i den store opvisningshal. Feltet anføres af dressurportens ukronede dronning, tyske Isabell Werth, der i denne sæson har mulighed for at sikre sig sin fjerde World Cup-finalesejr i træk. Isabell Werth kommer til start med Emilio e. Ehrenpreis, og hun får følgeskab af to landsholdskollegaer, Jessica von Bredow-Werndl med Zaire-E e. Son De Niro og Helen Langehanenberg/Damsey e. Dressage Royal samt Jessica Süss/Duisenberg e. Desperados, og de fire erfarne tyske ryttere kommer med garanti til at kaste glans over World Cup-kvalifikationen på Vilhelmsborg. 
Svensk dressursport bliver stærkt repræsenteret af Patrik Kittel/Delaunay e. Dr. Doolittle, Therese Nielshagen/Dante Weltino e. Danone og Antonia Ramel/Brother de Jeu e. Voice. Alle tre ryttere var med på det svenske landshold, der vandt bronze ved EM i Rotterdam sidste år. 

Se det hele LIVE på Zibrasport Equest

Danmark anført af Dufour
Danmark stiller i stærk opstilling med interessante nye kombinationer. Den danske gruppe anføres af Cathrine Dufour og Bohemian e. Bordeaux, der vandt World Cup-kvalifikationen i Herning sidste år. Landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein har desuden udpeget følgende ryttere til deltagelse i FEI World Cup™:
Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera e. Fürstenball vandt sølv ved det danske mesterskab i år efter Cathrine Dufour. Carina debuterede den nu 9-årige hoppe i Grand Prix sidste efterår, og de er et stærkt kort til en podieplads.
Lone Bang Larsen og Bakkely’s Onandt e. Onassis har netop vist stor styrke ved CDI-stævnet i Hagen i slutningen af september, hvor det blev til sejr i Grand Prix Kür. Helene Melsen og Aston Martin e. Monteverdi har flere gange været med på det danske nations cup-hold. Charlotte Heering har flere internationale placeringer med Bufanco e. Negro. Efter en skadespause (øjenoperation) kom de meget stærkt tilbage i toppen af den danske elite, da de sluttede på 4. pladsen ved DM hos Equitour Denmark i starten af september.
Andreas Helgstrand er ny i den danske A-trup. Siden EM i Herning i 2013 har han ikke været landsholdsaktuel, men har fokuseret på at opbygge virksomheden Helgstrand Dressage. I den mellemliggende periode har han haft stor succes ved UVM i dressur, og det er da også en tredobbelt UVM-vinder, han kommer til start med på Vilhelmsborg. Fiontini e. Fassbinder vandt UVM som 5-, 6- og 7-års under OL-rytter Severo Jurado Lopez, men i foråret overtog Andreas Helgstrand hoppen. Han har kun haft få Grand Prix-starter på den talentfulde 10-årige hoppe, men deres samarbejde udløste en bronzemedalje ved det danske mesterskab i starten af september. 

Carina Cassøe Krüth og Heilines Danciera. Foto: Zibrasport Equest

Første skridt mod finalen
Det er af stor betydning for sporten, at det lykkes for arrangørerne herhjemme at sammensætte et program, som tager højde for de gældende corona-regler, og får kickstartet serien, der afsluttes med en finale i Göteborg til marts/april næste år. 
– Vi vurderer, at med de ændringer, vi har gennemført, kan vi afvikle stævnet efter alle gældende regler og sundhedsmæssige krav fra myndighederne, forklarer Jens Trabjerg, som sammen med Casper Cassøe er ansvarlig for den praktiske afvikling af den danske World Cup.
Der opsættes håndsprit flere steder i hallen, ligesom der opfordres til at følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger om bl.a. at holde afstand. Derudover bliver det også obligatorisk for alle gæster at bære mundbind i den store opvisningshal. På nær når man sidder på sin plads på tilskuerrækkerne eller sidder og spiser i cafeteriaet.
Der er god plads på tilskuerrækkerne til de akkrediterede. Og de få billetter, der er sat til salg til publikum, er udsolgt til weekendens konkurrencer. Der er ikke adgang for publikum til stævnet, medmindre man kan fremvise gyldig billet/akkreditering. Se mere på www.worldcupherning.dk, hvor man også kan se tidsplanen for stævnet.

Andreas Helgstrand og Fiontini. Foto: Zibrasport Equest

Finale i Nord-Vest Box Cup
Finalen i den populære stilspringningsserie for børn, Nord-Vest Box Cup, afvikles mandag eftermiddag og tirsdag formiddag den 12.-13. oktober.
Nord-Vest Box Cup er en turnering for ponyspringryttere på kat. III, kat II og kat. I ponyer. Turneringen er åben for ponyryttere, der har max. rytterkategori 4 ved turneringens start, samt er kvalificeret til at ride LA og MB ved C-stævner. Der føres løbende en rangliste for turneringen, og ekvipagerne opnår point ved udvalgte C-stævner.
Se resultatet af kvalifikationsturneringen 2020 HER 

Gå til info om Livestreaming

FEI World Cup™ 
World Cup Herning er et samarbejde mellem Dansk Varmblod, Dansk Ride Forbund og Equitour Denmark, hvor Jyske Bank Boxen siden 2017 har dannet rammen om et internationalt dressur- og springstævne i uge 42. Formålet med selskabet er at sikre afvikling af World Cup dressur på dansk jord og samtidig arbejde på udviklingen af internationale stævner i Danmark i både dressur og springning. 
Det er i år 14. gang i træk, Danmark er vært for en afdeling af den prestigefyldte FEI World Cup™-turnering i dressur. 
Siden 2017 har den danske World Cup-afdeling været afviklet i Jyske Bank Boxen i MCH Messecenter Herning, og inden da dannede Odense Congress Center rammen om stævnet i 10 år.

Pressemeddelelse: World Cup Herning

Dele af World Cup-stævnet aflyses

Det er i år 14. gang Danmark er vært for den første kvalifikation i den populære, verdensomspændende serie, FEI World Cup i dressur. Stævnet er flyttet fra MCH Messecenter Herning, til de mindre rammer på Det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg ved Århus. Dette betyder, at det er muligt at afvikle World Cup kvalifikationen med få tilskuere og med livestreaming via ZibraSport til de mange, som ikke kan få plads i hallen.

FEI World Cup-serien er ramt af aflysninger verden over, da den populære serie ofte afvikles i store messehaller for tusindvis af begejstrede tilskuere. Uden nævneværdigt publikum er stævner af denne kaliber ikke rentable. Det er derfor en stor fordel, at vi herhjemme har Vilhelmsborg, der kan danne rammen om et verdensklasseevent. Også med begrænsninger på antallet af tilskuere i hallen. Det er derfor af stor betyder for sporten, at det lykkes for arrangørerne herhjemme at sammensætte et program, som tager højde for de gældende coronaregler, og får kickstartet serien, der afsluttes med en finale i Göteborg til april næste år.

Ingen ungdomsklasser
Arrangørerne af World Cup-stævnet havde fået opbakning fra det internationale rideforbund, FEI til at afvikle European Trophy en individuel- og holdkonkurrence for de dygtige unge europæiske springryttere. På grund af Covid-19 er der opstået udfordringer med at få de unge ryttere fra forskellige europæiske lande ind i Danmark, og flere lande vil kræve, at de unge ryttere går i karantæne ved hjemkomsten efter at have besøgt Danmark. Derfor har arrangørerne været nødt til at aflyse ungdomsklasserne.

Det samme gør sig også gældende for den planlagte mindre messe. Den bliver også lukket ned, og erstattet af få infostande.

En helt ny plan
Efter aflysningen af ungdomsklasserne, er der lavet en helt ny plan for stævnet, hvor ryttere fra de deltagende grupper (springning og dressur) ikke bliver blandet.

– Vi er meget opmærksomme på det sundhedsfaglige aspekt i afviklingen af stævnet, og følger de gældende ”superligaregler”, forklarer Casper Cassøe, der sammen med Jens Trabjerg står for den praktiske afvikling af stævnet.

Der opsættes håndsprit flere steder i hallen, ligesom der opfordres til at følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger om bl.a. at holde afstand. Derudover bliver det også obligatorisk for alle gæster at bære mundbind i den store opvisningshal. På nær når man sidder på sin plads på tilskuerrækkerne eller sidder og spiser i cafeteriaet.

Der er der god plads på tilskuerrækkerne til de akkrediterede. Og de få billetter, der er sat til salg til publikum, er udsolgt til weekendens konkurrencer. Der er ikke adgang for publikum til stævnet, medmindre man kan fremvise gyldig billet/akkreditering. Se mere på www.worldcupherning.dk

Finalen i den populære stilspringningsserie for børn, NordVest Box Cup afvikles mandag eftermiddag og tirsdag formiddag. Herefter kan deltagerne rejse hjem og gøre plads til de internationale springryttere, der deltager i CSI2* fra tirsdag aften til fredag eftermiddag. Her er der i øvrigt endnu få pladser til ryttere tilbage, efter først-til-mølle princippet, tilmelding foregår hos Dansk Ride Forbund.

Springklasserne afsluttes af Stutteri Ask Grand Prix, der tidligere var programsat til fredag aften. Nu afvikles den medrivende springklasse fredag eftermiddag. Dermed rejser springrytterne hjem, inden dressurkonkurrencerne starter i weekenden. Dressurrytterne kan komme i hallen og træne fredag aften, og så er der i weekenden udelukkende fokus på dressurkonkurrencerne.

Den europæiske elite til start
Arrangørerne oplever stor interesse fra de førende rideforbund i Europa, som vil sikre plads på startlisten til deres topryttere. Feltet i World Cup-serien rummer blot op til 20 ryttere, og forhåndsinteressen viser, at vi får et startfelt i særklasse med internationale topnavne fra verdens førende dressursportsnationer.

Ved siden af FEI World Cup, bliver det muligt for rytterne at deltage i en CDI3* lille og stor tur. Dressurens Venner Grand Prix-klassen i CDI3* kan man opleve lørdag middag. FEI World Cup Dressage Grand Prix presented by Blue Hors afvikles fra kl. 17.30 til 21.00 lørdag aften.

Søndag rides bl.a. Helgstrand Dressage CDI3* Grand Prix Special fra kl. 10.30, og så samles interessen om kvalifikationsfinalen kl. 14.00 for de 15 bedste ryttere i FEI World Cup Dressage Freestyle presented by ECCO.

De seneste to år har de danske ryttere domineret World Cup afgørelsen på dansk grund med sejr til Daniel Bachmann Andersen/Blue Hors Zack i 2018 og sejr til Cathrine Dufour/Bohemian i 2019. Igen i år vil de pt. bedste hjemlige dressurryttere tage kampen op mod de stærke udenlandske kræfter, og DR sende live fra afgørelsen i søndagens World Cup kür.

Dansk Varmblods føl under hammeren
Lørdag den 17. oktober fra kl. 15.30 svinger auktionarius Casper Cassøe auktionshammeren over en udvalgt kollektion på ca. 20 Dansk Varmblods dressur- og springføl. Det sker under World Cup-stævnet på Vilhelmsborg og i det kendte format med hybridauktion, hvor der er publikum i hallen, mens man kan byde på nettet, på telefonen og følge onlinestreaming via ClipMyHorse. Budsalget vil starte onsdag den 14. oktober. Se mere på www.varmblodauktion.dk

FEI World Cup
World Cup Herning er et samarbejde mellem Dansk Varmblod, Dansk Ride Forbund og Equitour Denmark, hvor Jyske Bank Boxen siden 2017 har dannet rammen om et internationalt dressur- og springstævne i uge 42. Formålet med selskabet er at sikre afvikling af World Cup dressur på dansk jord, og samtidig arbejde på udviklingen af internationale stævner i Danmark i både dressur og springning. 

Det er i år 14. gang i træk, Danmark er vært for en afdeling af den prestigefyldte FEI World Cup-turnering i dressur.

Siden 2017 har den danske World Cup-afdeling været afviklet i Jyske Bank Boxen i MCH Messecenter Herning, og inden da dannede Odense Congress Center rammen om stævnet i 10 år.

Pressemeddelelse: World Cup Herning

Disse ryttere er udtaget til World Cup

Udtagne ponyryttere (CSIOP):

Clara Savas Olsen
Emma Ponsaing
Frida Munk Lassen
Leonora Sandberg Nielsen
Olivia Høyer Pedersen
Karoline Sloth Kjær
Lærke Skaanning Ebbesen
Helene Marie Mauritzen
Sidste pladser udtages ved indendørs DRF Mesterskab

Udtagne childrenryttere (CSIOCH):


Filippa Sand Ibsen
Josephine Christian Jacobsen
Olivia Hundborg Dresler
Carla Sandberg Nielsen
Cecilie König
Nikita Aabo
Ina Slettnes Møller 
Emmelie Aabech
Laura Thomey
Sophie Karoline Emilie Moltke

Udtagne juniorryttere (CSIOJ):


Theodor Wildfang Just Linde
Maria Barnewitz Schou
Rie Rose Lindegren Roed
Josefine Sandgaard Mørup
Emilie Weilsby
Gustav Christian Jacobsen
Nikoline Dresler

Udtagne ungryttere (CSIOY):


Benedikte Truelsen
Clara Hallundbæk
Christine Thirup Christensen
Phillippa Wildfang Linde
Kamilla Ladefoged Rasmussen
Alexander Godsk
Josephine Bøgh

//Pressemeddelelse DRF//

Følg hele stævnet live på Zibrasport Equest

Jens Trabjerg forventer at se toprytterne til World Cup

I uge 42 ligger det nationale hestesportscenter Vilhelmsborg bund til World Cup-kvalifikation i dressur. Derudover vil der også være masser af spændende springning på programmet, når bl.a. det uofficielle EM for ungdomsryttere bliver afviklet.

I forbindelse med Equitour mødte vi stævnearrangør Jens Trabjerg, der glæder sig til at se toprytterne i aktion:

Landstræneren ser frem til stævnet

På grund af Covid-19 har FEI i år besluttet at aflyse EM i springning for pony-, children, junior- og ungryttere. 

– Vi prøvede at overbevise FEI (det internationale rideforbund) om at vi de kunne flytte mesterskabet til senere, som det blev gjort for dressurrytterne. Arrangøren var med på en flytning, men FEI var meget konsekvente i deres nej, indleder Bo K. Møller, som er landstræner for junior-, ungryttere og seniorer. 

– Det er ærgerligt for de unge mennesker, at de mangler et EM, og derfor fik vi den ide, at lave et mini EM i forbindelse med World Cup Herning. Nu er stævnet flyttet til Vilhelmsborg, hvor der kun er en opvisningshal, men ved at strække programmet over nogle dage, kan det lade sig gøre at afvikle European Trophy, fortæller Bo. Han har præsenteret konceptet for flere af sine udenlandske kolleger ved stævnerne i eftersommeren, og de er meget begejstrede for, at de unge mennesker kan få deres mesterskab i år, selvom det er uofficielt. 

– I ungdomsarbejdet er det godt at have et mål at arbejde henimod, selvom et mesterskab ikke må være et mål i sig selv, men er en del af vejen mod at blive bedre. Det giver rytterne noget “hår på brystet”, at ride under det pres, understreger landstræneren.

Stævnet begynder fredag den 9. oktober med pony- og children, hvorefter junior- og ungrytternes konkurrencer tager deres begyndelse om søndagen, og fortsætter til onsdag den 14. hvor der er individuelle finaler.

European Trophy afviklet både med en hold- og en individuel konkurrence. Se programmet HER