Skip to main content

Et kig indenfor hos den royale andalusiske skole for ridekunst

Beliggende i Jerez de la Frontera i Andalusien er rideskolen hjemsted for mere end 100 andalusiske heste. Stedets fornemmeste opgave er at viderføre og bevare den andalusiske hests evner for de klassiske traditioner indenfor historisk spansk ridning. På skolen forberedes også heste og ryttere til internationale dressurkonkurrencer.

Hos Royal Andalusian School of Equestrian Art er fokus altid på stjernerne – de smukke andalusiere – og skolen er berømt for sine shows, som nydes verden over. Folk elsker hestene selv såvel som kostumer, festspil, sjov og drama!

“Når nogen ser en andalusisk hest, vil de elske dem for evigt!” siger dressurrytter Rafael Soto i videoen nedenfor.

Læs også: En legende takker af

Kilde: FEI
Denne artikel er første gang publiceret i marts 2022

Danmarks bedste haflingere er fundet

For 11. gang blev DM for haflingere afviklet i weekenden på Revsø og Omegns Rideklub. Her skulle Danmarks bedste haflingerekvipager findes i både dressur og spring for ungheste, juniorer og seniorer.

Tæt løb i dressuren

Blandt dressurseniorerne skulle danmarksmesteren findes blandt 11 ekvipager, og her blev det sidste års nummer to, Laila Carstensen som i år kunne træde et skridt op på sejrsskamlen med Wilkinson-V. Parret scorede henholdsvis 71.692% og 70.066%, hvilket sikrede dem førstepladsen skarpt forfulgt af Amanda Balle Larsen og All Star, som opnåede 70.000% og 71.645% og derfor kun var samlet 0.113% fra sejren. Bronze gik til Sofie Kristensen og Bastian af Åtte Bjerge.

Se også: Raceportræt: Haflingeren

Også blandt juniorerne var der tæt løb i toppen. Ni ekvipager skulle kæmpe om sejren, og her blev det Mie Nørregaard Petersen og Haflingegaarden My Melody, som trak det længste strå. Ekvipagen fik henholdsvis 71.800% og 71.848%, foran Lærke Borregaard og Mira, som fik 72.065% og 70.800%. Her var det Anna Haahr Nielsen og Walder som tog tredjepladsen.

Hos unghestene blev det knap så tæt i toppen, da Trine Weiland tog en flot og sikker sejr med Strike af Fredensberg, da de to fik 73.750% og 82.200% – og samlet endte 4.604% foran Ulla Martens og Adonis på andenpladsen. Tredjepladsen blev vundet af Maria Feldberg og Haflingegaarden Margaritta.

DM for haflingere 2022. Foto: Matilde Wilhelmsen

Guld til Johanne, Anna og Kirstine

Tre ekvipager var til start ved DM i springning for seniorer, og her blev det Johanne Kaasgaard og Altjo Kastanjegård, der tog guldet foran Trine Celina Jensen og Nicky på andenpladsen og Sofie Skjoldborg og Staying-Alive på tredjepladsen. Blandt unghestene var det Anna Møller og Stroller som flot tog sejren, mens Kirstine Amalie Korsgaard Marolo blev danmarksmestre for juniorer.

Læs også: Haflingerhoppe med masser af spring

DM for haflingere 2022. Foto: Matilde Wilhelmsen

Lusitanoen: En ven for livet

Lørdagens Store Hestedag bød bl.a. på kåring af den smukke hesterace Lusitano, og i den forbindelse mødte vi Ingeborg Kier Riisgaard, som havde årets eneste hoppe med til kåringen.

Ingeborg har i mange år redet dansk varmblod, men nysgerrigheden på den portugisiske arbejdshest Lusitano kunne hun alligevel ikke slippe, og i dag ejer hun flere af de arbejdsvillige, smidige og ikke mindst modige Lusitanoer.

Ingeborg med hendes lusitano hoppe til Store Hestedag. Foto: Zibrasport Equest

Læs mere: Raceportræt af lusitanoen

Lusitanoen vælger dig

Lusitanoen er en smuk hest, som efterhånden har vundet mere indpas i Danmark. Og med god grund ifølge Ingeborg, som fortæller, at Lusitanoen er en intelligent hest, som selv vælger sit menneske. Så når du finder et match, har du en ven for livet i din Lusitano.

Se indslaget med Ingeborg og bliv klogere på både Lusitanoen og kåringen til Store Hestedag her:

Læs også: Rideferie på heste der mestrer Grand Prix øvelser

DM for haflingere afvikles i weekenden

I weekenden går det løs, når de smukke gyldne haflingere og deres ryttere indtager Revsø og Omegns Rideklub til DM for haflingere 2022. Fra den 2.-4. september skal der rides om DM medaljer i både dressur og springning, mens der også vil blive afviklet almindelige klasser, hvor alle kan være med.

DM for haflingere. Foto: Matilde Wilhelmsen

Det er 11. gang, at DM for haflingere afvikles, og når weekenden er omme, er de nye Danmarksmestre 2022 fundet i spring og dressur for ungheste (4+5 års), juniorer og seniorer.

Arrangørerne lægger op til en hyggelig og festlig weekend, hvor sammenholdet omkring haflingere er i fokus.

Se program og startlister her.

Haflingeren er en populær ridehest

Den lille stærke haflinger med den karakteristiske røde farve og lyse man og hale stammer fra Østrig, og er en i dag en særdeles populær lille hest/pony især i Europa. Haflingeren er kendt for sit gode sind og indstilling til arbejdet, den er hårdfør og udholden, og så er den meget, meget smuk. Ved Danmarksmesterskaberne for haflinger vil de dejlige haflingere vise netop, hvor alsidig racen er i forskellige discipliner på forskellige niveauer.

Se med fra Dansk Frieser Forbunds Jubilæumsstævne

Se start- og resultatlister her

Frieserne indtager Nordjylland

Fra fredag til søndag har en masse fantastiske friesere base på Helgstrand Dressage, der ligger matrikel til Dansk Frieser Forbunds store 35 års-jubilæumsarrangement.

Har du ikke mulighed for at kigge forbi, så streamer Zibrasport Equest fra stævnet på søndag – hold øje med vores Facebook søndag morgen, hvor der kommer et direkte link.

Se også: Karin Cruz: Hestene får mig til at slippe bekymringerne

Karin Cruz Forsstrøm, der er formand for Dansk Frieser Forbund, sætter her lidt ord på, hvad publikum kan glæde sig til:

“Dansk Frieser Forbund er hovedarrangør og dermed også tovholder. Det bliver megafedt.

Vi har fået en fantastisk flot platform stillet til rådighed, fordi vi kan være hos Helgstrand. Det er et rigtig dejligt sted. Det er sjældent, at vi har jubilæum, så vi oplever stor opbakning fra udlandet – Sverige og Holland kommer med nogle af deres sorte perler.”

Det skal der ske

Dagene er fyldt op med kørsel, kåring og dressur:

Vi er vært for ridetestene, hvor de unge heste skal vise hvad de kan. Dem der klarer sig godt går videre til Holland.
Lørdag er der kåring, og det er også dagen for vores jubilæumsshow. Vi samler alle lokalforbundene i Danmark. Der er ca 40 friesere med i showet, og de kommer virkelig til at indtage arenaen.

Søndag er der dressurstævne, så der er lidt for enhver smag,” afslører Karin, der også selv er en ivrig rytter.

Se også: Ny serie med Karin Cruz: Det er aldrig for sent at sætte sig i sadlen

Desværre skal hun ikke selv i sadlen i løbet af weekenden, for sådan et stort arrangement kræver en masse af arrangørerne.

“Det var min plan at ride, men jeg har ikke nået at træne nok, og så er der meget logistik ved sådan et stævne som dette, der skal der være styr på.

Der har været så meget at se til at se til i forhold til arrangementet. Så nej, jeg skal ikke ride, men jeg skal nå at se en masse ridning.”

Her er landsholdet, der skal til Nordisk Mesterskab

DM i Herning sluttede flot af med, at det blev afsløret, hvilke ekvipager, der er en del af det stærke landshold, som skal repræsentere Danmark ved de Nordiske Mesterskabet i Finland på Åland den 9. – 14. august 2022.

Se også: DM for islandske heste 2022

Gæðingakeppni

GDT (teenagerklasse)

Amanda Frandsen og Tinna Frá Litlalandi
Sophia Lassen og Vörður frá Vindási
Sofia Nielsen og Friður frá Hálakoti
Kathrine Eskesen og Fjandi von Heidmoor

GDY (ungrytterklasse)

Askja Isabel Guðmundsdottir og Akkur frá Holtsmúla 1
Ella Gundtoft Damgaard og Cesar frá Húsafelli 2
Catharina Smidth og Poradís frá Steinsholti
Signe Hjort og Ópus fra Alheden

GDB (firgængere)

Sigurður Óli Krístinsson og Freisting frá Háholti
Pernille Lyager Møller og Rokkur frá Ytra-Vallholtí
Dennis Hedebo Johansen og Reynir frá Margrétarhofi
Inge-Petrine Bak og Ljóska frá Borgareyrum

GDA (femgængere)

Sigurður Óli Krístinsson og Laxnes fra Ekru
Siggi Óskarsson og Helgnyr fra Pegasus
Jeanette Holst Gohn og Asi frá Regyrhaga
Cecilie Katrine Salling og Romeo vom Heesberg

SPORT, SENIORER

Anne Frank Andreassen og Vökull frá Leirubakki: F1, PP1, kombi
Jón Stenild og Eilifur fra Teglborg: F1
Christina Johansen og Nóri fra Vivildgård: T2
(Reserve for sig selv på Falinn fra Vivildgård)
Julie Christiansen og Felix frá Blesastöðum 1A: T2, V1, kombi
Dennis Hedebo Johansen og Muni fra Bendstrup: V1, T1, kombi
Frederikke Stougård og Austri frá Úlfsstöðum: T1, V1, kombi
Sys Pilegaard, Abel fra Tyrevoldsdal: T1
Natalie Fischer og Ímnir fra Egeskov: P2, P1
Trine Risvang og Hraunar frá Hrosshaga: T1, V1, kombi
Iben Katrine Andersen og Gideon fra Tømmerby Kær: T1, V1, kombi
Hans Christian Løwe og Eldjárn fra Vivildgård: F1, T2, PP1, kombi
(reserve for sig selv med Skvisa fra Vivildgård)
Susanne Larsen Murphy og Völsungur frá Skeiðvöllum: F1, T1, kombi
Tania Højvang Jensen og Glúmur frá Poroddsstöðum: P2
Henrik Gohn og Rakel fra Skipaskaga: Pas discipliner

Reserve:
Ovalbane: Emil Fredsgaard Obelitz og Vikingur frá Feti

SPORT, UNGRYTTERE

Liv Egerland og Kolfaxi frá Blesastöðum 1A: T1, V1, kombi
Catharina Smidth og Nökkvi fra Ryethøj: T2, V1, kombi
Rosemarie Wodschow og Lettir fra Hellesylt: T2, V1, kombi
Olivia Kasperczyk og Gauti fra Rødstenskær: T1, V1, kombi
Rebecca Hesselbjerg og Tindra fra Kirstineholm: P2, PP1, F1, T1, kombi
Freja Løvgren og Fjölvi fra Hedegaard: PP1, P1, P2
Amalie Reiche og Biskup frá Akurgerði: F1, PP1
Smilla Beyer og Leo fra Nøddegården: F1
Reserve: Amalie Juul og Midas fra Hovensgaard: F1, PP1, kombi & Fjölnir frá Akureyri: T1

SPORT, JUNIORER

Óskar Erik Kristjánsson og Solfaxi frá Sámsstöðum: V1, T2, kombi
(Reserve for sig selv på Katla fra Tindbæk)
Palma Sandlau Jacobsen og Sjóli fra TelandV1, T1, kombi
(Reserve for sig selv på Vákur fra Gultentorp)
Mathilde Hudlebusch: Skutla frá Kvistum: PP1, P1, P2
Reserve: Oluchi Larsen Murphy og Rauðka frá Ketilsstöðum

Læs mere om NM her https://www.ncicelandichorse.com

Kilde: islandskhest.com

Skønne fjordheste indtog Vilhelmsborg

Fire dage med fjordhesten som omdrejningpunkt er netop overstået på Vilhelmsborg.

Fjordhesten Danmark inviterede til hingstekåring, championat og ikke mindst EM i kørsel, allround, spring og dressur for den charmerende race.

Og Line Kraghede, næstformand for Fjordhesten Danmark, fortæller, at stævnet gik rigtig godt.

“Vi holdt EM i flere discipliner og vores avlschampionat i dressur og spring samt hingstekåring. Der var knald på.

Vi havde omkring 175 heste på Vilhelmsborg i løbet af de fire dage, og vi havde livestreaming derfra også. Men torsdag var der lige en lille udfordring, da vi blev hacket – men vi klarede det.

Der har være omkring 300 frivillige tilknyttet stævnet. Det ville slet ikke kunnet lade sig gøre uden dem. De gjorde alt, hvad der skulle gøres for at arrangementet blev vellykket. Det var virkelig teamwork.

Vores lokalforeninger har ydet så meget, og de har været helt uundværlige for hovedforeningen.

Vi har lagt os i selen for at alle skulle have en god oplevelse. Det gjaldt både frivillige og ryttere. Feedbacken har været god, og jeg tror kun, vi har fået to negative tilkendegivelser. Ellers har alt været positivt. Især springchampionatet har fået meget ros.

Vi er glade og stolte. Overordnet har vores arrangement været en succes. Vi havde gæster fra Tjekkiet, Frankrig og de nordiske lande. Vi forsøgte at inkludere alle gæsterne, og de følte sig velkommen,” fortæller hun.

“Nu skal vi evaluere, og så er det næste arrangement DM i september, som bliver afholdt i Revsø. Det er to lokalforeninger, som hjælper os med at afvikle stævnet.”

Udvalgte resultater

Ny vinder af EM i dressur for senior blev Maria Holmskov og AJSMANN.

“VI GJORDE DET!!!!’

AJSMANN OG JEG TOG GULDET TIL EM I DRESSUR FOR FJORDHESTE!!!!

Sikke en weekend! Sikke en hest og sikke en support. Tak for alle skønne fjordhestefolk. Tak for den vildeste hjemkomst og et kæmpestort tak for hjælpen til min dejlige datter og mand,” lød det fra den glade vinder på Facebook.

I juniorklassen gik sejren til Benedikte Palm og DORELLA FJORDLYST.

Foto: Anja Mogensen Photography

Se flere fotos her

Foto: Anja Mogensen Photography

Du kan læse meget mere om mesterskabet på Fjordhesten Danmarks hjemmeside.

Start- og resultatlister

Traditionel Kørsel på Brahetrolleborg

Søndag d. 17. juli afholdt Fyens Køre-Selskab stævne i Traditionel Kørsel i de flotte og imponerende rammer ved Brahetrolleborg Slot. Det blev en fantastisk dag, hvor vejret og stemningen var i top, og hvor entusiastiske kørefolk kunne samles om deres store passion

14 hestespand fra hele landet var tilmeldt konkurrencen, og efterfølgende var der stor ros til arrangørerne for et godt arrangement.

Brahetrolleborg 2022. Foto:Jørn Ungstrup.

Slot, park og forhindringsbane

Dagen startede med klargøring og start ved Korinth landbrugsskole, og herefter var der kørsel til Brahetrolleborg Slot, hvor hvert hestespand blev bedømt af dommere.

Formålet med Traditionel Kørsel er at bevare den klassiske kørestil med originale vogne og vogntyper, og der lægges især vægt på ekvipagens helhed såvel som detaljer samt kuskens kørestil og håndtering af hestene. Dommerne vurderede derfor hver eneste spand ud fra originaliteten af seletøjet, vognen og beklædningen – ligesom de så på sikkerhed og hestenes tilstand.
Den ældste vogn i konkurrencen var en original jagt break 1890 fra Stensgaard gods på Sydfyn.

Herefter gik turen ud på en rute i Brahetrolleborg smukke skov og park. Ruten skulle gennemføres på tid og havde indlagte forhindringer, der blandt andet testede hestenes lydighed.
Til slut skulle en forhindringsbane ved Brahetrolleborg gennemføres med så få fejl som muligt.

Brahetrolleborg 2022. Foto:Jørn Ungstrup.

Heste for vogn er kulturhistorie

Traditionel Kørsel handler især om at holde de gamle traditioner i hævd, så man hele tiden bliver mindet om, hvad der var rigtigt og vigtigt i gamle dage, når det kommer til vogne, beklædning og ikke mindst seletøj.

Tidligere var hest og vogn essentiel for både samfundets opbygning og funktion, ligesom hestevognene spejlede formue, status og rang. Dette kulturhistoriske aspekt er naturligvis med til at farve konkurrencerne i Traditionel Kørsel og give disciplinen en helt særlig betydning blandt både kuske og hestefolk.

Tillykke til vinderne

Vinder af konkurrencen i søndags blev Tanja Milling Varmdal, som havde en smuk frieser for vogn.
Nummer to blev Pernille Prip, som kørte med et hjemmeavlet to-spand af skimmeler.
Tredjepladsen gik til Svend Erik Ravn, som kørte med sine skønne varmblodsheste i et to-spand.

Se flere billeder fra dagen nedenfor.

Læs mere om Traditionel Kørsel

Brahetrolleborg 2022. Foto:Jørn Ungstrup.
Brahetrolleborg 2022. Foto:Jørn Ungstrup.
Brahetrolleborg 2022. Foto:Jørn Ungstrup.
Brahetrolleborg 2022. Foto:Jørn Ungstrup.

EM for Fjordheste på Vilhelmsborg

Europa Mesterskaberne afvikles for hhv junior og senior, i spring, dressur, kørsel og all-round, så her bliver noget at se på, for enhver smag. Samme weekend skal de bedste ungheste også findes, når der afvikles championater i både spring og dressur, for hhv. 4, 5, 6 og 7 års- og ældre heste.

Der er sat et stærkt dommerhold, hvor den internationale dressurdommer, Bjarne Nielsen, skal dømme dressuren.

Bjarne kender I sikkert også som kommentator for OL dressur.

I springningen er det den meget erfarne berider og championatsdommer, Jimmi Sørensen – i samarbejde med testrytter Laila Pedersen (berider fra Katrinelund og international spring- og championatsrytter), der skal dømme de talentfulde fjordheste.

Der har været stor interesse for stævnet, og ryttere, kuske og heste fra Norge, Sverige, Danmark og Tyskland mødes i de flotte omgivelser på Vilhelmsborg d. 28. – 31. juli.

Sidste gang der var EM for Fjordheste i Danmark var i 2016, og her havde de danske ekvipager stor succes.

Læs også: Europas bedste Fjordheste-ekvipager og kuske kommer til Danmark

Du kan læse meget mere om mesterskabet på Fjordhesten Danmarks hjemmeside.

Og hvis du har lyst til at følg med LIVE, så er der også et LIVE-feed fra stævnet. Det kan du se her

Start- og resultatlister

3 PRE-heste på Spaniens VM-hold

For første gang siden 2010 World Equestrian Games i Lexington har Spanien tre PRE-avlede heste (Pura Raza Española) på det hold, der skal repræsentere Spanien ved VM i Herning.

Holdet består af:
Jose Daniel Martin Dockx – Malagueño Lxxxiii
Jose Antonio Garcia Mena – Divina Royal
Alejandro Sanchez Del Barco – Quincallo De Indalo
Teia Hernandez Vila – Romero De Trujillo
Reserver
Borja Carrascosa – Laponia
Agusti Elias – Altaneiro

VM i Herning
Husk at du kan følge med fra VM i Herning på Zibrasport Equest. Vi streamer alle ‘ikke VM-klasser’ (CDI og CSI), ligesom vi viser nogle side-events og er klar med indslag, interviews og studie fra det store event i august.
Se meget mere her

Kilde: Eurodressage

Carlsbergs heste nyder græsset på Flynderupgård – se billeder

Flynderupgård formidler landbokultur, madkultur og er porten til Nationalpark Kongernes Nordsjælland i Helsingør. På lystgården er der også et rigt dyreliv, og indtil for et par måneder siden græssede to jyske heste på de frodige marker.

De to heste hed Jakob og Jane, og parret havde i mange år været synonym med lystgården, som også fungerer som museum. Jakob og Jane måtte desværre aflives grundet alder og sygdom, men nu kan der atter opleves jyske heste på foldene, for Bryggeriet Carlsberg og Flynderupgård har indgået en aftale om at lade bryggeriets fire heste gå på græs gårdens jorde – til glæde for både besøgende og personale.

Hestene bor til dagligt i Københavns Zoo, mens staldene i Carlsbergbyen bliver renoveret.

Se også vores serie om Carlsbergs heste

Læs mere: Mastodont-bryggeri indgår aftale med Flynderupgård: – Det er helt enestående og fantastisk, det må jeg indrømme