Skip to main content

Afgørende forhandlinger for dansk idræts fremtid

Den seneste udvikling i forhold til corona-krisen er en kæmpe streg i regningen for dansk idræt. Forsamlingsforbuddet blev alligevel ikke hævet fra 100 til 200, og der er de seneste dage sendt tydelige signaler om, at yderligere genåbning af det danske samfund er sat i bero.

”De økonomiske konsekvenser af dette rammer bredt. Eliteklubberne risikerer konkurser, forbund og breddeklubber må aflyse store stævner og motionsevents, hvor indtægterne bl.a. er med til at drive foreninger overalt i idræts-Danmark,” siger Morten Mølholm Hansen, der er direktør for DIF.

På onsdag er der politiske forhandlinger om fremtiden for de aktører, som fortsat er ramt af restriktionerne.

”Forhandlingerne får stor betydning for, hvordan dansk idræt skal se ud i fremtiden. Idrætten har været en ansvarlig og tillidsfuld aktør under hele corona-krisen, og vi er ikke vidende om, at idrætsudøvelse eller tilskueraktivitet har givet anledning til særlig smittespredning. Derfor håber jeg, at der vil kunne findes fleksible løsninger for klubber, forbund og foreninger,” understreger Morten Mølholm Hansen

Hvis der ikke må lukkes flere end 500 tilskuere ind til kampene til eksempelvis håndbold og ishockey, så løber tabene her op i flere hundrede millioner kroner, og tabet bliver endnu større i de bedste fodboldrækker. At det generelle forsamlingsforbud ikke bliver hævet til 200 har indenfor de seneste dage ført til, at en lang række foreninger har aflyst arrangementer, som er afgørende for mange foreningers klubkasser og for den fysiske aktivitet i det danske samfund.

”Lige meget, hvordan man vender og drejer det, så får den seneste udvikling store økonomiske konsekvenser for idrætten. Derfor er de politiske forhandlinger om kompensation ultra vigtige. Jeg er dog fortrøstningsfuld, for jeg har et indtryk af, at politikerne deler vores ønske om, at der også er et godt dansk idrætsliv på den anden side af coronakrisen – både for eliten og for bredden,” siger Morten Mølholm Hansen.

Udvalgte nøgletal

DIF’s specialforbund

DIF’s specialforbund vil opleve økonomiske tab på fx landskampe og slutrunder, hvis tilskuerbegræsningen fastholdes til maksimalt 500 personer frem til 31. december. 16 specialforbund vil skulle aflyse knap 30 store idrætsarrangementer, hvilket vil betyde tabte indtægter for samlet set 47 mio. kr. og tabte afholdte udgifter for over 20 mio. kr.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse fra DIF Analyse

Breddeklubber

Samlet tab for klubber deltagerbegrænsning på 500:

120 millioner kroner

(der er desuden en særskilt økonomisk udfordring for de foreningsbårne løbsarrangører, der arrangerer store motionevents/løb på over 3.000 deltagere).

Halvdelen af klubber forudser aflyste aktiviteter og hver tredje klub forudser reducerede udviklingsaktiviteter/frafald af medlemmer og frivillige.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse fra DIF Analyse

Pressemeddelelse fra DIF

Livet som elevpony

Der er ingen tvivl om, at elevponyerne er med til at præge vores første indtryk af heste og ridesport, når vi starter til ridning. En god elevpony er derfor sin vægt værd i guld. De danske rideklubber har rigtig mange gode ponyer rundt om i landet, og i indslaget ‘Livet som elevpony’ fortæller 11-årige Christina Raffo om Zidanne, og hvordan hans hverdag ser ud som elevpony på Christiansminde Ridecenter.

Se hele indslaget her (Premium)

#TBT til 2018: Ridefysioterapi

Ridefysioterapi er en særlig form for fysioterapi, hvor hesten fungerer som medie til at behandle en person. I dette lille klip fortæller Ridefysioterapeut Helen Ravnbo, hvordan hestens tredimensionelle bevægelser påvirker centralnervesystemet og bl.a. er med til at hjælpe den lille rytter, Arthur.

Hvis du har lyst til at se mere, kan du se de to indslag om Ridefysioterapi her (Premium)

Få mere viden om tre smitsomme hestesygdomme

Faggruppe Heste oplever en stigende efterspørgsel fra dyrlæger og især dyreejere om, hvordan man skal forholde sig ved mistanke eller bekræftet mistanke om smitsom sygdom i et hestehold.

På baggrund af dette har faggruppen udarbejdet tre evidensbaserede og fagligt opdaterede vejledninger om, hvordan man skal forholde sig i tilfælde af udbrud af tre almindelige forekommende smitsomme sygdomme hos heste i Danmark. Folderne kan hentes gratis som pdf-fil hos Den Danske Dyrlægeforening og må printes til omdeling i hestehold og til andre interesserede.

Uddrag og citeringer skal ske efter aftale med Den Danske Dyrlægeforening. Folderne er udarbejdet juli 2020.

Du kan finde dem her:

Hent “Viden om equin herpesvirus” som pdf

Hent “Viden om equin influenza” som pdf

Hent “Viden om kværke” som pdf

Kilde: ddd.dk

Billetsalget er sat på standby

Equitour har meldt ud, at de midlertidig har stoppet billetsalget.

D. 12. august forventes der at komme en officiel udmelding, om hvorvidt der foretages ændringer i restriktionerne for større forsamlinger mm. 

Hvis forsamlingsforbuddet forbliver det samme, som på nuværende tidspunkt eller der åbnes op for større forsamlinger, vil billetsalget eventuelt blive åbnet gradvist igen. 

I tilfælde af, at restriktionerne strammes yderligere, vil det blive vurderet hvorvidt de allerede købte billetter kan anvendes. Hvis dette ikke er tilfældet, vil billetterne naturligvis bliver refunderet.

Vi håber som minimum på status quo, således at vi kan afvikle et fantastisk stævne for jer, som allerede har købt billetter til d. 5. og 6. september. 

Vi vil selvfølgelig holde jer opdateret på vores hjemmeside og sociale medier, men der vil først være en officiel udmelding efter d. 12. august. Vi håber derfor, at alle vil væbne sig med tålmodighed indtil da.

Pressemeddelelse

Zibrasport Equest streamer

Hestens nyrer – lidt ligesom en vaskemaskine

Fast og mørk

Hestens nyrer er et organ, hvor der sker meget blodtilførsel. Det er også derfor, at nyren er rødbrun. Dens overflade er ganske glat, mens konsistensen er fast. Det skyldes bindevævet, den er beklædt med – også kaldet bindevævskapslen.

Enorm ydeevne

Nyren er et organ med høj ydeevne. Det bliver tydeligt, når man kigger nærmere på, hvilke funktioner den varetager.
Det regulerer væske-, elektrolyt- og syre/basebalancen. Det producerer hormonet renin og kontrollerer således blodtrykket i kroppen, og den producerer hormonet erythropoietin, hvilket er vigtigt for dannelsen af ​​røde blodlegemer.

Hestens nyrer omdanner vitamin D og påvirker således knoglemetabolismen.

De gode ting fra blodet, som kroppen stadig, kan bruge, såsom dextrose, aminosyrer, elektrolytter og vand, genanvendes.

Et umage par

Både hos mennesker og heste finder vi nyrerne parvis. Men de er faktisk ret forskellige selv om, de er et par i kroppen.

Den venstre nyre ligner en bønne, den højre nyre et hjerte. I gennemsnit måler hestens nyre 15 centimeter og vejer ca. 700 gram, den højre hjerteformede nyre vejer lidt mere, ca. 840 gram.

Er nyren ok?

Dyrlægen undersøger organet ved hjælp af en blod- og urinundersøgelse og en supplerende nyrefunktionsanalyse.

Bedste beskyttelse giver naturen

Skridttæpper kender de fleste ryttere til, men dyrlæge Sonja Berger mener allerede, at nyrerne er beskyttet.

Nyren er meget godt beskyttet af det omgivende fedtvæv, så der forekommer faktisk ikke afkøling af nyrerne.

Sonja Berger

Tæpper holder derfor ikke nyrerne varme, men i stedet musklerne i dette område af hestens ryg.

– Heller ikke en sadel presser på nyrerne. Nyrerne ligger dybt inde i kroppen.

Dybere end man tror

De to nyrer adskiller sig i forhold til deres placering i hestens krop: den venstre nyre er placeret mellem det 17. ribben og den øverste del af flanken. Den højre nyre ligger længere fremme mellem det 14. og det 17. ribben. De ligger dog i samme højde.

– Så hestens nyrer er lavere placere end mange forestiller sig. Derover finder vi lændens muskler, forklarer Sonja Berger.

Sund urin

Vær altid opmærksom, hvis hesten tisser rødlig urin.

Dette kan indikere myoglobin eller blod i urinen – hvilket kan være advarselstegn for nyreslag, andre muskelsygdomme, blæresten eller nyretumorer. Hvis urinen er klar kan dette indikere enten øget drikkevand, høje blodsukkerniveau eller nyresygdom.

Kilde: Reiterrevue

DM i springning uden kval. i unghestechampionaterne

Covid-19 har desværre også betydet ændringer i årets stævne hos Absolute Horses, da de grundet coronaregler og ønsket om at afholde et bedst muligt DM, har været nødsaget til at ændre propositionerne. Det betyder ligeledes, at championatskvalifikationerne af aflyst.

– Vi må maks forsamle 500 personer i alt, lyder det fra arrangørererne.

– DM-ryttere kan melde ekstra heste på event@absolutehorses.dk. Her kan der også meldes på venteliste til lukkede klasser. Vær opmærksom på at boks er obligatorisk. Stævnet bliver uden tilskuere, og det er vigtigt at alle ryttere følger reglerne for hvor mange personer der må medbringes. Hver DM-rytter må medbringe 2 personer. Hver rytter der ikke rider dm må medbringe 1 person. Vi beklager den ulejlighed dette måtte medføre og ser frem mod et godt stævne.

Fokus på fantastisk DM

– Vi har desværre været nødt til at aflyse vores kvalifikation for de unge springheste, og det er vi naturligvis ærgerlige over. Under de nuværende omstændigheder er vi begrænsede af de gældende forsamlingsrestriktioner, så vi fokuserer i stedet på at skabe et fantastisk DM, siger Christian Schou fra Absolute Horses.

På nuværende tidspunkt er den nye termin for kvalifikationen endnu ikke fastlagt, men den vil naturligvis blive offentliggjort her på siden, så snart den er klar.

Du følge stævnet live her på Zibrasport Equest – læs mere her

Kilde: DRF og Absolute Horses

Nyt intiativ – er du klar på “Danmark leve!”

Nedlukningen af Danmark har bl.a. betydet, at flere danskere ikke er kommet i gang med at motionere igen. Samtidig er mange store motionsevents blevet aflyst pga. forsamlingsforbuddet. Det er baggrunden for, at DIF, Team Danmark og Sport One Danmark nu lancerer en sundhedskampagne (Danmark leve), som alle danskere kan blive en del af.

Via den digitale kampagne ’Danmark Leve!’ vil eksperter fra Team Danmark, OL-atleter og andre idrætsprofiler fra 7. september og fire uger frem guide danskerne til, hvordan de gennem små ændringer i dagligdagen kan skabe store resultater for deres fysiske og mentale sundhed. Og I som forening kan hjælpe med at få ’Danmark Leve!’ på vingerne.

Det koster 150 kroner at deltage i kampagnen, hvor man først gennemfører et digitalt sundhedstjek, som giver en indikation på éns aktuelle sundhedsstatus, og derefter dagligt indtaster i kampagneapp’en, hvordan og hvor meget man motionerer, sover, spiser osv. Man optjener point alt efter ens valg. Og foreningsidrætten kan være med til at give plus på ”kontoen”.

Løbende vil der være gode råd, konkurrencer, opskrifter og særlige ugetemaer, som skal motivere deltagerne til at træffe sunde valg. Det handler ikke om at vinde eller tabe, men om at tage små skridt, som gør en stor forskel på den lange bane – for den enkelte dansker og for Danmark.

Hvordan tjener din forening penge?

DIF, Team Danmark og Sport One Danmark inviterer din forening med ind i fællesskabet med mulighed for at tjene penge til klubkassen. Foreningsmedlemmerne kan nemlig sælge ’billetter’ til ’Danmark Leve!’ – og som det fremgår længere ned, er det ganske nemt og foregår digitalt.

Hver billet, som er lig med en deltagelse i kampagnen, koster 150 kroner. Heraf ryger 40 kroner (uden moms) ned i klubkassen, mens det resterende overskud går til den fortsatte udvikling af dansk idræt igennem DIF og Team Danmarks arbejde. Det betyder, at hvis der er 500 foreningsmedlemmer, som alle både selv køber og sælger en enkelt billet til en ven eller et familiemedlem, så er der 40.000 kroner til klubkassen og et sundere Danmark.

Så nemt er det

Alt, hvad du skal gøre for at komme i gang, er at klikke dig ind på www.danmarkleve.dk/forening og oprette et specifikt fundraisingprojekt under din forening. Herefter kan du downloade en flyer og materiale til sociale medier med dit projekts unikke kampagnekode. Din forening kan således vælge at oprette flere projekter, så der fx er konkurrence mellem holdene om, hvem der sælger flest billetter og dermed tjener flest penge til foreningen. For hver solgt billet, hvor din forenings kampagnekoder benyttes, lander der 40 kroner (uden moms) på foreningskontoen.

Pengene for salget af billetter vil blive udbetalt til foreningens NemKonto ved kampagnens afslutning, og det er kun foreninger med et CVR-nummer, der kan deltage.

I DIF, Team Danmark og Sport One Danmark håber vi, at du vil dele tilbuddet med resten af foreningen, og sprede budskabet om jeres fundraisingprojekter i Danmark Leve! til jeres bekendte og til personer, som har særlig tilknytning til indsamlingsformålet. Sammen kan vi igen få danskernes sundhedskurve til at stige – endda med økonomisk fortjeneste til din forening.

Tilmeld dig kampagnens foreningsforum på Facebook på https://www.facebook.com/groups/307367570435055/members og læs mere om kampagnen på www.danmarkleve.dk

Hvad er Danmark længe leve?

  • Vær med når idrætten inviterer dig og resten af den danske befolkning, til at stå sammen om at skabe en endnu sundere fremtid. Gennem fire uger får du adgang til Danmarks største og sundeste fællesskab. Et fællesskab hvor ingen taber, men hvor vi alle er vindere!

Pressemeddelelse: DIF

Information om billetsalg til Equitour

Covid-19 sætter også sit præg på Equitour, hvilket nu har fået konsekvenser for billetsalget.

Fra lørdag d. 1. august kl. 12.00, har man kunnet købe campingbilletter og entrébillet inkl. tribuneplads. Såfremt at der sker ændringer vedr. forsamlingsforbuddet tættere på afviklingsdatoen, vil der komme yderligere billetter til salg.

Campingbilletten er inklusiv strøm og koster 750 kr., hvoraf man har en campingplads til rådighed fra onsdag til og med søndag.

OBS. campingbilletten giver ikke adgang til pladsen lørdag og søndag, og det er derfor nødvendigt at tilkøbe entrébilletter til disse dage, hvis ønsket.

Entrébilletten inkl. tribuneplads til henholdsvis lørdag eller søndag, koster 300 kr. og giver adgang til hele pladsen samt den overdækkede Helgstrand Dressage Tribune. Tribunen er placeret langs med hoved arenaen, hvor samtlige afdelinger af DM i dressur afvikles. På nuværende tidspunkt udbydes der 300 billetter til lørdag og 300 billetter til søndag, og disse sælges efter først til mølle princippet. OBS. Vi gør opmærksom på, at disse billetter ikke giver adgang til lørdagens Nordic International Sales følauktion, og ved interesse for denne kontaktes Nordic International Sales direkte her.

Det er gratis at besøge pladsen torsdag og fredag, og det er derfor kun nødvendigt at have en billet til lørdag og eller søndag. OBS. børn under 12 år har gratis adgang til pladsen alle dage.

I tilfælde af ændringer i restriktionerne vil der udbydes flere billetter på et senere tidspunkt.

Zibrasport Equest er til stede til stævnet, hvor vi streamer direkte fra de forskellige arenaer. Se mere her

Info om Equitour finder du her

Kom helt tæt på Jessica Toelstang

Se indslaget: Tæt på Jessica Toelstang

Jessica Toelstang er kun 24 år og succesfuld springrytter. Den unge kvinde har allerede redet stævner i ind- og udland. Med stor succes.

I vores serie giver hun tips til din springtræning – se indslagene her:

I vores nyeste video er det Jessica selv, der er i fokus. Hun giver et indblik i hverdagen som professionel springrytter. Derudover fortæller hun også om sine inspirationskilder.

U25-holdet til EM i dressur udtaget

Det danske team, der skal i ilden under EM for u25 i Budapest den 17. – 22. august, er nu endelig udtaget af Nathalie Zu Sayn Wittgenstein og Mette Müller.

I slutningen af sidste uge var de unge ryttere samlet på Vilhelmsborg til træningssamling, og det var herefter, at holdet blev sat.

Holdet består af:

  • Anne-Mette Strandby/ Foco Loco W
  • Josefine Hoffmann/ Hønnerups Driver
  • Victoria E Vallentin/ Brooklyn
  • Maja Andreasen/ Kano

Se også: Interview med Anne-Mette Strandby Hansen

Gense: DM for u25 2019