Lørdag den 27. februar, skal du klippe ind på Zibrasport Equest, hvis du har lyst til at se nogle af de bedste hingste i verden.
Helgstrand har nemlig besluttet, at deres hingstevideoer bliver en del af et storslået hingsteshow, som bl.a. streames her på sitet.
“Grundet flere hingsteshows den kommende weekend har vi sammen med vores tyske samarbejdspartner besluttet os for at samle alle de nye hingstepræsentationer i et festligt hingsteshow: lørdag den 27. februar klokken 14.
Helgstrand
Det er gratis at se hingsteshowet denne dag og efterfølgende kan de enten ses i CMH’s eller ZibraSports arkiv gratis eller på vores respektive hjemmesider.
Alle videoer vises med hhv. tysk og engelsk speak, og bliver efterfølgende tekstet med danske undertekster på vores hjemmeside.
Selvom vi synes, at vi hvert år kan stille med en helt exceptionel hingstekollektion, så tør vi godt love, at i år kommer vi til at vise den hidtil bedste kollektion bestående af fløjhingste, præmiehingste, championatsvindere, Bundeschampions etc.”
I 2021 skal EM-vinderen for ryttere under 25 findes i Tyskland. FEI har netop meddelt, at værtskabet er tildelt Hof Kasselmann i Hagen.
“Oprindelige skulle EM for U25 havde fundet sted i Donaueschingen, men det er nu blevet flyttet til Hagen. Mesterskabet for unge ryttere vil blive afviklet samtidig med EM for seniorer fra den 8. september til den 12. september 2021″, skriver Eurodressage.
Talentprogrammet er målrettet de unge springryttere. Og samarbejdet mellem forbundet og foreningen SpringDanmark skal sikre en styrket talentudvikling og en stærk rød tråd fra talentarbejdet og frem mod brutto- og landsholdsgrupperne. Man kan læse mere og samarbejdet her og på målrettede hjemmesider, men vil man være en del af dette spændende talentarbejde, skal man ansøge senest den 8. marts.
Om DRF SpringDanmark Talent ”Formålet med det nye talentprogram er kort fortalt at styrke det danske talent- og elitearbejde, så Danmark på sigt kommer op blandt verdens bedste nationer i springning. Tanken er, at deltagelse i talentprogrammet som udgangspunkt bliver en forudsætning for at blive en del af bruttogrupperne og senere hen evt. landsholdsgrupperne, og således skaber vi en klar sammenhæng og rød tråd mellem de forskellige niveauer” forklarer elitechef i Dansk Ride Forbund, Kimi Nielsen.
”Gennem DRF SpringDanmark Talent får vi mulighed for at understøtte og udvikle en gruppe talentfulde unge gennem træningssamlinger, hvor de kan udvikle deres ridemæssige og sportslige færdigheder. På samlingerne kombinerer vi f.eks. træning til hest, fysisk træning af rytteren, coaching og horsemanship, og på den måde klæder vi rytterne bedst muligt på til at lykkes og dygtiggøre sig, og det er afgørende for den danske springsports fremtid”, fortæller landstræner Bo K. Møller.
Programmet er delt op i fire geografiske ’talentregioner’; Talent Nord, Talent Midt, Talent Syd (inkl. fyn) og Talent Øst (Sjælland). Målgruppen er ryttere mellem 12-18 år (pony-, children- og juniorryttere), som ikke allerede er en del af bruttogrupperne. Niveaumæssigt er der følgende krav til rytterne:
Pony & Children: Gennemført LB** på hest eller MB* på pony
Junior: Gennemført MB* på hest
Stærkt træner-setup Det bliver berider Johnny Hansen, der skal stå for undervisningen i talentprogrammet. Johnny har mange års erfaring som springtræner og underviser desuden også på berideruddannelsen. Han ser frem til arbejdet med de unge springryttere i tæt samarbejde med både Lars Trier Kjøller og Bo K. Møller og ikke mindst rytternes daglige trænere: ”Jeg tror på, at vi har fået stablet et stærkt set-up på benene her, fordi Bo, Lars og jeg kender hinanden godt og arbejder ud fra de samme grundprincipper. Derudover får vi mulighed for at samarbejde mere struktureret med rytternes daglige trænere, så programmets grundtræningsprincipper går igen hos alle rytterne, og det er guld værd”, understreger han.
Sådan ansøger du om optagelse – husk deadline er den 8. marts Ansøgningsfristen til DRF SpringDanmark Talent er den 8. marts 2021. For at komme i betragtning skal du sende mail til elite@rideforbund.dk, hvor du vedhæfter din ansøgning og en skriftlig udtalelse fra din daglige træner. Du finder hhv. ansøgningsskema og skema for udtalelse fra daglig træner her, hvor du desuden også kan læse meget mere om programmet. Den 11. marts udvælges deltagerne til hver af de fire regioner, og vi forventer at offentliggøre navnene på de ryttere, der er kommet med i programmet, snarest herefter. De første samlinger er på nuværende tidspunkt planlagt til at finde sted i april, såfremt COVID-19-restriktionerne tillader det.
Bemærk., at der er et max på 100 deltagere pr. webinar, og pladserne uddeles efter først til mølle-princippet. Du får nærmere besked på den e-mail, du oplyser ved tilmeldingen
Maik Kanitzky fra Gestüt Heidehof ved Leipzig står bag avlssucceserne Sir Donnerhall I og hans helbror, Sir Donnerhall II (Sandro Hit/Donnerhall). Begge har et imponerende CV, hvor Sir Donnerhall I tilbydes gennem Helgstrand-Schockemöhles eksklusive hingstekollektion, og Sir Donnerhall II har været trænet hos Helgstrand Dressage og er nu succesfuld i international Grand Prix under Morgan Barbançon.
Maik Kanitzky har imidlertid valgt at sadle om og satser nu i stedet på dressursporten, hvor han netop har sikret sig vinderen af Dansk Varmblods 35-dages test 2019, Atterupgaards Barcelo efter Bon Coeur/Caprimond E.H.
På Gestüt Heidehof er Maik Kanitzky netop ved at bygge et team op, der skal stå for uddannelsen af hans heste anført af berider David Kunath, der gennem de sidste 11 år har været selvstændig og uddannet adskillige heste op til S-dressur. Samtidig har han valgt at alliere sig med nogle af de bedste unghesteryttere, eksempelvis Tessa Frank, der får ansvaret for at videreuddanne Barcelo.
“Jeg prøvede flere heste hos Andreas, men i det øjeblik jeg red min første runde på Barcelo, var jeg overbevist om, at han var den rette. Han har en super indstilling, en exceptionel ridelighed og derudover tre sublime gangarter, der lover godt for en fremtidig karriere i topsporten”, fortæller Tessa Frank, der har kvalificeret adskillige heste til det prestigefyldte Unghesteverdensmesterskab og det tyske Bundeschampionat.
“Med Maiks høje ambitioner er det nødvendigt at investere i de bedste heste, og de findes uden tvivl hos Helgstrand. Jeg er virkelig imponeret over stedet og det faktum, at det har været muligt at fremvise så mange heste, der matchede vores behov. Samtidig er jeg dybt taknemlig for den hjælp, jeg har fået i form af undervisning ved Andreas. Sikke en unik mulighed”, tilføjer Tessa, der samtidig sender en stor tak til Maik for at få denne unikke mulighed.
Atterupgaards Barcelo har forladt Helgstrand og står nu hos Tessa ved Hamburg, hvor den fremtidige uddannelse af denne exceptionelle unghest vil finde sted.
Atterupgaards Barcelo er en blandt mange succesfulde afkom fra Stutteri Atterupgaard. Barcelos moder, Atterupgaards Dicte, er helsøster til OL-hesten, Atterupgaards Cassidy, der med Cathrine Dufour har vundet talrige medaljer til Danmark.
Dicte er desuden moder til yderligere to kårede hingste; Fassbinder og Atterupgaards Botticello. Fassbinder, der er fader til bl.a. de to succesfulde ET-helsøstre, Fiontina og den tredobbelte Verdensmester, Fiontini, der er en del af den danske bruttogruppe under Andreas Helgstrand. Botticelli, som også har haft plads i stalden hos Helgstrand som avlshingst, men som nu er godt på vej mod Grand Prix under den danskfødte amerikanske rytter, Charlotte Jorst.
Oplever man præstationsnedsættelse hos sin hest, eller adfærdsmæssige problemer, er det af afgørende betydning at finde ud af, om hesten har smerter og, hvor de er lokaliseret.
– Umiddelbart kan det syntes som en nem opgave, men især diagnosen nakkesmerter er ikke altid så ligetil. For dyrlægen gælder det om at overveje alle tilgængelige oplysninger og observationer, som hesteejeren kan videregive, i kombination med egne observationer, sygehistorie, ligesom dyrlægen skal føle området igennem. Og her gælder det om at være opmærksom på de mest subtile tegn på ubehag fra hesten, fortæller forskere fra Universitetet i Colorado. De har set på nakkesmerter hos hesten, en lidelse, som der ikke foreligger mange forskningsresultater i.
Heste reagerer forskelligt på nakkesmerte, hvor nogle blot viser små tegn på ubehag eller har lidt nedsat præstation, reagerer andre langt mere dramatisk og i nogle tilfælde også farligt, er forskernes erfaring.
Den sidste type vil måske reagere ved at nægte at gå frem, bakke eller endog rejse sig og i yderste konsekvens vælte bagover. Mere skjulte tegn på ubehag kan være, at hesten begynder at blive bange i velkendte omgivelser. De kan reagere anderledes under pasning og opsadling, eller være svære at indfange på folden.
Uvillighed til at gå frem til biddet kan være indikationer på nakkesmerter.
Den opmærksomme rytter og dyrlæge Fordi hestene kan reagere så forskelligt på nakkesmerter, kræver det stor opmærksomhed fra rytter og dyrlægens side, for at kunne diagnosticere problemet. Forskerne forklarer, at heste med nakkesmerter nogle gange bliver præsenteret for dyrlægen, fordi de har tabt sig på uforklarlig vis. Det kan skyldes, at smerterne i nakken forhindrer dem i at strække sig frem og ned for at græsse, eller spise hø fra jorden. Eller de får smerter, når de skal dreje hovedet for at spise hø fra en høhæk.
Uvillighed til at gå frem til biddet, modvilje mod at bøje af til den ene eller begge sider i hals, nakke og krop, manglende afskub, og forbenshalthed kan også være indikationer på nakkesmerter.
Diagnosticeringen af problemet bliver kompliceret af, at der er mange årsager til smerter i nakkeregionen. Selv mennesker med nakkesmerte kan ofte have svært ved at præcisere overfor lægen, hvorfra smerterne stammer. Knoglestrukturer, blødt væv og det centrale og perifere nervesystem kan alle spille en rolle i disse forskellige kliniske præsentationer. Efter diagnosticering kan behandlingen være medicinsk, kiropraktisk, brug af akupunktur, laserterapi, fysioterapi eller kinesiotape, eller endog operation, kan komme på tale.
Grundlaget for rapporten er indsamlet fra forskningsresultater, kliniske observationer og litteratur på området.
– Mere viden om nakkesmerter vil ideelt set bidrage til at forbedre hestevelfærden, og hestenes sportslige karriere. Da der konstant kommer mere viden, er det vigtigt for dyrlæger, der præsenteres for disse typer tilfælde, at holde sig ajour med nyt materiale, udtaler forskerne til en artikel bragt på www.horsetalk.co.nz
Vi ved, at mange af jer savner svar og vished, og vi forstår, at det udefra kan være svært at gennemskue, hvordan vi arbejder, og hvilke muligheder vi har for at præge politikernes beslutninger, så læs med her, hvor vi prøver at kaste lidt lys over situationen pt. skriver Dansk Ride Forbund på deres hjemmeside, hvor de indleder med at erkende, at logik og rationelle argumenter ikke er til at få øje på, når der f.eks. max må være 5 personer i en kæmpe ridehal, mens den lokale Bilka eller stierne rundt om søerne i København bugner af mennesker.
Logikken der blev væk Vi har sagt det før, og vi siger det igen; Vi er helt enige med jer i, at man skal kigge langt efter logiske sammenhænge, når vi taler om COVID-19-restriktioner. Tag nu bare vores ridehaller, der typisk har et areal på mellem 800 og 1600m2, sjældent er hverken opvarmede eller isolerede, og på ingen måder indbyder til nogen former for nærkontakt. Det virker uforståeligt, at de overhovedet betragtes som værende indendørslokaler til idræts- og fritidsaktiviteter, og at de dermed kun må benyttes til motionering af hestene, hvilket vi gentagne gange har gjort klart for Kulturministeriet. Samtidig medgiver vi, at det også virker besynderligt, at forsamlingsforbuddet på 5 personer gælder i så store bygninger, og at man ikke i stedet kan operere med et givent antal kvm pr. person ligesom man gør i f.eks. detailhandlen. Vi kan også hurtigt blive enige om, at COVID-19 vel næppe smitter mere, hvis man rider undervisning, end hvis man blot motionerer sin hest, ligesom vi godt kan forstå, hvorfor så mange spørger ind til mulighederne for f.eks. online-undervisning med det argument, at det jo ikke medfører en øget smittefare.
Fællesnævneren for det hele er en tilsyneladende mangel på logisk sammenhæng, og vi er lige så frustrerede som I er.
Faktum er desværre bare, at de restriktioner, vi er underlagt, gælder for alle kultur-, idræts- og fritidsaktiviteter, og via sektorforhandlingerne mellem DIF og Kulturministeriet er det desværre ikke realistisk at tro, at myndighederne kan tage særhensyn til en enkelt idrætsgren.
Samme spørgsmål – fortsat mange tolkninger Ligesom det var tilfældet i tiden omkring nedlukningen sidste forår, er der fortsat stor forskel på de svar, man får, alt efter om man taler med sit lokale politi eller med myndighedernes corona-hotline. Det har vi vist alle efterhånden lært at acceptere, men for DRF at se ligger det største problem i, at der også fortsat er stor forskel på, hvordan de gældende love og restriktioner tolkes fra politikreds til politikreds. Som forbund ønsker vi på ingen måde at være medvirkende til at opsætte unødige begrænsninger for nogen, som ellers kunne have fået grønt lys til en given aktivitet eller lignende af deres lokale politi – vi tror simpelthen ikke på at gå efter laveste fællesnævner blot for at kunne give et facit med to streger under. Derfor kan vi ofte ikke give 100% konkrete svar på jeres spørgsmål, når I ringer og skriver til os. Vi er helt enige med jer i, at reglerne i en perfekt verden ville være fuldkommen ens for alle, men sådan er virkeligheden desværre bare ikke, når der sidder personer i hver enkelt politikreds og tolker på retningslinjerne. Vi forstår, at det er en ringe trøst.
Vi opfordrer nu alligevel til, at I støtter op om hinanden rundt omkring og ikke bruger energi på at ærgre jer over, hvis andre får lov til mere end jer.
En anden problematik er desuden, at især corona-hotline henviser til DRF med beskeden om, at det er os, der skal tage stilling til konkrete tolkningsspørgsmål. Her kunne et eksempel være hvorvidt det er tilladt at modtage indendørs undervisning via skype, hvor der jo altså ikke er en underviser fysisk til stede. Problemet er bare, at vi som idrætsforbund ikke har lovhjemmel til at træffe den slags beslutninger. Det er de lokale politikredses ansvar at håndhæve og evt. sanktionerer ift. retningslinjerne fra myndighederne og ikke DRF’s, og således bliver I sendt i ring i systemet, og det er på ingen måde optimalt. Vi ved det, men det svært for os at ændre på.
Puslespillet er ikke blevet mindre komplekst Snart skriver kalenderen 11. marts, og det betyder, at vi som samfund har levet med et utal af restriktioner og begrænsninger i et helt år. For ridesporten har det både betydet perioder med nedlukning, hvor vi dårligt har kunnet passe og ride vores heste, og hvor eksempelvis alle klubaktiviteter og stævner har været aflyst, men der har også været perioder med genåbning, hvor vi akkurat nåede at få fornemmelsen af, hvordan hverdagen plejede at være før COVID-19. Nu er vi så tilbage midt i endnu en nedlukning, og det er tydeligt, at de fleste af os er ved at være godt og grundigt frustrerede over, at ingen kan svare os på, hvornår vi er tilbage til normalen. I sådan en situation har vi fuld forståelse for, at det for vores omverden kan være svært at gennemskue, hvorfor vi som forbund ikke går mere aggressivt til værks og eksempelvis kræver, at der gerne må afvikles undervisning i ridehallerne. Endnu en gang er vi bare nødt til at appellere til, at man kigger på det store billede, hvor ridesporten blot er en lille brik i et stort puslespil, og hvor Dansk Ride Forbund blot er ét specialforbund ud af i alt 62 forbund under Danmarks Idrætsforbund (DIF). Som flere måske har erfareret på nuværende tidspunkt, har myndighederne kun såkaldte sektor-forhandlinger med hovedorganisationerne, og her er DRF repræsenteret af DIF. Bliver vi som forbund mere aggressive i vores tilgang udenom DIF, og får vi rent faktisk hul igennem til politikerne og opnår yderligere dispensationer fra loven for ridesporten, vil det med stor sandsynlighed kompromittere DIF’s tyngde og momentum i forhandlingerne med Kulturministeriet (KUM), og det vil i sidste ende være på bekostning af de øvrige idrætsgrene. I forhandlingerne mellem DIF og KUM er der tale om en konstant afvejning af, hvor meget, der kan åbnes – hele tiden med det for øje at undgå for stor smittespredning. Får vi f.eks. tilladelse til én ting i ridesporten, betyder det, at et eller flere andre forbund bliver forbigået. Med i afvejningen er også en faktor som forbundenes størrelser, og som det 7. største forbund under DIF har vi mange medlemmer, og eventuelle lempelser i vores sport kan have større betydning for smittespredning, end de vil have for mindre forbund med færre medlemmer. Her må vi altså fortsat erkende, at vi som en stor idrætsgren har et stort ansvar.
På nuværende tidspunkt er det derfor vores klare vurdering, at vi i ridesporten er nødt til endnu en gang at væbne os med tålmodighed og afvente de kommende genåbningsforhandlinger.
Dog er det generelt set vores oplevelse, at idrætten umiddelbart ikke har førsteprioritet hos politikerne, når der lempes på restriktionerne. Vores væsentligste mulighed for en hurtigere lempelse af restriktionerne er derfor at bakke op om DIF og bidrage med alle vores argumenter til, hvordan ridesporten kan undgå smittespredning ved genåbning af idrætssektoren.
Ridesporten er bedre stillet end mange andre idrætsgrene Om end det er frustrerende, at vi fortsat er underlagt så mange restriktioner i ridesporten, bør vi dog også huske på og være taknemmelige for, at vi under den nuværende nedlukning trods alt har haft adgang til ridehallerne i modsætning til i foråret. Tilbage i december lykkedes det os nemlig – med hjælp fra alle jer, der hjalp os med at sprede budskabet på de sociale medier – at få politikernes opmærksomhed, da både hestevelfærden og sikkerheden i sporten generelt var truet, hvis ridehallerne skulle holdes 100% lukkede. Optimalt set havde vi naturligvis helt fået ridehallerne undtaget fra nedlukningen, men det var desværre ikke en mulighed. Vi forstår godt, at mange efterhånden savner og har brug for undervisning, men vi er simpelthen nødt til at overveje, hvilket signal det sender, hvis vi efter to måneder kommer og beder om yderligere lempelser, mens hele samfundet fortsat er mere eller mindre lukket ned.
Hvad gør DRF så nu? Mens vi venter på en eller anden grad af genåbning for idrætten kollektivt, retter vi i administrationen et stærkt fokus mod vores medlemmer, altså klubberne, for vi ved, at mange af jer kæmper i øjeblikket. I foråret havde vi årstiden med os, og medlemmernes optimisme var fortsat intakt. Nu er årstiden imod os, og nogen af jer oplever nu, at medlemmerne forsvinder eller stopper med at betale for ydelser, de ikke får, modsat i foråret.
På den korte bane vil vi derfor endnu en gang opfordre jer til at ringe eller maile til os, hvis I på nogen måde har brug for hjælp eller sparring, hvad enten det handler om relevante kompensationsmuligheder, aktuelle hjælpepakker eller inspiration til online-aktiviteter, som I kan bruge til at holde motivationen og gejsten hos jeres medlemmer oppe – vi sidder klar til at hjælpe jer.
På den lidt længere bane har vi gang i en masse nye projekter og tiltag, som har til formål at hjælpe jer med både at fastholde og rekruttere medlemmer, og vores team af udviklingskonsulenter er mere end klar til at præsentere dem for jer via Teams eller ved at komme ud og besøge jer fysisk, så snart det igen er muligt at mødes. Her taler vi f.eks. om de nye digitale ryttermærker, en opdateret certificeringsordning, aktiviteter til rekruttering af voksne ryttere, nye turneringer og meget mere.
Lad os arbejde sammen her i slutspurten Kære klubber; I gør et kæmpe stykke arbejde, og det er fantastisk at se, hvordan I bliver ved med at kæmpe for at holde hjulene i gang i en umulig tid. Stor ros til jer! Kære ridesport som helhed; Selvom det er hårdt og træls, så hold ud lidt endnu og hjælp og støt hinanden, hvor I kan. Vi forstår jeres frustrationer over, at hverdagen fortsat er så præget af restriktioner, men hvis vi ikke overholder dem, risikerer vi ikke alene dårlig omtale af vores egen sport, men vi risikerer også, at idrætten som helhed bliver rykket længere tilbage i køen, når det skal prioriteres, hvad der kan genåbnes og i hvilken rækkefølge.
Berider Karin Nissen har siden 2006 fungeret som daglig leder i Frederiksværk Rideklub på Sjælland. En aktiv klub med ca. 225 medlemmer og gode faciliteter. Coronapandemien og nedlukningen har kastet en mørk skygge over samfundet generelt, og ridesporten er også ramt af forsamlingsforbuddet og den manglende mulighed for, at rytterne kan få undervisning og hjælp til at træne deres heste i ridehallen denne iskolde vinter. Karin Nissen forklarer:
Berider Karin Nissen dyrker forhindringsløb ved siden af en travl hverdag som berider og daglig leder i Frederiksværk Rideklub. Du kan læse mere om dette i artiklen: Opvarmning og træning i en kold tid
– Vores hverdag, hvor vi skal ride og træne vores heste, har ikke ændret sig så meget under de forskellige nedlukninger. Modsat mange andre, møder vi fortsat mennesker, vi kan ride vores heste, men forsamlingsforbuddet på 5 er en udfordring for os i forhold til at holde stedet kørende. Fem personer inde i en 20 gange 60 meter ridehal, det er ikke mange, når man tænker på, at vi her på stedet har 70 heste, som skal motioneres dagligt. Heldigvis har vi to ridehaller, men det er udfordrende.
Frederiksværk Ridecenter.
Karin fortsætter: – Jeg syntes restriktionerne er fine, når de giver mening, men det giver altså ikke mening, at vi ikke må være flere, der rider inde i de store ridehaller, eller vi skal undervise privatrytterne udenfor.
Karin fortæller, der var flere klubber i området, som samlet havde kontaktet Nordsjællands politi for at få nogle fælles retningslinjer. Og i den dialog fik rideklubberne lov til fortsat at kunne have undervisningen indendørs. – Politiet var superfornuftige i den dialog, men desværre var der nogle, som fik ondt i numsen af det, og vi blev meldt til corona-hotline, og så blev det lukket ned.
Manglende indtjening i klubben Frederiksværk Rideklub er en aktiv klub, som afvikler populære C- og B-stævner i løbet af året. De forskellige aktiviteter er en væsentlig del af klubbens indtjening.
– Det er er hårdt for klubberne lige nu. Her kører vi med et underskud på omkring 40.000 kr. om måneden, og det skyldes den manglende indtjening på stævner og undervisning. Vi kan ikke søge hjælpepakker, fordi de er betinget af, vi skal vise en nedgang i indtjening. Det kan vi godt, men de fleste rideklubber balancerer med overskud på nogle få tusind. Så det er svært at påvise tab. Man har dog kunnet søge på mistede arrangementer, og der havde vi vores landsstævne sidste år, som vi måtte aflyse. Normalt kan vi lave et overskud på 100.000 kr. – vi fik 20.000 kr. via hjælpepakken. Så det trækker tænder ud lige nu, erkender hun.
Den udendørs ridebane på Frederiksværk Ridecenter ligger særdeles naturskønt placeret.
Undervisning udendørs er umuligt lige nu, med sne, hård frost og knoldede ridebaner. – Og jeg kan se, at mange af mine elever er ved at mangle undervisningen. De kan klare sig en vis tid uden hjælp, men jeg kan se, at der er ved at opstå farlige situationer. I de situationer må vi hjælpe. Jeg kan ikke bare sige til eleven: den tager vi lige ud på udendørsbanen med, det vil være vanvittigt.
Tag ja-hatten på Karin Nissen tilbragte noget tid i Tyskland efter end uddannelse herhjemme. I Tyskland var der dengang ikke mange steder, hvor der var to ridehaller, dermed var antallet af stævner i vinterhalvåret begrænset.
– Der havde vi vinterpause fra stævnerne i 5-6 måneder, hvor vi i stedet trænede hesten. Og det må jeg sige, det kan jeg mærke på de yngre heste denne sæson. Det har været positivt. Så vi kan også vælge at tage ja-hatten på, det hele er ikke udelukkende negativt, slutter Karin Nissen.
I 1992 kom de første retningslinjer for omgang med heste i Tyskland, de såkaldte “Leitlinien zu Umgang mit und Nutzung von Pferden unter Tierschutzgesichtspunkten”. Nu er de eksisterende retningslinjer for omgang og brug af heste er ajourført. Og det betyder skærpede krav til:
Forholdene for unge heste i forbindelse med uddannelse
Minimumsalder ved uddannelsens start
Minimumsalder for første brug i konkurrencer eller lignende arrangementer
Betingelser at afholde i konkurrencer eller lignende arrangementer
Forbud mod rollkur (hyperflektion af hals og nakke)
I praksis betyder det bl.a. at der skal ske ændringer i afviklingen af hingstekåringerne, hvor avlsforbundene overvejer at flytte kåringen til foråret, det år hvor hingstene bliver 3, som det er tilfældet i fx Dansk Varmblod. Læs mere om reglerne HER
Nedlukningerne som følge af coronapandemien har haft stor indflydelse på landets rideklubber. I lange perioder har det ikke været muligt at holde rideskoleundervisningen åben. Dansk Ride Forbund har måttet kæmpe for at overbevise myndighederne om det uforsvarlige ved at lukke ridehallerne for træning. Berider Torben Frandsen, der er formand for Dansk Ride- Instruktør Forening, erkender, at det har været et hårdt år for mange af hans kolleger, der lever af at undervise. – Vi er jo langt fra alene om at være ramt, det er mange andre grupper af erhvervslivet også. Vi har måttet tilpasse os virkeligheden. Lige nu gælder det om, at vi kommer hele gennem nedlukningen – menneskeligt, såvel som økonomisk, indleder han.
Berider Torben Frandsen og Elmegårdens Dakota.
– Den første periode med corona kunne vi se os lidt igennem, men nu er det et år siden, det har kørt normalt. Og det er der mange, der bliver ramt af, erkender Torben. Flere af hans kolleger har været kreative, de har taget ny teknologi i brug og fjernundervist deres elever.
– Det har været en løsning for mange, og det har virket i noget omfang, men mange ryttere har behov for at få hjælp fra deres træner direkte, her og nu og på stedet.
– Jeg har desuden hørt fra flere kolleger, at der opstår faresituationer, hvor undervisningen mangler. Der kan opstå farlige situationer med heste, hvis rytterne ikke får hjælp af deres træner til at overvinde et problem i træningen, og det kan betyde at ryttere kommer til skade, og det kan også gå ud over hestevelfærden.
Torben forklarer, at mange trænere og beridere også gerne sætter sig i sadlen, og hjælper deres elever med uddannelsen af hesten. Der er ryttere, som er usikre på at korrigere hesten, mens trænerne kan løse den opgave med baggrund i deres viden og erfaring i uddannelsen af hestene på en faglig velfunderet måde.
Torben Frandsen, Tørring Ridecenter er formand for Dansk Ride-Instruktør Forening.
– Forsamlingsforbuddet i forhold til træning, har været løst forskelligt i flere af landets politikredse, det kunne være rart, om vi kunne få mulighed for at være fysisk til stede i hallen under træningen. Ved at være det, kan vi være med til at øge sikkerheden for rytteren og velfærden for hesten, bemærker Torben.
Tiden efter corona? Hvordan ser fremtiden ud for ridesporten herhjemme efter corona? Det spørgsmål finder Torben Frandsen det naturligvis svært at give et endegyldigt svar på. – Netop fastholdelse af medlemmer er noget, der er vigtigt for alle sportsgrene. Vi kender ikke resultatet af et års nedlukning endnu. Det er dog forventeligt at nogle vælger at forlade ridesporten.
Selv har han været aktiv stævnedeltager gennem mange år. Om han i fremtiden vil ride helt så mange stævner som før coronapandemien, ja det er han faktisk ikke sikker på. – Man får også øjnene op for, at man kan lave noget andet, spændende med hestene. Og undervejs har man måske fundet ud af en anden forretningsstrategi, som bliver en gylden middelvej, i forhold til det aktivitetsniveau man havde før nedlukningen. Kun fremtiden vil vise, om det giver det samme resultat. Og om vi kommer tilbage på samme høje niveau ved stævnerne.
– Når der bliver åbent igen, trænger vi til at komme ud til stævne. Der bliver et boom af ryttere, som virkelig har behov for at mødes og ride deres heste ved stævnerne. Hvordan sporten så fremadrettet finder sit leje efter et års nedlukning, det vil kun fremtiden vise, slutter Torben Frandsen.
Hvad er DR-IF? Torben Frandsen har været formand for Dansk Ride- Instruktør Forening i mere end 10 år. At han har siddet på posten så længe, skyldes et ønske om at være med til at præge udviklingen. – Jeg syntes det er vigtigt, at vi laver tiltag, som bevarer fagligheden omkring uddannelsen af heste og ryttere, forklarer han. Foreningens formål er at samle alle instruktører i Danmark i en forening, hvor man står sammen om at udbrede kendskabet til den korrekte, klassiske ridning. Foreningen samarbejder med Dansk Ride Forbund om uddannelsen af ridelærer, rideinstruktører og beridere. Tilbage i midten af 50’erne rekrutterede ridesporten sine hjælpere fra militært uddannede beridere. Manglen på beridere blev mere udpræget i 60’erne, ikke mindst set i lyset af den kolossale tilgang sporten nød i de år. I 1965 så Dansk Ride-Instruktør Forening (DR-IF) dagens lys på initiativ af Knud Dam, Hans Keller, Gustav Martens, Børge Rasmussen og Robert Johansen. I dag tæller DR-IF 200 beridere og instruktører. Torben Frandsen er formand for den nuværende bestyrelse, der har Karin Nissen, Mette Riisager, Nikolaj Kowalski og Louise Christensen som medlemmer.
Og mon ikke de fleste danske ridesportsfans håber på, at Danmark kan gøre en god figur, når begivenheden nu finder sted på hjemmebane.
Andreas Helgstrand er én af de mange stærke dressurryttere, der håber på at stille til start – og han har derfor allerede fokus rettet mod VM.
I en ny video fortæller han, at Fiontini selvfølgelig er i spil.
Men Andreas afslører desuden, at han har flere mulige heste klar til opgaven i 2022.
“Jeg vil gøre mit bedste for at forsøge at kvalificere mig – især nu hvor Fiontini gør det så godt og hele tiden udvikler sig. Men jeg har også andre heste, der måske kan blive klar til mesterskabet.”
