Første danske film om Knabstrupperen Bag Knabstrupperhesten – jagten på de gamle gener står Irene G. Scholten / Scholten Film, og igennem fem år har hun besøgt stutterier, forhistoriske grotter i Frankrig og kongelige slotte i Danmark for at finde ud af, hvad der gør knabstrupperen så speciel, og hvordan den iøjnefaldende danske hesterace finder sin plads i det moderne hestesamfund. Der er ikke mange knabstruppere tilbage på verdensplan, men heldigvis er der dedikerede avlere, der gør en stor indsats for at bevare denne gamle danske hesterace for eftertiden. I dokumentaren medvirker blandt andet Bent Branderup, Stutteri Kronplet, Finn Christensen m.m. Filmen har vundet flere priser og er interessant for alle, der interesser sig for dansk historie og hesteavl.
Om Knabstrupperen Knabstrupperen er en dansk hesterace, der har sit navn fra Knabstrup Gods. I 1700-tallet og starten af 1800-tallet havde ejeren, Chr. Ditlev Lunn, en stor interesse for hesteavl og købte blandt andet hopper fra det kongelige Frederikborgske stutteri.
Starten af 1800-tallet var præget af krigene i Europa (Napoleonskrigene), og der kom derfor spanske hjælpetropper til Danmark. En spansk Adjudant havde en hoppe med sig – og den solgte han til en slagter ved navn Flæbe. Hoppen blev senere købt til Knabstrup Gods, da Ditlev Lunn havde set, hvad hoppen kunne præstere for den strenge Flæbe.
Hoppen beskrives som zobelfuchs med hvid man og hale, stærkt stikkelhåret med små hvide pletter hist og her på kroppen, dog mest på lænden, hvor der også fandtes nogle brunrøde pletter.
I 1813 fik hun sit første føl, kaldet Flæbehingsten efter en Frederiksborghingst – og hermed begyndte historie om den danske Knabstrupperhest.
Fra filmen: Knapstrupperhesten – jagten på de gamle gener
Det var en anderledes hingstekåring Fjordhesten Danmark afviklede på Vilhelmsborg ved Århus sidste uge. Pga. Corona-stramningerne var der lukket for publikun, men det betød ikke, at arrangører og deltager ikke formåede at gøre det festligt.
Hingste der opnåede kåring 26 hingst stillede til kåring, og de mange fine fjordhingste blev præsenteret på fornemmeste vis. Følgende hingste opnåede avlsgodekendelse.
2-årige hingste Schelhase’s Komet, avlsgodkendelse i 2021 med 9 i helhed Hjorthøj’s Zar, avlsgodkendelse i 2021 med 8 i helhed Dirch Skovå, avlsgodkendelse i 2021 med 8 i helhed Gyvelgårdens Sputnik, avlsgodkendelse i 2021 med 8 i helhed Ågerupgårds Ideal, avlsgodkendelse i 2021 med 8 i helhed Linus Frølunde, avlsgodkendelse i 2021 med 8 i helhed
3-årige hingste Carlos Skovå, avlsgodkendelse i 2021 med 9 i helhed Stald Kiels Yatzy, avlsgodkendelse i 2021 med 8 i helhed Prinsholm’s Safron, avlsgodkendelse i 2021 med 8 i helhed Tulstruplunds Qvali, avlsgodkendelse i 2021 med 8 i helhed
4-årige hingste Tornhøjs Konrad kåret med 8 i helhed,
5-årige og ældre hingste Mosegårdens Lektor blev kåret med 8 i helhed Fjellkaisar blev kåret med 8 i helhed
Årets hingst De fire fløje skulle afslutningsvis konkurrere om at blive udpeget til Årets hingst 2020, og dommerne valgte Schelhase’s Komet som Årets hingst 2020. Komet er opdrættet af Merete Schelhase og ejet af Leif Grimbühler. Se video fra kåringen af Årets Hingst nedenfor.
“Det er bare fedt at have en hest, der står og ser lækker ud i boksen, hver gang man kommer til den.”
Sådan siger Solveig blandt andet i indslaget om hendes smukke frieserhingst Comet Ellemose, og ud over at Comet er særdeles ridelig og selvfølgelig super smuk, så er hingsten også udstyret med tre gode gangarter. Hele denne pakke skulle gerne være med til at tage Comet helt til tops i dressursporten, hvor første mål på vejen er championaterne for friesere i Holland.
– Mit navn er Alyssa, og jeg er en livslang heste- og eventyrfan. Jeg har tænkt mig at skabe en verdensrekord og blive den første person i verden, der vil prøve at ride på alle hesteracer i verdenen…
Sådan lyder indledningen på DiscoverTheHorse, hvor hesteinteresserede kan følge Alyssas vilde eventyr, når hun sætter sig i sadlen på forskellige hesteracer rundt omkring på hele kloden – målet er klart:
Hun vil være den første til at prøve alle verdens hesteracer.
Heldigvis for os andre filmer Alyssa sine ridt og lægger dem efterfølgende på sociale medier og sin hjemmeside, så alle kan få en lille smagsprøve på, hvordan det er at ride f.eks. Morab Show-hest:
Connemara:
Araber-hesten
Irish Cob
Indtil videre har Alyssa været så heldig at prøve 55 forskellige hesteracer, men hun er bestemt ikke færdig endnu.
Du kan følge hendes rejse på Facebook, hvor hun opdaterer sine mange følgere, hver gang en ny hest har krydset hendes vej.
Vi har været på besøg hos NKG Miniature, der avler miniatureheste. De havde håbet på en sæson med mange afkom, men sådan gik det desværre ikke. Heldigvis var det et lys i mørket, da Tequila folede – efter mange forgæves forsøg.
Vil du vide mere om Working Equitation, kan du se de andre afsnit i serien med Christina her eller besøge siden Working Equitation
Om Lusitanohesten Da Den Iberiske Halvø i 1100-tallet blev opdelt i to; Spanien og Portugal, blev den daværende hesterace det også. Pure Raza Espanõl (PRE) og Lusitano (opkaldt efter den vestlige del af Portugal, Lusitania). Det betyder, at Lusitanoen og PRE’en er nært beslægtede, eftersom Lusitanoen, mange generationer tilbage, har spansk blod i årerne.
Lusitanoen blev først og fremmest avlet efter dens kundskaber i krig. Hesten skulle være middelstor, kraftfuld og muskuløs, men samtidig let og følsom. Da hesten i løbet af 1800-tallet blev afløst af mekaniske våben og køretøjer, begyndte adelen og hoffet i stedet at fornøje og underholde sig med de højt uddannede heste. Senere blev det også muligt for offentligheden at følge disse morskaber, og senere igen, selv at deltage i uddannelser med heste på diverse rideakademier rundt omkring i Europa.
Idag er det stadig de samme egenskaber, man værdsætter i Lusitanoen. Hestene skal være fornuftige, modige, lærevillige, aktive, lydige, kloge, rolige, energiske samt stærke, smidige og udholdende. Udvælgelsen har i mange hundrede år først og fremmest været via tyrefægtning og lign. krævende opgaver. Kampen med tyren er kun for de modigste og mest holdbare heste, da det er extremt krævende fysisk med alle de hurtige vendinger, stop og retningsskift.
Stammer den amerikanske Appaloosa fra Asien? I 2015, hvor filmen True Appaloosa er fra, er der ikke mange renracede Appaloosaer tilbage i verden. For Scott Engstrom, der har dedikeret sit liv til Appaloosa-racen, er der derfor helt forståeligt en frygt for, at Appaloosaen, med den hastigt formindskede genpol, er i fare for at forsvinde helt.
En aften, hvor Scott sidder foran fjernsynet i sit hjem i New Zealand, ser hun et program fra Kyrgyzstan (midt i Asien), og her spotter hun en hest, hun er sikker på, er en Appaloosa. Den på det tidspunkt 69-årige kvinde kontakter omgående journalisten fra programmet Conor Woodman, og snart er de på vej til Kyrgyzstan med et tv-hold. Woodman bliver nemlig lige så grebet af Scotts håb om at finde heste, der ligner Appaloosahestene og få DNA-prøver fra dem, for at se om de amerikanske Appaloosaer oprindeligt kom fra netop Asien.
Det bliver en udfordrende og fuldstændig fantastisk rejse ind i et land, hvor heste og hestesport har stor betydning, og det bliver jagten på at finde en hest med de karakteristika, der kendetegner Appaloosahesten. Hvad filmen ender med, skal vi ikke afslører her, men vi kan godt fortælle, at de storslåede billeder fra den barske natur og den fuldstændige rå kærlighed til heste kan efterlade seerne med en tåre i øjet.
Se trailer for True Appaloosa
Nez Perce indianernes var de første Appaloosa-avlere For at forstå, hvorfor at det er vigtigt for Scott at påvise Appaloosaens oprindelse, må vi se tilbage på racens historie. Det har altid været en del af fortællingen om den plettede hest, at den stammede fra de heste de spanske conquistadorer tog med sig til USA i 15-1600-tallet. Nogle af disse heste slap fri og skabte store flokke af vilde heste på de amerikanske prærier. De var forgængerne til mustangerne, der i dag lever i vildt i Amerika.
En indianerstamme skilte sig snart ud som en stor hestenation. Nez Perce indianerne avlede og selekterede i heste i generationer. De ønskede en stærk og udholden hest til brug i krig og på jagt, og de satte pris på heste med særlige aftegn og farver. Det betød, at der blev avlet specifikt efter heste med de karakteristika, der i dag kendetegner racen, og Nez Perce indianerne lagde altså grundstenen til Appaloosahesten.
Hvis Scott Engstroms tese om at stamfædrene til Appaloosaen kom fra Asien er sand, så ville der allerede have været vilde heste i Amerika, da de spanske heste slap løs i det unge USA. De ville naturligvis have blandet sig med de spanske heste, og dermed været grundstenene i det Appaloosa-avlsprogram som Nez Perce indianerne i dag er kendt for.
Appaloosaen var tæt på at forsvinde I takt med at nybyggerne rykkede vestpå, blev indianere presset fra flere sider, og krig mellem indianerne og amerikanerne var uundgåelig. I 1877 blev Nez Perce stammen tvunget i reservat efter en traktat med den amerikanske regering. For at undgå reservatet flygtede stammen mod Canada med 2000 af deres egne heste. De blev dog stoppet af den amerikanske hær kort før grænsen, og efter sigende blev de fleste af hestene skudt efter indianerne overgav sig. De resterende heste blev sluppet løs eller foræret til bønder, der krydsede de indianske Appaloosaer med andre racer – herunder koldblodsheste.
60 år efter var den amerikanske Appaloosa tæt på at være uddød. I 1937 blev man opmærksom på Appaloosaens skæbne og en fornyet interesse for racen blomstrede op. Herfra påbegyndtes et langsommeligt arbejde med det formål at bevare racen. Læs mere om Appaloosaen her
Karakteristika Appaloosaen er særligt kendt for sine atypiske farver, men der er andre særlige karakteristika der følger racen:
Marmoreret hud, dvs. huden omkring mule, øjne og under halen kan været spættet af lys og mørk hud.
Sclera er det hvide i øjet rundt om iris. Alle heste har Sclera men hos Appaloosaerne er det meget hvidt og tydeligere end hos andre hesteracer. Appaloosaerne behøver ikke at have store hvide aftegn i hovedet for at have sclera.
De fleste Appaloosaer har stribede hove. Også heste med ensfarvede ben har striber i hovene.
Særlige farver og aftegn. Appaloosa hestene har både prikker, pletter og hvide områder på ellers ensfarvet pels.
The Indian Shuffle. Appaloosaerne har en særlig gangart, der bliver kaldt Indian Shuffle. Den kan ses i videoen nedenfor.
Da den nye ridebane ved Fredensborg Slot forleden skulle afprøves, var det Kongehusets egne heste, som fik lov til at trave rundt på den nye bund. Og Kongehusets heste er ikke tilfældigt udvalgte – de er nemlig alle racen Kladruber.
Siden 1994, da prins Henrik ønskede netop denne hesterace i stalden, har Klaruberhestene været en fast bestanddel af Den Kongelige Stald-Etat, som er beliggende på Christiansborg. Men hvor stammer den hvide hest med den karakteristiske romernæse egentlig fra?
Minder om Lipizzaneren – På opfordring fra Prins Henrik besluttede man i 1994, at der igen skulle være hvide heste ved Den Kongelige Stald-Etat. Valget af heste faldt på skimler af racen Kladruber, som siden midten af 1500-tallet har været avlet til primært kørsel med vogn eller karet. Hesten stammer fra Tjekkiet og er nært beslægtet med Lipizzanerhesten, som bl.a. kendes fra Den Spanske Rideskole i Wien, skriver Kongehuset om Kladruberhesten.
Racen bliver også benyttet som kørehest, men som man kan se, når der er officielle arrangementer, er den også en ganske fin ridehest. Kladruberens stangmål svinger mellem 163 cm og 176 cm, hvilket gør dem egnede til de fleste ryttere. Oprindelig begyndte avlen af hesteracen i Kladruby nad Labem i Tjekkiet, og på hesteabc.dk lyder beskrivelsen således:
På verdens ældste og stadig virksomme stutteri (der blev grundlagt af Maximilian II i 1597) blev Kladruberen opdrættet som en pragtfuld kørehest til det kejserlige hof.
TYPE: Varmblod
OPRINDELSE: Kladrub, Tjekkiet.
FARVER: Skimmel (fra kladrub stambogen) eller sort (fra slatinany stambogen).
HØJDE: 163-173 cm.
FYSIK: Andalusier-type, men med større, konveks profil, stærk, hvælvet hals, lang krop og afrundet bagparti.
KARAKTERISTISKE TRÆK: Fabelagtig kørehest.
TEMPERAMENT: Stolt, lydig, intelligent og godmodig.
På fold hver dag Kongehusets hestebestand har hjemme på Christiansborg, og dermed er de langt fra deres naturlige oprindelsessted i Tjekkiet, men det betyder ikke, at hestene ikke bliver passet og plejet efter alle kunstens regler.
– Stald-Etatens medarbejderstab passer hestene, som dagligt rides eller køres mindst en time, og som kommer på fold mindst en time hver dag. Herudover gennemføres daglige karetture uden passagerer gennem Københavns gader for at træne hestene i at færdes i trafikken.
Kærlighed til fuldblodsaraberen Araberhesten har altid været en stor del af mit liv, og jeg startede i 2017 SIANA SHOWTRAINING med avl, træning og fremvisning af fuldblodsaraberen på shows. For folk der ikke rigtig ved, hvad arabershows indebærer, kan man sammenligne det lidt med f.eks. hundeudstilling. Det er med andre ord en fremvisning med pointgivning eller rangering, hvor man selvfølgelig håber på at kunne opnå en Guld, Sølv eller Bronze Champion titel. Alt dette for at fremme det avlsmæssige grundlag. SIANA SHOWTRAINING har hjemme i Nyborg på Fyn, og jeg har heste både fra Danmark og fra udlandet i træning.
Job på luksushestehospital Jeg startede mit arbejde først gang i Qatar, i vinteren 2017/2018. Her var jeg den første ansatte veterinær. sygeplejerske på det helt ny luksushestehospital EVMC, der har alt, hvad hjertet kan begære inden for den veterinære verden. Hospitalet var knapt færdigt, men mit job var at assistere den kirurg, der var ansat til at modtage de første patienter. Hospitalet ligger lige ved siden af statsstutteriet AL SHAQAB, der er et af verdens mest anerkendte araberstutterier, og som har nogle af de mest indflydelsesrige hingste i den globale araberhesteavl, samt flere World Champions. Det var primært på EVMC og AL SHAQAB vi tilså og behandlede heste.
Direktøren Dr. Matz Troedson og Jesper Møller Nielsen, begge anerkendte reproduktions dyrlæger, var to af de bærende kræfter bag opbygningen af hestehospitalet, og herigennem mødte jeg den tidligere manager for AL SHAQAB, Mohammed Mubarak Al Sulaiti. Det var et bekendtskab som skulle få stor betydning for mig – og ende med at blive til et fremtidigt arbejde i Qatar.
Første kvindelige showtræner i årtier Jeg fik den første hingst tilsendt til fra Mohammed M. Al Sulatis farm, LEMBARAK ARABIANS, da jeg vendte hjem til Danmark i foråret 2018. Og i vinteren 2018/2019 rejste jeg så til Qatar igen for at træne og fremvise heste for LEMBARAK ARABIANS. Mellemøsten er en meget mandsdomineret verden, og jeg har nok været en af de første kvinder, der fremviste heste i Qatar siden 1990erne. Så det er en lang vej op ad rangstigen, men der er kommet et par stykker til siden, så forhåbentlig er indstillingen og tankegangen begyndt at ændre sig.
Det er kun om vinteren, der er shows i Mellemøsten, da der er for varmt om sommeren. I forhold til min forretning passer det rigtig godt, da der ikke er mange shows om vinteren i Europa. På den måde bliver året fordelt i en todelt sæson – mellem meget forskellige verdener! Man skal selvfølgelig også agere lidt anderledes, når man befinder sig i et muslimsk land. Jeg skal som minimum altid bære bukser og T-shirt. Jeg må ikke bande, hvilket nogle gange kan være lidt svært (i hvert fald for mig). Man skal også vænne sig til den hierarkiske orden, hvem man taler til og hvornår. Det er en anden kultur, og det skal man respektere, hvis man vil arbejde der.
Klimaet er problematisk for hestehold I Mellemøsten har de ikke mulighed for selv at dyrke afgrøder til hestene. Det betyder, at alt foder, stråfoder m.m. bliver hentet hjem fra enten USA eller Europa, hvilket er en dyr og besværlig affære. Det er ikke alle i Qatar, der har heste på den måde, som vi kender det i Danmark. Og ikke alt er for sarte sjæle. Det er heldigvis ikke tilfældet for den farm jeg arbejder på, men man skal være opmærksom på, at fodring og træning er noget andet, end vi er vant til herhjemme, da det er et varmt og tørt klima!
I Qatar arbejder de lidt langsommere, end hvad vi er vant til. Og man står tit i en venteposition, hvor ens tålmodighed kommer på prøve. Det er heller ikke helt almindelige staldarbejdere, der er på farmen. De kommer alle sammen fra Indien (hvilket er kutyme for den slags job i Mellemøsten), og de varetager den daglige. pasning af stedets 60 heste samt geder, får, gazeller og påfugle. Mange af dem snakker ikke rigtig engelsk, så kommunikationen foregår på en blanding af gebrokkent engelsk samt et hjemmelavet tegnsprog. De fleste af dem har heller ikke arbejdet med heste, før de kom til Qatar, så vi fokuserer meget på basisviden om heste og hestehold. I år kommer der omkring 24 føl, så der er rigeligt at se til på den front.
Når det så er sagt, så opstår der alligevel en glæde for landet, og de venner man får skabt sig der. Jeg har mødt mennesker fra hele verden, som er i samme branche som mig, og som man nogle gange ser igen i løbet af den europæiske showsæson.
Om Qatar Qatar er et emirat ved den Persiske Bugt. Qatar er ifølge IMF det rigeste land i verden. Dette er bl.a. pga. af landets utrolig store gas- og oliereserver, der ligger i undergrunden. Derudover er Qatar et land i udvikling, som f.eks. Emiraterne, der med utrolig store bygnings- og infrastrukturelle projekter, skal sikre landet i fremtiden. Hovedstaden er Doha.
