Skip to main content

Nathalie: Forberedelserne til OL er i fuld gang

Bliver der OL i Tokyo i år eller bliver det aflyst? Det er noget, som bliver diskuteret vidt og bredt. Ingen kender svaret, for der er ikke et endegyldigt svar, men landstræner for dressurrytterne Nathalie zu Sayn Wittgenstein fortæller, at DIF (Dansk Idræts Forbund) har gjort det klart, at forberedelserne skal fortsætte uændret. – Vi går derfor ud fra, at OL finder sted, og vi prøver at få forberedt rytterne bedst muligt, fortæller Nathalie. Dressurkonkurrencerne finder sted den 24. og 25. juli (Grand Prix) den 27. juli Grand Prix Special (holdkonkurrence) og den 28. juli Grand Prix kür (individuel konkurrence).

For dressurrytternes vedkommende betyder det, at rytterne i A-truppen og enkelte fra B-truppen skal deltage i flere stævner for at få stævneerfaring, og blive set af de dommere, som skal dømme OL. A-truppen består af: Andreas Helgstrand, Anna Kasprzak, Carina Cassøe Krüth, Cathrine Dufour, Charlotte Heering og Lone Bang Larsen.

Nathalie zu Sayn-Wittgenstein var selv på det bronzevindende landshold ved OL i Hongkong 2008 med Digby. Foto: Elizabeth Law

– Når udendørssæsonen starter, vil der blive flere stævner, og så må rytterne bare være indstillet på at køre lidt længere for at få starterne, understreger landstræneren. Selvom rytterne er erfarne stævneryttere, skal de ud for at have styrket programridningen. Det arbejdes der også på ved den kommende træningssamling, hvor rytterne skal ride program for A-dommer Susanne Baarup

EM i Hagen og OL i Tokyo
Efter OL i Tokyo er det planlagt, at der skal være EM i Hagen fra den 7. til 12. september. – Jeg er ret sikker på, at jeg ikke kommer til at nominere heste til EM, som har gået i Tokyo. Det er ikke god hestevelfærd. De ryttere som har to heste, kan holde hest nr. to i klar, og er de i form, så må vi se, hvordan det ser ud.

– Jeg har en fornuftig bred trup, og spændende yngre heste på vej, som Lone Bang Larsens Rosoff og Daniel Bachmann Andersens Marschall-Bell. Samtidig er Charlotte Heering og Buffanco i en fin formkurve, og Anna Kasprzak bliver også klar (efter fødslen red), ligesom Anna Zibrandtsen også er godt på vej. ”Så der er nogle, vi skal have støvet af”, som landstræneren siger. Hun fortæller, det har været skuffende for rytterne med de mange stævneaflysninger. Og værst er det med de stævner, som bliver aflyst i sidste øjeblik. Hvor rytterne har forberedt sig, og hestene er klar. Og for enkelte ryttere er det vigtigt at opnå de sidste kvalifikationer forud for OL og EM, og det har også været en udfordring under corona nedlukningen.

Anna Kasprzak og hendes OL-partner Donnperignon. Foto: Hans Brand

Anna Kasprzak og OL
– Jeg er med i OL-forberedelserne, men jeg vil sige det sådan, at det skal være en ualmindelig nem fødsel og baby til for det kan lade sig gøre, fortæller Anna Kasprzak, der har redet OL finale i London og Rio. Nu er hun højgravid, og har termin midt i marts. – Der skal der stå nogle og hive i mig og bede mig om at være med, hvis jeg skal til Tokyo, fortsætter hun. Hun fortæller, at hun er med på alle OL-informationer og akkreditering mv. – Men kan ikke lige se mig selv stå i Tokyo med en baby på fire måneder, også med corona i tankerne. Jeg går efter DM-start i maj, og Rock Star ser rigtig fin ud med Josefine (Hoffmann), og jeg har aftalt, at Fuhur kommer til Andreas Helgstrand for at bliver finpudset. Det er Annas plan at komme i sadlen på Rock Star, han er lettere at ”være på”, samarbejdsvillig og rar. Anna erkender også, at der nok bliver noget, som skal justeres på i forhold til balance mv. efter pausen.

– Jeg er nødt til at se, hvordan min krop tager det. Det har været begrænset, hvad jeg har kunnet holde mig i gang med under graviditeten på grund af forskellige udfordringer, forklarer hun.

– Jeg kommer stærkt igen, håber jeg, og hvis alting flasker sig, vil jeg være til start ved DM, ride nogle stævner forud for EM, og så være klar til det. Men det helt store mål for mig, er VM på hjemmebane næste år i Herning, det vil jeg rigtig gerne være en del af, slutter Anna Kasprzak.

Hvor er Danmark i medaljekampen?
– Jeg vil ikke kunne sige dig, hvor vi ligger i konkurrencen om medaljer, erkender Nathalie zu Sayn Wittgenstein. Hverken de danske eller udenlandske ryttere har haft mange starter, som kan indikere styrkeforholdene mellem de førende nationer (Tyskland, Holland, England, USA, Sverige og Danmark).

DM i dressur afvikles den 20. til 23. maj af Equitour i Uggerhalne. Stævnet bliver en del af udtagelsen til OL, hvor den endelige udtalelse finder sted ved CHIO Aachen den 25. juni til 4. juli, hvorefter OL-hestene går i karantæne.

Se Helgstrands hingsteshow på Zibrasport Equest

Der er dressur og spring på højeste niveau på lørdag, hvor du kan sætte dig tilbage i sofaen og nyde en kavalkade af nogle af verdens bedste dressur- og springheste fra Helgstrand Dressage og Poul Schockemühle.

Programmet kan ses live på Zibrasport Equest eller på ClipMyHorse kl. 14.00, og det er gratis at se med. Se med her

Har du travlt på lørdag, kan du gense hele programmet efterfølgende i vores arkiv eller på hjemmesiderne:
www.schockemoehle.com
www.helgstranddressage.com
www.helgstrandstallions.dk
Alle videoer vises med hhv. tysk og engelsk speak.

“Selvom vi synes, at vi hvert år kan stille med en helt exceptionel hingstekollektion, så tør vi godt love, at i år kommer vi til at vise den hidtil bedste kollektion bestående af fløjhingste, præmiehingste, championatsvindere, Bundeschampions etc.” Lyder det blandt andet på Helgstrands Facebookside, så der er uden tvivl masser at glæde sig til.

Travbanen til Høje-Taastrup?

1891… Det var året, da Charlottenlund Travbane blev grundlagt, hvilket gør den til nordens ældste.

“I april 1891 solgte gårdejer Oluf Jacobsen fra Skjoldgården 20 tønder land af gårdens jorder øst for Ordrup Jagtvej. Køberen var Det Danske Travselskab, og selskabet spildte ikke tiden, men lod straks en travbane opføre. Allerede i maj samme år blev det første løb kørt på Charlottenlund Traverbane, som det hed dengang,” skriver travbanen.

Men den 129 år gamle bane kan snart være fortid – i hvert fald i sine originale rammer. Et debatindlæg i august 2020 skrevet af Brigitta V. Rick (SF), medlem af kommunalbestyrelsen, har nemlig sparket gang i debatten om placeringen af det historiske etablissement:

“Der mangler ungdomsboliger, almennyttige boliger og seniorboliger i Gentofte, og der er ikke mange store grunde tilbage, så det kan være svært at finde en passende placering. Der er dog et stort område, som ikke har været omtalt som en mulighed, og det er travbanen, som måske flytter ud af kommunen. Når eller hvis det sker, så skal der tages stilling til, hvad grunden skal bruges til,” lød det blandt andet fra politikeren i sit skriv på SN.dk.

Derefter fulgte flere læserbreve, og debatten om Lunden kører stadig.

Tæt på stationen

Seneste opdatering i sagen er en mulig flytning til Høje-Taastrup.

“Efter flere positive møder med Høje-Taastrup Kommune har vi besluttet udelukkende at arbejde videre med denne placering.

Høje-Taastrup har igennem hele processen været vores første valg på grund af sin infrastrukturelle placering samtidig med at det er et bynært og befolkningstæt område.

I Høje-Taastrup vil vi kunne erhverve os ca. 45 ha mindre end 1000 meter fra Høje-Taastrup Station. Det er tre gange arealet på Lunden og over det dobbelte af Skovbo.

Processen med udvikling af et nyt anlæg fortsætter og medlemmerne vil blive inviteret til at give input til anlægget indenfor de næste 14 dage”, lyder meldingen fra Charlottenlund Travbane.

DRF informerer om udbrud af aggressiv herpesvirus 1 i Valencia

Dansk Ride Forbund er kommet med følgende melding i forhold til udbruddet af herpesvirus 1 i Spanien:

Alle danske ryttere, som har deltaget ved stævnet i Valencia, er informerede
DRF’s Eliteafdeling har både mandag og i dag været i kontakt med alle danske ryttere, der enten er eller har været i Valencia siden den 1. februar, samt de øvrige danske ryttere, der pt. er til stævner i Sydeuropa. De har alle fået tilsendt FEI’s officielle information omkring udbruddet og er blevet informeret om, hvordan de bør forholde sig ift. videre rejseaktivitet og/eller hjemrejse. Derudover er vi i gang med at informere de ryttere, der i de kommende uger er tilmeldt internationale stævner i Europa.

Krav om tests og karantæne ved hjemkomst
Rytterne er desuden blevet informeret om, at heste, der ankommer til Danmark fra områder med bekræftet sygdom, eller hvor der kan være øget risiko for smitte, skal i karantæne i minimum 21 dage ved hjemkomst – i den forbindelse henviser vi til de vanlige retningslinjer i DRF’s Fælles Bestemmelser vedrørende smitsom sygdom og karantæne.

For god ordens skyld gør Dansk Ride Forbund desuden fortsat opmærksom på, at det i henhold til Udenrigsministeriets anbefalinger ikke tilrådes at tage til stævner i udlandet på nuværende tidspunkt. Vi anbefaler, at man til enhver tid følger de opdaterede anbefalinger på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Man fodrer ikke heste med hundekiks og rødbeder

I tre år har Mie Wede haft heste gående på sommergræs på en 4,5 hektar stor skov ved Kettinge på Lolland. Skoven er privat, og de 11 heste og ponyer bliver tilset og passet af ejere flere gange i løbet af dagen. Men som med så mange andre steder i landet, har corona-nedlukningen betydet øget aktivitet på veje og stier af folk, der har været ude og nyde den danske natur, og det har Mie Wede også kunnet mærke.

Uventet meget opmærksomhed på folden
På folden er der flere forskellige muligheder for vand, blandt andet to badekar, nedgravet drænsøer samt 4 x 90 liter baljer, der står mellem buske og krat. Vandet hertil kommer fra en 2000l vandtank placeret ved folden. Men netop hestenes adgang til vand, var det, der i første omgang gjorde Mie opmærksom på, at tingene var anderledes under Corona.

”Det er tredje år, vi har hestene på den fold, og der har aldrig været nogen problemer. Men sidste forår blev jeg ringet op flere gange og fik skældud over, at hestene ikke havde vand. Jeg måtte forklare, at de havde mange muligheder for at drikke og var under dagligt opsyn. Det hjalp ikke. Jeg blev efterfølgende kontaktet af dyreværnet, der også havde fået henvendelser om manglende vand på folden. Hun kendte dog til folden og til de to drænsøer, der tidligere var blevet etableret til køer, så hun var ikke bekymret.”

Skiltet på vandvognen med de 2000l vand er det første man støder på ved folden.
Foto: Mie Wede

Som nævnt går der 11 heste på folden i skoven, og Mie fortæller, at karrene selvfølgelig bliver holdt rene for alger og bundfald, og at ejerne af de 11 heste har en fast plan for at tilse hestene. Så det skorter ikke på opsyn. Man kan selvfølgelig sige, at det er godt, at der bliver holdt øje med heste, der går væk fra bebyggelse, men det skal jo heller ikke være sådan, at alle forbipasserende griber røret uden først at orientere sig om forholdene, og hvis hestene i alt almindelighed ser ud til trives.

Mad over hegnet og spiserørsforstoppelse
Det er dog også ved de to badekar, Mie kan se, at hestene blev fodret over hegnet. Hun har både fundet gulerødder, æbler og brød i og uden om karrene. En dag lå der sågar en halv rødbede i vandet, og de har fundet godbidder til hunde på folden. Ikke særligt betryggende for hverken hestene eller deres ejere, især ikke når nogle af hestene tidligere har haft problemer med forfangenhed.

”En dag kom vi ned på folden, og så stod en af hestene og prøvede at hoste og så rigtig skidt ud. Vi fik selvfølgelig fat i dyrlægen, der kunne konkludere, at det var spiserørsforstoppelse. Hesten blev behandlet og fik det godt, men hvem ved, hvad den har spist, for at få det sådan,” fortæller Mie.

Skiltning der forhåbentlig virker
Lige nu er der ikke noget, der tyder på, at der bliver åbnet helt op i første halvdel af 2021, så Mie er allerede nu klar over, at strømmen af glade naturnydere nok ikke aftager i løbet af foråret eller sommeren. Derfor har hun en plan for, hvordan hun bedst muligt kan informere de mange mennesker, der kommer forbi folden.

“Vi laver nogle gule skilte ala dem, hvor der står, at der er strøm på hegnet. Vi hænger en snor op, hvor vi samler alle informationer som telefonnumre og fodring forbudt. Så håber vi, det kan afhjælpe problemet til sommer,” slutter Mie.

Folden hvor Mies heste går på sommergræs. Foto: Mie Wede

Dennis, Delatio og verdenseliten er til start i Doha

Når dressurdommerne fredag ringer Grand Prix-klassen i gang i Al Shaqab til det fem-stjernede CDI-stævne, så er det Dennis Fisker og Delatio, der har ansvaret for at Danmark bliver repræsenteret på bedste vis.

Som man har kunnet se på den danske pony- junior og ungrytter-landstræners instagram de seneste dage, så har han nemlig taget turen til Doha.

https://www.instagram.com/p/CLmiW8IhQqo/?utm_source=ig_web_copy_link

Og det er ikke hvem som helst Dennis Fisker skal konkurrere imod.

På startlisten er Patrik Kittel:

https://www.instagram.com/p/CLmUFG1H5b_/?utm_source=ig_web_copy_link

Helen Langehanenberg:

https://www.instagram.com/p/CLlfcavpZSJ/?utm_source=ig_web_copy_link

Dorothee Schneider:

https://www.instagram.com/p/CLhRptbqGks/?utm_source=ig_web_copy_link

Læs mere om den store begivenhed her

Skader i forbindelse med opstaldning kan forebygges

Selv om man gør alt for at passe på sin hest, så kommer hesten en gang indimellem til skade. Det kan være på folden eller under ridning – men det kan også være i stalden. I forbindelse med implementeringen af hesteloven, er der sat fokus på at bygge og udforme hestestalde, så risikoen for skader minimeres. Undersøgelser fra udlandet og interviews med rideskoler og inventarfirmaer i Danmark gør det muligt at liste de mest almindelige skader i stalde, og hvor hyppigt de forekommer.

I artiklen nedenfor fra SEGES/Landbrugsinfo, kan du læse meget mere om skader i hestestalde, herunder hvilke skader der oftest forekommer, hvordan de kan forebygges, og hvad man skal være særligt opmærksom på ved byggeri.

Læs artiklen: Skader på heste i forbindelse med opstaldning

VM i Herning: Stjernerne kan ikke vente

https://www.instagram.com/p/CLlhZwDB8p-/?utm_source=ig_web_copy_link
https://www.instagram.com/p/CLW003WHOxA/?utm_source=ig_web_copy_link
https://www.instagram.com/p/CLW6i6Dhghh/?utm_source=ig_web_copy_link
https://www.instagram.com/tv/CLldAViB027/?utm_source=ig_web_copy_link
https://www.instagram.com/p/CLbMMDqnmxu/?utm_source=ig_web_copy_link
https://www.instagram.com/p/CLhggfYBR2k/?utm_source=ig_web_copy_link

Se ‘Riders Corner’ – mandag klokken 17!

Se med på i eftermiddag, når vi sender Riders Corner fra Rune Willum og Joachim Thomsens skønne dressurstald.

Vi ser nærmere på kunsten at overtage en hest, kiropraktik og Carlsbergs kæmper, og så møder vi også Andreas Schou og Nanna Merrald, der har stor succes til stævnerne i udlandet

Vi ses i Riders Corner mandag kl. 17 på Zibrasport Equest.

Hvad kræver piaffe af hesten?

Det kræver en veluddannet, velafbalanceret og stærk hest, at vise en udtryksfuld piaffe på stedet, har helt ny research vist. Piaffe er en vanskelig balanceakt af hesten, hvor den skal holde balancen på de to diagonale benpar, mens den afbalancerer sig selv og sin rytter. Med nutidens krav om, at piaffen skal udføres på stedet, dog med tilladelse til, at den kan være ”en anelse fremadgående”, kræver det en helt særlig hesteatlet for at mestre den øvelser.

Piaffe er da også anerkendt, som en af dressurens sværeste øvelser, hvor hesten ifølge Dansk Ride Forbunds fordringer til dressur, skal vise øvelsen således: ”piaffen er en meget taktfast, samlet, høj og kadenceret travagtig bevægelse på stedet. Hestens ryg skal være smidig, og bagparten skal være sænket med tydeligt vinklede og indundergribende bagben. Herved aflastes forparten, og halsens rejsning øges, ligesom skuldrene får større bevægelsesfrihed. De diagonale for- og bagben skal løftes og sættes til jorden i ensartede, regelmæssige og affjedrende trin.”

Hilary Clayton og Sarah Jane Hobbs har netop offentliggjort en rapport, hvor de satte sig for at udforske, hvordan hesten bliver påvirket af Newtons tredje lov: aktion er lig med reaktion. Det vil sige, hvis du skubber på en ting med en kraft, så skubber tingen tilbage med præcis samme kraft – i rapporten kaldet ”ground reaction forces (GRFs). Altså hvor meget kraft fra jorden bliver hesten påvirket med, når den udfører en piaffe. Forskerne finder det vigtigt at finde ud af, hvor stor belastning der er på hestens ben og krop under udførelsen af en piaffe. Når man har fået det kendskab, kan man forstå mekanikken i øvelsen og dermed risikoen for at udvikle en skade.

Grand Prix heste på trykplader
Forskerne brugt trykplader til at måle GRF’erne i lodrette, langsgående og tværgående retninger hos syv højtuddannede dressurhesten, mens de udførte piaffe.
Hestene var tre af racen hollandsk varmblod (KWPN) og fire Lusitanos. Alle havde konkurreret på Grand Prix niveau, og en af de hollandske heste var en flere gange olympisk medaljevinder.

Resultaterne viste, at bagbenene bar relativt mere vægt i piaffe end i trav eller passage, men de lodrette GDF målinger var betydeligt højere i forbenene under piaffen- altså mere kraftpåvirkning af hestens forben i piaffen.

De kræfter, som påvirkes i det vandrette plan, viste betydelig variation fra trin til trin og hest til hest. Forskerne anser dette for at repræsenterer, hvor svært det er for hesten at opretholde balancen, når den står på to ben, diagonal benpar. Hesten skal balancere på to ben, hvor den kortvarig skal fastfryse bevægelsen i dens mest forhøjede position. Og det kræver stor stabilitet af hesten. Ikke mindst fordi, den skal vise øvelsen i næsten stilstand, mod passage, som vises i fremaddrift, og gør det lettere for hesten at holde balancen.

Resultaterne viste, hvor dygtige hestene var til at afbalancere de kræfter, der kræves for at forblive på stedet under øvelsen. I de fleste af de analyserede trin gjorde hestene netop det. Når de mistede balancen, tog de et lille skridt frem eller tilbage.

– Det er klart, udtaler forskerne, at der kræves stor styrke af dressurheste på dette høje niveau samt finjusteret, neuromotorisk kontrol. Dette udvikler hesten gennem langvarig dressuruddannelse.  

Forskerne vil nu undersøge resultaterne yderligere, for at finde ud af, hvordan GDF påvirker piaffens kvalitet, og samtidig se på belastningsmønstrene for hestens ben, når de udfører piafferne.

Man kan læse rapporten i sin helhed HER

Om piaffe fra DRF’s fordringer
Piaffe er en meget taktfast, samlet, høj og kadenceret travagtig bevægelse på stedet. Hestens ryg skal være smidig, og bagparten skal være sænket med tydeligt vinklede og indundergribende bagben. Herved aflastes forparten, og halsens rejsning øges, ligesom skuldrene får større bevægelsesfrihed. De diagonale for- og bagben skal løftes og sættes til jorden i ensartede, regelmæssige og affjedrende trin. Takten og rytmen bør være den samme i passage og piaffe for at få regelmæssige og smidige overgange.
Ideelt udført bør spidsen af hoven på forbenet løftes til midt på piben af det støttende forben, og spidsen af hoven på bagbenet løftes til lidt over kodeleddet på det støttende bagben.
Halsen skal være rejst og smukt hvælvet, og næseryggen lodret. Hesten skal forblive let på biddet med eftergivende nakke, idet den lette forbindelse til hestens mund bevares med en anstillet tøjle. Hesten krop skal bevæge sig op og ned med smidige rytmiske og harmoniske bevægelser.
Det er karakteristisk for piaffen, at den udføres med stor energi og i total balance. Selv om det skal se ud, som om den udføres på stedet, tillades det, at piaffen er en anelse fremadgående som følge af den energi og iver, hesten bør have for igen at kunne gå fremad, så snart det forlanges. Den ene meter fremadridning, som er tilladt i piaffen i Intermediaire II, er klart for meget til en Grand Prix piaffe.

ALMINDELIGE FEJL er bl.a.: • Bagbenene bøjes ikke tilstrækkeligt og placeres ikke langt nok inde under kroppen. • Hesten placerer bagbenene for langt inde under kroppen (understiller). • Bagparten overtager ikke nok vægt. • Løftet af for- og/eller bagben er utilstrækkeligt. • Hesten er ikke i balance. • Hesten spjætter enten med et eller begge for- og/eller bagben.

GRUNDFEJL er bl.a.: • Der er for lidt løft og affjedring af både for og bagben. • Hesten bevæger sig for meget fremad i piaffen. • Bagparten eller forparten svinger fra side til side. • Hesten krydser for- eller bagben. • Der støttes længere på det ene diagonale benpar end på det andet (ujævn takt). • Forparten svinger voldsomt fra side til side (balancerer). • Hesten piafferer med sænket ryg. • Hesten slår sig fra eller er over biddet. • Hesten løfter bagbenene højere end forbenene, eller lige så højt. • Hesten træder bagud.

Straight Horse Don Zuan solgt: Fra Dufour til Sophie Reef

Tidligere i denne uge meldte Helgstrand ud, at de havde solgt Atterupgaards Barcelo og Virazzo.

Og nu har den store virksomhed med hovedsæde i Vodskov offentliggjort endnu et salg. Denne gang er det syvårige Straight Horse Don Zuan, der skifter ejer.

Straight Horse Don Zuan efter Zack/Don Schufro har været under uddannelse hos den succesfulde Grand Prix-rytter og Helgstrand Dressages samarbejdspartner, Cathrine Dufour, men nu overtager tyske Sophie Reef uddannelsen af denne lovende vallak.

Sophie Reef har allerede høstet flere resultater end de fleste på hendes alder og med købet af Straight Horse Don Zuan har nu sikret sig en talentfuld hest, der kan bane vejen til U25.

– Han er bare en fantastisk hest, der tog mig med storm fra det første øjeblik, jeg satte mig i sadlen. Han har masser af power, og som hans resultater har vist, har han også potentialet til at komme rigtig langt i sporten. Cathrine har gjort et formidabelt arbejde, og jeg er utrolig stolt over at overtage tøjlerne efter hende, fortæller Sophie Reef.

– Don Zuan er en sand gentleman, og han har været elsket af alle i stalden for hans rolige sind. Han har en helt unik plads i mit hjerte, for han var blandt de første, som jeg fik lov til at uddanne, da samarbejdet startede med Helgstrand. Det er ingen hemmelighed, at jeg knytter mig til alle mine heste, og selvom jeg ved, at jeg skal sige farvel til dem før eller siden, er det alligevel lidt hårdt, fortæller Cathrine Dufour.

Straight Horse Don Zuan har vist sit værd på stævnebanerne, da han bl.a. opnåede en 4. plads i DRF’s championatsfinaler for 5-års i 2019 med 92% og året efter igen kvalificerede sig til finalerne ved at vinde kvalifikationen med suveræne 93%. Samtidig blev han udtaget til at repræsentere Danmark ved det prestigefyldte Unghesteverdensmesterskab, som desværre blev aflyst grundet COVID-19.

– Cathrine har igen gjort det, hun er allerbedst til – nemlig at uddanne ungheste med succes. For så talentfuld en hest betyder det meget for os, at han nu skal videreuddannes hos så ambitiøs en rytter som Sophie Reef, der samtidig har stor opbakning fra sit bagland, fortæller Andreas Helgstrand.

Don Zuan er avlet af Straight Horse, der står bag en perlerække af succesfulde afkom, herunder de tre helsøskende til Don Zuan; den tredobbelte Verdensmester, Sezuan, sølvmedaljehoppen Straight Horse Ascenzione, der har vundet international lilletur med Helen Langehanenberg og som også er solgt fra Helgstrand samt guldmedaljehoppen Straight Horse Sezuanna.

Se video af den nye ekvipage her