Fri adgang for Premium Medlemmer De fleste af vores streaminger er gratis for Premium Medlemmer, og mere info om tidspunkter, Pay pr view-priser m.m. følger.
Oprettelsen af den selvstændige landstrænerrolle i ponydressuren kommer som et led i en yderligere styrkelse af talent- og elite-setuppet, og derfor har der været store forventninger til de mulige kandidater: ”Det har været helt afgørende for os at finde en person, som både har de ridemæssige og personlige kompetencer til at kunne samle, inspirere og motivere rytterne og deres trænere, og som kan indgå i et tæt samarbejde med både Dennis og vores nye elitesportschef, Anne-Mette Binder, for at sikre et godt flow hele vejen op til seniorrækkerne. Lisbet matcher alle de krav, så vi kunne ikke være mere tilfredse”, fortæller direktør i DRF Morten Schram Rodtwitt.
Brænder for talentudvikling
Lisbet Seierskilde har været en del af de danske ungdomslandshold fra pony til U25, og har som senior blandt andet opnået DM-guld, OL-deltagelse og en finaleplads ved EM. Hun er uddannet Cand.merc.HRM med speciale i motivation og ledelse, og driver til hverdag Jonstrupgårdens rideskole, som huser dressurryttere på alle niveauer. Hun er særligt kendt for talentudvikling, og har de senere år haft flere landsholdsekvipager under sine vinger. Det seneste års tid har hun desuden være tilknyttet ponydressuren i et tæt samarbejde med Dennis Fisker, som hun altså nu overtager det fulde ansvar fra. Og Lisbet glæder sig til den nye rolle: ”For mig er det en gave at få lov til at understøtte talentudviklingen af næste generation af danske dressurryttere. Det er et stort ansvar, og jeg vil gå ydmygt, men med stort gå-på-mod, til opgaven”, fortæller hun.
Ledig holdlederstilling
Indtil nu har Janne Jensen haft holdlederrollen for både pony-, junior- og young rider, men fra årsskiftet har hun valgt at fokusere udelukkende på ungdomsdressuren, og det betyder, at der bliver en ledig stilling som holdleder for ponydressuren. Læs mere om stillingen her.
I artiklen: Zac sætter fokus på mobning med en rørende video – som vi delte på vores Facebookside i sidste uge, viser tydeligt, at det langt fra er alle, som har kendskab til ridesporten. Eller nærmere, nogle har forudfattede holdninger til udøverne i sporten. Og det giver sig udslag i voldsom mobning af ryttere i skolen.
I artiklen citerer vi Zac Parry: Igennem 2 år har jeg været udsat for grov mobning udenfor hesteverdenen, fordi jeg red og havde ponyer som interesse. Jeg er blevet kaldt de grimmeste og mest ondskabsfulde ting, jeg er blevet slået, skubbet og sparket. Jeg er selv ret stille og har altid ladet som om alting var fint og ikke engang min mor har kendt til det før for noget tid siden, hvor jeg blev så ked af det og ikke kunne holde det i mig selv mere. Jeg er så ødelagt lige nu at jeg ikke har lyst til at være i ridesporten mere, selvom det var det fedeste og jeg havde de bedste venner. Men når jeg tænker på hestene kommer alle de grimme oplevelser jeg har været udsat for også op i mig og det gør for ondt i mit hjerte at være I den verden, som jeg engang elskede så højt.”
Efter vi delte Zac’s Instagram opslag er der kommet adskillige kommentarer som viser, at her er et problem, som hesteverdenen skal tage alvorligt.
Bedst til Hest. Foto: Herning2022
Herning2022 sætter ”hest” på skoleskemaet
Til næste år i august er Danmark vært for det 4-dobbelte verdensmesterskab, ECCO FEI World Championships 2022 i Herning. Fra den 6. til 14. august mødes verdens bedste ryttere og deres heste i kamp om ære og medaljer i springning, dressur, paradressur og voltigering.
Det er arrangørernes klare holdning, at denne enestående ridesportsbegivenhed skal give anledning til en folkefest i Herning. Det store udstillerområde, EquiPark kommer til at rumme en verden af oplevelser for børn og voksne. Og ikke nødvendigvis personer med et forudgående kendskab til ridesporten. Derfor markeres VM i Herning med et tilbud til 4. – 6. klasser i landets folke- og friskoler: sæt heste og ridesport på skoleskemaet.
VM Herning og Herning Kommune går foran
En gruppe lærere fra Herning Kommune har udarbejdet undervisningsmaterialet ”Bedst til Hest”, som både er et fysisk materiale og et online univers. Skolematerialet er fyldt med opgaver til ni forskellige fag, og det er udleveret til flere end 2.000 skoler landet over – svarende til alle folke- og friskoler med elever på 4.-6. klassetrin.
Bevægelse og boglighed
Opgaverne lægger op til aktivitet og bevægelse med udgangspunkt i fagene dansk, matematik, historie, idræt, engelsk, billedkunst, madkundskab, natur/teknologi og håndværk/design.
Eleverne skal i dansk blandt andet skrive et portræt af en person, der går til ridning, og i historie lave en præsentation over hestens anvendelse gennem tiden.
Skolematerialet beskriver, hvad der sker på en rideskole, og desuden skal eleverne finde ud af, hvilke fire discipliner, der bliver afviklet til VM i Herning. Eleverne skal finde ud af, hvad de forskellige discipliner indebærer, og lave en præsentation i klassen.
I det hele taget kommer undervisningsmaterialet vidt omkring i det knap 100 siders undervisningshæfte, hvor eleverne også bliver præsenteret for en lang række talemåder, hvor ordet hest indgår.
Samtidig er der tænkt meget i bevægelse, og muligheden for at bruge nogle af aktiviteterne til en dag på skolen for alle elever eller til forældrearrangementer.
Godt materiale med hest i centrum
– Vi har haft et fortrinligt samarbejde med Herning Kommune, og jeg glæder mig over, at elever over hele landet får mulighed for at lære mere om ridesport og heste, siger Jens Trabjerg. Han er sammen med Casper Cassøe arrangører bag afviklingen af verdensmesterskaberne.
– Ridning er en stor sportsgren herhjemme målt på antal udøvere, men alligevel lever hestesporten lidt i det skjulte i forhold til eksempelvis fodbold eller ishockey. Vi håber, at materialet til skolerne vil give eleverne en masse god viden – og måske give dem lyst til at besøge Herning, når verdens bedste heste og ryttere besøger os næste år, siger Jens Trabjerg.
Ridesporten kan kun håbe på, at rigtig mange folkeskoler sætter ”hest” på skoleskemaet, og forhåbentlig derved er medvirkende til at øge kendskabet til sporten, og være med til at skabe en konstruktiv debat om ridesporten i klasseværelset.
Bedst til Hest udgives i forbindelse med ECCO FEI World Championships 2022 af Herning Kommune i samarbejde med Sport Event Denmark, Dansk Rideforbund og Region Midtjylland samt Kirkbi.
Sportsrideklubben Aalborg, eller SAO, som de fleste kalder klubben, er over 100 år, og dermed en af de ældste klubber i landet. Klubben har til huse på Finstrupgaard, og er en traditionel rideklub med rideskoledrift, ridefysioterapi og pensionærer. Klubben har gennem flere år været vært for Jysk Mesterskab i hhv. springning og dressur. Og i weekenden den 3. til 5. december var klubben vært for et B-stævne i dressur med Jysk Mesterskab på middelsvær-, svær- og Grand Prix-niveau.
Nanna Skodborg Merrald Jysk Mester i Grand Prix
Blue Hors’s førsterytter Nanna Skodborg Merrald viste ved Blue Hors Dressurfestival, at hun har endnu en Grand Prix-hest på højt niveau i sporten, Blue Hors Zatchmo e. Blue Hors Zack, der tidligere været redet af Agnete Kirk Thinggaard. Nanna Skodborg Merrald kom til start med den 11-årige Zack-søn i Jysk Mesterskab, hvor de i Catago Equestrian Grand Prix sejrede sikkert med 77,5% foran Helgstrand Dressage svenske landsholdsrytter Jeanna Högberg og Astoria med 74,767% og med Anne Troensegaard og Kipling TSF på tredjepladsen med 73,367% I søndagens Happy Horse Spa & Rehab Grand Prix Special var afstanden mellem Nanna Skodborg Merralg og Jeanna Högberg skrumpet ind, idet Nanna vandt med 76,503% foran Jeanna med 76,013% Samlet set gav det Nanna Skodborg Merrald sejren i Jysk Mesterskab med Blue Hors Zatchmo med 154,003 foran Jeanna Högberg/Astoria 150,780 og Dennis Fisker/Delatio 143,725
Sikker sejr til Anette Ejlersgaard i Svær
Baunehøjens Carpaccio e. Charmeur/ Kermo’s White Talisman (opdr. Pia Gobert), repræsenterede Dansk Varmblod ved UVM i 2019 med Anette Ejlersgaard i sadlen. I Jysk Mesterskab var den nu 8-årige Charmeur-søn i front i Guldsmed Hassing Prix St. George med 72,631%, i Equistroem Intermediaire I med 74,825% mens de i Fisker Dressage Academy Prix St. Gorge blev slået af Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Znickers, og dermed sluttede Nanna og Znickers på en samlet andenplads i Jysk Mesterskab Svær. Den samlede sejr gik sikkert til Anette Ejlersgaard og Baunehøjens Carpaccio med 148,246 foran Nanna Skodborg Merrald/Blue Hors Znickers med 144,123 og med JeppeMølgaard/Carlton Hill VDL på tredjepladsen med 142,368.
Middelsvær til Juniorrytter
Juniorrytter Thilde Rude Hare blev Nordisk Mester og Europamester for hold i ponydressur i 2019, og året efter faldt hun for aldersgrænsen, men hun have en afløser klar – den 6-årige Zidan-DN e. Sezuan.
”Jeg var i praktik hos Helgstrand, og fordi jeg gerne ville mærke hvilken slags hest, jeg skulle have, fik jeg lov til at prøve nogle forskellige. Det var ikke planen, at vi skulle købe en, men da jeg satte mig op på Zidan, så vidste jeg bare, at det var et match,” fortalte Thilde Rude Hare sidste år til Zibrasport Equest. Læs artiklen: Thilde Rude Hare har fundet sin nye stjerne
Tilde og Zidan-DN fik ikke den bedste start i mesterskabet, da de sluttede uden for placering på en 7. plads i Catago Equestrian MB1. I Fisker Dressage Academy MB2-A blev det til en tredjeplads efter Anne Sofie Aaen/Dr. Frankenstein og Nathalie Thomassen/Valentino. I den afgørende Equistrøm MB3-A blev det til en sejr til Thilde Rude Hare og Zidan-DN med 71,042%, hendes nærmeste konkurrent til titlen, Anne Sofie Aaen fik en fejlridning på Dr. Frankenstein, og kom ind på 4. pladsen. Afgørelsen blev meget tæt i Jysk Mesterskab Svær, hvor sejren gik til Thilde og Zidan-DN med i alt 140,954 tæt forfulgt af Anne Sofie Aaen og Dr. Frankenstein med 140,584 foran Sanne Henningsen og Dandy Hit med 139,590.
Coronapandemien var sidste år meget hård ved afviklingen af stævnerne i World Cup-serien. Traditionelt afvikles disse stævner i store messehaller, og på baggrund af coronarestriktionerne var det sidste år ikke muligt at afvikle samtlige World Cup-kvalifikationer, og finalen i Las Vegas 2020 blev aflyst.
Igen i år var World Cup Herning første kvalifikationsstævne i dressur. Og allerede på det tidspunkt stod det klart, at kvalifikationsstævnerne i Stuttgart og Salzburg var aflyst. Nu er endnu en aflysning kommet til. Det populære julestævne i Belgien i Mechelen fra den 26. til 30. december er aflyst. Her skulle have været en afdeling i springning og dressur.
Finalen i springning og dressur finder sted i Tyskland, i Leipzig fra den 6. til 10. april 2022.
Det samlede støtteniveau ligger på niveau med 2021. Støtten vil til udvalgte forbund blive suppleret med midler fra en donation fra Salling Fondene på samlet 50 mio. kroner til Team Danmarks arbejde frem mod OL i Paris i 2024.
Det kræver flere midler at vinde medaljer
Midlerne er uddelt efter en tæt dialog med forbundene og en sportsfaglig vurdering i Team Danmark, som bygger på både opnåede resultater og det fremadrettede potentiale, forklarer Lars Balle Christensen, sportsdirektør i Team Danmark.”I Danmark er vi dygtige til at investere eliteidrættens midler klogt. Samtidig er forbundenes elitearbejde på et meget højt internationalt niveau, hvor både trænere, ledere og atleter er i verdensklasse. Det er den altafgørende nøgle til Danmarks internationale succes i eliteidræt. Vi oplever en stigende efterspørgsel på vores eksperter, der bidrager med viden, behandling, vejledning, test osv. Vi er naturligvis meget glade for, at vores kompetencer efterspørges i stor stil, men vi har desværre langt fra mulighed for at opfylde alle forbundenes ønsker og behov. Vi sidder i øjeblikket og lægger puslespillet, så vi udover økonomi kan bidrage bedst muligt og på de rigtige tidspunkter i forhold til træning, mesterskaber og udvikling af nye idéer, der kan hjælpe atleterne til et endnu højere niveau.”
Donationer holder hånden under dansk eliteidræt
Man kan ikke købe en VM, OL eller PL-medalje, men økonomiske midler er en af de vigtigste faktorer for et lands succes i eliteidræt. Derfor har den økonomiske opbakning fra særligt Salling Fondene til Team Danmarks arbejde været vigtig for atleterne.
Salling Fondene har siden 2009 været med til at holde hånden under dansk eliteidræt med donationer på samlet 190 mio. kroner til Team Danmark, heraf 50 millioner kroner til arbejdet frem mod OL i Paris i 2024.
”Donationen fra Salling Fondene er helt afgørende for, at Team Danmark kan give de danske forbund og atleter optimale vilkår. Sammen med en donation på 50 mio. kr. fra KIRKBI til Danmarks Idrætsforbund er det med til at sikre fundamentet under de danske OL-forberedelser frem mod OL og PL i 2024. Vi er meget taknemmelige for den økonomiske håndsrækning, vi har fået, og den kommer til at gøre en enorm forskel for atleter og trænere frem mod 2024,” siger Lars Balle Christensen.
Dansk Ride Forbund får 1,4 million
Det er håndbold og fodbold, som topper listen over de forbund, som kommer til at modtage den største støtte. 12 millioner til håndbold, og godt 9 millioner til fodbold. Dansk Ride Forbund får 1,4 million og er dermed på niveau med Parasport Danmark (1,5), Dans Danmark (1,25) og Danmarks Bowling Forbund (1,26)
Ved ECCO FEI World Championships 2022 Herning – Denmark vil gæsterne få en helt særlig oplevelse, når international topsport danner grundlaget for det store oplevelsesområde, EquiPark. Ridesporten suppleres af adskillige udstillinger, foredrag og spændende interviews og sjove indslag fra scenen.
Den norsk baserede virksomhed Global Trucks er gået sammen med den hollandske topproducent af hestetransportvogne, Roelofsen Horse Truks for at vise publikum og ryttere, hvordan sikkerhed og komfort for heste, ryttere og grooms er i højsædet i deres populære lastbiler. Forskellige steder i EquiPark og inde i staldområdet vil man kunne se forskellige modeller, fra den populære to-hestes bil til de største hestelastbiler med al tænkelig komfort i afdelingen for heste og for mennesker. Her er lastbilen rytterens transportable hjem, og en helt unik mulighed for, at heste og ryttere rejser på første klasse.
Desuden støtter Global Trucks og Roelofsen sporten som sponsor for den store 3-stjernede Grand Prix søndag formiddag under Agria Super Sunday, som afslutter verdensmesterskaberne med afgørelsen i det individuelle mesterskab i springning.
Vi vil være en del af Herning2022 ”Det er det største aftale, vi har indgået. Det gør vi, fordi vi er baseret i Skandinavien, og verdensmesterskaberne i Herning bliver et højdepunkt i vores karriere, som sælgere” indleder ejer af Global Trucks Kristen Klekken som er begejstret for at få et mesterskab af den kaliber til Skandinavien: ”Vi har mange kunder i hele Europa, og er meget efterspurgte i Danmark og Sverige med lokale afdelinger i de lande. Derfor vi vil gerne vise vores opbakning til dette betydelige event.”
De driftssikre hestelastbiler fra Roelofsen bygges i Holland, og firmaet er i fuld gang med at udvide fabrikken til dobbelt størrelse. Det betyder, at virksomheden kan fastholde den velkendte, gode kvalitet, og øge produktionen af 2-hestes bilerne, som nu er så efterspurgte, at de lige nu har vanskeligt ved at producere et tilstrækkeligt antal til at dække efterspørgslen.
Vi møder kunderne ”Vi er i fuld gang med at planlægge vores engagement under Herning2022, hvor vi vil benytte lejligheden til at lave flere kundearrangementer,” forklarer Kristen Klekken. Hestelastbilerne fra Global Trucks/Roelofsen vil blive placeret ved hovedindgangen til Stutteri Ask Stadium, men også ude i staldområdet vil rytterne kunne se nærmere på de komfortable hestetransportere, og her vil kompetente sælgere stå klar til at svare på spørgsmål.
”Jeg forventer vi tager 3 eller 4 biler med, som ikke er solgte på forhånd, og så glæder jeg mig vældigt til at hygge omkring nuværende og fremtidige kunder,” udtaler Kristen Klekken.
Arrangørerne Casper Cassøe og Jens Trabjerg glæder sig over den store interesse de møder fra mange sider, for at være en del af Herning2022. Casper Cassøe udtaler på vegne af arrangørerne: ”For os er det vigtigt at have et godt og tæt samarbejde med stærke leverandører fra førende brands, og med Global Trucks og Roelofsen er der tale om high-end brand, som har været toneangivende på markedet igennem flere år. Det har betydning for os at samarbejde med sponsorer, som ønsker at udvikle deres sponsorat, og bruge det aktivt i egen markedsføring. De aktiviteter Global Trucks og Roelofsen planlægger for deres nuværende og mulige kunder skaber aktivitet på pladsen, og det gør en positiv forskel for os og vores mange gæster.”
Det seneste halve års tid har budt på en kombination af ridestævner og barsel, men det ændrer sig nu, hvor Annas yngste, sønnen Eddie, som blev født i marts, begynder i dagpleje. Nu skal både dressur- og styrketræning intensiveres og topformen genfindes henover vinteren. Dette kan man læse på Anna Kasprzaks hjemmeside, Future Dressage, hvor hun udtaler:
“Den seneste tid har der været meget træning op til stævner, og derfor ikke været tid til at fordybe sig så meget i dressurtræningen. Og nu har jeg brug for nogle måneder, hvor jeg kan træne i fred og ro herhjemme, hvor jeg også skal have prioriteret en masse styrketræning til mig selv, “ siger Anna, der har givet hestene en pause i en periode, men som nu er klar til at stramme tøjlerne igen.
“Hestene er heldigvis sunde og raske, og de har fået nogle uger med let arbejde. Men forleden dag stod Rock Star og bukkede inde i boksen, så det må betyde, at han er klar til at komme i gang med at arbejde igen. Så de næste måneder skal bruges på en masse træning, og så skal vi måske ud og starte stævner til februar.”
Rock Star er ikke den eneste hest, Anna satser stort på. Foruden Addict De Massa, som fortsat skal have en masse gode stævneoplevelser, så er også Everian, der kom til Future Dressage for præcis et år siden, inde i en rigtig spændende udviklingsfase.
“Everian udvikler sig utroligt godt. Han er lærenem og hamrende sjov at arbejde med, og så har han en fantastisk indstilling og det helt rigtige temperament til mig. Udover det er han også en smuk og udtryksfuld hest, og jeg føler, vi har en særlig forbindelse. Så det bliver rigtig spændende at se, hvad det kan føre til. Han er jo stadig ung og skal have tid og erfaring,” siger Anna.
Josefine Hoffmann har i dette efterår været til PAVO og DRF’s championat for unge heste med Alegra og Unna, hvor hun red nogle flotte resultater hjem.
Seksårige Alegra vandt den indledende runde og blev nr. to i finalen, mens Unna på fire år havde en rigtig god første dag og kvalificerede sig til finalen. Her var den Unna dog ramt af træthed efter mange dage væk hjemmefra.
“Den indledende runde var om torsdagen, mens finalen først var søndag, og der var Unna bare træt. Hun er ikke vant til at være med i byen og det kunne ses på hendes præstation, at hun havde været længe væk hjemmefra. Men det var stadig super flot at komme dertil og hun er en af de heste, vi har haft fra føl, og den udvikling, hun har været igennem, håber vi også på at kunne skabe med vores egne avlsprojekter i fremtiden,” siger Anna.
I sommer viste Anna Kasprzak rundt på sit smukke ridecenter ved Haderslev. Er du Premium medlem, kan du komme med indenfor hos OL-rytter Anna Kasprzak.
Dressurrytter Anna Kasprzak nyder at opleve sin flok af avlshopper og føl på de store, kuperede folde rundt om deres avlscenter, Future Dressage i 2021 fik hun 11 føl. Hør Anna Kasprzak fortælle og vise rundt på deres avlscenter i videoen: Anna Kasprzak har fået 11 føl
I sommer talte vi også med Anna om udfordringerne ved at være mor, og samtidig have fokus på at uddanne dressurheste til international sport. Det kan man høre mere om i artiklen: Jeg er ikke færdig med de store ting, siger Anna Kasprzak
Josefine Hoffmann har redet for OL-rytter Anna Kasprzak i 5 år. Hun nyder det i fulde drag, og elsker når Anna underviser hende. Se interviewet med Josefine i artiklen: Det er vildt godt! siger Josefine Hoffmann
Træningen bliver selvfølgelig varetaget af Maria Gretzer og Bjørn Carlsson samt Emil Hallundbæk. Det er desuden første clinic, hvor Akademiet kan byde velkommen til den nye seniortrup. I truppen er der fokus på unge seniorer med potentiale, der skaber resultater og er på vej, og ikke mindst på seniorer, der også selv er trænere.
4 nye ryttere til prøvetræning
Akademiet kan også byde velkommen til fire ryttere på prøvetræning i de forskellige trupper. Der er kommet mange ansøgninger gennem de sidste måneder og uger, hvilket naturligvis er glædeligt, da det viser, at mange kan se mulighederne for at dygtiggøre sig og blive en del af et fællesskab gennem Akademiets arbejde. Akademiet nu er oppe på 60 ryttere og lige så mange (eller flere forældre).
Fejring af resultater og fællesskab
Og det er ikke kun træning og dygtiggørelse, der er på programmet. Lørdag eftermiddag er der Show og Fællesskab for alle trupperne, og her hyldes flere ryttere og hjælpere under titlerne:
Årets medaljetager fra Akademiet
”Årets rytter – bedste teamplayer” i både Junior/Youngrider og i U-25 truppen
”Årets forældre/forældrepar” for mega-god opbakning
Mille og Iben har vundet en plads på Springakademiets Clinic
To pladser var i spil i vores konkurrence om at ride med på Firkløverets Springakademis clinic i december. Vi har trukket lod blandt de indkomne svar på vores quiz og har nu fundet to vindere. Stort tillykke til Iben Madsen og MilleAndersen.
De to heldige vindere får muligheden for at træne ved international springrytter Emil Hallundbæk med U25 rytterne den første weekend i december, og så får de også plads ved weekendens workshops, frokoster og fællesspisningen lørdag aften samt modtager et underlag med akademiets logo.
Isabell Werth var kun 23 år gammel, da hun vandt sine første olympiske medaljer – på Gigolo i Barcelona i 1992. Nu er den tyske dressurrytter blevet 52 år, og hun har i løbet af sin karriere scoret intet mindre end 12 olympiske medaljer.
I forbindelse med Aachen Dressage Youngstars, hvor nogle af Europas bedste-, pony-, junior- og ungryttere deltog, kom Isabell Werth med sin betragtninger i forhold til dressursporten.
Hvordan er situationen i Tyskland med hensyn til unge dressurtalenter?
Isabell: Vi har nogle meget gode ekvipager. Det afgørende er, hvor nemt de kan fortsætte, når de når seniorniveau.
For at opnå dette er der, udover en tophest, en masse andre ting afgørende?
Isabell: Det er rigtigt. Og én ting er at have den rigtige hest – men det er altså noget helt andet så også at træne denne hest til topsport.
Er det det, der gør det så svært for de unge ryttere at rykke op på seniorniveau? At det simpelthen ikke rækker “bare” at være god til at ride?
Isabell: Det er rigtigt. Og det er det, der gør det meget sværere i dressur – sammenlignet med springning.
En talentfuld springhest, der har gjort det godt på youngrider-niveau, har også en tendens til at have mulighed for at lykkes med at springe højere.
Det er anderledes i dressur: Den unge rytter skal først og fremmest lære at lave piaf og passage med sin hest – det er et stort skridt. Gabet fra youngrider til senior er ganske enkelt meget bredere i dressur end i spring.
Og hvad foreslår den bedste og mest succesrige rytter i verden kunne være løsningen?
Isabell: Jeg har ikke en løsning. Jeg påpeger bare altid, at det ikke er nok bare at lære, hvordan man skal lave øvelserne. Det er træningen af hesten, der er altafgørende.
Hvordan klarede du overgangen til senior?
Isabell: Jeg var ekstremt heldig, da jeg i en alder af 17 år begyndte at at blive trænet af Dr. Schulten-Baumer.
Han beskæftigede sig udelukkende med at træne unge heste til Grand Prix. For ham var det ikke vigtigt, om jeg deltog i youngrider-klasser på vej mod dette mål eller ej.
Jeg kan komme med et eksempel: Gigolo var syv år på det tidspunkt og kunne helt sikkert have deltaget i youngrider-klasser, men Dr. Schulten-Baumer sagde med det samme:
“Vi vil gøre ham klar til Grand Prix-niveau. For det er ofte for sent, hvis man begynder at forberede sig til U25 og Grand Prix med en 10- eller 11-årig hest.”
Når Baltic Cup Finale 2021 skydes i gang den 2. december, bliver det i de flotte og festlige rammer på Vilhelmsborg. Der er pyntet op til jul, og der er lagt i ovnen til endnu et fantastisk ponystævne efter det netop afviklede Christmas Show Warm Up Pony.
Stærke hold springer for Danmark
Knap 300 ekvipager er på masterlisterne til stævnet, og de spænder fra de tre ponykategorier, children, junior samt U25 ryttere. Herfra har Landstræner Bo K. Møller og assisterende landstræner Lars Trier Kjøller sat følgende hold til at repræsentere Danmark i holdkonkurrencerne, der afgøres fredag og lørdag:
Junior/U25
Frederik Fensholt
Linnea Ilsøe Madsen
Nikoline Dresler
Josefine Sandgaard Mørup
Children
Laura Thomey
Olivia Hundborg Dresler
Julie Stenmann Christensen
Alberte Filuca Brünning Conradsen
Reserve: Sophie Karoline Emilie Moltke
Kat I pony
Karoline Sloth Kjær
Magdalene Rose Mikkelsen
Laura Sargent
Karoline Amalie Uhd-Nielsen
Reserve: Silje Frederikke Kristoffersen
Kat II pony
Jessica Holm Svensson
Selma Hundborg Dresler
Malou Kastberg
Smilla Kirial Hylleberg
Reserve: Emilie Øvlesen
(Artiklen fortsætter under billedet…)
Vilhelmsborg. Foto: Den Smukke Hut
Baltic Cup Trophy
I forbindelse med Baltic Cup-finalen skal vinderne af Baltic Cup Trophy også findes. Trophy er sponsoreret af Trolle Company, og der er flotte præmier til vinderne. Rytterne har samlet point ved de allerede afviklede stævner, og det er naturligvis de ryttere med flest point efter finalen på Vilhelmsborg, der vinder årets Trophy. Se den foreløbige stilling i de forskellige kategorier.
Se med på Zibrasport Equest
Som nævnt kan du se hele Baltic Cup Finalen 2021 d. 2.-5. december her på Zibrasport Equest. Vi streamer alle klasser – alle dage. Premium Medlemmer kan se med gratis, mens alle andre kan købe pay pr view til 129 kr. Få adgang til streamen og se med her.
Baltic Cup er Nordens største internationale springturnering for pony- og ungdomsrækkerne og afholdes for alle lande, der grænser op til Østersøen/ det Baltiske hav. Turneringen løber over fire-fem springstævner i Sverige, Norge og Danmark.
Baltic Cup blev stiftet i 2000 og er en forening, hvis formål er at virke som arrangører af ridestævner med deltagelse af skandinaviske og baltiske lande. Formålet for Baltic Cup er ikke alene at sikre gode springstævner, men tillige at medvirke til at lære de unge ryttere, hvordan der rides internationalt og sikre en rolig og god indføring i FEI-stævnernes verden.
Baltic Cup drives af frivillige kræfter, og alt overskud i foreningen anvendes til brug for betaling af flotte præmier for rytterne.