Og nu er det Torben Haugaard, der giver et indblik i de øvelser, han kaster sine klienter ud i. Før de bliver placeret i sadlen, så er det nemlig vigtigt, at mennesker og heste har tillid til hinanden.
Hele indslaget kan ses i linket herunder (Premium):
Det er vigtigt med en gradvis tilvænning fra grovfoder til græs, så hestens fordøjelsessystem kan tilpasse sig. For heste med stofskifteproblemer kan græsning, varighed og ikke mindst overgangen være det der udløser ømme hove og det der er værre, så der er grund til påpasselighed.
Langsom tilvænning Foråret bliver derfor let en test af tålmodighed for både hest og ejer. Hesten står klar ved leddet og kan ikke vente med at komme på græs, men ejeren skal bruge tid på at gøre overgangen sikker og sund. Når bladene dannes fra de første forårsspirer stiger sukker og stivelsesindholdet, hvilket gør græsset særligt fristende for hesten. Derfor kommer hesten let til at overspise på det tidlige forårsgræs. Det anbefales derfor at man kun lukker hesten på græs i ca. 15 minutter den første dag, og herefter langsomt øger tiden. Samtidigt bør man fortsætte vinterfoderrationen, særligt stråfoderet, så bakteriefloraen i hestens fordøjelseskanal kan nå, at tilpasse sig den nye fodring.
Hvornår er det bedst at lukke hesten på græs? Forår og efterår hvor temperaturerne svinger meget mellem nat og dag er problematiske. Om dagen hvor solen skinner og temperaturen er over 6 plusgrader, danner græsset sukker/fruktan, som bruges til græssets vækst. Er der frost om natten vil sukkerindholdet stadig være højt i græsset om morgenen, og hestene er vilde med den mere sødlige smag, som desværre er vanskelig for hesten at nedbryde i mavetarmkanalen.
Et højt sukkerindhold er især farligt for din hest hvis den ikke gradvist er vænnet til det. Optager hesten pludselig meget sukker som mikroorganismerne i dens stortarm ikke er vænnet til, vil der dannes en stor mængde mælkesyre som ødelægger de gavnlige bakterier. Når endotoksinerne via blodbanerne når til hovene, dannes en overaktivitet i specifikke enzymer. Disse enzymer er vigtige for normal hovvækst og reparation, men når de bliver overaktive, kan de i stedet blive nedbrydende. Dette er den overvejende årsag til forfangenhed. Når de gavnlige bakterier i hestens stortarm dør, kan det have flere konsekvenser som alle kan lede til stofskifteproblemer og ømme hove, så det er altså en god idé at passe godt på hestens tarmflora.
Der er højst koncentration af sukker i græsset, når solen skinner på kølige dage, da græsset ikke vokser så meget ved lavere temperaturer. Der er således mindst sukker i græsset, når der er varmt og overskyet. Pas derfor på med at lukke hesten på græs, så længe der stadig er nattefrost og når der er køligt vejr med solskin.
Der findes ikke noget præcist “bedste tidspunkt på dagen” at lukke hesten på græs hen over sommeren. Men generelt er det fra tidligt om morgenen og frem til midt på formiddagen. Dette tidspunkt anbefales når temperaturen om natten er højere end 6 grader. Det betyder nemlig at græsset vokser, og når der ikke er sollys vil der ikke være nogen fotosyntese og planterne vil bruge den lagrede sukker som energikilde til vækst. Under sådanne forhold vil sukkerindholdet i planterne være lavt om morgenen og efterfølgende stige i løbet af dagen for så at blive forbrugt om natten sådan at sukkerindholdet er relativt lavt igen sidst på natten/om morgenen.
Stængler, nej tak Sukkerindholdet er altid højst i den nederste del af planten, så jo længere nede på planten der spises, jo mere sukker vil hesten indtage (målt pr. kg tørstof). Derfor er en nedbidt eller nyslået græsfold ikke at foretrække. Da der generelt er mere sukker i stængler end blade er en uplejet græsmark med høje stængler heller ikke god for hesten.
Vælg gerne en græsblanding som er sammensat uden rajgræsser og andre sukkerholdige græssorter, og sørg så for at pleje græsmarken gennem hele sæsonen. Vil du blive klogere på græs til heste kan du læse mere i dette blogindlæg: https://dangro.com/graes-til-heste-det-boer-du-vide/
Hesten må ikke blive overvægtig på græs Hvis hesten bliver overvægtig, bør det daglige græsindtag begrænses til færre timer. Har hesten været forfangen eller er den i risikogruppen, kan den kun tåle at gå på græs i nogle få timer – nogle kan slet ikke tåle græs. Det kan være bedre at lade disse heste gå på jordfold/vandrefold med fri eller afmålt adgang til hø og halm.
For at understøtte en optimal sukkermetabolisme hos hesten, kan supplering med MetaSupport anbefales. MetaSupport indeholder en nøje sammensat urteblanding, samt magnesium, pektin og naturlige flavonoider, der bidrager til at fremme en god sukker metabolisme og insulin funktion. Et sådant tilskud kan medvirke til at nedbryde de farlige fedtdepoter hos overvægtige heste / heste med følsomt stofskifte.
Skal hesten suppleres med stråfoder og krybbefoder når den går på græs? Det gælder for alle heste uanset hvor mange timer de går på græs, at de med fordel kan tilbydes hø og halm ved siden af græsset – særligt i første del af græsningssæsonen hvor indholdet af træstof i græsset er lavt. De fleste heste vil få dækket deres behov for energi og proteiner via græsset, men de har stadig brug for supplement med vitaminer og mineraler. Til drægtige hopper, diegivende hopper, føl og ungheste anbefales det at bruge Omega-3 Junior, som vil sikre optimal ernæring med afbalanceret vækst, passende huld, god produktion af modermælk mm.
Magnesiumtilskud kan være nødvendigt når græsset begynder at gro Om foråret når græsset begynder at vokse, vil det producere overskydende kalium. Kalium begrænser optaget af magnesium, som hestene har en begrænset evne til at lagre. Da magnesiumoptagelsen fremmes af natrium, er det en god idé at supplere hesten med ekstra salt og magnesium når forårsgræsset begynder at vokse. For nogle heste kan et supplement være nødvendigt hele græsningssæsonen, men som udgangspunktet er behovet størst når græsset vokser hurtigt. Magnesium er et meget vigtigt mineral, da det hjælper med at regulere en række af kroppens funktioner. Et tegn på magnesiummangel er stresset og anspændt adfærd, og det menes også at mangel på magnesium kan være årsag til overvægt.
Det er svært at overdosere en hest med magnesium (den får diarré, når den får for meget). Har din hest vist anspændt adfærd pga. magnesiummangel vil du som regel se forbedringer inden for 1-2 uger efter opstart på magnesium, og herefter gradvise forbedringer hen over den næste måned. At udfodre magnesium 2 gange om dagen har vist sig at give de bedste resultater, da hesten så er i stand til at absorbere en højere samlet daglig mængde.
Kilde: Dangro/forfatter: Ditte Katrine Oksen se mere HER
ECCO FEI World Championships Herning i springning, dressur, paradressur og voltigering vil tage imod omkring 1.000 eliteheste fra hele verden, og disse topatleter skal naturligvis have de bedste betingelser for at præstere optimalt under VM. I staldområdet bliver der eksempelvis etableret en beslagsmedje og en veterinærklinik, så hestene kan blive tilset og kontrolleret af dyrlæger på stedet og få udskiftet løse sko. Det er dog ikke kun i staldområdet hestenes velfærd er i fokus. Underlaget, som hestene skal præstere på under konkurrencerne, er særdeles vigtigt for hestenes velfærd og deres præstationer. Derfor bliver underlagene og bundene på de tre stadions opbygget efter den sidste nye teknologi på området.
Tre fantastiske stadions Fodboldstadionet MCH Arena, der under mesterskaberne skrifter navn til Stutteri Ask Stadium, vil rumme mesterskaberne i springning og dressur samt lægge faciliteter til det store gallashow lørdag aften. BB Horse Arena, hvor paradressuren og international dressur og springning afvikles, bliver etableret på den store parkeringsplads foran stadion. Her vil hele det omkringliggende område, EquiPark, summe af aktivitet med omkring 200 udstillere, foredrag, interviews mv. fra ECCO og Zibrasport Equest scenerne. Herudover kommer Jyske Bank Boxen til at huse mesterskaberne i voltigering.
Velfærd fra bunden Det er B&B Horse, som får til opgave at klargøre grunden under den 40 x 80 m ridebane, BB Horse Arena, i EquiPark. B&B Horse omfatter et stutteri, et wellness center samt entreprenørvirksomhed og holder til på Kildegaarden i Holbæk. Banen skal anlægges på den eksisterende parkeringsplads, og da der er stor niveauforskel, hvor banen skal anlægges, kræver det en nøje beregning og et meget stort entreprenørarbejde at få lagt den optimale grund under selve ridebanen, så hestene får de bedste forhold. Når B&B Horse har lagt en god grund under arenaen i EquiPark, bliver selve ridelaget lagt ovenpå af en anden virksomhed. Det er den erfarne projektleder Kim Mertz, B&B Horses, som står for at anlægge grunden under BB Horse Arena. – En ridebund er ikke bare en bund. Den er vigtigt, for den understøtter hestens præstation på banen, forklarer Kim Mertz.
Det idylliske landsted Kildegaarden ejes af Michael Buchardt Pedersen, og der er et tæt samarbejde med Slangerupgaard ved Ringsted. Slangerupgaard er et atmosfærefyldt ridecenter med topmoderne faciliteter og en passioneret, professionel tilgang til at give heste og ejere en tryg oplevelse på stedet, der ejes af Alex Buchardt Pedersen. På Kildegaarden og Slangerupgaard har man i fællesskab udviklet et videncenter for udvikling af heste fra føl til konkurrencehest. Og det bindes sammen af Sandie Brenager Kjær fra Healthy Horse, der har mange års erfaring fra stutteridrift og brugen af fx vandbånd mv. til træning og genoptræning af heste. – Fælles for os er, at vi har stort fokus på hestevelfærd. Om det gælder opbygning af ridebaner, den sunde unghest i stutterierne og den velfungerende konkurrencehest, hvor vi udnytter Sandie Brenager Kjærs viden til at optimere træning, genoptræning og restitution, forklarer Kim Mertz.
– Vi har en bred erfaring med genoptræning af heste efter forskellige skader, som muskel- og overbelastningsskader, rygproblemer med mere. Aquatræningen kan også bruges til vedligeholdelse og konditionstræning og kan indgå som en god, afvekslende træning af hesten, forklarer Sandie Brenager Kjær fra Healthy Horse, der har hovedsæde i wellnesscenteret på Slangerupgaard.
Under ECCO FEI World Championship i Herning vil Sandie Brenager Kjær, som repræsentant for Slangerupgaard Official Welfare Partner, fortælle om brugen af aquatræning, og om den specielle vidensdeling mellem Healty Horse, Slangerupgaard og B&B Horse fra scenen på ECCO Square.
EHV-1 har været skyld i tre heste og et føls død på Stutteri Svalegård i Thy. Zibrasport Equest talte med Ane Krabbe, datter af Else Marie og Jens Chr. Krabbe, som står i front for dressurstutteriet, i forrige uge, hvor hun kunne berette om smitten hos deres heste.
– Vi har nogle ungheste, der har stået med snot, men ser okay ud. Vi har et par rideheste, der har stået med feber. Min datters pony har desværre også lidt problemer med bevægelsen. Det er ikke blevet forværret, sagde hun om situationen for halvanden uge siden.
Ane Krabbe fortæller nu, at der er lys forude, men familien endnu ikke tør tro på, at de er sluppet ud på den anden side.
– I sidste uge, den 30., skete det, vi frygtede. Vi havde to avlshopper, der stod med feber – to af vores bedste avlshopper. Det opdagede vi om morgenen, fordi vi tager temperatur to gange om dagen. Vi igangsatte behandling og fik dyrlægen ud. Hopperne var slappe, så de fik drop og et boost med vitaminer onsdag og torsdag. Torsdag var vi bange for, at de ikke længere tissede. Det er et typisk symptom – at det rammer blæren.
Vi fik kateter i dem begge to, og derefter var de faktisk feberfri et par dage, fortæller Ane.
– Lørdag stod den ene hoppe med feber igen. Årsagen, til det, var ikke herpes, men en infektion, fordi de havde haft kateter. Så den blev behandlet for penicillin. Feberen var altså ikke herpesrelateret. Søndag og mandag har det set rigtig godt ud, men det er for tidligt at sige, om alt er godt, lyder det fra Ane om de to hopper, der er i fol og efter planen skal fole i juni.
Den ene af hopperne er Svalegårds Hottie, tidligere UVM-deltager og vinder af femårs dressurchampionatet.
Hottie er en meget speciel hest for os. Så da hun blev ramt, var det ved at vælte læsset.
Ane Krabbe
Forsigtig optimist
Om Svalegård og herpes er et overstået kapitel, tør Ane ikke sige endnu. Men noget tyder på, at det går den rigtige vej.
– Vi har tre andre avlshopper, og de har endnu ikke haft symptomer. I samarbejde med Højgård Hestehospital, har vi forsøgt at behandle forebyggende. Det ved vi ikke, om kan lade sig gøre, men det forsøger vi. Hestene har endnu ikke haft feber eller andre symptomer. Vores tanke med at behandle forebyggende var, at hvis de fik virus, så var de “klar”. Nu må tiden desuden vise, om vi kan tage en antistoftest senere, uddyber hun.
Status på ridehestene og ponyen, der udviste tegn på sygdom, er også god.
– Vi har ikke haft andre grimme tilfælde og heller ikke andre heste med feber. Min datters pony er fri for lammelser og går nu helt almindeligt. Den er ikke sat i arbejde endnu, og den er stadig i behandling.
Ridehestene ser også fine ud. De starter deres genoptræning, lyder det.
Alligevel går Ane og familien med livrem og seler, for EHV-1 har en lang inkubationstid.
– Hestene kan muligvis stadig afgive smitte, så vi passer på. Det er for tidligt at spå om, vi er ovre det hele. Det kan vi først sige om 14 dage.
Det har været et mareridt at være i. Men vi er forsigtige optimistiske, fordi behandlingen ser ud til at virke.
Stort tillykke til Lina Niekrenz der er udtrukket som vinder i konkurrencen efter at have svaret rigtig på alle spørgsmålene. Lina vinder 6 mdrs. Premium Medlemskab til Zibrasport Equest. Du kan se de rigtige svar nedenfor, og husk at holde øje med Konkurrencer her på siden, for at vinde andre fede præmier.
– Jeg blev syg sidste torsdag med feber, efter jeg havde redet, fortæller 16-årige Maja Emilie Leth. Sidste år var hun en del af det sølvvindende juniorhold ved EM sammen med Stasia Eg e. Stedinger (opdr. Bodil Eg), og hun er i fuld gang med at finde sammen med sin nye hest, Larry, der er 6 år. Hun og familien mistænkte, at Maja måske kunne have fået corona, da hun også hostede, men hun blev testet negativ fredag. Maja havde det fortsat dårligt, og det kulminerede søndag med stærk mavepine. Mistanken blev i stedet rettet mod en mulig blindtarmsbetændelse, og Maja blev kørt på skadestuen søndag for at blive scannet.
– Scanningen viste, der var en tumor, og flere undersøgelser over de følgende dage viste, det var kræft. Det var meget voldsomt, fortæller Maja hjemme fra sygesengen.
– Den besked skulle lige sive lidt ind, det var meget uvirkeligt. Man tænker ikke, det er noget, som sker for en selv, fortsætter hun. Hendes alder taget i betragtning, er det meget sjældent at få en tumor på æggestokken. – Rent uheld, som Maja konstaterer. Hun har intet mærket til sygdommen, før feberen og mavesmerterne dukkede op. Heldigvis for Maja blev hun opereret torsdag, dagen efter lægerne havde konstateret, det var en kræftknude. Operationen gik godt, og den 14 gange 7 cm store knude, der var indkapslet, blev fjernet under operationen. – Det er godt at vide, man er i gode hænder. Det har ikke spredt sig, men der var to lymfekirtler, som lyste lidt op på scanningen, så jeg skal nok have kemo, for at være helt sikker på det ikke dukker op igen. Vi er meget positive omkring det, det ser godt ud, understreger Maja. Netop det positive har Maja og familien i fokus. – Det er godt at have en positiv indstilling, og det er også derfor, jeg har lavet et opslag på Instagram. Det er vigtigt at fortælle de positive historier om kræft og også fortælle min historie, så andre ikke begynder at gætte på, hvad der er sket, understreger hun.
Maja Emilie Leth og Frederikke Gram Jacobsen ved EM for Juniorer sidste år.
En tur i stalden – endelig Allerede to dage efter operationen fik Maja lov til at komme hjem, og dagen efter var hun lige en hurtig tur igennem stalden for at hilse på hestene. De står opstaldet hos Dennis Fisker, som sammen med Annette Ejlersgaard holder hendes heste i gang, indtil hun igen er klar til at komme i sadlen Maja har fortsat sin dejlige pony Goldfever Hella Bella, den rider hendes lillesøster. – Det syntes hun er mega fedt, fortæller Maja, så søsteren nyder at ride Goldfever indtil den bliver solgt.
For en måned siden fik hun en ny hest, Larry på 6 år, og ham glæder hun sig meget til at uddanne. Hun har lånt Nairobi Melody, som hun har redet i ECCO Cup sidste år. Desværre blev Stasia Eg skadet efter EM, og skaden er så alvorlig, hun ikke bliver ridehest igen. Det er besluttet, at hun skal være avlshoppe. Hun skal bedækkes ved tophingsten Revolution fra Helgstrand Dressage, og resultatet af det glæder Maja sig meget til at se.
Maja og ponyen Goldfever Helle Bella.
Maja indrømmer, at hun bliver noget rastløs af ikke at kunne lave så meget lige nu. Lægerne har stillet hende i udsigt, at hun kan komme i sadlen om fire uger, kun skridtture, og så må hun om seks uger begynde at træne igen. – Det går virkelig op for en, hvor meget man er vandt til at være ude i stalden og lave noget. Jeg har nogle mega søde venner, som kommer på besøg, og så går det fremad dag for dag. Jeg kan allerede nu mærke, jeg har det meget bedre, slutter Maja Emilie Leth.
I oktober 2020 blev hollandske KFPS (Koninklijke Vereniging “Het Friesch Paarden-Stamboe) – moderforbundet for Friesere – optaget som medlem af World Breeding Federation for Sport Horses (WBFSH).
Det betød samtidig, at Frieseren blev anerkendt som sportshest, hvilket blev set som en historisk skridt. Nu kan den sorte perle, som racen ofte bliver betegnet som, nemlig deltage i langt flere internationale stævner end hidtil.
Ét af disse er VM for unge dressurheste, der hvert år arrangeres af WBFSH. I 2020 blev begivenheden aflyst på grund af Covid-19, men efter planen skal det store stævne afvikles den 25.-29. August i Verden.
Og i år er der for første gang en chance for at opleve den langhårede og ret fotogene Friesere til VM.
”Der er mange points at hente, når først piloten giver sig tid til at tænke!” skriver berider Nana Christine Christiansen på sin Facebookprofil. Hun hentyder til den længe ventede Grand Prix-debut på hoppen May-Day Graftebjerg, som hun har leaset af Carina og Casper Cassøe Krüth. Carina har selv uddannet hoppen det sidste stykke vej mod Grand Prix, og hun har været en super lærehest for Carina, og givet hende mulighed for at få noget Grand Prix-erfaring. Den erfaring nyder hun godt af sammen med Heiline’s Danciera, parret er landsholdsaktuel og på bruttoholdet forud for OL i Tokyo. Nu er det Nana, som May-Day skal give rutine i dressurens sværeste klasser, og ja, indrømmer Nana, det er faktisk rigtig svært.
En barndomsdrøm går i opfyldelse Nana blev udlært berider for tre år siden, hun husker, at hun på skolen i læretiden blev spurgt om, hvad hun ville, når hun var udlært. – De ville nok helst høre, jeg ville ud at drive rideskole, men jeg sagde: Jeg vil ride Grand Prix, fortæller Nana med latter i stemmen. Drømmen om Grand Prix har Nana næret siden hun var helt lille. I dag driver hun Sandkildehus Dressage fra Per Thomasens dejlige faciliteter på Stutteri Teglovnen. Og drømmen om Grand Prix blev indfriet på en blæsende fredag i Harridslev Rideklub ved Randers. Nana red May-Day Graftebjerg i en procentklasse, hvor hun blev første uplaceret med 65,4%
– Det er noget svære inde på banen, end når man har øvet det sammen med Carina, erkender Nana blankt efter debuten.
Hun har trænet sammen med Carina Cassøe Krüth, ude i alt slags vejr, programmet var øvet og gennemredet flere gange. Nana følte hun var klar til sin debut, og hun glædede sig helt vildt. – Jeg var faktisk ikke nervøs, men dagen før begyndte jeg at tænke på, hvad jeg kunne lave om og gøre anderledes, indrømmer Nana, som heldigvis nåede til den konklusion, at det skal man nok lige lade være med. Debuten gik godt, men det var sværere end Nana lige havde regnet med. – Jeg syntes bare, jeg har trænet og øvet det meget, men så alligevel bliver det svært. Jeg lavede 17 ettere og nogle andre fejl, men nu ved jeg lidt om, hvad jeg skal gøre anderledes til næste gang, fortæller Nana, som glæder sig til, at stævnerne igen kan afvikles efter nedlukningen. Carina var med til at hjælpe hende med opvarmningen, og det var en kæmpe fordel, fortæller hun. Nana fortæller, at hun faktisk havde regnet med, at hendes debut ville ske i efteråret, men i en øgning ramte May-Day sig selv, og blev omgående halt. – Det var ikke lige den debut, jeg havde regnet med! Debuten måtte udsættes, og blev så i stedet en realitet den 28. marts i Harridslev. – I forhold til herpesvirus havde vi talt om, det var forsvarligt at tage af sted. Det kunne fint gå, vi kunne opvarme to steder, og der var masser af plads. Vi har heller ikke selv taget nye heste ind i stalden længe.
May-Day – en kriger – Det er vores plan at holde May-Day frisk og kørende. Hun er 18 år, men hun er en kriger, og meget stærk i kroppen. Jeg passer så godt på hende, som de fleste passer deres børn. Planen er at ride endnu en Grand Prix, inden vi forsøger os på landsplan, og så må vi se, hvad der skal ske.
– Jeg vil bare gerne have noget rutine i Grand Prix, og det har hun allerede givet mig i træningen. Nana Christine Christiansen
– Jeg har fået rigtig meget ud af at lease hende af Carina og Casper. Så længe hun er frisk og jeg har råd, fortsætter vi, som vi gør nu. Jeg mener, man er nødt til at satse lidt økonomisk efter endt uddannelse for at efteruddanne sig og opnå sine drømme. Nana har nu nået sit mål om Grand Prix-debut, og det var den helt store hurdle. Nu er hun klar til at sætte sig nye mål. Hun har flere heste godt på vej i træningen, blandt dem 8-årige Atterupgaards Mildura, der også er uddannet af Carina Cassøe Krüth. – Jeg har en 7-års i ridning, og nogle 4- og 5-års heste, som er rigtig gode, nu må vi se. Mange ryttere fortæller, at de oplever at få en bedre forståelse for uddannelse af heste på vejen mod Grand Prix, når de først har debuteret i de sværeste klasser. Så sammen med May-Day er Nana ved at lægge grunden for sin fremtid i sporten. – Jeg håber på, at al den rutine hun giver mig, kan jeg tage med til de andre heste, som fra naturens side har det lidt lettere end May-Day. Og lige nu glæder jeg mig bare til, vi skal afsted igen, slutter Nana Christine Christiansen.
Når ryttere entusiastisk klasker deres hest på halsen efter at have gennemført en springbane eller redet en dressurkonkurrence, så mener vi, at hesten forstår, den har lavet et veludført stykke arbejde. Heste bliver bare ikke født med den viden. Det er noget vi lære dem undervejs i deres uddannelse og samværet med mennesker. De lærer, at klap på halsen betyder ros, men kan de så lide det, eller giver det dem ubehag?
Klap eller klask? Heste er ekstremt følsomme over for berøring. De kan mærke, når en flue sætter sig på pelsen. Og når det kommer til det rosende klap, spænder rytternes tilgang fra et let klap, til et ordentlig klask. Et team af hesteforskere ved Nottingham Trent University satte sig for at undersøge effekterne af de rosende klap mod at gnubbe hesten på skulderen, når hestene blev redet eller håndteret. Studiet var delt i to, hvor den første del blev udført under OL i London. Her observerede forskerne 16 ekvipager i Grand Prix dressur. De analyserede hvordan og hvornår rytterne klappede deres heste, og hvordan hestene reagerede på det. Femten af de 16 ryttere klappede deres heste, og 12 af dem gjorde det i mere end et minut. En stor procentdel af hestene reagerede på rytterens klap. Den mest almindelige reaktion var, at hesten accelererede, nogle gange skriftede de fra skridt til trav. Det kan indikere, at hesten finder rytterens klap ubehagelig, eller de benyttede lejligheden til at accelerere fordi rytteren mistede tøjlekontakten og/eller lænede sig fremad, konkluderede forskerne.
Selv føl reagere positivt på at blive gnubbet på halsen, men de skal lære, at klap betyder ros.
Klappe eller gnubbe? I den anden del af undersøgelsen blev en gruppe på fem velhåndterede rideskoleponyer og fem relativt uberørte heste fra et center, der redder misrøgtede heste, klappet eller gnubbet fire gange i 30 sekunder ad gangen. Undersøgelsen blev filmet, og hestens adfærdsmæssige reaktioner blev noteret. Klap resulterede ikke i større adfærdsmæssig reaktion fra hestenes side. Men når hestene blev gnubbet på skulderen, så det ud til at være meget mere effektivt som belønning. Nogle heste sænkede deres hoved, vibrerede med overlæben og forsøge gensidigt pleje af den, som gnubbede hesten. Alle reaktioner, man kan observerer i positive interaktioner heste imellem. Hesteforskerne konkluderede, at ryttere og trækkere bør tilskyndes til at gnubbe deres heste i stedet for at klappe dem som belønning. Tidligere undersøgelser har vist, at gnubber man hestene på skulderen, sænkes hestens puls, og derfor kan det bruges til at berolige hestene med, i stressede situationer. Ved at gnubbe i stedet for at klappe forbedre det også hest/menneske relationer, som fælles grooming gør det mellem heste. Forskergruppe: Emily Hancock, Sarah Redgate og Carol Hall fra Nottingham Trent University. Kilde: equinebehaviourist.co.uk
Dansk Varmblod har gennemført 10-dages observationstesten for godkendte unghingste på Tørring Ridecenter.
Hingstene har nu været igennem den første, korte kontrol af ridelighed, temperament og opførsel i stalden, inden de får lov til at bedække hopper. Testen er med til at sikre, at hingsten med dårligt temperament, manglende ridelighed og samarbejdsvilje ikke får adgang til at bedække hopper; ligesom opførsel i stald, herunder kontrol af, om hingstene har nogle arvelige stereotypier (staldunoder).
Det er berider Torben Frandsen, som fungerer som træningsleder på testen af hingstene, og det er avlsledelsen, som udarbejder en træningsbekrivelse på hver hingst efter endt afprøvning.
Det er avlsledelsen, som sammen med træningslederen beslutter, hvilke hingste, der har bestået testen. Hingstene får ikke karakterer ved denne prøve.
Afprøvningen ligger på så tidligt et tidspunkt, at det ikke vil være fair at bedømme deres egenskaber med en karakter. Det sker først, når de har været mere redet i forbindelse med efterårets 35-dages test.
Her følger listen over de hingste, som har bestået 10-dages observationstest, og nu har fået 1-årig avlsgodkendelse, og dermed kan benyttes til hopperne i denne sæson:
Midt-West Evolution e. Revolution/ Jazz, opdrættet og fremstillet af Stutteri Midt-West v/ Poul Erik Nielsen, Spjald.
Hesselhøj Donkey Boss e. Hesselhøj Donkey Boy/ Blue Hors Zack, opdrættet og fremstillet af Hesselhøj v/Anders Hoeck, Asperup.
Sønderskovens Don Avicii e. Hesselhøj Donkey Boy/ Blue Hors Don Romantic, opdrættet af Johanne og Lars Juul, Bælum, og fremstillet af Skovrider International ApS, Flemming.
Gørklintgårds Millíon e. Millennium/ Sunny-Boy, opdrættet og fremstillet af Jørgen Ravn, Holsted.
MSJ Q e. Quantensprung/ Bordeaux, opdrættet i England og fremstillet af HP Horses, Hillerød.
Renomé e. Revolution/Sieger Hit, opdrættet af Minna Petersen og Thorkild Karger, Sommersted, og fremstillet af Priess Horses, Nykøbing Mors.
Blue Hors Spectrum e. Sezuan/ Sandro Hit, opdrættet af Stutteri Pax I/S, Smørum, og fremstillet af Blue hors ApS, Randbøl.
Veyron Hena e. Vitalis/ L’Espoir, opdrættet og fremstillet af Alexandra og Søren Buchreitz, Kolding.
Men Lotte er ikke den eneste, der har fået noget ud af at være tæt på de islandske heste. Christian Jönsson er til daglig Senior Vice President i Novo Nordisk Global IT, og han har fundet ud af, at der er mange lighedspunkter mellem heste og mennesker
Hele indslaget kan ses i linket herunder (Premium):
