Skip to main content

Video: Vi er rustne både Rocky og jeg

OL-rytter Anna Kasprzak er til internationalt 4-stjernet stævne i Kronberg, Tyskland denne weekend. Hun har Rock Star med, og det er deres første, internationale start siden 2019. Som Anna siger: “Vi er rustne, både Rocky og jeg. Stævnet er et led i tyskernes udtagelse til OL i Tokyo, hvilket betyder, at alle tyske topryttere er på startlisten. Anna rider efter sit eget mål, en kvalifikation til EM i Hagen, som for hende er et mål i denne sæson.

Anna og Rock Star har starttid kl. 18.54 i Grand Prix-klassen, som kvalificere til Grand Prix Special. Stævnet streames på Clip-My-Horse og her kan man kan se start- og resultater

NM-holdet ramt af flere udskiftninger

I slutningen af maj meddelte Dansk Ride Forbund, at følgende seniorryttere var udtaget til NM i Finland:

  • Dennis Fisker / Delatio
  • Lone Madsen / Heslegård’s Rosmarin
  • Patricia Hvidt / Lepas Armani
  • Trine Mittag Jensen / Gammelenggårds Easy
     
    • Joachim Thomsen / Aarø’s Gandhi, 1. reserve
    • Sanne Svendsen / Hannah Montana, 2. reserve

Men torsdag offentliggjorde Dansk RIde Forbund følgende:

Pr. dags dato er der ændret i sammensætningen på det hold af seniordressurryttere, der skal repræsentere Danmark ved NM i Finland i næste uge.

”Det har været nødvendigt at foretage nogle udskiftninger blandt de seniorryttere, der skal til Nordisk Mesterskab i Ypäjä, og der er vi heldigvis så privilegerede, at vi har nogle brede bruttogrupper at trække på, så vi fortsat kan sende et stærkt, dansk hold afsted,” fortæller holdleder Anne-Mette Binder.

Følgende ekvipager skal til NM:

  • Joachim Thomsen / Aarø’s Gandhi
  • Trine Mittag / Gammelenggårds Easy
  • Sanne Svendsen / Hannah Montana
  • Anne Troensegaard / Kipling

Derfor er jeg ude

Zibrasport Equest har kontaktet Dennis Fisker, der fortæller, at der er en ganske god grund til, hvorfor han og Delatio alligevel ikke tager turen til Finland.

“Delatio fik pludselig en chance for komme til OL med sin ejer fra Malaysia. Og det var vi nødt til at prøve, selv om det ikke endte med at lykkedes.

Delatio har derfor lige været i Frankrig til stævne, så jeg synes ikke, det var fair at sende ham til Finland.

Derudover skal jeg også arbejde som landstræner i Finland for pony-, junior- og youngrider. Om søndagen tager jeg direkte videre til Spanien, hvor der er EM for junior og youngrider. Jeg kan derfor have fuld fokus på trænergerningen, men jeg håber da, der kommer stævner til mig og Delatio senere på året.”

Zibrasport Equest arbejder på at få en kommentar fra de andre ryttere, der ikke skal til NM.

Her er de seks ryttere, der skal til OL

Dressur

I dressuren består holdet af Cathrine Dufour og Bohemian, Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera og Nanna Skodborg Merrald med enten Blue Hors Zack eller Atterupgaards Orthilia samt Charlotte Heering og Bufranco. Cathrine er altså den eneste genganger fra OL i Rio i 2016, men det bekymrer bestemt ikke landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein forud for legene i Tokyo:

”Jeg glæder mig meget til at komme afsted med vores firkløver. Det er fire fantastiske ryttere og heste, og Anne-Mette og jeg er overbeviste om, at vi for alvor kan være med i kampen om medaljerne”, fortæller hun.

Carina og Heiline’s Danciera (Foto: Baun Photo)
Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Zack. Foto: Baun Photo
Charlotte Heering og Bufranco ved DM i dressur 2020. Foto: Zibrasport Equest

Springning

Det bliver Andreas Schou og Darc de Lux, der skal repræsentere Danmark i springning, og Landstræner Bo K. Møller fortæller, at det ser lovende ud for ekvipagen: 

”Andreas’ hest har udviklet sig enormt og har præsteret kontinuerligt på et meget højt plan hele foråret. Derudover er Andreas er en særdeles rutineret rytter, der har erfaring fra de helt store internationale mesterskaber, så parret var det oplagte valg til at repræsentere Danmark”.

Andreas Schou skal til OL Foto: Zibrasport Equest

Military

I military er valget faldet på Peter Flarup med enten Frankie eller Fascination. 

”Peter rejser til Tokyo med adskillige EM- og VM-deltagelser i bagagen og har desuden – ligesom Cathrine Dufour – tidligere OL-erfaring, da han jo repræsenterede Danmark i Hong Kong under legene i Beijing i 2008. Dén erfaring bliver uden tvivl en kæmpe fordel for ham, så jeg er meget optimistisk”, fortæller Elitechef Kimi Nielsen.

Peter Flarup er også udtaget (Foto: DRF)

Officielt er det bestyrelsen i Danmarks Idrætsforbund (DIF), der på baggrund af en indstilling fra Dansk Ride Forbund har udtaget rytterne, og OL-chef de mission hos DIF, Søren Simonsen, fortæller, at man ser frem til at se de danske ryttere i aktion: 

”Ridning stiller op med et stort hold og i mange discipliner. Vi glæder os over, at dansk ridning bliver så godt repræsenteret i Tokyo, og jeg er sikker på, at rigtig mange danskere ser frem til at følge dem i konkurrencerne, når OL går i gang.”

Om OL

OL skydes i gang med den officielle åbningsceremoni den 23. juli, og flammen slukkes endeligt den 8. august. Dressuren afvikles hhv. 24.-25. og 27.-28. juli, military rides 30.-31. juli og 1.-2. august, mens springning løber af stablen 3.-4. og 6.-7. august. Det fulde danske OL-hold kommer forventeligt til at bestå af cirka 105 atleter, hvoraf de seks altså er ryttere, og man kan danne sig det fulde overblik over de udtagne atleter på ol.dk.

Kilde: DRF

Lis Hartel og Anne Grethe Tørnblad nomineret til ‘Det Største Danske Sportsnavn’

Det bliver storslået, højtideligt og ærefuldt, når DIF (Danmarks Idrætsforbund) til efteråret kårer de seneste 125 års største danske sportsnavn.

Kåringen finder sted i anledning af DIF’s 125 års jubilæum, og afsløringen af ’den største af de største’ sker ved et show i DR Koncerthuset, som transmitteres direkte på DRTV og DR1 lørdag den 16. oktober 2021.

DIF er nu klar med Top 125 over de navne, som kandiderer til den ultimative hæder. Der er tale om de sportsnavne, som har leveret de største præstationer og som bevægede os mest.

”Det har været afsindig svært at udvælge de 125 største sportsnavne, men det har også været en fascinerende proces at dykke ned i de ufattelig mange imponerende og skelsættende sportspræstationer, der rummes i DIF’s 125-årige historie. Derfor bliver det også en utrolig ærefuld kåring,” siger Hans Natorp, formand for Danmarks Idrætsforbund.

Med på listen er navne fra hele 35 forskellige idrætsgrene og repræsentanter fra samtlige årtier siden 1896.

”Vi er overbeviste om, at listen med de 125 største sportsnavne vil skabe gode diskussioner. For er et verdensmesterskab større end fx en OL-medalje. Svaret er sjældent entydigt, og vi har vurderet præstationerne ud fra en række forskellige kriterier, der bl.a. tæller global udbredelse, kontinuitet og offentlig opmærksomhed,” siger Hans Natorp.

Udskilningsløb inden den endelige kåring

Hos DR glæder de sig til både selve kåringen og hele optakten.

”DR har på tv og radio gennem årtier samlet danskerne om de største sportsbegivenheder og grædt og jublet med de danske atleter på alverdens arenaer. Så selvfølgelig er vi også med ved fejringen af alle tiders største danske sportsnavn og inviterer sammen med DIF hele befolkningen med på første række til et brag af et show direkte fra DR Koncerthuset,” siger Anders Kern Boje, underdirektør i DR Nyheder.

Nu er der i første omgang sat navne på ’Top 125’. Efterfølgende nomineres de 25 største sportsnavne, inden en jury indskrænker feltet yderligere frem mod showet på DR, som løber af stablen den 16. oktober 2021.

FAKTA

  • I anledning af DIF’s 125 års jubilæum kåres det største sportsnavn gennem de seneste 125 år.
  • Kåringen finder sted i DR Koncerthuset og transmitteres direkte på DRTV og DR1 lørdag den 16. oktober 2021.
  • En intern DIF-jury har udvalgt de 125 største sportsnavne siden 1896. Top 125 offentliggøres i juni 2021 og feltet snævres i august måned ind til Top 25
  • En jury bestående af sportscheferne fra en række af de største danske medier samt tre DIF-repræsentanter – Hans Natorp, formand, Morten Mølholm Hansen, adm. direktør samt kommunikationschef Britt Spangsberg – udvælger de endelige finalister, som afsløres i showet den 16. oktober 2021
  • Danskerne kårer den endelige vinder i en live-afstemning under DR-showet

DE 125 STØRSTE SPORTSNAVNE SIDEN 1896

På www.DIF.dk/125sportsnavne findes der korte beskrivelser af samtlige 125 navne.

FORNAVNEFTERNAVNSPORTSGREN
AbrahamKurlandBrydning
AllanSimonsenFodbold
Anders PeterNielsenSkydning
AnetteHoffmannHåndbold
AnjaAndersenHåndbold
Anne GreteTørnbladDressur
Anne-MargretheLaxholmSportsdans
ArneNielssonKano
BrianLaudrupFodbold
CamillaMartinBadminton
CamillaAndersenHåndbold
CamillaPedersenTriatlon
CarolineWozniackiTennis
ChristianFrederiksenKano
ConnieHansenKørestolsrace
DanFrostCykling
EinarTang-HolbekBueskydning
EllenOsiierFægtning
ElseBirkmoseHåndbold
ElseJacobsenSvømning
ErikGundersenSpeedway
ErikHansenKajak
ErikHolstHåndbold
ErlandKopsBadminton
ErwinSchraderCykling
EskildEbbesenRoning
EvaFjellerupModerne Femkamp
FinnKobberøBadminton
FlemmingPovlsenFodbold
GretaAndersenSvømning
GunnarNielsenAtletik
HansNielsenBoksning
HansNielsenSpeedway
Hans-HenrikLaxholmSportsdans
HaraldChristensenBrydning
HaraldNielsenFodbold
HelenaBlach-LavrsenCurling
HenryHansenCykling
HolgerNielsenFægtning/Atletik/Håndbold
IngeSørensenSvømning
IvanOsiierFægtning
JackieChristiansenPara-atletik
JanneKollingHåndbold
JeanetteOttesenSvømning
JesperBankSejlsport
JesperTørringAtletik
JessPedersenBrydning
Joachim B.OlsenAtletik
JohnHansenFodbold
JohnPeterssonPara-svømning
JohnnyBredahlBoksning
JørgenHansenBoksning
JørgenPetersenHåndbold
KarenHoffKajak
KarenLachmannFægtning
Karen MargretheHarupSvømning
KarinMortensenHåndbold
KasperHvidtHåndbold
KayWernerCykling
KjeldRasmussenSkydning
KnudLarsenBoksning
KnudLundbergFodbold/Håndbold/Basket
KristineRougSejlsport
KurtNielsenTennis
LarsChristiansenHåndbold
LarsEllerIshockey
Lars JørgenMadsenSkydning
LasseNorman HansenCykling
LeifMortensenCykling
LeneKøppenBadminton
LisHartelDressur
LoneSmidt-NielsenFodbold
LotteFriisSvømning
MadsPedersenCykling
MadsRasmussenRoning
MajaAlmOrienteringsløb
MetteJacobsenSvømning
MichaelLaudrupFodbold
MichaelMazeBordtennis
MikkelHansenHåndbold
MikkelKesslerBoksning
MortenAndersenAmerikansk Fodbold
MortenFrostBadminton
MortenOlsenFodbold
NickiPedersenSpeedway
NielsFredborgCykling
NielsHolst-SørensenAtletik
NielsMiddelboeFodbold/Atletik
NielsHansen Ditlev LarsenSkydning
NiklasLandinHåndbold
OleBerntsenSejlsport
OleOlsenSpeedway
OleRitterCykling
PaulElvstrømSejlsport
PauliJørgensenFodbold
PernilleBlumeSvømning
PernilleHarderFodbold
PeterGadeBadminton
PeterRosenmeierPara-bordtennis
PeterSchmeichelFodbold
Poul-ErikHøyerBadminton
Poul RichardHøj JensenSejlsport
PrebenElkjærFodbold
RagnhildHvegerSvømning
RasmusQuistRoning
RichardOlsenVægtløftning
RikkeMøller PedersenSvømning
SaraSlott PetersenAtletik
StefanieFryland-ClausenUdspring
SusanneAugustesenFodbold
SvendOlsenVægtløftning
SørenMarinus JensenBrydning
ThomasBjørnGolf
ThomasEbertRoning
ThomasLundBadminton
ThorvaldEllegaardCykling
ThygePetersenBoksning
TomBogsBoksning
TomKristensenMotorsport
TonnyAhmBadminton
ValdemarBandolowskiSejlsport
ViggoJensenVægtløftning/Atletik/Gymnastik
ViktorAxelsenBadminton
WillyFalck-HansenCykling
WilsonKipketerAtletik

Pressemeddelelse DIF

Sidste træning før udtagelse til UVM!

I starten af juni blev der afviklet en træningssamling på Stutteri Ask forud for sammensætningen af holdene til UVM på Zangersheide. Landstræner Bo K. Møller fortalte dengang, at mange ryttere havde glemt at tilmelde sig. Derfor bliver der nu lavet endnu en træningssamling på Stutteri Ask den 9. og 10. august.

Til UVM på Zangersheide har Danmark/Dansk Varmblod fire pladser i hver årgang (5-, 6- og 7-års). Det er en forudsætning for senere udtagelse til A-truppen, at rytterne har deltaget i minimum én B-trup samling.
Ved den første samling oplevede Bo K. Møøer, at der især blandt de 5- og 6-årige heste er flere som sagt med forsigtighed ser “meget godt ud”. Derfor forventer Bo at kunne sammensætte nogle gode hold til UVM på Zangersheide, der finder sted fra den 22. – 26. september.

Offentliggørelsen af de udtagne ekvipager (og reserver) sker søndag d. 5. september i forbindelse med Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue.

Læs mere om træningssamlingerne til UVM, tilmelding mv. på Dansk Varmblods hjemmeside.

Kunstværk til minde om hestene i 1. verdenskrig

Tidligere garnison og hestehospital

Værket, der har titlen Icarus, Sportshest hoppe og ungdyr (Icarus, Sports Horse Mare and Youngster), blev tilbage i 2018 bestilt af bygherren Crest Nicholson, der bygger på det historiske område. De tre skulpturer står nu (eller løber) på Aborfield Green  i Wokingham, og kunstværkets overordnede funktion er at sætte fokus på pladsens vigtige historie. Her lå nemlig et hestehospital og en garnison (Arborfield Garison), der behandlede syge og sårede heste samt forberedte og videregav heste til militæret fra 1904.

Hesteskulpturerne, der nu løber frit på den grønne plads, er skabt af den engelske kunstner Amy Goodman, og er et vemodigt et mindesmærke om de 100.000 heste, der menes at have været igennem garnisonen mellem første og anden verdenskrig.

Et indslag fra afsløringen af kunstværket

Fortid, nutid og fremtid

Kunstneren Amy Goodman begyndte at arbejde på de tre skulpturer i 2018 (det år der markerede 100 året for afslutningen på 1. verdenskrig), og efter Covid-forsinkelser blev de afsløret den 11. juni 2021 ved en særlig ceremoni på Arborfield Green.

Kunstneren ønskede, at værket skulle være så historisk korrekt som muligt, og baserede en af skulpturerne på en Cleveland Bay hingst, kun fem minutter fra hendes studie. Hingsten stod model til den stejlende koldblodshest Icarus, der har fået manen barberet af og kort hale, præcis som de heste der trak ammunition til og fra frontlinjen havde. Ydermere er Icarus også brændemærket på bagparten, og inskriptionen 1918 er graveret på hovene som et minde om hestens historie og baggrund som troppernes uundværlige arbejdshest.

Sportshesten hoppe er en henvisning til ridesporten i dag, hvor heste er højtelsket værdsat af ryttere i hele verden, og unghesten binder det hele sammen som håbet for fremtiden. Værket samler altså fortid, nutid og fremtid – den formation de tre heste løber i.

”Jeg ønskede at fange liv og bevægelse i hestene, så jeg modellerede leret intuitivt med hurtige bevægelser og tekstur, og skulpturerne blev færdiggjort med jern-rust patina, der fremstår exceptionelt levende, og som vil komplimentere de smukke grønne omgivelser,” siger Amy blandt andet om sit værk.

Amy Goodman fortæller om tankerne bag værket

Filmen War Horse skabte interesse for heste i krig

Det var den populære Spielberg film War Horse fra 2011, der for alvor gjorde folk opmærksomme på, hvad hestene betød under 1. verdenskrig. Det er derfor ikke overraskende, at der har været stor interesse for Arborfield Garnisonens tilbageværende stalde de seneste år.


Det menes, at omkring en million engelske heste tjente i 1. verdenskrig og kun 10% vendte hjem igen. Mange af de heste, der blev såret og kom til skade i krigen, blev netop behandlet på hestehospitalet ved Arborfield, som i dag er Arborfield Green. Nogle af staldene kan stadig ses på stedet.

De tre heste i på det grønne område, dronebilleder

8 millioner heste, muldyr og æsler mistede livet i 1. verdenskrig

I perioden 1914 – 1918 tog det engelske militær en million heste med i krig. Hestene blev til at starte med hentet fra farme og landejendomme og kastet ind i krigens grusomheder. Senere hen blev der rekvireret heste fra Amerika samt lande som New Zealand, Sydafrika, Indien, Spainen og Portugal. De tungere heste blev brugt til at transportere ammunition, føde og våben til frontlinjen og var uundværlige for tropperne, de lettere heste blev optaget i kavaleriet.

Hestene var udsat for utallige farer. Sult var et kæmpe stort problem i sig selv, og erstatningsfoder med bl.a. savsmuld blev forsøgt. Herudover var der, bortset fra egentlige kamphandlinger, også udmattelse, sygdomme, bundløst mudder og granathuller.
Det estimeres, at ialt døde omkring 8 mio. heste, muldyr og æsler i 1. verdenskrig.

Nedenfor er en dokumentar om hestene i 1. verdenskrig. Det er en barsk fortælling, men et vigtigt vidnesbyrd om hestenes rolle i menneskets krige.

Dokumentar om hestene i 1. verdenskrig

Kilder:
Wokingham today
Horse and hound
National Army Museum

Video: Benedikte og Cassina har et stærkt bånd

Benedikte Rie Truelsen og Cassina Z har haft nogle fantastiske runder på springbanen de sidste måneder. Ved Longines EEF Series i Uggerhalne blev det til en flot 7. plads i Helgstrand Grand Prix (150 cm) – hele klassen kan ses her – og for blot en lille uge siden blev ekvipagen også placeret i U25 Grand Prix (150 cm) ved Longines Global Champions Tour-stævnet i Stockholm.

Benedikte og Cassina Z har kendt hinanden i mange år, og det er blevet til flere medaljer og mange flotte internationale placeringer i ungdomrækkerne – blandt andet en holdbronze for ungryttere ved EM i 2018. At Cassina Z er noget helt særligt, er da også helt tydeligt i det lille videoportræt, som vi lavede tilbage i 2019.

8-10 OL-medaljer skal gå til Danmark

23. juli 2021 – 8. august 2021 er den magiske dato, hvor OL finder sted i Tokyo. Med et års forsinkelse indfinder atleter fra hele verden sig i den japanske hovedstad for at dyste om de eftertragtede medaljer.

Og nu er DIF og Team Danmark klar med deres målsætning for de olympiske lege:

“Med præcis en måned til OL’s åbningsceremoni har DIF og Team Danmark lagt sig fast på den endelige danske resultatmålsætning for legene i Tokyo.

”I over 16 måneder har vi haft en pandemi i sidevognen, som har været årsag til et hav af aflyste internationale sportskonkurrencer. Men det er klart, at når vi går ind til legene som forsvarende verdensmestre i for eksempel håndbold og i flere banecyklingsdiscipliner, så skal vi have medaljemålsætninger. Det samme gælder i sejlsport, kajak, badminton, svømning, ridning, roning og skydning, hvor vi har vist god form og er stærke.

Her skal vi turde drømme stort, og det gør vi sammen med atleter og forbund og derfor tør vi godt at melde en resultatmålsætning ud på 8-10 OL-medaljer,” siger Søren Simonsen, chef de mission, DIF.”

Ambitionen er medalje

At der er store forhåbninger til de danske ryttere, falder fint i hak med landstræner i dressur Nathalie Zu Sayn-Wittgensteins ambitioner.

Hun har tidligere udtalt til Zibrasport Equest, at målet er en holdmedalje.

Se interviewet her.

Hvilke ryttere, der skal repræsentere Danmark i de forskellige discipliner, har DIF og DRF endnu ikke offentliggjort.

Læs mere om bruttotruppen her

Medaljemålsætninger og resultater fra tidligere OL:

  • OL i Rio 2016 Målsætning: 10 Medaljer: 15 (2 guld, 6 sølv og 7 bronze)
  • OL i London 2012 Målsætning: 8 Medaljer: 9 medaljer (2 guld, 4 sølv og 3 bronze)
  • OL i Beijing 2008 Målsætning: 7 Medaljer: 7 medaljer (2 guld, 2 sølv og 3 bronze)

Anne-Mette Strandby Hansen hjælper Dufour – med stor succes

De seneste to dage har der været travlhed på dressurbanen i Warendorf i Tyskland. Her har Monica Theodorescu, Reinhard Richenhagen og Dietrich Plewa bedømt fem-, seks- og syvårs-heste, der er med i spillet til en plads på det tyske UVM-hold – World Young Horse Championships finder sted i Verden i august.

Første observation er nu veloverstået, og blandt de ekvipager, der er gået videre i den tyske UVM-udtagelse, og dermed skal vise, hvad de kan den 26. -27. juli til den endelige udtagelse, er flere danske islæt.

Altid ja-hatten på

Helgstrand-rytteren Anne-Mette Strandby Hansen klarede sig rigtig godt.

På femårige Vendóme fik hun adgang til den endelige udtagelse i slutningen af juli.

“Det har været nogle gode dage her i det tyske. Vendóme er en hest, jeg har redet, siden den var tre år gammel. Det er en hest med tre store gangarter og har fra naturens side rigtig meget sving.

Han mangler dog stadig mere styrke i kroppen til rigtigt at kunne holde sammen på sig selv. Men jeg er utrolig glad for at ride på ham. Det er en hest, der altid har ja-hatten på, og jeg er rigtig glad for, at tyskerne kunne se hans store potentiale. Jeg tror virkelig på, at han har en rigtig spændende fremtid,” fortæller Anne-Mette om den brune Veneno-søn.

Vendóme (Foto: Helgstrand)

Ny rytter

Det plejer at være Cathrine Dufour, der rider syvårige Eternity. I maj debuterede parret i PSG med en sejr til følge.

Gense Cathrine og Eternity her 

Men som de fleste nok ved, så venter et OL i Japan senere i juli, og det betyder, at Anne-Mette har overtaget ridningen af Eternity.

“Jeg har fået fornøjelsen af at ride på Eternity, fordi Cathrine har travlt med forberedelserne til OL.

Det er meget nyt med Eternity og jeg, og det var faktisk kun fjerde og femte gang, jeg sad på ham her under udtagelsen.

Cathrine har gjort et fantastisk stykke arbejde med ham. Det er en rigtig dejlig og velredet hest. Der indsneg sig desværre nogle fejl for mig i programmet, men jeg er glad for at han er med videre, og så glæder jeg mig til at komme hjem og lære ham endnu bedre at kende,” lyder det fra Anne-Mette.

https://www.instagram.com/p/CQdU5yLhbqw/?utm_source=ig_web_copy_link

De er videre

Fem-års

  • Belvedere DB
  • Bohemian
  • Boa Vista
  • Damaschino
  • Danciero
  • Diaton
  • Va Bene,
  • Ellis
  • First Vienna
  • Francis Drake
  • Global Player
  • Lowlands
  • Rod Laver
  • Vendome

6-års

  • Jetset
  • Detox
  • Lexicus K
  • Suarez redet af danske Mette Sejbjerg Jensen
  • DSP Danny Cool
  • Escamillo
  • Forever Valentine
  • Frizzantino
  • Escalla

7-års

  • Señor Charming
  • Valverde
  • Anthrazit
  • Eternity
  • Zoom
  • Quiana

Rygproblemer hos rideheste

“Varmblodsheste har hele 4.6 gange større risiko for at få rygproblemer i forhold til andre hesteracer,” fortæller Tine Antvorskov, direktør hos Agria Dyreforsikring. De ramte racer omhandler belgisk varmblod, dansk varmblod, hannoveraner, KWPN, holstener, krydsning med halvblod, oldenborgere, westfaler og øvrige halvblodsracer. Andelen af problemer er ligeligt fordelt mellem dem alle.

Sådan opdager du problemerne

De mest åbenlyse tegn på rygproblemer hos en hest er, at den tydeligt er øm og reagerer på, at du trykker den på ryggen. Et andet og mindre tydeligt tegn kan dog være, at den bare ikke præsterer på samme niveau, som den plejer.

Hvad er årsagen?

Man kan dele årsagerne til rygproblemer op i to grupper: Den første består af problemer, der er svære at definere, og der kan sjældent gives en detaljeret diagnose af dyrlægen. Årsagerne til de udefinerede problemer kan være forkert ridning, en dårlig tilpasset sadel, forkert opstigning eller halthed, ofte dobbeltsidet, der kan være rigtigt svært at opdage.

Den anden gruppe består af diagnosen kissing spines, der udgør en tredjedel af den samlede mængde rygproblemer. Når en hest har kissing spines, betyder det, at torntappene i hestens rygrad ligger for tæt eller direkte støder på hinanden.

Sådan forebygger du rygproblemerne

En af grundene til, at det er rideheste, der oftest rammes af problemer, er, at hestene generelt rides meget ensformigt. Varieret træning kan derfor være en metode til at forebygge mange mulige rygproblemer, forklarer Tine Antvorskov: “Hestenes skelet og muskler opbygges kun gradvis, hvis de bruger hele kroppen, hvorimod ensformig træning fører til spændinger og stramme muskler.”

Med et ugentligt træningsskema kan du let sørge for at variere hestens aktiviteter. Træningen kan indeholde konditionstræning i skov og på mark, arbejde fra jorden, dressur, springning, stævne- og hviledage. Et andet vigtigt element er underlaget, hesten trænes på. Her er variation ligeledes vigtigt, så der fx skiftes mellem at ride på fibersand, asfalt og skovveje i løbet af ugen.

Særligt for heste med kissing spines bør skemaet omfatte træning for lange liner, træning op og ned ad bakker, løsspring eller ridning med fokus på at få hesten frem og ned samt ryggen op, så torntappene adskilles.

Brug en skamle, når du stiger op på hesten. Foto: Canva

Kan din opstigning være årsagen til rygproblemerne?

Når du stiger op i sadlen, belaster du hesten med hele din kropsvægt. Og gør du det ikke korrekt, kan det give et ubehageligt vrid i hestens ryg. Følg derfor denne vejledning for en god opstigning.

Sådan foretager du en god og skånsom opstigning

  • Træn hesten til at stå stille, når du sidder op.
  • Brug en skammel eller lignende, og sørg for at hesten står helt op til den.
  • Saml tøjlerne i venstre hånd, med en passende længde, så du let kan trække bidet tilbage, hvis hesten begynder at bevæge sig.
  • Sæt foden i stigbøjlen, og placér din krop så tæt ind til hesten som muligt, helst helt ind over hestens midte.
  • Sæt af på skamlen og før benet over hesten, imens du bliver ved med at holde dig over hestens midte.
  • Skift hvilken side du sidder op fra, fra gang til gang.

                                                                                                                                                 Kilde: Agria Dyreforsikring

DM for haflinger fejrer 10 års jubilæum

2021 er et særligt år

For dem som ikke før har stiftet bekendtskab med DM for haflinger, er det Danmarks største årlige haflinger sportsevent, hvor der konkurreres om mesterskabstitler i dressur og spring samt afvikles almindelige klasser. I år er det et særligt år, fordi selve DM-mesterskabet fylder 10 år. Det fejres naturligvis også, når mesterskabsstævnet afvikles hos Revsø og Omegns Rideklub den kommende weekend.

Foto: Moments By Simone Rasmine

Spændende mesterskabsklasser

Der er flere måder at kæmpe om titler på ved det store event. I dressur er der både mesterskab for seniorer og U16-ryttere ligesom der også er et mesterskab for unge heste. I springning er der to mesterskaber – det officielle og så det for unge heste. Du kan følge med på Haflinger Sports facebookside og se Program- og startlister her.

Haflingeren – en populær og smuk ridehest

Den lille stærke haflinger med den karakteriske røde farve og lyse man og hale stammer fra Østrig, og er en i dag en særdeles populær lille hest/pony især i Europa. Haflingeren er kendt for sit gode sind og indstilling til arbejdet, den er hårdfør og udholden, og så er den meget, meget smuk. Ved Danmarksmesterskaberne for haflinger vil de dejlige haflinger vise netop, hvor alsidig racen er i forskellige discipliner på forskellige niveauer.

Der er både DM i spring og dressur ved stævnet. Foto: Matilde.w.photography

En rideklub kun for haflinger

Nogle specielracer har deres egen rideklub, således at de kan arrangere stævner under Dansk Ride Forbund – men kun for deres egen race. Sådan en rideklub er Haflinger Sport (HSDK), der står bag Danmarksmesterskaberne. Klubben blev oprettet i 2008 som en udspringer af avlsforeningen, og det fortæller Marianne Hejlsbjerg (formand i klubben) om i indslaget nedenfor.

Mere på Zibrasport Equest

Vi har flere spændende indslag og artikler med haflinger i vores arkiv, og du kan klikke her for at gå på opdagelse. Det kræver dog Premium Medlemskab at se videoerne i arkivet.

Haflinger Sport Danmark