Pilotprojekt med udstyrskontrol af alle ryttere samt opgradering af medlemmernes viden om hestevelfærd. Det er nogle af de konkrete tiltag fra Dansk Islandshesteforening, som kommer i kølvandet på udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd.

Det skal bl.a. ske via et kursus i hestevelfærd, som tilbydes alle lokalklubberne. Desuden gennemfører Dansk Islandshesteforening resten af stævneåret et pilotprojekt, der tester gennemførelse af udstyrskontrol af alle ryttere til stævner

Fornyet fokus

Det er udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd, der har været med til at sætte endnu mere fokus på, hvordan islandske sportsheste har det under træning og konkurrence. For selv om vi allerede gør meget, kan vi blive bedre til at træne og ride på hestenes præmisser, siger formand for Dansk Islandshesteforening, Sus Ulbæk.

–Der kommer løbende ny forskning og viden, som leverer evidens for, at der er behov for at gøre endnu mere for, at vores heste har det så godt som muligt.

– I udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd handler det om brug af heste til sport. Men det er vigtigt at understrege, at Dansk Islandshesteforening anser hestevelfærd for at gælde alle aspekter af hestens liv og vores omgang med heste, siger hun.

Først og fremmest må en hests præstation aldrig gå forud for dens velfærd Foreningen arbejder lige nu på at færdiggøre materiale til e-learning. Det udkommer som kurser i hestevelfærd til klubber og medlemmer.

Klubberne spiller afgørende rolle

Især klubberne har en afgørende rolle i at udbrede viden og fremme debatten om, hvordan vi løbende forbedrer hestevelfærd på alle områder, understreger formanden.

– Lige nu handler det på grund af rådets udtalelse meget om sporten, og sammen med resten af hestesektoren skal Dansk Islandshesteforening følge op på rådets anbefalinger og pointer.

– En hests præstation må aldrig gå forud for dens velfærd. Det handler ikke om medaljer og sløjfer. Det vigtigste er, at vi kan arbejde, træne og vise hesten i et samarbejde med rytteren.

I det samarbejde må hestens velfærd ikke kompromitteres.

– Det starter allerede med opdræt og siden træning af hesten. En hest, der er trænet godt og har en fysisk kondition, som bruger sin krop korrekt, kan præstere mere og på et højere niveau end en hest, der ikke er trænet tilstrækkeligt eller med forståelse for hestens fysik.

Samarbejde på vej

DI indgår i et større samarbejde via Forum for Hestevelfærd, som rummer repræsentanter for hele hestebranchen. Her gør man en indsats for at undersøge fælles tiltag, i stedet for at alle forbund laver deres egne. Men det er også klart, at der er forskelle.

Så vi må – også i islandshesteregi – gøre ting, som særligt retter sig mod vores hest, forklarer Sus Ulbæk:

– For Dansk Islandshesteforening er det essentielt, at viden om hestevelfærd særligt vedrørende den islandske hest kommer ud til alle medlemmer. Når ny, evidensbaseret viden er tilgængelig, skal den deles og drøftes med ryttere, trænere og dommere og være et vigtigt led i den daglige træning og under sportsstævner. Det gælder for alle os der, arbejder med heste, at vi skal kunne være i stand til at identificere konfliktadfærd og afkode om hesten er tilpas i en trænings- og ridesituation. Det er vigtig viden, der skal bredt ud. Ikke bare til sportsudøvere og dommere, men også til den store skare af skovtursryttere og alle dem, der rider små stævner.

– De guidelines, der findes i sporten har over årene udviklet sig til at tage mere hensyn til hestene, men det kan godt blive endnu bedre, og det kan godt være, at vi på sigt igen er nødt til at kigge på vores konkurrenceformer. Det bliver gennem diskussioner i FEIF, der er den internationale sammenslutning af islandshesteforeninger.

– Vi bliver hele tiden klogere, og vi bør bruge den evidens, vi har til at sikre, at hestene har det godt under træning og i konkurrencesituationer. Der forskes heldigvis meget i konfliktadfærd og hestevelfærd. Fx skal de danske forskere Janne Winther Christensen og Mette Uldahl nu i gang med et større forskningsprojekt om konfliktadfærd i hestesporten. I det projekt kommer islandshestesporten også under lup. Vi ser frem til at få indsigt i resultaterne af undersøgelsen, hvis formål bl.a. er at sikre bedre hestevelfærd ved at gøre det nemmere at afkode og forstå hestens konfliktadfærd. Skades- og udstyrskontrol sættes bedre i system

Udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd kommer bl.a. omkring udstyr og udstyrskontrol. Her kan Dansk Islandshesteforening også forbedre sin indsats, siger formanden.

Dansk Islandshesteforening har i mange år registreret skader, fx i hestenes munde til udstyrskontrollen ved stævner. Det er ikke sportens erfaring, at forkert udstyr og sår er et stort problem til islandshestestævner. Men opmærksomheden på brugen af udstyr og det øgede fokus på hestevelfærd efter udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd indebærer, at systemerne skal ses efter og vi skal overveje, hvordan vi kan gøre det bedre.

-Vi udfører normalt udstyrskontrol på ca. 25-30 pct af alle heste til et stævne. Bl.a. af alle heste i finaler. Og vi har samlet den viden – men vi mangler større ensartethed i registreringen og flere analyser af data, siger Sus Ulbæk.

100 pct. udstyrskontrol – hvordan kan det gøres? Foreningens bestyrelse ser gerne, at klubberne tilbyder at gennemføre 100 pct. udstyrskontrol i resten af stævneåret for at indhente erfaringer om, hvordan det kan gøres. Dansk Islandsheteforening vil dække ekstraomkostninger for klubberne i den forbindelse. Foreningen har også besluttet at gennemføre 100 pct. udstyrskontrol ved alle danske mesterskaber – både sport, gædingakeppni og Alrid. Baseret på disse erfaringer vil Sportskomitéen i Dansk Islandshesteforening i løbet af vinteren overveje forstærket udstyrskontrol, uddannelse af folk til udstyrskontrol, fit-to-compete, og om der skal være overvågning af opvarmningen ved stævner.

Endelig – understreger Sus Ulbæk, at det ikke handler ikke om at pege fingre eller anklage hinanden for dårlig hestevelfærd. ”Det handler om, at vi som ryttere, avlere og trænere i al vores arbejde og omgang med hestene tager ansvar for hestens velfærd. Det er et fælles ansvar, som vi skal tage på os, fordi det er godt for vores heste.”

FAKTA: Hvad er Det Dyreetiske Råd? Det Dyreetiske Råd har eksisteret siden 1991 og er nedsat i medfør af dyrevelfærdslovens § 38. Ud fra en etisk vurdering, skal rådet følge udviklingen inden for dyrevelfærd og rådgive fødevareministeren i forbindelse med fastsættelsen af regler om dyrevelfærd og dyreetik.

Rådet afgiver udtalelser om forskellige emner og udtaler sig her typisk med en overordnet og principiel betragtning. Rådet udarbejder desuden høringssvar til konkrete lovforslag og andre lovmæssige initiativer. Fra 2016 har Rådet også varetaget informations- og debatskabende aktiviteter.

Det Dyreetiske Råd går ikke ind i enkeltsager, laver ikke sagsbehandling og varetager ikke opgaver som klageinstans. Rådet har ikke mulighed for at yde økonomisk støtte.

FAKTA: Hvad skriver Rådet om udstyr i udtalelsen?

”Det Dyreetiske Råd er overordnet set bekymret for, om den praksis, der i nogle tilfælde ses, når heste presses i forbindelse med udøvelse af hestesport, lever op til intentionerne i lovgivningens krav om, at hesten bl.a. skal beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse og væsentlig ulempe, og at udstyr ikke må påføre hesten skader eller anvendes som tvangsmidler. Forekomsten af sår og skader som følge af brug af udstyr eller andet er efter Rådets mening uacceptabelt.

Rådet anbefaler en overordnet nytænkning af brugen af udstyr, hvor udstyr og hjælpemidler gennemgås med udgangspunkt i tidssvarende normer og viden om dyrevelfærd. Rådet mener, at der er behov for at se på formålet med udstyret, og om formålet kan opnås på anden måde. Hvis udstyr findes nødvendigt, anbefaler Rådet, at det i højere grad dels præciseres, hvordan udstyret bruges korrekt, dels sanktioneres (hårdere), hvis udstyret bruges forkert, både i forbindelse med træning, konkurrencer og opvarmning. Rådet anbefaler i forlængelse af dette, at brugen af udstyr bl.a. lever op til følgende principper:

• Udstyr må alene anvendes til at vejlede hesten til at forstå, hvad den skal, ikke til tvang eller straf.

• Udstyr må ikke ændre hestens naturlige bevægelsesmønster, hæmme hestens sanser eller fysiologi, eller fastlåse en kropsdel eller hestens kropsposition, så hesten viser tegn på fx ubehag, smerte eller konfliktadfærd, og udstyr må ikke hindre mulighederne for at kunne aflæse hestens signaler om dette.

Rådet anbefaler i første omgang, at hestesportsorganisationerne selv tager ansvar for denne evaluering, og for at anvendelsen af bestemte former for udstyr ophører, hvis brugen i praksis har karakter af en form for tvang eller anvendes til at forcere en præstationsudvikling. Rådet mener, at fokus især bør rettes mod brugen af komplekse former for bid, stramheden af næsebånd, stramning af tøjler og hjælpetøjler, samt klare kriterier for anvendelse af pisk og sporer. Rådet understreger endnu en gang, at det er uacceptabelt, at heste påføres smerte, sår og andet ubehag ved udøvelse af sportslige aktiviteter. Rådet mener, at dette skal ophøre omgående og minder i forlængelse heraf om den gældende lovgivning.”

Fotos: Udstyrskontrol ved verdensrangslistestævnet Icehorse Festival 2023. Fotograf: Pernille Engsig Eskildsen.

Kilde: Pressemeddelelse